snoezel

Ordet snoezel - eller snoezelen - er en sammentrækning af to hollandske ord snuffelen og doezelen, der betyder henholdsvis snuse og døse. Snoezel betegner en aktivitet, som tilbydes personer, der har vanskeligheder med at bearbejde de sanseindtryk, som de bombarderes med i hverdagen. De kan derfor have stor glæde af kontrollerede, behagelige sanseindtryk. Ved at skabe en sanseramme, som giver brugeren ro (døse), kan han måske få overskud til mere aktivt at forholde sig til de tilbudte sanseindtryk (snuse).

Snoezelen er tænkt som en behagelig og en aktivitet fri fra krav, der kan danne ramme for samvær og kommunikation på brugerens betingelser. Den oprindelige målgruppe for Snoezelen var børn og voksne med fysisk og psykisk udviklingshæmning, men en række andre grupper har vist sig at have glæde af Snoezelaktiviteter: Det er fx personer med ADHD, autisme, psykiske lidelser, demens og posttraumatisk stresssyndrom.

Snoezel - historie
Snoezelen er et fænomen, der opstod i Holland fra midten af halvfjerdserne. Det udsprang af en ændret holdning i samfundet til personer med udviklingshæmning. Personer med udviklingshæmning skulle ikke længere gemmes bort på institutioner, men være borgere med de samme rettigheder som andre borger, som fx retten til eget hjem. Det betød, at personalet i stedet for at tage sig af og sørge for personen med udviklingshæmning, skulle understøtte ham i hans udvikling og hans liv. Det betød også, at personer med udviklingshæmning havde ret til fritidsbeskæftigelse, men personalet havde ofte svært ved at finde fritidsbeskæftigelser, de kunne tilbyde deres beboere med svær udviklingshæmning. Man begyndte derfor at udvikle materialer og tilgange, der kunne skabe interesse og aktivere: mobiler, musik, massage og farver.

Personalet oplevede, at de ved at tilbyde udvalgte sanseindtryk kunne forbedre kommunikationen med og ændre adfærden hos deres beboere med svær udviklingshæmning. Når sanseindtrykkene var kontrollerede og begrænsede, lukkede de ikke længere af for sanseindtrykkene, men kunne motiveres til at se, høre, dufte og føle på ny.

Snoezelhuse og –rum
Snoezelen blev introduceret i Danmark af Maurits Eijgendaal, da han, som forstander for børnehjemmet Solbo ved Silkeborg, fik bygget det første Snoezelhus i Danmark. Maurits Eigendaal er hollandsk og opdagede selv Snoezelen ved en inspirationstur til Holland. Fra Solbo bredte konceptet sig videre til resten af Danmark og Skandinavien. Maurits Eijgendaal indrettede rummene til at henvende sig til fortrinsvis én af sanserne. Samtidig lod han sig inspirere af filosofien om de psykiske energicentre, chakrane, fra Østens religioner og de farver, der er forbundet med dem og lod chakrenes farver danne ramme for de forskellige sanseindtryk, der tilbydes i de forskellige rum. I Skandinavisk sammenhæng symboliserer farverne nu klassiske Snoezelrum.

I Landsbyen Sølund, hvor Maurits Eijgendaal var forstander fra 1991 og frem til 2013, fik han bygget et stort Snoezelhus til landsbyens beboere som til brugere fra lokalområdet.