aktionslæring

En tilgang til at udvikle metoder og måle metoders effekt i praksis.

Aktionslæring er en metode, hvor fokus er på at udvikle pædagogikken gennem forundring over praksis, og ved løbende at eksperimentere med og reflektere over observationer af konkrete pædagogiske indsatser. Aktionslæringen indebærer en systematik, som dermed også kan anvendes i dokumentation af praksis.

Kort beskrevet kan et aktionslæringsforløb inddeles i fem faser, som griber ind i hinanden:

  1. Formulering af forundring (problemstilling): Indkredsning og præcisering af et problem eller område, som ønskes nærmere undersøgt.

  2. Iværksættelse af aktion (planlægning og gennemførelse af eksperiment): Aktionen knytter an til problemstillingen og er baseret på hypoteser om praksis. Aktionens formål er at lære af og forbedre praksis.

  3. Iagttagelse af aktioner (eksperimenter): Her foretages systematiske og fokuserede iagttagelser af de valgte aktioner og deres konsekvenser for praksis. I observationerne kan benyttes både kvantitative og kvalitative tilgange.

  4. Den reflekterende samtale: I første del af samtalen er der fokus på en problemstilling, hvor praktikeren forsøger at sætte ord på egne intentioner og oplevelse af praksis. Samtalen ledes af en ordstyrer (konsulent), som interviewer pædagogen og der er forinden valgt en referent, som tager referat af samtalen. I anden del af samtalen deltager hele teamet, hvor der fokuseres på et enkelt aspekt af problemstillingen. Derefter drøftes hvad næste aktion skal være. Tredje del af samtalen handler om praktiske forhold, fx hvem gør hvad i forhold til at gennemføre næste aktion.

  5. Bearbejdning af erfaringerne: Her samles op på den forståelse af problemstillingen, der var før aktionen blev iværksat og de erfaringer / erkendelser som aktionen faciliterede undervejs, samt hvilken betydning disse erfaringer har både før, nu og i fremtiden (Plougborg et al. 2007).

Læs mere i artiklen Evidens i social- og specialpædagogisk praksis