pædagogisk praksis

en praksis, der er kendetegnet ved foranderlighed og uforudsigelighed. Mange faktorer spiller ind i hverdagen og gør det ofte nødvendigt at ændre planlagte aktiviteter.

Pædagogisk praksis forstås derfor som et udtryk for, hvordan vi, i det konkrete daglige virke, arbejder med borgerne for at opfylde formålet.

Det pædagogiske personales rummelighed over for borgere og de omskiftelige betingelser, hverdagen byder på, udfordrer personalets kreative evner. Der må spontant tages afsæt i borgernes aktuelle behov, arbejdsformer må kombineres, og der må skabes nye løsninger.

Pædagogisk praksis er en sammensat størrelse, som omfatter både praktikernes handlinger og deres forståelser, og som er indlejret i institutionelle og sociale kontekster i form af bygninger, bekendtgørelser, arbejdsorganisering og meget andet. Ligesom andre elementer i samfundet kan pædagogisk praksis undersøges med forskellige metoder.

Pædagogisk praksis kan imidlertid ikke forstås fyldestgørende, hvis den kun beskrives som udtryk for en teknisk rationalitet. Pædagogisk praksis bygger på mellemmenneskelige relationer. Det centrale er det menneskelige møde og den mening, mennesker skaber sammen.

Evidens inden for undervisning kan derfor ikke kun begrænse sig til viden om, hvilke undervisningsmetoder, der statistisk fører til hvilke mål. Evidensbaseret pædagogisk praksis kan ikke reduceres til et spørgsmål om at følge på forhånd definerede regler og rutiner. Selvom der er evidens for, at en given metode, fx en læseindlæringsmetode, med stor statistisk sandsynlighed virker, er der ingen garanti for at denne metode virker i alle sammenhænge.

I modsætning til analysen og evalueringens tidslighed, der er ukronologisk og cirkulær, er den tidslige forståelse af praksis kronologisk og dermed lineær, og pædagogen må acceptere dette ved at improvisere og konstant tilpasse sig i situationen. Læs mere om lineær praksis kontra cirkulær praksis.

Pædagogisk praksis bør være vidensbaseret med en forankring i pædagogisk forskning. Men dette bør ikke ske på bekostning af den praksisorienterede tilgang, som driver al pædagogisk udvikling. Derfor er det nødvendigt at forstå de forskellige tidsligheder, som er præmissen for praksissen og teorien. I dette arbejde bliver god dokumentationspraksis afgørende, når målet er at højne kvaliteten i den pædagogiske praksis.

Pædagogisk praksis: Aldrig i mål - altid på vej: Den pædagogiske praksis vil aldrig blive en fuldstændig størrelse.

Læs mere i artiklen: Et tidsligt perspektiv på pædagogisk praksis