cirkulær praksis

en pædagogisk praksis, man ofte benytter i det pædagogiske felt, da kompleksiteten i sociale samspils årsagsforhold sjældent kan rummes udelukkende af den lineære årsag-virkningslogik.

Dermed forlader man årsag-virkningslogikken til fordel for en cirkulær systemisk tænkning, hvor man betragter alle hændelser i et socialt miljø som gensidigt forbundet, uden at man kan pege på en klar begyndelse eller afslutning. Tidsligt er hændelser i en cirkulær praksis stadig underlagt kronologien, men forståelsen betyder, at sociale reaktioner kan være foranlediget af fremtidige hændelser. Den cirkulære praksis kan dermed forklare, hvorfor personer kan reagere på endnu ikke forekomne hændelser, og hermed knytter cirkulær praksis sig til refleksivitet og Pierre Bourdieus habitus begreb.

Læs mere i artiklen: Et tidsligt perspektiv på pædagogisk praksis