Tips & Råd - OVERSIGT

Samarbejdsalliance som pædagogisk værktøj​
Sådan styrker du evnen til selvregulering via samspilsprocesser
Tilstrækkelig dokumentation sparer tid!​
Alternative hilsenformer i krisetider​
Sig HEJ på en ny nåde - Og pas på hinanden
Tips og råd til den pædagogfaglige leder i en coronatid​
Sådan håndterer du bekymringer og frygt – Stå sammen
Virusfortælling på flere sprog - en hjælp til forståelse​
Sociale historier - om at forstå en anderledes hverdag
Refleksion – hvad er det?​
Etik på dagsordenen - Etisk standpunkt
Go Talk Now - Lite - Lav dine egne kommunikationssider
TegnApp - Optag dine egne tegn
Stimulering af den auditive sans
Naturens betydning for krop og hjerne II
Naturens betydning for krop og hjerne I
Nudging - som motivation til mere bevægelse 
Søvn og helbred 
Tillid og faglighed i pårørendesamarbejdet​
Byg din egen sansekasse​
Gode tips til at træne sanserne i naturen
Kompetenceudvikling – når målet er hele organisationen
Kompetenceudvikling - hvordan identificeres behov?
Naturen som legeplads
Naturturens opmærksomhedspunkter
Naturen - et redskab til behandling af ADHD
Stress og self-efficacy
Mindfulness - en effektiv metode til stressreduktion
Stress - et komplekst samspil mellem forskellige faktorer
Stress - en ubalance mellem ressourcer og krav
Musik - et redskab til 'væren' og 'gøren'
Musik - et retskab til regulering af følelser
Den gode pædagog - set fra et borgerperspektiv
Med hjertet på arbejde
Nærvær i pædagogisk praksis
Sansemæssige forstyrelser ved demens
Tegn på demens hos udviklingshæmmede
Registrering af ændringer i funktionsniveauet
Kategorisering - hvordan undgå denne risiko?
Observationer og faldgruber
Forforståelse
Horisontsammensmeltning
Metodetriangulering I
Metodetriangulering II
Resultatmåling
Beroligelse af urolige borgere
Refleksivitet
Oplevelse af utilstrækkelighed
Keep it simple!
Low arousal - minimering af konflikter
Narrativ praksis - afdækning af ressourcer
Sensoriske vanskeligheder - sansebearbejdning
Salutogenese - sikring af balance
Central kohærens - en oplevelse af sammenhæng
Leg i en pædagogisk kontekst
Tegn-Til-Tale - nuanceret samvær, større livskvalitet!
Sociale færdigheder - hvordan styrkes disse?
Forandring i praksis - nøglen til forandring!


 

Tip 58 - Samarbejdsalliance som pædagogisk værktøj

Samarbejdsalliance, hvordan forstår vi det i daglig pædagogisk praksis?  

I VISS-regi oplever vi, at samarbejdsalliancen kan være en alliance mellem borger og pædagogisk personale. En alliance, der inviterer til gensidighed, nærvær og læring for begge eller alle parter i alliancen. Det er altid den professionelle, der har ansvaret for alliancen, ligesom det er den professionnelle, der skal sikre kvalitet i alliancen gennem nænsom feedback og faglige refleksioner.

Samarbejdsalliancens betydning i pædagogisk praksis
I VISS ved vi, at nærværende gensidighed, nysgerrighed og åbenhed samt evnen til at udvise varme, spejling, forståelse og engagement i pædagogiske samarbejde med borgeren er af afgørende betydning for borgerens indre oplevelse. Dette gælder såvel borgerens oplevelse af sig selv, oplevelsen af egen betydning og kompetencer, oplevelsen af flow og kvalitetstid, oplevelsen af egne evner til deltagelse i gøremål, i fællesskaber og meget mere.

Mennesker kan motiveres af en god relation og af pædagogens engagement og nærvær. Relationsarbejde kan derfor være et vigtigt omdrejningspunkt for al pædagogisk praksis.
At etablere en god relation, hvor begge parter indgår aktivt bidragende i samarbejdsalliancen, fordrer bl.a.:

1. at pædagogen demonstrerer sit engagement i samarbejdet
2. at borgerens perspektiv aktivt inddrages
3. at pædagogen arbejder indlevende, samstemmende og følende med det andet menneske
4. at pædagogen mestrer selvreguleringskompetence
5. at pædagogen har fokus på tilstandsregulering, hvor afstemte samspilsprocesser får betydning for udvikling af trygge, relationelle rammer

Samarbejdsalliancer – gensidig læring
I relationsarbejdet får kvaliteten af denne samarbejdsalliance mellem borger og professionel dermed stor gensidig betydning for alle i samarbejdet. Borgeren og den professionelle bidrager hver især i samarbejdsalliancen og påvirker sammenspillet gensidigt. Samarbejdsalliancer med faglige refleksioner og feedback processer hos pædagogisk personale kan derfor skabe muligheder for gensidig læring, oplevelse af succes og væren samt oplevelse af tryghed i relation og samhørighed for alle i alliancen.

Derved kommer den professionelles kvalifikationer i forhold til selvregulering, afstemning og spejling af stemninger, mimik og gestus samt kommunikation i centrum for gensidig oplevelse af succes i samarbejdsalliancen.

Samarbejdsalliance i fagprofessionelle samspil
En samarbejdsalliance mellem professionelle tværfagligheder kan etableres for at opnå fælles faglig forståelse af fx en kerneopgave. Gennem samarbejdsalliancen kvalificeres den tværfaglige tilgang gennem de ligeværdige, men forskellige tværfaglige perspektiver i forhold til målsætning - hvilket styrker relationsarbejdet i forhold til borgeren.

Tip 57 - Sådan styrker du evnen til selvregulering via samspilsprocesser

Samspilsprocesser som erstatning for berøring kalder (også) på relationsarbejde!

Som omsorgsperson for mennesker med funktionsnedsættelse har du en uendelig bred vifte af muligheder for at styrker borgernes evne til selvregulering, sammen men på afstand, via samspilsprocesser. Man kan fx finde på lege og spil, sang, dans og musik, der kalder til nærvær og fællesskab uden direkte berøring borgere imellem.

Når tilgangen i samspillet er tilpasset den enkelte borger, frigiver det mange af de samme hormoner, som vanligt opnås gennem berøring (fx oxytocin og opiater) og dermed også give en følelse af tilknytning og belønning i relationen.

Måden, hvorpå man tilpasser brug af stemme, øjne, kropssprog og nærhed i kontakten med borgeren, har en direkte indvirkning på HRV (hjerterytmevariabilitet) og dermed borgerens regulering af arousal.

Man kan som omsorgsperson med andre ord bruge sig selv til at skabe stemning og regulering. Det kræver, at man som omsorgsperson afstemmer sig i tilpassede samspilsprocesser, som det kendes fra fx Intensive Interaction samt den interpersonelle dans fra udviklingspsykologiske samspilsteknikker (kendt fra mor-barn-samspillet).

Nærvær og fællesskab sammen, men på afstand
Man kan med fordel udfolde disse under leg, spil, dans, sang og musik, der kalder til nærvær og fællesskab uden direkte berøring. Konkrete samspilsteknikker kan omfatter:

  1. Koordination: rytmiske udvekslinger karakteriseret ved tur-tagning og timing, der faciliterer fremtidig evne til at forudsige adfærdsmæssige tilstande

  2. Matchning: samtidig fremvisning af samme affektive og/eller adfærdsmæssige tilstand af omsorgsperson og borger

  3. Spejling: omsorgspersonens overdrevne/markerede tilbagespejling af borgerens adfærd ved fx imitation

  4. Synkroni: tidsmæssig overensstemmelse mellem parternes adfærd, hvilket fremmer læring af emotionsreguleringsfærdigheder og understøtter forventninger til interaktionsmønstre

Det er derfor vigtigt, at personalet er på forkant og planlægger med alternative aktiviteter - både for forudsigeligheden og trygheden, men også for at undgå for meget tomgang for borgeren.

Væren og gøren - samspil på afstand
I forhold til at være sammen på en anden måde, hvor man skal forsøge at undgå fysisk kontakt, kan ”Væren og gøren” være relevant, fx:

  • At kigge på hinanden, bare være sammen. Dette kan være beroligende og sænke stresshormonerne. Fx at personalet forsøger at tage sig tid til ”bare at være sammen med borgeren”.
  • At forbinde sig med hinanden, skabe opmærksomhed mod SAMSPIL PÅ AFSTAND. Fx at personalet forsøger at tage sig tid til ”bare at være sammen med borgeren om en aktivitet”, fx se tv sammen, synge eller blot samtale (med afstand forstås).
  • At være i samme rum uden at skulle være praktisk, hjælpe med hygiejne eller andet. Dette kan måske give en anden form for opmærksomhed og nærvær, der kan kompensere for den manglende fysiske kontakt.

Tip 56 - Tilstrækkelig dokumentation sparer tid!

En lille huskeregel man kan bruge, inden man laver sin dokumentation:

Tilstrækkelig dokumentation sparer tid på den lange bane, og handler om mere end bare overlevering!
 

  1. Tilstrækkelig dokumentation sikre, at man kan forebygge tab af vigtige information.
    For hvad sker der den dag, hvor personalet stopper, og nyt personel skal tage over? 
    Kan man finde oplysninger om borgerens livhistorie, fortællinger og metoder til at forsætte det gode arbejde?

    Tænk, ikke at kunne fortælle sin historie – og hvis dem, som kender den, har glemt at skrive den ned ...
     
  2. Tilstrækkelig dokumentation sikre også, at de borgere, som kan, ikke skal fortælle deres historie igen og igen.
    Det medfører nemlig risiko for, at borgeres motivation og tillid går tabt, når sagen skal samles op igen og igen af forskellige fagpersoner.

Blandt andet derfor er dokumentation vigtigt! 

Tip 55 - Alternative hilsenformer i krisetider

Alternative HILSENFORMER i krisetider - Sådan krammer man alternativt i Boenhed 40 i Landsbyen Sølund (- klik på billedet og start videoen):

Tip 54 - Sig HEJ på en ny nåde - Og pas på hinanden

Lad os hilse på hinanden på en ny måde!
– Coronatiden udfordrer rutinerne

Rutinerne er ændret, og det kan skabe uro for borgere med funktionsnedsættelse. 

For eksempel kan vi ikke hilse på hinanden, som vi plejer, og det kan være svært at forstå. Det kan være udfordrende for borgeren ikke at kunne få det kram, som normalt er så godt at få.

VISS har derfor udarbejdet et forslag til, hvordan borgeren gennem en social historie kan vælge en ny måde at hilse på - hent historien her som pdf: Sig HEJ på en ny måde

Hvorfor skal vi anvise en ny måde at hilse på?
Forudsigelighed giver tryghed - og tryghed dæmper arousal. Når vi bruger kroppen til at vinke, hilse eller bevæger os, dæmper vi arousal.

Det at bruge den samme hilseform hver gang skaber forudsigelighed i sansesystemet, hvilket kan give ro, da formen er kendt og skaber struktur i en potentiel urolig hverdag.

For personalet kan det også være trygt at vide, hvordan borgeren ønsker at sige hej. Det kan være rart at vide, at borgeren også er med til at passe på medarbejderen. Dermed kan borgerens valg af en ny hilseform være med til at regulere både medarbejderens og borgerens arousal og således skabe udgangspunktet for et trygt samvær.

Hvad gør vi nu?
Når borgeren har valgt sin nye hilseform, er det vigtigt, at alle omkring borgeren benytter denne, for dermed skabes der forudsigelighed for borgeren. 


Tip 53 - Tips og råd til den pædagogfaglige leder i en coronatid

Den nuværende situation med coronakrise, der er præget af uforudsigelighed, usikkerhed og manglende kontrol over ændrede vilkår og retningslinjer, stiller særlige krav til alle ledere – også inden for det pædagogfaglige felt. Den bekymring og frygt, der kan opstå for borgeres, pårørendes, medarbejderes og måske eget helbred, påvirker alle på en arbejdsplads. Samtidig præges situationen af forandrede rutiner og opgaveløsning, arbejdsvilkår og regler i hverdagen med borgerne.

Du kan også hente disse tips og råd som pdf: Tips og råd til den pædagogfaglige leder i en coronatid

Håndtering af kroppens trusselsystem
Det trusselsbillede, en pandemi repræsenterer, vil meget naturligt kunne aktivere vores trusselssystem. Både hos medarbejderne – og måske også hos en selv. Det betyder, at man som leder vil kunne opleve nogle af de samme reaktioner hos medarbejderne, som kendes fra perioder med spidsbelastning, fx vanskeligheder med overblik, koncentration, hukommelse og følelsesudsving mv. Disse vanskeligheder opstår, fordi bl.a. overblik og koncentration (såkaldt refleksive færdigheder), sociale kompetencer (såkaldt relationelle færdigheder) samt følelsesmæssig regulering afhænger af reguleringen af vores grundlæggende trusselsystem (det autonome nervesystem afspejlet i hjerterytmevariabilitet/HRV). Når trusselssystemet er aktiveret overtager den mere primitive del af hjernen, der primært sikrer basal overlevelse, og man oplever til gengæld tab af overblik og evne til at kunne regulere sine følelser. Dette forhold illustreres med nedenstående model af hjernens hierarkiske opbygning, der viser, hvordan mange færdigheder afhænger af grundlæggende regulering af nervesystemet:

Det er normalt, at mennesker i trusselsberedskab kan udvise kortere lunte, temperament eller grådlabilitet.  De tilpasningsreaktioner, man kan opleve, når kroppens trusselsystem aktiveres gennem længere tid, illustreres nedenfor:

Forebyggelse af stressreaktioner
Der er en række ting, du kan være særlig opmærksom på som leder for at forebygge stressreaktioner:

  • Sørg for egenomsorg. Det er krævende at være leder i en usikker tid. Derfor er det vigtigt, du sørger for egenomsorg, støtte, rammer og ro til dig selv, så du kan være rolig og saglig for dine medarbejdere. Vær på forkant med dit eget velbefindende, forebyg med jævnlige pauser, gåture og hvile, og opsøg støtte, hvis du oplever begyndende stresssymptomer. Altså hvis du oplever, at kravene overstiger dine aktuelle ressourcer. Mange psykologer holder åbent via videokonsultation, så du vil blandt andet kunne opsøge supervision via denne kanal.
     
  • Vær rolig. Medarbejdere påvirkes og reguleres uundgåeligt af, hvad der sker i dig, og hvordan du fx formilder retningslinjer. Det er derfor vigtigt at signalere ro både sprogligt (tal i roligt tempo, vælg ord med omhu) og kropssprog (vær afslappet og rolig i din fremtoning). Det er hensigtsmæssigt at anvise til den ønskede stemning og adfærd (fx følg anvisningerne og forhold dig rolig). Undgå negativt ladede ord (fx du skal ikke gå i panik).
     
  • Accepter, anerkend og bær over. De nuværende omstændigheder kan forstærke stresssymptomer, frygt og frustration hos medarbejdere, og stemninger kan smitte medarbejdere og borgere imellem. Du kan støtte medarbejdere, der udviser disse symptomer, ved at anerkende situationen og tale med dem om, hvad der kan virke stressreducerende for dem. Fx at holde flere pauser, gå en tur, lave afslapningsøvelser. Og at reducere arbejdsopgaven til kerneydelsen. Hvis ens trusselsystem er aktiveret, er det ikke muligt at tænke og udvikle nyt. Anmod om nødvendigt om overbærenhed og forståelse blandt kollegaer, hvis der opstår konflikter eller uoverensstemmelser udløst af angst i den nuværende situation. Forsøg at skabe samarbejde omkring opretholdelse af så megen tryghed og ro som muligt. Formidl gerne, at det også er det mest fornuftige i forhold til at bevare overblik og huske hensigtsmæssig adfærd i forhold til at følge retningslinjer såsom hyppig vask af hænder.
     
  • Kommuniker. Sørg for at være i kontakt med medarbejderne, og vær tydelig i struktur, retningslinjer og rammer i den aktuelle forandrede situation. Hav tydelige visuelle anvisninger af de nuværende retningslinjer og forholdsregler fra Sundhedsstyrelsen i kombination med, at de nødvendige værnemidler, håndsprit mv. er tilgængelige. Tydelig kommunikation og forventningsafstemning kan være vigtig i forhold til konkret opgaveløsning. Hvilke aktiviteter og arbejdsopgaver kan udføres og håndteres som vanligt? Og hvilke opgaver er man nødt til at finde andre kreative løsninger på, fx i forbindelse med samspillet med borgerne? Hvilken betydning har forholdsreglerne (fx afstand) for de konkrete vanlige aktiviteter og opgaver i hverdagen? Søg faglig sparring om nødvendigt (fx VISO hotline: https://socialstyrelsen.dk/nyheder/2020/fa-socialfaglig-vejledning-om-corona-pa-ny-hotline). Og husk at man først skal have dæmpet aktiviteten i trusselssystemet, førend man kan tænke kreative nye løsninger til håndtering af samspillet med borgeren.
  • Tilpas din tilgang. Medarbejdere er og udfordres forskelligt, så vær opmærksom på, at der kan være meget forskellige behov. Nogle medarbejdere har behov for hjælp til en tydelig struktur og afklaring af, hvad der er forventet af dem under de ændrede forhold. For andre vil det være en forstyrrende indgriben i deres arbejdsprocesser, hvis kontakten mellem jer intensiveres væsentligt.
     
  • Normalitet og rutine. Oprethold så meget normalitet og rutine, som det er muligt med de nuværende retningslinjer – også af hensyn til borgeren. Men hold fokus på kerneydelsen. Det er ikke lige nu, at der skal udvikles og forbedres langsigtet.
     
  • Vær realistisk, hvis din medarbejder skal varetage opgaver hjemmefra. Under evt. hjemsendelse vil den overvejende udadvendte medarbejder, der trives bedst i socialt samspil, måske blive udfordret. Her kan en struktur omkring samarbejde på afstand (f.eks. videoløsninger) være hjælpsom. Hvis medarbejderen er mere indadvendt, trives vedkommende typisk lettere med alenetiden, og kan måske blot have behov for at vide, at deres indsats bliver set, og at de ikke er glemt. Uanset kan alle dog være presset af et ændret familieliv derhjemme, der gør, at man måske skal varetage flere opgaver (såsom hjemmeundervisning). Vær derfor realistisk i forhold til, hvad der kan ydes fra en medarbejder, som arbejder hjemmefra. Man kan fx ikke stille de samme krav som normalt til en medarbejder, der er pålagt at arbejde hjemmefra, og som samtidig har mindre børn i huset. Og der er mange andre situationer, hvor man kan være nødt til at tilpasse sin tilgang. En realistisk og værdsættende tilgang kan hjælpe til at forebygge arbejdsrelateret stress i en forvejen stressende samfundssituation.
     
  • Hvis din medarbejder er ramt af COVID-19 i familien, og fx er blandt de danskere, der lige nu har et familiemedlem indlagt på sygehuset, er situationen selvfølgelig en hel anden. I så fald er personen formentlig i en voldsom stresstilstand og har brug for noget helt andet, end det her beskrevne. De fleste psykologer holder åbent via videoløsninger, hvor man kan søge støtte, hvis man er i krise.

____________

Kilder 
Pedersen, C.G. (2019). Neuroaffektiv udvikling. I: VISS. Integrativ Neuropædagogik – en grundbog.

Pedersen, C.G. (2019). Skræddersyet pædagogik. I: VISS. Integrativ Neuropædagogik – en grundbog.

Perry, B.D. (2009). Examining child maltreatment through a neurodevelopmental lens: clinical applications of the neurosequential model of therapeutics. Journal of Loss and Trauma, 14, 240–255.

Thomsen & Vilsgaard (2020). Hvordan leder du medarbejdere i en krisetid. Alt om Psykologi. Lokaliseret d. 31. marts 2020 på: https://altompsykologi.dk/2020/03/hvordan-leder-du-medarbejdere-i-en-krisetid/ 


 

Tip 51 - Virusfortælling på flere sprog - en hjælp til forståelse

VIRUS ... Coronavirus ​... Hvad er det hele for noget? Hverdagen er anderledes - og det kan jeg mærke, men ikke forstå.

  • Det kan være svært at forstå, hvad der sker i disse dage.
  • Det kan være svært at rumme og forstå kropslige reaktioner eller følelser, når man har en funktionnedsættelse.
  • Det kan også udfordre, at man ikke taler sammen sprog.

Virusfortælling på flere sprog - også for borgere med funktionsnedsættelse
For dig som praktiker kan det være en udfordring at forklare en borger med funktionsnedsættelse, hvad en virus er for en størrelse.

På nedenstående link finder du en fortælling om virus med fokus på Coronavirus på forskellige sprog, herunder dansk.

  • Fortællingen giver mulighed for at støtte borgerne i at forstå, hvad Coronavirus er - og samtidig sætte ord, farver eller billeder på sine følelser.
  • Fortællinger hjælper til at skabe en bedre forståelse for følelser, tanker og perspektiver.
  • Fortællinger kan skabe mening og forudsigelighed - hvilket kan give ro for borgerne, når hverdagen nu er anderledes.

Du finder virusfortællingerne her.

 

Tip 52 - Sådan håndterer du bekymringer og frygt – Stå sammen om tryghed

 I en krisesituation, som fx den aktuelle coronakrise, står man som medarbejder i det pædagogiske arbejdsfelt i en uvant arbejdssituation præget af usikkerhed og manglende kontrol.

Mange oplever bekymringer og frygt for borgeres, pårørendes, kollegaers og måske eget helbred. Forandrede rutiner, arbejdsvilkår og regler i hverdagen med borgerne påvirker samtidig hele arbejdspladsen. På samme tid opstår der konkrete faglige udfordringer i arbejdet med borgerne, når man ikke længere kan gå i samspil eller udføre aktiviteter som vanligt på grund af de aktuelle retningslinjer.

VISO har i den forbindelse oprettet en hotline, hvor man kan søge faglig sparring: VISO hotline

Du kan også hente dette tip og råd som pdf: Sådan hånterer du bekyming og frygt - Stå sammen

Håndtering af kroppens trusselsystem
Det trusselsbillede, en pandemi repræsenterer, vil meget naturligt kunne aktivere vores trusselssystem. Både hos andre – og hos en selv.

Det betyder, at man vil kunne opleve nogle af de samme reaktioner, som kendes fra perioder med spidsbelastning, fx vanskeligheder med overblik, koncentration, hukommelse og følelsesudsving mv. Det er normalt, at mennesker, der befinder sig i trusselsystemet, kan udvise kortere lunte, temperament eller grådlabilitet. De tilpasningsreaktioner, man kan opleve, når kroppens trusselsystem aktiveres gennem længere tid, illustreres nedenfor:

For nogle kredser bekymringerne vedvarende om det, der kan gå galt og kan udvikle sig til såkaldte katastrofetanker, tankemylder og vedvarende frygttilstand. Det er forståeligt, at vores trusselssystem aktiveres under en oplevet trussel.

Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt at befinde sig i trusselsystemet i ret lang tid ad gangen. Især ikke, når tryghed og sikkerhed i den aktuelle situation kræver, at vi holder hovedet koldt, handler med fornuft og følger de forholdsregler, der er fra Sundhedsstyrelsen.

Samtidig vil de borgere, vi arbejder med, være følsomme og smittes af vores sindstilstand, hvilket i yderste konsekvens kan udløse mistrivsel, herunder også potentiel uhensigtsmæssig selvskadende eller udadreagerende adfærd. For både vores egen, kollegaers og borgernes skyld er der således god grund til at stå sammen om at skabe tryghed i fællesskab.

Det kan du gøre, hvis du oplever svære bekymringer eller frygt:

Værn om dine fysiske behov
Det er vigtigt at værne om dine basale fysiske behov og rytmer, herunder spisemønster, søvnmønster og motion i hverdagen. Ændringer i disse vil i sig selv kunne udgøre en stressor for kroppen.

Prøv derfor at opretholde dine normale rytmer så meget som muligt. Hvis du er nødt til at ændre motionsvaner fra normalt indendørs- til udendørsaktiviteter, kan det godt være en fordel, idet vi ved, at det at opholde sig i naturen er med til at berolige os.

Vær opmærksom på, at vi har tendens til at spise ringere og generelt have en mere usund livsstil under stressende omstændigheder – fx at indtage mere alkohol eller ryge som en måde at selvberolige. Det er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt. Når vi står over for en stressor, er det vigtigt at huske at indtage sund kost med gode næringsstoffer og at pleje sin søvn. Dårlig søvn kan medføre en ond cirkel, som gør os yderligere stressede.

Du kan under tidligere tips og råd læse, hvordan du kan forbedre din søvnkvalitet: Søvn og helbred

Erkend, at det er normalt at blive bange
Accepter, at det helt normalt at blive bekymret og bange, når man oplever en trussel eller fare. Samtidig spejler og påvirkes vi også hele tiden af hinanden. Det er derfor naturligt, at frygten i samfundet og andre omkring os også påvirker os, ligesom vi påvirker andre.

Begræns stimuli, der udløser bekymringer og frygt
Tag kontrol over de stimuli, du udsætter dig for.

Lyt til nyhederne på et bestemt tidspunkt om dagen, så du ved, hvad du aktuelt skal forholde dig til. Lad være med at opsøge skræmmende nyhedsmedier og historier kontinuerligt, da det dermed også er det, der vil fylde og øge trusselsbilledet i dig. Når du taler med andre mennesker, så vær opmærksom på at dele dine bekymringer med nogle, der virker beroligende og realistiske, og som ikke forværrer dine bekymringer og frygt.

Sæt fokus på det, du kan gøre
Vi hører lige nu om mange forhold, der ligger uden for vores kontrol.

Accepter og skeln imellem det, du kan gøre noget ved, og det, du ikke har kontrol over. Prøv at fokusere din opmærksomhed på det, du rent faktisk selv kan gøre fx ved at følge de nuværende retningslinjer og forholdsregler fra Sundhedsstyrelsen i kombination med de nødvendige værnemidler, håndsprit mv. Det er heller ikke sikkert, at du kan præstere det samme arbejdsmæssigt, som du er vant til under de ændrede vilkår. Det er naturligt og vil være fint at italesætte i den samlede medarbejdergruppe.

Søg hygge på trods 
Kropsligt kan du støtte dig selv i at regulere dig, finde tryghed og bevare overblik ved at gøre nogle at de ting, du plejer at forbinde med noget trygt, godt og hyggeligt.

Engager dig i noget, du kan lide at lave, så du flytter fokus fra bekymringer og frygt, til noget der giver dig tryghed, glæde og ressourcer til at agere fornuftigt.

Søg social støtte og kontakt
Forbindelsen til andre mennesker og fælleskaber har stor betydning for reguleringen af både vores trusselssystem, immunsystem og følelsesmæssige tilstand.

Søg konstruktiv social støtte og kontakt – på afstand. Hjælp andre med det, du kan, så du mærker trygheden og glæden ved at være forbundet til andre mennesker. Selv om det ikke er optimalt, kan vi godt være forbundne med andre uden direkte fysisk kontakt. En nærværende telefonsamtale, en deling af dagens aktiviteter i billeder eller at læse godnathistorie på FaceTime for det barnebarn, man måske lige nu ikke ser.

Vær med dine oplevelser
Følelser er foranderlige, reguleres og transformeres som regel til noget andet af sig selv, hvis de får lov til at passere igennem kroppen. Derfor kan du med fordel afprøve mindfulness-øvelser som en måde at være med dine oplevelser. I så fald tillader du det, der er, at være uden at behøve at ændre eller forandre det.

Du kan finde mange lydfiler, der guider dig, gratis tilgængeligt. Hvis det viser sig ikke at være tilstrækkeligt for dig i den nuværende situation, kan du læse yderligere forslag nedenfor.

Korriger urealistiske forestillinger og tanker
Hvis følelserne eller bekymringerne bliver overvældende, forhindrer det os imidlertid i at handle fornuftigt. Overvældende bekymringer og frygt er som regel forbundet med urealistiske forestillinger og tanker. I denne situation kan det selvfølgelig være svært helt at vide, hvad der er realistiske scenarier, og hvornår katastrofetanker dominerer os.

Overvej, om forestillingerne og tankerne er realistiske ud fra den viden, du har fra officielle kanaler. Og vær opmærksom på i din vurdering, om du søger information fra steder, der er pålidelige. Hvis du er i tvivl i forhold til din egen situation specifikt, så tal med din læge, som kender dig og din helbredssituation. Hvis du oplever en regulær opblussen i eksisterende eller tidligere angstlidelse (såsom OCD), er det muligt at opsøge psykologbehandling via videoløsninger.

Udskyd bekymringer og frygt 
Nogle kan opleve sig forpint af bekymringer og frygt det meste af tiden. Hvis du føler, du har svært ved at kontrollere dine bekymringer og frygt, så forsøg at lave en plan.

Afsæt fx en halv time om dagen, hvor du må lade bekymringerne og frygten få plads og fylde. Når bekymringer og frygt dukker op i løbet af dagen, så udskyd dem til det planlagte tidspunkt.

Håndter bekymringer og frygt 
Hvis du oplever, frygten overvælder dig, så prøv at rette din opmærksomhed på dine omgivelser og fortæl dig selv, hvad du ser. Det kan være et billede, en stol eller andet. Det væsentlige er at aflede din opmærksomhed og vende tilbage til dig selv uden frygten.

Du kan også regulere din vejrtrækning, der vil være påvirket, når du følger dig frygtsom. Det at forestille dig steder, personer eller situationer, du forbinder med noget trygt, kan også påvirke, hvordan du har det.

Nedenstående finder du to udvalgte evidensbaserede selvreguleringsøvelser:

Udvalgte selvreguleringsøvelser

Øvelse 1

Prøv at rette din opmærksomhed mod din vejrtrækning.

Forestil dig, at du lader din indånding glide ubesværet gennem området ved dit hjerte i ca. 4-5 sekunder. Og lad din udånding glide ubesværet gennem hjertet igen i ca. 4-5 sekunder. Fortsæt med at trække vejret i den rytme i ca. 5 minutter. Lad dig samtidig fylde med følelsen af omsorg og taknemmelighed for nogen, du har kær. Prøv kropsligt at sanse, hvordan den følelsesmæssige tilstand fornemmes i dig.

Når du er trænet i at bruge denne øvelse, vil du på under et minut kunne regulere din hjerterytme og dermed dit trusselsystem.

Øvelse 2

Prøv at rette en nænsom opmærksomhed imod dig selv.

Det kan evt. støtte dig at tænke på et sted eller en situation, hvor du ved, at du føler dig/har følt dig afslappet, tryg, kærlig og vågen. Prøv at indleve dig i stemningen, den følelsesmæssige tilstand og de kropslige fornemmelser forbundet hermed, så du lærer tilstanden godt at kende. Er der nogle lyde, du forbinder hermed? Er der noget særligt, du kigger på, på det særlige sted/i situationen, du tænker på? Er der nogle særlige dufte? Hvordan føles din hud og forskellige områder i kroppen? Slapper du af i dine muskler? Hvordan føles det i maven? Hvordan trækker du vejret? Det væsentlige er, at du øver dig i at mærke og let kan genkalde dig den følelsesmæssige tilstand, hvor du føler dig afslappet, tryg, kærlig og vågen i kroppen.

Når du er i den pågældende tilstand, kan du lave dit eget ’kendetegn’ eller ’anker’ (f.eks. lægge din hånd mod maven lige under navlen, mærke dine fødder mod gulvet, følge din vejrtrækning med din opmærksomhed el.lign.), som du fremadrettet kan bruge til at genkalde dig følelsen, når du behøver det.
_______________
Kilder

Bang & Haren (2020). Gode råd til at håndtere dine bekymringer om coronavirussen. Alt om Psykologi. Lokaliseret d. 31. marts 2020 på: https://altompsykologi.dk/2020/03/gode-raad-til-at-haandtere-dine-bekymringer-om-coronavirussen/

Bekke-Hansen (2019). Tips 41 Søvn og helbred. Tips og råd. Lokaliseret d. 31. marts 2020 på: https://viss.skanderborg.dk/VIDEN/Tips-og-råd.aspx#3930 



 

Tip 50 - Sociale historier - om at forstå en anderledes hverdag

En anderledes hverdag - også for mennesker med funktionsnedsættelse

I denne tid, hvor hverdagen for borgere med funktionsnedsættelse kan være præget af aflysning af aktiviteter, personale, der møder anderledes, et stort fokus på hygiejne, afstandholden m.m. kan det være svært for visse borgere at forstå de mange forandringer.

VISS har derfor lavet et par eksempler på sociale historier i forskellige varianter, der tager udgangspunkt i den aktuelle situation med Coronavirus, som kan hjælpe dig som praktiker til at forklare situationen for borgeren.

Social historie om Coronavirus i 2 versioner

  • Tekstversionen af historien forklarer de mange aflysninger og de følelser, dette kan medføre, i korte klare sætninger.
  • Billedversionen af historien er en lidt simplere udgave, der visuelt understøttes af billeder fra Boardmaker. (Billedversionen i Word: gem og tilpas til din borgers behov) 

Social historie som video
Til understøttelse af de 2 ovennævnte versioner af den sociale historie har vi udarbejdet en videoversion af historien, ligeledes med udgangspunkt i den aktuelle situation med Coronavirus. Videohistorien er lavet i Story Creator og forklarer, hvorfor vi skal holde afstand, vaske hænder m.m. Historien er optaget som en lille film med tekst og oplæsning, som I enten kan lade jer inspirere af eller afspille for borgeren:

Hvad er sociale historier?
Sociale historier er et redskab til at lære mennesker med udfordringer i forhold til sociale færdigheder til bedre at forstå og handle mere hensigtsmæssigt i en given situation.

Sociale historier hjælper til at skabe en bedre forståelse for andre menneskers følelser, tanker og perspektiv, og historierne kan styrke evnen til at kunne forudsige menneskers handling eller reaktion.

Sociale historier kan præsentere mange forskellige situationer på en struktureret, konkret og tydelig måde, således at modtageren kan forstå dem uden at skulle ”læse mellem linjerne”.

Sociale historier er skrevet ud fra brugerens perspektiv og er ofte illustreret eller understøttet med simple og tydelige tegninger, fotos eller lignende.

Story Creator, hvad er det?
Story Creator er en gratis app, der er nem at bruge, og som du fx kan downloade i Appstore via din telefon, tablet mv. - eller du kan se mere her.

 

Tip 49 - Refleksion – hvad er det?

Refleksion betyder at bøje eller vende sin tankevirksomhed mod noget – fx mod gennemførte eller fremtidige handlinger, mod sin egen involvering i en situation (følelser, tanker, reaktioner).

Men hvordan kan du som praktiker udnytte refleksion aktivt og bevidst i arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelse?

Refleksion kan opdeles i forskellige typer:

  • Viden i handling
  • Refleksion i handling
  • Refleksion over handling

Viden i handling er ofte en tavs viden om, hvordan en given situation skal gribes an. Vi reagerer spontant på en hensigtsmæssig måde. Viden i handling er ikke refleksion i sig selv, men den tavse viden kan gøres tydelig ved at reflekterer over handling og således beskrive den viden, som ligger til grund for handlingen.

Refleksion i handling opstår, når vi undervejs i handlingen, pludselig bliver opmærksomme på noget, som vi før ikke lagde mærke til. Refleksion i handling opstår, når vi er kritiske på det, vi ved og spørg os selv:

  • Hvad havde jeg forventet?
  • Hvad skete der?
  • Hvordan skete det?
  • Hvordan kan jeg tilpasse min handling nu?

Refleksion over handling er den form, der foregår efterfølgende, altså væk fra selve handlingen. Denne refleksion har betydning for fremtidige handlinger, når vi spørg os selv:

  • Hvad fik mig til, at tænke/føle/handle, som jeg gjorde?
  • Hvorfor reagere jeg på den måde?
  • Har jeg lært noget, jeg ikke viste /kunne tidligere?
  • Hvad vil jeg gøre fremover?

Hvorfor anvende refleksion i arbejdet som praktiker?
Begrundelsen for, at du som praktiker bevidst anvender refleksion i dit arbejde med mennesker med funktionsnedsættelse er følgende:

  • Det legaliserer en fordybelse i det arbejde, som berører dig
  • Det styrker din bevidsthed om egen læring
  • Det styrker forholdet medlem teori og praksis
  • Det afdækker intuitiv viden og tavs viden til fremme for din læringsproces
  • Det fremmer faglig identitet

Hjælpespørgsmål til inspiration til refleksion:

  • Hvad vil jeg gerne opnå i situationen?
  • Hvorfor reagerer jeg, som jeg gør?
  • Hvad er konsekvensen for mig og/eller andre?
  • Hvad føler borgerne – og hvordan ved jeg det?
  • Hvad får mig til at handle, som jeg gør?
  • Hvordan passer mine holdninger til mine handlinger?
  • Hvorfor handler jeg mod mine holdninger?
  • Hvordan hænger det sammen med tidligere oplevelser?
  • Kan jeg gøre noget mere hensigtsmæssigt ved lignende situation?
  • Hvordan anvender jeg teori, jeg har lært om emnet?
  • Hvilke etiske overvejelser har jeg?
  • Hvilke faglige overvejelser har jeg?
  • Hvordan føler jeg i forhold til situationen?

--------------

Litteratur:

Helleshøj, H (2000). Refleksion og sygeplejepraksis. Schôn, D.A. (1987). Udvikling af ekspertise gennem refleksion-i-handling.

Tip 48 - Etik på dagsordenen - Etisk standpunkt

Sæt etik på dagsordenen
Lav et fast punkt på dagsordenen, hvor I tager fat i en aktuel etisk problemstilling eller et dilemma.

For eksempel: Må borgeren selv bestemme, hvem han eller hun vil være kæreste med?

Find et etisk standpunkt
Prøv at diskuter en pædagogisk problemstilling med udgangspunkt i for eksempel pligtetik, nytteetik eller dydsetik. Hvordan påvirker det etiske standpunkt jeres handlemuligheder?

3 former for etik
Hvis du skulle have glemt indholdet af de tre former for etik, kan du læse om dem her:

  • Nytteetik
    Nytteetik beskriver det etiske standpunkt, at en handling som anses for moralsk god, skal sikre størst mulig nytte for det størst mulige antal mennesker. Det er derfor konsekvenserne af en handling, der er afgørende for, om en handling er moralsk god.
  • Pligtetik
    I pligtetikken er en handlings konsekvenser irrelevante, når denne skal bedømmes som god eller ond. Nogle handlinger er ganske enkelt gode eller onde, hvilket er uafhængigt af handlingens konsekvenser.
  • Dydsetik
    Dydsetik handler om at forene handling og det etisk forsvarlige med opnåelsen af den størst mulige lykke.

Tip 47 - GoTalk NOW Lite - et gratis kommunikationsværktøj

GoTalk NOW er en enkel og brugervenlig kommunikationsapp, hvori der kan laves kommunikationsbøger og kommunikationssider på mange forskellige niveauer. Brugerfladen, der er intuitiv og simpel, giver mulighed for at bruge symboler, tale, musik og video m.m.

GoTalk NOW Lite er den gratis udgave af GoTalk NOW kommunikationsapp’en, hvori du selv kan opbygge og redigere op til 5 støttende kommunikationssider, som du tilpasser til kommunikation sammen med dine borgere med funktionsnedsættelser - se her, hvor enkelt og effektivt du laver sider og gemmer din opsætning: 

 

Tip 46 - TegnApp - Optag dine egne tegn

Med TegnApp, som du kan hente i AppStore, kan du nu optage dine egne tegn til og sammen med din BORGER - til glæde for borger, pårørende og kolleger - se her, hvor let og enkelt det gøres:

TegnApp

Tip 45 - Stimulering af den auditive sans

Auditiv sansning er ”evnen til at strukturere den auditive verden og udvælge de lyde, der umiddelbart er relevante” (Myklebust, 1954).

Hvordan kan du som praktiker stimulere auditiv sansen i arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelse?

Her får du et par tips til brug af sansekuffert til udfordring af den auditive sans:

  1. Hav altid 2 kufferter med samme indhold.
     
  2. Indled aktiviteten med tydeligt start- og slutsignal. Brug eventuelt et æggeur til start- og slutsignal, så angives tidsrummet samtidigt.
    Afsæt højest 10 mininutter i starten. Herefter kan tiden udvides, hvis borgeren synes aktiviteten er givende og motiverende.
     
  3. Start med at åbne begge kufferter. Leg herefter den kravløse leg. Det vil sige, du undersøger og manipulerer med indholdet i din kuffert i den sædvanlige rækkefølge.
    Lad borgeren følge og eventuelt over tid imitere. Herefter kan borgeren begynde at tage initiativ. Borgeren må gerne intervenere i pædagogens kuffert, men ikke omvendt!
     
  4. Begynd med de mest tolererbare lydgivere, altså først de dybe baslyde, herefter de høje diskantlyde, så du slutter med de højeste og mest skingre lyde. 
    Det er vigtigt altid at starte samme sted, det er ikke altid, man slutter samme sted, men man følger altid samme rækkefølge for at give borgeren kontrol. Det er kun borgeren, der må bryde rækkefølgen!
     
  5. Bliv i aktiviteten, selvom borgeren går. Hvis borgeren går for en kort stund eller lignende, så skal du blive, så du er der, når borgeren eventuelt får lyst til at genoptage aktiviteten.
     
  6. Husk at advare borgeren, om at det snart er slut, lige inden tiden udløber. Start- og sluttiden vedbliver med at være den samme. 
     
  7. Hvis borgeren ikke bliver interesseret, så kig på, om indholdet i kufferten er motiverende og spændende nok. Husk at variere indholdet.
    De første gange skal indholdet være ens. Men skift herefter en af tingene ud ca. ved hver anden gang. Ellers daler interessen og dermed opmærksomheden.

Eksempler på indhold i en sansekuffert til auditiv sansen:

- Andefløjte
- Båthorn
- Kedelfløjte
- Ringklokke
- Dørklokke
- Tågehorn

Tip 44 - Naturens betydning for krop og hjerne II

Kunne NATUR på hjernen være den bedste behandler af stress og psykiske lidelser helt uden medicin og bivirkninger - også for BEBOERNE på bosteder og plejecentre?


Få mere indsigt herom på Neuropædagogisk Konference 25-26.09.2019 med temaet: Naturens betydning for krop og hjerne

Tip 43 - Naturens betydning for krop og hjerne I

Kunne NATUREN være af langt større betydning for vores livskvalitet, end vi går og tror - herunder for BEBOERNE på bosteder og plejecentre?


Få mere indsigt herom på Neuropædagogisk Konference 25-26.09.2019 med temaet: Naturens betydning for krop og hjerne

Tip 42 - Nudging - som motivation til mere bevægelse

Kunne NUDGING bruges til at få mere bevægelse ind i hverdagen hos BEBOERNE i  fx boenheder?

Tip 41 - Søvn og helbred

af Sidsel Bekke-Hansen, autoriseret psykolog, specialist i sundhedspsykologi, Ph.d.

I arbejdet med og relationen til andre mennesker har vi brug for at være i balance for at kunne møde den anden bedst muligt. De fleste af os kender formentlig til det ubehag og den manglende oplevelse af at være til stede, der kan følge af nedsat søvnkvalitet eller søvnunderskud. Der er en lang række tiltag, man selv kan gøre for at bedre sin søvn. Det har både betydning for vores velbefindende og nærvær samt på længere sigt vores helbred.

Søvnbehov og søvnkvalitet
Vi sover omkring en tredjedel af vores liv. Vores hjerner har brug for søvn for at vedligeholde funktionen. Søvnunderskud er blandt andet forbundet med nedsat hukommelse og koncentration samt svækket reaktionsevne. Søvnbehovet er individuelt, men voksne har typisk brug for 6-9 timers søvn per nat. Det er normalt at have varierende søvnkvalitet, og det er ligeledes normalt at vågne nu og da om natten. Længerevarende søvnproblemer er dog forbundet med en lang række negative konsekvenser for helbredet. Det øger blandt andet risikoen for stress, overvægt, type 2 diabetes og hjertekarsygdom. Samtidig med at disse tilstande den anden vej rundt også kan påvirke søvnkvaliteten. Kronisk søvnmangel er ligeledes forbundet med en stigning i nogle af markørerne for inflammation i kroppen og øger vores modtagelighed for infektioner.

Så selv om vi måske synes, at en tredjedel af vores liv er meget at bruge på at sove, er der gode grunde til at prioritere en høj søvnkvalitet med tilstrækkeligt søvn. Nedenfor er angivet en række tip til gode søvnvaner. De er egnede ved mildere søvnproblemer. Hvis man lider af egentlige søvnsygdomme som eksempelvis søvnapnø, bør man tale med sin læge. Rådene stammer mestendels fra rapporten Søvn og Sundhed fra Vidensråd for Forebyggelse suppleret med andre tiltag.

Sovemiljø

  • Optimal soveværelsestemperatur ved søvn er typisk 18-21 grader
  • Undgå støj over 30 decibel i soveværelset (brug evt. ørepropper)
  • Undgå lys fra skærme (f.eks. tablets og tv) før sengetid. Dæmp evt. skærmlyset
  • Soveværelset skal være mørkt (mørke gardiner, brug evt. maske)
  • Sørg for en behagelig seng

Psykologiske og adfærdsmæssige tiltag

  • Stå op og gå i seng på samme tidspunkt – også i weekenden
  • Sov så vidt muligt ikke i løbet af dagen (brug evt. i stedet afspænding)
  • Gå i seng, når du er søvnig (ikke blot træt)
  • Stå op af sengen, hvis du ikke kan falde i søvn (efter f.eks. 20-30 minutter)
  • Benyt kun soveværelset til søvn og sex (ikke f.eks. arbejde)
  • Benyt en afspændingsteknik, hvis du har svært ved at falde i søvn
  • Benyt en afspændingsteknik, hvis du vågner om natten
  • Benyt ikke sengen til grublerier (stå op eller lav i stedet en afspænding)
  • Vær opmærksom på, om du har overdrevent negative tanker om søvn
  • Før søvndagbog, der viser, hvor mange timer du reelt sover
  • Benyt stressreducerende teknikker

Livsstil

  • Undgå koffein, alkohol eller store mængder energi- og fedtrig kost før sengetid
  • Vær fysisk aktiv i løbet af dagen
  • Spis tryptofanholdig mad, f.eks. mandler, bananer, tørrede dadler og yoghurt (med mindre du har allergi)
  • Spis varieret (øger tryptofan – som kan være med til at øge søvnlængden en smule)
  • Fødevarer med melatonin, f.eks. kirsebær og komælk, kan påvirke søvnrytmen positivt
  • Afklar evt. med lægen, om du har optimalt B-vitamin- og magnesiumniveau
  • Rygning øger graden af søvnproblemer

Søvndagbog
Det kan være nyttigt at føre en søvndagbog henover en periode for at få overblik over, om der er mønstre i søvnproblemerne. Sover man for længe, for lidt, har svært ved at falde i søvn, eller vågner man mange gange hver nat? Dagbogen kan også hjælpe til at korrigere evt. overdrevent negative tanker om søvnen. Forskning peger på, at personer med søvnproblemer har tendens til at overvurdere, hvor længe de er om at falde i søvn, og undervurdere den samlede tid, de sover. Det er ubehageligt gennem længere tid at have dårlig søvnkvalitet eller mangle søvn, og nogle mennesker kan bliver ramt af grublerier og katastrofetanker omkring, hvad den manglende søvn kommer til at betyde for dem. Dette kan sætte gang i en negativ spiral, hvor man grubler ved sengetid. Forsøg gerne at korrigere disse tanker. Et eksempel på en sådan tanke kunne være: ”jeg bliver syg af ikke at sove tilstrækkeligt om natten,” eller ”jeg overkommer ikke de opgaver, jeg skal, når jeg mangler søvn.” Alternative tanker kunne være: ”det er normalt med svingende søvnkvalitet,”  eller ”jeg har ikke kronisk søvnmangel,” eller ”jeg hviler også, når jeg laver en afspænding.”

Opsummering
Opsummeret understøtter god søvn os i forhold til at indgå hensigtsmæssigt i mellemmenneskelige relationer og håndtere udfordringer på en medfølende vis samt er essentielt for vores helbred langsigtet.

Yderligere læsning & kilder:

  • Jennum, P., Bonke, J., Clark, A., J., Flyvbjerg, A., Garde, A. H., Hermansen, K. et al. (2015). Søvn og Sundhed. København: Vidensråd for Forebyggelse.
  • Bekke-Hansen, S. (2018). Lavt stofskifte. Psykologiske og kognitive aspekter. Danmark: BoD.
  • Bekke-Hansen, S. (2019). Kort fortalt om lavt stofskifte. In press.
  • Gordon, A. M. & Chen, S. (2013). The Role of Sleep in Interpersonal Conflict: Do Sleepless Nights Mean Worse Fights? Social Psychological and Personality Science, 5(2):168-175.

Tip 40 - Tillid og faglighed i pårørendesamarbejdet

Social støtte, herunder familie, venner og fagpersonale omkring en borger, spiller en væsentlig rolle for borgerens livskvalitet og helbred[1].

For borgere med funktionsnedsættelse er det således betydningsfuldt at understøtte og udvikle relationen med pårørende med respekt for borgerens og de pårørendes ønsker.

Som fagpersonale er det relevant:

  • At tilpasse sin tilgang med respekt for de enkelte involverede parter.
    Borgere har forskellige ønsker og behov, og pårørende har forskellige ønsker og muligheder for engagement og involvering i borgerens hverdag både praktisk, følelsesmæssigt og socialt. Det er nødvendigt at identificere både borgeren og de pårørendes ønsker og muligheder for inddragelse i borgerens hverdag.
  • At have fokus på fagligheden.
    Det pædagogiske, faglige beslutningsgrundlag med afsæt i borgerens behov er centralt for også pårørendesamarbejdet. Mange misforståelser og uoverensstemmelser kan forebygges, hvis pårørende forstår de faglige begrundelser, der ligger bag konkrete handlinger. Samtidig kan de pårørende også ofte bidrage til den faglige forståelse og tilgang til en borger med et bredt og grundigt erfaringsgrundlag.
  • At identificere og afgrænse uoverensstemmelser.
    Pårørendesamarbejde bygger på tillid. Ved uoverensstemmelser er det nødvendigt at identificere og afgrænse, hvad konflikten handler om. Er der tale om en:
    - Forståelseskonflikt (dvs. misforståelser, manglende indsigt og viden)?
    - Interessekonflikt (dvs. hvis interesser varetages? Borgers, personales, forældres)?
    - Magtkamp (dvs. hvem bestemmer)?
  • At identificere og adressere bekymringer.
    Tillid baseret også på oplevelsen af at blive taget alvorligt. Når pårørende udtrykker bekymring, bør det tages alvorligt. Det er relevant at identificere, hvad der er det centrale indhold i bekymringerne, så de adresseres konstruktivt og fagligt. Er det omsorg for basale behov (mad nok, holde varmen osv.), hvordan borgeren følelsesmæssigt har det (glæde, fællesskab osv.) eller centrerer bekymringerne sig omkring struktur, normering osv.?
  • At have kendskab til følelsesmæssige reaktioner.
    Pårørende kan reagere forskelligt på de livsvilkår og situationer, de konfronteres med. Erkendelsesprocessen som pårørende er forskellig fra person til person. Nogle reagerer med erkendelse og accept, imens andre reagerer med fornægtelse og fortrængning. Man kan opleve chokreaktioner med fysiske symptomer (hjertebanken, søvnløshed mv.). Og man kan opleve sorgreaktioner, hvor man svinger imellem konfrontation med og undgåelse af den sorg/det tab, der opleves, som en del af tilpasningen til et forandret liv. Og man kan som pårørende (og fagpersonale) ’smittes’ og påvirkes af borgerens tilstand i større eller mindre grad.
  • At være rolig, rummende og robust i det mellemmenneskelige møde.
    Fordi vi altid indvirker på hinanden som mennesker, kan man også som fagperson gøre en stor forskel i kontakten med både borgere og de pårørende, særligt når der er mange følelser på spil. Det at kunne møde andre, hvor de er, er udgangspunktet for et tillidsfuldt og trygt samarbejde – også under uoverensstemmelser. Der findes en række teknikker, man kan bruge, for at selvregulere og centrere sig, så man kan forholde sig rolig (ustresset), rummende (at kunne anerkende og håndtere at være med både egne og andres følelser) og robust (ikke at lade sig ’smitte’ af stemninger og følelser på ureguleret måde) som støtte for både sig selv og andre, herunder både borger, pårørende og kollegialt.

Læs mere i artiklen:


[1] Alonso-Sardón, M., Iglesias-de-Sena, H., Fernández-Martín, LC. Mirón-Canelo, JA. (2019). Do health and social support and personal autonomy have an influence on the health-related quality of life of individuals with intellectual disability? BMC Health Serv Res., 23;19(1):63., https://doi.org/10.1186/s12913-018-3856-5

Tip 39 - Byg din egen sansekasse

Det er, alt andet lige, mere vedkommende at bygge sin egen sansekasse!

I princippet kan den bygges på et utal af måder, og indholdet kan varieres i det uendelige, med mulighed for tilpasning til borgere med forskellige forudsætninger og til forskellige situationer.

Der er ingen, der siger, man skal investere en formue, så her får du opskriften på en sansekasse, som du bygger af materialer, som de fleste har lige ved hånden: 

  • Få fat i en stor papkasse.

  • Fyld den med kugler, bolde, blade, eller hvad man nu lige kan finde. Husk at tage hensyn til borgerens funktionsniveau!

  • Brug kassen i situationer, hvor der er fokus på fælles samvær.

Kassen er nemlig rigtig god og sjov i samværssituationer - og er samtidig stimulerende for sanserne.

God fornøjelse!

Tip 38 - Gode tips til at træne sanserne i naturen

Hvis man som praktiker inden for pædagogisk arbejde med mennesker med funktionsnedsættelser har mulighed for at komme ud i naturen, har man automatisk en kæmpe "sansekasse" lige ved hånden!

En tur i naturen giver rig lejlighed til at træne, dyrke, stimulere og udforske sanserne sammen med borgeren på en naturlig og oplagt måde. Her kommer et par gode tips:

  • Gå uden for stierne og gerne i ujævnt terræn: Styrker primært den vestibulære og proprioceptive sans.

  • Spil på træstammer med to pinde som trommestikker: Styrker den proprioceptive, visuelle og auditive sans.

  • Læg jer på ryggen i skovbunden og kig på trækronerne: Giver god stimulation af den vestibulære og visuelle sans.

Hvis man ikke kan komme ud i naturen, så kan man jo tage naturen med ind og fx lave en sansekasse med ting fra naturen. Tag gerne en tur i skoven eller til stranden og find eksempelvis grankogler, blade, kastanier, mos og sten.

Tip 37 - Kompetenceudvikling – når målet er hele organisationen

I en forandrende organisation benyttes muligheden for forandring på flere niveauer. Dette gælder ikke mindst organisationer, der arbejder med mennesker!

Hvordan identificerer man, hvad organisationen har brug for?
Vi er som samfund i konstant forandring, som er initieret af ude- og indefra kommende tiltag.

Forandringerne kan mærkes som brændende platforme eller som kontinuerlige vedvarende processer, som indimellem kan være svære at styre. På samme måde er det foranderligt at identificere behovet for kompetenceudvikling for hele organisationer.

Forandring og organisatorisk læring
Organisationer og mennesker påvirkes af de ændringer, der sker i samfundet: ny viden, nye metoder, tilpasning til de givne ressourcer, forandringer i de målgrupper, vi hidtil har beskæftiget os med, for blot at nævne nogle.

Der er derfor behov for, at man organisatorisk forholder sig til de forandringer, der sker, og på makroniveau fastlægger de overordnede mål samt økonomiske og indholdsmæssige rammer for den organisatoriske læring.

På mikroniveau skal der vælges læringstilgange, som ikke er et enten eller, men et både og.

For at få succes med læring i organisationen er der behov for at skabe en eksperimentel social verden i organisationen, hvor man både ser på det generelle formelle uddannelsesniveau, men hvor der samtidig eksperimenteres med den pædagogiske praksis.

Hvordan skal processen tilrettelægges?
Organisatorisk læring er en proces, der involverer alle parter i organisationen, og som bør indeholde følgende faser:

  1. Målet for den organisatoriske læring skal besluttes på ledelsesniveau, og alt efter organisationens struktur bør hele organisationen inddrages.

  2. Medarbejdere og ledere i organisationen, skal forstå hensigten med kompetenceudviklingen for organisationen.

  3. Det skal bygge på respektfyldte interaktioner, der skaber retning, bevægelse og opmærksomhed, for dermed giver det mening for deltagerne.

Kerneopgaven må altid stå i centrum for vores valg:

Hvordan sikrer vi den bedst mulige behandling af de borgere, vi er ansat til at tage vare på?

 

Tip 36 - Kompetenceudvikling - hvordan identificeres behov?

Hvordan identificerer man, hvilken form for kompetenceudvikling ens egen afdeling har brug for?
I en forandrende organisation benyttes muligheden for forandring på flere niveauer. Kompetenceudvikling er en af mulighederne, og her kan VISS vejlede og være med hele vejen!

Hvad er forskellen på kurser, gruppesupervision og individuel supervision, når der kompetenceudvikles?

  • Kurser indeholder som regel et på forhånd aftalt indhold, hvor lederen har sat sit præg på, hvad en afdeling har brug for at fordybe sig mere i. Her kan indholdet være skiftevis teori og praktiske eller reflekterende øvelser, som understøtter kursets teori.
  • Gruppesupervision har som regel også et på forhånd aftalt tema, men der er ikke lagt op til egentlig undervisning i et bestemt emne. I stedet arbejder supervisor med at sætte og styre kommunikationsrammen, mens deltagerne sammen bruger deres faglige viden til at blive klogere på en problemstilling og dens løsningsmuligheder.
  • I individuel supervision er der fokus på, hvad den enkelte medarbejder har brug for at reflektere over at forandre i sin praksis med en borger. Med fokus på at forandre tænkningen bag den enkelte medarbejders adfærd, kan man understøtte, at medarbejderen kan få en borgers adfærd til at ændre sig.

Kontrakt og læringsmål - sådan får du som professionel det rette forløb
I begge former for supervision, er det nødvendigt, at man forinden har talt om, at der skal ske en forandring i den måde, de superviserede tænker omkring og udfører deres arbejde. Ofte kommer ønsket fra supervisanden selv i samarbejde med lederen. Samtidig kan det være en fordel, at supervisanden udarbejder et læringsmål sammen med supervisor, for at man holder fast i, hvad der er brug for at ændre på, og for at det bliver tydeligt, hvor langt man er i den proces.

Se udbud af kurser og mulighed for skræddersyet supervision her.

For yderligere vejledning om valg af kompetenceudviklingsforløb, er du også velkommen til at kontakte psykologisk konsulent Birthe Rusike, birthe.rusike@skanderborg.dk

Tip 35 - Naturen som legeplads

- et par gode råd om det at være ude

Når du som pædagog bruger naturen som legeplads sammen med borgere, er et af succeskriterierne at være på forkant med de udfordringer, der kan opstå!

Det er fx en god idé:

  • at have klare aftaler med ejer eller forvalter af en naturplads. På den måde undgår man at skulle organisere opholdet fra gang til gang.

  • at opbygge rygsække med det udstyr, som skal med hver gang. For eksempel tændstikker og optændingsmateriale til bål, termokande, siddeunderlag, førstehjælpstaske og lignende. Så risikerer man ikke at komme afsted og mangle det halve!

  • at sætte sig ind i adgangsreglerne for den danske natur.

  • at lære udelivets basale elementer, herunder hvordan man holder sig mæt, tør og varm.

  • at være opmærksom på risikomomenter i området, som fx en stejl skrænt, dybe vandhuller og andet.

  • at huske, at stemninger smitter, så hvis man ikke bryder sig om sand mellem tæerne, så er det måske en kollega, som skal med borgerne til stranden, mens man selv laver noget for dem, som er hjemme.

______________

Inspirationskilde: Friluftsrådet

Tip 34 - Naturturens opmærksomhedspunkter

En tur i naturen skal helst være en succesoplevelse!

Hvis du arbejder med mennesker med funktionsnedsættelse, kræver det ekstra stor opmærksomhed at sikre succesen, når du vil lave aktiviteter i naturen.

Som pædagog kan du aktivt bidrage til succesen ved at være opmærksom på nogle få basale behov - såkaldte opmærksomhedspunkter. 

Her får du 3 opmærksomhedspunkter, som du bør have i tankerne under naturaktiviteter for fx personer med autisme og ADHD:

  1. Forudsigelighed: Personer med autisme og ADHD har ofte brug for at vide præcist, hvad der skal ske og gerne i forvejen.

  2. Tryghed: Sørg for, at deltagerne er trygge ved de personer, som står for aktiviteten. Det kan være en god idé, at en person, som deltagerne er trygge ved, demonstrerer aktiviteten først. Det giver tryghed, at man har set, hvad der skal ske, og at man kan konstatere, at det ikke er farligt.

  3. Fysiske behov: Sørg for, at deltagerne er fysisk veltilpasse. Hav eventuelt lidt mad og drikke med samt et ekstra tæppe, så ingen er sultne, tørstige eller fryser.

________________

Læs mere (Kilder)

  • Kaplan, R. & Kaplan, S. (1989). The Experience of Nature: A Psychological Perspective. Cambridge University Press.
  • Erfaringer fra Friluftsnetværket under Handicapidrættens Videnscenter.

Tip 33 - Naturen - et redskab til behandling af ADHD

Matthew Peter Stevenson, Master i Neurokognitiv Psykologi og ph.d.-studerende ved Skovskolen på Københavns Universitet, forsker i, om ophold i naturen kan indgå i behandlingen af børn med ADHD.

Han tager udgangspunkt i teorien Attention Restoration Therapy, der bl.a. beskriver naturmiljøer som afslappende for hjernen (Kaplan & Kaplan, 1989), og som han uddyber med følgende fire krav til naturmiljøer, der skal opfyldes, for at hjernen får optimal gavn af at være i naturen, nemlig at naturmiljøer skal:

  1. Have et vist omfang og give mulighed for fordybelse

  2. Give følelsen af at ”være væk”

  3. Føles tryg

  4. Være fascinerende, nem og tilgængelig

Naturen som pædagogisk redskab for dig som professionel:
Naturmiljøer, der opfylder de fire ovenstående krav, har ifølge Attention Restoration Therapy, potentiale for en gavnlig effekt på hjernen og koncentrationsevnen, som du som professionel kan udnytte aktivt i forbindelse med din behandling af mennesker med ADHD.

Tip 32 - Stress og self-efficacy

Albert Bandura er ophavsmand til begrebet self-efficacy, der vedrører menneskers tiltro til deres evner til at udøve kontrol over deres egen fungeren samt over begivenheder, der påvirker deres liv (Bandura, A., 1994).

Self-efficacy begrebet forklarer, hvorfor det kan være svært at mestre en opgave, selv om vi har evnerne, hvis vi ikke tror på os selv.

Ifølge den amerikanske stressforsker Richard Lazarus kan lav tiltro til egne evner og handlekompetence være én af de afgørende faktorer for, hvorvidt en person udvikler stressrelaterede symptomer eller ej (Lazarus, 2006). 

Udvikling af self-efficacy
Self-efficacy afhænger af den konkrete situation eller opgave og er ikke en generel egenskab som fx selvtillid. Den samme person kan sagtens have høj self-efficacy på nogle områder og lav på andre, og man kan ikke tale om generel self-efficacy.

Troen på sig selv i den specifikke situation har indflydelse på handlingen, fordi den er bestemmende for, om ens tankemønste er nedbrydende eller opbyggende, fx om man bekymrer sig om opgaven. Det har betydning for motivationen, fx hvor store anstrengelser man gør sig, hvor lang tid man holder ud, og hvor megen modgang man kan kapere, samt hvordan man oplever resultatet af ens handling.

Self-efficacy er ikke et arveligt, stabilt personlighedstræk, men noget, der udvikles over tid gennem vores erfaringer. Af samme grund vil det aldrig være for sent at arbejde på at øge sin self-efficacy, og der er ikke bare én måde at gøre det på.

Dette kan du gøre som professionel for at øge din self-efficacy: 

  1. Den vigtigste kilde til self-efficacy er det, man kalder ’mastery-oplevelser’, dvs. tidligere succesoplevelser. Hvis du fx har oplevet at håndtere en udfordring med succes, øges din tiltro til, at du også vil kunne det i fremtiden.

  2. En anden vigtig kilde er ’modelindlæring’, dvs. vi kan lære af andre, der fortæller, hvordan de håndterede en given situation. I en pædagogisk kontekst kan dette overførers til mesterlærebegrebet, eller at blive side-mandsoplært af en mere kompetent kollega.

  3. En tredje kilde kan være at blive superviseret af nogen, der på professionel vis kan hjælpe ved at påpege tidligere succeserfaringer og gennem gode spørgsmål hjælpe personen til at udforske, hvordan det ville være en god måde at gribe en udfordring an.

Tip 31 - Mindfulness - en effektiv metode til stressreduktion

Mindfulness kan reducere stresshormoner, fremme selvregulering og øge relationskompetencen i det pædagogiske felt!

Hvad er mindfulness?
Mindfulness meditation er en form for opmærk­somhedstræning, hvor evnen til at være tilstede i nu’et på en ikke-vurderende måde opøves.

I mindfulness lærer man således at observere det, der kommer, som det er, uden at ville forandre det. Dette gælder også de indefra kommende processer, såsom tanker, følelser og kropslige fornem­melser.

Det viser forskning i mindfulness!
Forskning i mindfulness viser, at regelmæssig mindfulness meditation udbedrer de skader, som stress skaber i hjernen. Både hos personer, der havde lang erfaring med mindfulness meditation og blandt nybegyndere, har forskning vist et nedsat niveau af stresshormonet kortisol efter meditation. (Karen J. Pallesen ph.d i sundhedsvidenskab AAU)

Forskning i mindfulness viser desuden tegn på, at træning i nærværende opmærksomhed er for­bundet med øget livsglæde, forbedring af immunforsvaret og øget koncentrationsevne. (Davidson et al. 2003, Goleman 2003)

Endelig peger forskningen desuden på, at evnen til at møde egne tanker og følelser med accept danner grobund for at møde andre menneskers følelser og tanker med accept. (Siegel 2007).

Accept, nærvær og indsigt i egne følelsesmæs­sige reaktioner er en forudsætning for at kunne møde og anerkende den anden på en både professionel og autentisk måde.

Sådan kan mindfulness medition styrke dig professionelt i det pædagogiske arbejde:
De færdigheder, du opnår ved at praktisere mindfulness medition, vil også komme dig tilgode i en travl pædagogisk kontekst, idet du vil opleve:

  • Øget evne til stresshåndtering
  • Øget selvaccept og -omsorg
  • Udvidet evne til empatisk indlevelse
  • Udvidet evne til konflikthåndtering

Tip 30 - Stress – et komplekst samspil mellem forskellige faktorer

Der er ikke enighed om, hvordan stress defineres. Traditionelt har man inden for stresslitteraturen opereret med 3 hovedtyper af stressdefinitioner (Videnscenter for arbejdsmiljø 2007), der samtidig kan siges at afspejle forskellige videnskabelige discipliners forståelse:

  • Fysiologisk stress defineret som en tilstand i individet, fx anspændthed, ængstelse, irritabilitet eller ophidselse
  • Sociologisk stress defineret som forhold i omgivelserne, fx høje krav i forhold til kvalitet, lovgivning, tidspres, trusler eller tab
  • Psykologisk stress defineret som relationen mellem forhold i omgivelserne og individet, fx at kravene fra omgivelserne overstiger individets ressourcer

I Danmark har der tidligere været tradition for at anvende den fysiologiske definition på stress.

Kritikere har dog peget på, at det er for ensidigt kun at beskæftige sig med én at disse forståelser, idet disse spiller sammen og påvirker hinanden i et komplekst system.

Et eksempel på dette er, hvordan fysiologisk stress kan medføre udskillelse af binyrebarkhormoner i hypofysen, bestående af adrenalin og kortikosteroider, og hvorledes dette i højere grad aktiveres af opmærksomheden på en psykologisk trussel end på en reel fysisk overbelastning. (Lazarus 2006)  Et eksempel på en sådan psykologisk trussel i en pædagogisk sammenhæng kunne fx være kommende besparelser.

Stress kan således ikke defineres ud fra en simpel årsag-virkning-tilgang, men opstår på baggrund af et komplekst samspil mellem krop og psyke, individ og samfund. Der findes derfor heller ikke et ”Quick fix” i form af en enkel og hurtig løsning af stressproblematikken.

Sådan kan du som professionel bidrage til at forebygge stress:
Der kan gøres meget både på individ- og organisationsniveau for at forebygge stress. Det er dog væsentligt at slå fast, at forebyggelse ikke kun er individets eget ansvar, heller ikke kun ledelsens ansvar - men forebyggelse er et fælles ansvar!

Som professionel kan du bidrage til forebyggelse af stress på både individ- og organisationsniveau ved dels at være opmærksom på symptomerne på stress på et tidligt stadie, dels at tage ansvar for og være åben over for et samarbejde i organisationen om at skabe gode arbejdskulturer, der virker sundhedsfremmende.

Dette indebærer blandt andet, at stress kommer på dagsordenen på de enkelte arbejdspladser, og at der mellem ledere og medarbejdere er en løbende dialog omkring, hvordan tilrettelæggelsen af arbejdet samt det fysiske og psykiske arbejdsmiljø kan sikre, at medarbejderne undgår langvarig overbelastning som resulterer i stress, der medfører langvarig sygdom.

Tip 29 - Stress - en ubalance mellem ressourcer og krav

Stress opstår, når der er ubalance mellem de stillede krav eller forventninger, og kan have følgende udtryk:

  • Uro i kroppen
  • Dårlig nattesøvn
  • Irritabalitet
  • Træthed
  • Let til tårer
  • Tendens til tavshed og indadvendthed
  • Indre modstand mod de daglige udfordringer

Søvn er ligesom kost og motion af afgørende betydning for vores sundhed og en vigtig faktor for at undgå stress.

Stress har stor indflydelse på vores hjerne:

  • man husker dårligere 
  • man kan have svært ved at planlægge og strukturere dagen

Stress påvirker livskvaliteten, man bliver mere følelsesstyret og overbelastet - og man kan opleve konstant forhøjet puls.

Frisk luft og lys er grundlæggende for vores fysiske og mentale tilstand! Frisk luft renser lungerne, styrker vores immunforsvar og reducerer stress.  

Dette kan du gøre som professionel for at undgå stress:

  • Få frisk luft og lys: Luk lys ind i dit hjem og sørg for at komme ud – gerne hver dag
  • Prioriter din tid og mærk efter, hvad der tilfører dig energi, og hvad der dræner dig for energi 
  • Benyt dig af mindfullness, der kan defineres som ”bevidst nærvær”, til at få ro på tankerne

Tip 28 - Musik - et redskab til "væren" og "gøren"

At være og at gøre er de tilstande, vi befinder os i, når vi er vågne. 

Musikken tilbyder os begge tilstande, som skal være til stede i vores arbejde. Musikken kan vi lytte til, som en sanseoplevelse, og vi kan også udfolde os aktivt i musikken.

Som pædagog kan man have meget gavn af musik som et redskab til ”væren”, fx ved at:

  • Afspille langsom og dæmpet baggrundsmusik, som i sig selv giver en stemning af afslappethed i rummet
  • Vælge at lytte til musik som en aktivitet, hvor der ikke foregår andet. Det kan vække et stort nærvær for både brugere og pædagoger, fordi der ikke er krav om andet end at sidde sammen og mærke sig selv og hinanden
  • Holde i hånd, sidde tæt sammen, kærtegne og vugge lidt sammen til musikken

Musikken brugt aktivt rummer uendelig mange muligheder for samspil og 'gøren', fx ved at:

  • Holde en håndtromme foran en person, som skal slå på den med hånden/en kølle. Trommen holdes oppe/nede/bagved/ved siden osv. og ”Hvor er trommen?” vækker glæde og lyst til at slå på trommen
  • Afspille fx Rasmus Seebachs musik, (skru godt op for lyden), som vækker energien og lysten til at være aktiv. I en gruppe med kørestolsbrugere kan man gå rundt med en lille hularing og danse med hver enkelt deltager på skift. I andre grupper vil deltagerne kunne danse med hinanden på den måde
  • Klappe til musikken først, derefter vinke. Klappe igen, derefter bokse. Skift mellem disse 3 bevægelser i hele nummeret. Prøv det, det er sjovt at give den gas sammen! – Dette er en forenklet form af FEEL-GOOD

Tip 27 - Musik - et redskab til regulering af følelser

Musikken kan bruges som metode til at hjælpe borgeren til at komme ud af et indre følelsesmæssigt kaos, hvor fx beroligende ord og fysisk kontakt ikke går an.

Man kan ”berøre” personen med lyd, fx ved at synge dæmpet eller spille på en lille fløjte eller mundharpe. Musik, spillet eller sunget i en langsom puls, føles beroligende og angstdæmpende. Personen kan lidt efter lidt rette opmærksomheden ud mod verden og finde et holdepunkt i musikkens kravløse tilstedeværelse.

Som pædagog kan du fx i følgende og lignende situationer:

  • bruge musik til at danne en ramme og skabe genkendelighed og forudsigelighed i en for borgeren udfordrende situation, fx ved at benytte en brusebads- eller tandbørstesang hver dag 
  • bruge sang som fælles tredie hvorved det faretruende for borgeren ændres til med tiden at blive en fælles positiv oplevelse

Tip 26 - Den gode pædagog - set fra et borgerperspektiv

Hvilke kvaliteter kendetegner - ud fra et borgerperspektiv - den gode pædagog?

I forbindelse med den seneste udgivelsen af VISS-bladet med temaet Fremtidens pædagog, interviewede VISS tre borgere fra Idrætscenter Århus omkring deres bud på, hvilke kvaliteter der kendetegner en dygtig pædagog.

Deres svar var vældigt interessante og, i vores øjne, et overordentlig kvalificeret bud på, hvilke personlige og faglige kvalifikationer og kompetencer fremtidens pædagog skal besidde.

Fremtidens pædagog skal:

  • være nærværende, empatisk og relationelt stærk
  • give trøst og omsorg
  • skabe trygge relationer ved at kunne se bag om den ydre adfærd og forstå borgerens perspektiv
  • kompensere for borgerens vanskeligheder, fx via tydelig kommunikation, hjælp til struktur, overblik og støtte ved ændringer
  • besidde konkrete færdigheder, som kommer borgeren til gavn, fx være god til it

 

Tip 25 - Med hjertet på arbejde

Med hjertet på arbejde: Hjerterytmevariabilitet (HRV) i det pædagogiske arbejde

Følelser foregår ikke alene i hjernen, men er nært forbundet til kropslige processer, herunder bl.a. hjerterytmevariabilitet (HRV). 

Hjerterytmevariabilitet (HRV)
HRV kan ses som en indikator for det autonome nervesystem. 

Forskning har gennem de seneste årtier illustreret, hvordan forskellige følelser er forbundet med forskellige HRV mønstre. En nylig undersøgelse illustrerede, for eksempel, hvordan "negative" følelser, såsom frustration, vrede, bekymring og irritation var forbundet med uregelmæssige HRV mønstre, imens ”positive” følelser, såsom taknemmelighed, kærlighed og mod var forbundet med et kohærent eller regelmæssigt HRV mønster (Edwards, 2016). Disse mønstre afspejler ændringer (acceleration eller deceleration) i tiden mellem hjertets slag.

Ændringer i hjerterytmevariabilitet (HRV)
Ændringer i HRV registreres i hjernen og er forbundet med ændringer i bl.a. neurokemisk, hormonel og kognitiv aktivitet, og indvirker bl.a. på de hjerneområder, der er involveret i selvregulering. Omvendt indvirker tanker og følelser også kontinuerligt på HRV, og dermed også på en række kropslige processer, herunder immunsystemet, hormonproduktionen, fordøjelse mv.

Forskning peger således også på en række positive effekter af en stabil og regelmæssig HRV (der afspejler følelser, såsom nænsomhed, omsorg, taknemmelighed mv.). Disse effekter omfatter bl.a. forebyggelse og håndtering af stress, emotionsregulering, følelsesmæssigt velbefindende, mental klarhed og akademisk præstation, kreativitet, arbejdspræstation og sundhedstilstand (McCraty & Childre, 2014; McCraty 2015).

Velbefindende og hjerterytmevariabilitet (HRV)
Forskning har igennem de seneste år imidlertid også peget på, at vores velbefindende og HRV indvirker på og kan måles i vores omgivelser (Morris, 2010, McCraty, 2015). Der ses således en tendens til at mønstre i HRV synkroniserer sig imellem grupper af mennesker i nærheden af hinanden. Dette demonstrerer således en meget konkret indvirkning af at skabe en stemning og nænsom atmosfære i det pædagogiske arbejde.

Det er i denne sammenhæng derfor også væsentligt, at praktikeren arbejder med sit eget emotionelle velbefindende i kontakten med andre, eksempelvis vha. supervision, selvmonitorering og selvregulering. Nogle af de mekanismer, der kan være involveret i denne effekt omfatter bl.a. fysiologiske sansebaserede mekanismer (hormonelt, blodtilførsel m.v.), når berøring, lyd, dufte og bevægelse er involveret, ligesom spejlneuroner også kan tænkes at spille en rolle.

En direkte biomagnetisk indvirkning har også været foreslået, som en mulig mekanisme (Hammerschlag et al., 2015). Det er således af flere årsager væsentligt at etablere eller genetablere en kohærent HRV baseline, idet det indvirker på både sundhed, velbefindende, adfærd samt ultimativt vores omgivelser.  

En vedvarende opmærksomhed rettet imod ens egen følelsesmæssige tilstand, arousalniveau og HRV under arbejdet med borgeren er imidlertid en forudsætning for aktivt at kunne bruge sig selv som redskab i det stemningsregulerende arbejde.

Sådan kan du som praktiker arbejde med HRV:
Der findes en række evidensbaserede teknikker, hvorpå man kan modulere HRV, herunder vejrtrækningsteknikker, visualiseringsteknikke m.v. 

  • En relativ enkel måde at stabilisere sin hjerterytme på, er at etablere en stabil vejrtrækningscyklus, hvor din indånding er af ca. 4-5 sekunders varighed og din udånding er af ca. 4-5 sekunders varighed.
  • Du kan forstærke en positiv følelse ved at visualisere et menneske eller en situation, der fylder dig med taknemmelighed og kærlighed, imens du trækker vejret igennem hjertet. Denne øvelse vil bringe dig i en tilstand, der er vågen og afslappet, og som kan danne optimal grobund for en nænsom tilgang i det relationelle arbejde.   

​VISS tilbyder oplæg, undervisning og supervision i vejrtrækningsteknikker, visualiseringsteknikker m.v.

Læs mere:

 

Tip 24 - Nærvær i pædagogisk praksis

Nærvær og overskud, både i forhold en selv og i forhold til den anden, har stor betydning for det relationelle møde med borgeren.

Er man stresset og ”ude af sig selv”, er der risiko for, at man reagerer med uhensigtsmæssige refleksreaktioner i pressede situationer.

Evnen til nærvær fremmer desuden grundlaget for empati og evnen til at leve sig ind i den anden.

Psykologen Daniel Stern bruger betegnelsen ”mødeøjeblikke” om de mikroskopiske samspilssekvenser mellem hver partners bevidsthed, hvor der er en direkte opmærksomhed på den andens oplevelse og overensstemmelse med ens egen (Stern 2004).

Da relationen, som er grundstenen i menneskets udvikling og identitetsdannelse, sker i det intersubjektive felt, er mængden og arten af disse små øjeblikke helt afgørende for borgerens oplevelse af livskvalitet og mulighed for følelsesmæssig udvikling.

Sådan kan du som praktiker bidrage til øget oplevelse af livskvalitet for borgeren:
For praktikeren er det vigtigt, i samværet med borgeren, at være opmærksom på disse "mødeøjblikke" og fremme situationer, der kan skabe nærvær i relationen i pædagogisk praksis.

Læs mere:

Tip 23 - Sansemæssige forstyrelser ved demens

Et velreguleret sansesystem er fundamentet for at kunne mærke sig selv og sin omverden.

Hvad kan forårsage forandringer i sansesystemet?
Ofte er det sådan, at man både med alderen og i forbindelse med en demenssygdom får sværere ved at opsøge den sansestimulation, man har brug for, eller man kan blive mere diffust opsøgende. Det kan være fordi, man er fysisk begrænset eller passiv, eller det kan være, at man har nedsat evne til at omsætte og reagere på kroppens signaler, der fortæller om uopfyldte behov.

Ved neurologiske forandringer som demenssygdommme vil hjernens evne til at modtage og bearbejde sanseindtryk samt integrere dem til en meningsfuld oplevelse samtidig ofte svækkes.

Prioritering af sansestimulation
Det giver som regel god mening at møde et menneske med kognitive vanskeligheder via sanserne.

Der kan være en tilbøjelighed til at have fokus på kun at støtte, kompensere for eller udfordre de kognitive funktioner hos den enkelte. Ofte er det dog langt mere frugtbart både for relationen og for personens oplevelse af mening, når vi først hjælper personen til et reguleret og velstimuleret sansesystem.

Behov ved overstimulering
Man kan opleve, at nogle personer let overstimuleres og derfor har brug for skærmning eller nedtoning af input. De skal ofte have hjælp til at trække sig, afgrænse deltagelse eller til at få “skruet ned” for én eller flere sansekanaler, ligesom det også kan hjælpe med forskellige former for samlende og dæmpende sansestimuli.

Behov ved understimulering
Andre personer kan være understimulerede og sansesultne, hvilket nogle gange kan komme til udtryk ved rastløshed, uro, selvskade og uhensigtsmæssig adfærd. Her er der brug for aktivitet og meningsfuld, varieret og vækkende stimulation, der tager udgangspunkt i personens eget forsøg på selvstimulation.

Sådan kan du hjælpe som praktiker:
For at hjælpe en person til at kunne opnå den rette mængde sansestimuli, må hverdagens aktiviteter og rammer tilpasses herefter.

Med viden om de forskellige sanser og metoder kan praktikeren gennem observation af borgeren understøtte og hjælpe borgeren med kognitive vanskeligheder til en tilpas mængde stimulation med henblik på bedre trivsel. 

Det kan også være en idé at få faglig sparring fra en fysio- eller ergoterapeut eller andre fagpersoner til at få udarbejdet en sanseprofil.

Læs mere
Læs mere i artiklen:

Se også VISS’ kursus og efteruddannelse:

Tip 22 - Tegn på demens hos udviklingshæmmede

Hvordan opdager man tegn på demens hos mennesker med udviklingshæmning?

Det kan være en udfordring at få øje på begyndende tegn på demens, ikke mindst hos mennesker der i udgangspunkt har nedsat funktionsevne. 

Selv om demenssygdommene udarter sig forskelligt både alt efter type og efter personens individuelle forudsætninger, er der nogle gennemgående tegn inden for kognition, adfærd og motorik, som kan være væsentlige at være opmærksom på.

Sådan skærper du opmærksomheden omkring tegn på demens hos mennesker med udviklingshæmning:

I den første fase ses ofte:

  • Apati, tilbagetrækning og vanskeligheder med at være i sociale sammenhænge
  • Svigt af hukommelse og evne til nyindlæring
  • Fejltolkning af sanseinformationer
  • Nedsat rumlig orientering - besvær med at finde rundt
  • Desorientering i tid
  • Nedsat opmærksomhedsfunktion
  • Begyndende gangforstyrrelse, muskelstivhed og nedsat fysisk aktivitet

Man bør også være opmærksom på psykiske symptomer som angst, frustration og depression som reaktion på de forandringer, personen oplever, men ikke forstår.

Efterhånden som demenssygdommen udvikler sig, opstår ofte også symptomer som:

  • Reduceret sprogfunktion 
  • Nedsatte praktiske færdigheder, fx i forhold til påklædning og hygiejne
  • Svigt i genkendelse af omgivelser - genstande og mennesker
  • Generelt svækkelse af abstrakt tænkning og fleksibilitet 
  • Hallucinationer og vrangforestillinger
  • Rastløshed og motorisk uro
  • Forandret døgnrytme 
  • Inkontinens

Desuden kan nyopstået epilepsi være et tegn på forandringer i hjernen, hvilket især ses hos mennesker med udviklingshæmning. 

Mere viden
Få mere viden om demens og udviklingshæmning på kurset Demens og udviklingshæmning - eller læs artiklen Diagnosticering af demens som løftestang til et godt liv

Tip 21 – Registrering af ændringer i funktionsniveauet

Man bør generelt skærpe opmærksomheden, når man oplever funktionstab hos en borger med udviklingshæmning. Der kan være mange årsager til funktionstab, såsom smerter, nedsat hørelse/syn, fejlmedicinering, depression eller andet.

Men det kan også være tegn på begyndende demens!

Hos mennesker med Downs syndrom bør man være særligt systematisk med at registrere ændringer i funktionsniveauet fra 35 års alderen. Hos denne gruppe mennesker er der nemlig større risiko for at få Alzheimers demens, og symptomerne sætter ofte tidligere ind. 

Det er ikke altid muligt for personen selv at formidle, at noget føles anderledes, og dette kan være baggrunden for frustration eller forvirring. I personens omgivende miljø må man derfor være med til løbende at beskrive og formidle ændringerne til en specialiseret læge, der med disse hverdagsobservationer vil kunne afgøre, om funktionstabene kan være et udtryk for en demenssygdom.

Sådan kan du bidrage systematisk til vurdering af ændringer i funktionsniveauet hos en borger: 

Man kan bidrage til den udredende læges vurdering ved løbende at anvende følgende demensskema, der giver mulighed for systematisk at registrere graden og arten af symptomer.

Vurderingsskema til observation af demens”, der også kaldes for Trinvold-skemaet - kan du finde her: 

Læs mere om demens i artiklen:

Tip 20 - Kategorisering: hvordan undgå denne risiko?

Når der anvendes bestemte udredningsmetoder, ses borgeren gennem et sæt ”teoretiske” briller, der styrer perspektivet og bestemmer, hvad det er muligt at få øje på, og hvordan vi efterfølgende italesætter og ”kategoriserer” borgeren. Fx hører man nogle gange medarbejdere sige i forbindelse med udarbejdelsen af en Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse (DPU), at ”borgeren fungerer som en 3 årig”.

Sådan undgår du risiko for kategorisering ved anvendelse af pædagogiske udredningsmetoder:

Det er vigtigt at understrege, at det hverken er meningsfuldt eller etisk forsvarligt at beskrive borgeren på den måde, der illustreres ovenfor.

DPU’en er, i tråd med diagnosesystemerne, baseret på en udviklingsteoretisk tradition om, at mennesker med nedsat psykisk funktionsevne kan have en mental udvikling, der på nogle områder er sammenlignelig med et barns mentale alder.

Borgerens funktionsniveau kan dog ikke umiddelbart sidestilles med eller beskrives som et barn med samme udviklingsalder. Borgeren vil inden for nogle områder kunne flere ting i kraft af sin kronologiske alder. Samtidig kan kvaliteten af det, vedkommende præsterer, have en anden form grundet de forskellige handicaps.

Derfor kan det angivne udviklingsniveau aldrig stå alene, men skal altid suppleres med en kvalitativ beskrivelse af funktionsniveauet.

Tip 19 - Metodetriangulering II

Det er vigtigt at pointere, at ingen metode bør stå alene, når borgerens problemstillinger udredes og beskrives.

Metodetriangulering handler om at benytte forskellige opbservationsmetoder og er derfor en vigtig tilgang at indtænke ved pædagogisk udredning af borgerens problemstillinger!

Ved at kombinere udredningsmetoder og koble både kvalitative og kvantitative tilgange sammen, er det i højere grad muligt at indfange kompleksiteten i borgerens problemstillinger. 

Valget af metoder bør desuden altid tage udgangspunkt i den aktuelle borger og dennes specifikke udfordringer.

Det kan fx diskuteres, hvorvidt det er relevant at anvende Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse (DPU) i forhold til udredning af borgere med demens, da deres vanskeligheder jo ikke beror på forsinkelser i udvikling, men har baggrund i afvikling af funktioner. Som beskrevet i DPU’en kan det i disse tilfælde af etiske årsager anbefales ikke at bruge udviklingsprofilen, der angiver et aldersvarende udviklingsniveau, men blot lave en kvalitativ beskrivelse af funktionsniveauet ud fra spørgsmålene.

Se også Metodetriangulering I

Læs mere i artiklen: Pædagoger stiller ikke diagnoser - eller gør de?

 

Tip 18 - Observationer og faldgruber

Observationer og faldgruber

Når vi observerer borgeren, er en typisk faldgrube troen på, at hvis bare observationerne og iagttagelserne er nøjagtige nok, så er de også objektive.

Denne formodning har formentlig baggrund i den oprindeligt naturvidenskabelige (induktionistiske) antagelse, at iagttagelse er videnskabens udgangspunkt og et sikkert grundlag for erkendelse.

Mennesket har dog ikke en umiddelbar tilgang til verden!

Vores øjne fungerer ikke som et kamera, for billedet registreres ikke i øjet, men i synscentret i hjernen, og det er dermed hjernens registrering og fortolkning, der svarer til det at se. Videnskabelige forsøg har vist, at det, vi ser i en given situation, afhænger af tidligere erfaringer, viden og forventninger. To iagttagere, som ser situationen fra samme vinkel, vil derfor ikke se det samme.

En manglende bevidsthed om denne problematik fører til risiko for, at fordomme, personlige synsninger, normer og værdier bliver styrende for, hvordan borgeren beskrives og italesættes.

Som praktiker kan du mindske risikoen for fejltolkning og imødekomme denne problematik på følgende 2 måder:

  • ved at lave beskrivelser og udredninger af borgeren i en gruppe, gerne med deltagere fra de forskellige kontekster borgeren bevæger sig i, fx både fra bo- og beskæftigelsestilbud
  • ved at anvende videooptagelser som supplerende redskab

Læs mere

Læs mere om observationer og diagnoser i artiklen: Pædagoger stiller ikke diagnoser - eller gør de?

Tip 17 - Forandring i praksis

Vi kan ikke som sådan ændre borgerens tilstand, men vi kan påvirke vilkårene via vores tilgang og forståelse af borgeren.

Praktikerens mål er ikke ”at lave borgeren om”, men ved at udvikle egne faglige perspektiver og forandre egen praksis kan praktikeren forandre borgerens adfærd.

Denne forandringsproces kan illustreres på følgende måde:

⇒ Ændring af praktikerens tilgang og forståelse 
⇒ Ændring af praktikerens handlemuligheder og adfærd 
⇒ Ændring af borgerens oplevelse
⇒ Ændring af borgerens adfærd

Det er med andre ord praktikeren, der har nøglen til forandring!

Tip 16 - Sociale færdigheder - hvordan styrkes disse?

Intuitivt handler sociale færdigheder om at kunne mestre fx:

  • turtagning
  • gensidighed
  • afkodning signaler
  • fastholdelse af fokus på samtaleemnet
  • øjenkontakt
  • nærvær

Helt grundlæggende kan man sige, at sociale færdigheder er ’færdigheder til at kunne begå sig i det sociale rum’, eller ’evnen til at tilpasse sig andre på tværs af kontekster’.

At mestre sociale færdigheder er dog en meget kompliceret proces og forudsætter, at mange forskellige, kognitive funktioner spiller effektivt sammen på samme tid.

Det betyder, at borgere med nedsatte sociale færdigheder kan have vanskeligheder ved fx,

  • at beskrive og forstå situationer, andres handlinger og intentioner
  • at bede om hjælp
  • at kommunikere
  • at finde en hensigtsmæssigt adfærd
  • at konsekvensberegne
  • at vide hvad de ved, og hvad deres overbevisning er
  • at kende deres ønsker, følelser og den eventuelle bevæggrund for deres handlinger

Det gode råd til praktikeren kunne være:

Vær undersøgende på, hvilke processer og færdigheder borgeren mestrer, og skab så læringsmiljøer og læringssituationer, der er motiverende for borgeren at indgå i, og som støtter den sociale færdighed, der er fokus på at styrke.

Tip 15 - Tegn-Til-Tale: en metode til større livskvalitet!

Kommunikation er basis for læring!

I arbejdet med borgere, der ikke har et tydeligt ‘brugbart’ talesprog, kan det give gode resultater at ledsage sin tale med tegn.

Tegn-Til-Tale (TTT) er en intuitiv metode, der er nem at lære. Metoden gør det let at arbejde videre med kropssproget og supplere med henholdsvis naturlige og vedtagne tegn.

TTT-metodens vigtigste elementer er:

  • mimik
  • pantomime
  • tegn
  • øjenkontakt
  • mundaflæsning
  • tale

Sådan udnytter praktikeren TTT:

  • Ved hjælp af TTT sættes tegn til de vigtigste af de ord, der siges (= betydningsbærende ord).
  • Med tegn understreges kernen i informationen, så meddelelserne forenkles og nemmere forstås af borgeren.

Borgerens udbytte af TTT:

  • Med TTT oplever borgerne, at de er i stand til at udtrykke sig bedre og mere præcist.
  • Borgere med TTT er ikke afhængige af det sted og den tid, de er i lige nu, men de kan udtrykke sig om ting og oplevelser, “der ikke er der”.

TTT giver således mulighed for mere nuanceret samvær med andre, en bedre oplevelse af sig selv og giver større livskvalitet.

Kursus i Tegn-Til-Tale

VISS afholder jævnligt kurser i TTT.

Flere oplysninger og tilmelding på viss.dk: Tegn-Til-Tale

Tip 14 - Leg i en pædagogisk kontekst

Leg giver en følelsen af at høre til og er hjernens måde at lære på. Samtidig er leg en kilde til at nyde samvær, relationer og deltagelse.

Mange borgere med funktionsnedsættelse har sensoriske vanskeligheder, fx i forhold til berøring, bevægelse, lugt, smag, syn og hørelse.  Disse nedsættelser kan hindre borgeren i at deltage i uorganiserede og uforudsigelige lege.

Sådan kan du bruge leg som støtte i praksis:

Det gode råd til praktikeren er, at når leg struktureres og planlægges som en pædagogisk intervention og med udgangspunkt i borgerens motivation og ressourcer, kan leg være en fantastisk støtte til at udvikle fx borgerens motoriske færdigheder, evne til turtagning, evne til fællesopmærksomhed, evne til selvregulering mm. - men frem for alt, en støtte til oplevelse af succes, mestring, deltagelse og relation.

Tip 13 - Central kohærens - en oplevelse af sammenhæng!

Vi mennesker prøver at skabe os overblik ved at passe alt det, vi hører og oplever, ind i en fælles ramme for, hvordan verden ser ud, og det medvirker til at skabe en oplevelse af sammenhæng.

Borgere med nedsat funktionsevne udvikler ikke denne evne i samme grad som andre.

Dette betyder, at Aaron Antonowskys begreb ”oplevelse af sammenhæng” - central kohærens - er svær at opnå. Der er for lidt begribelighed i hverdagen, og man går måske over vejen, selvom der kommer biler, eller man forholder sig ikke til vejret, når man vælger tøj.

Sådan kan du som praktiker bidrage til central kohærens for borgeren:

Tilrettelæg en pædagogisk ramme eller struktur, der støtter borgeren i at danne overblik og skabe en oplevelse af sammenhæng - og som dermed kompenserer for vanskeligheder med central kohærens.

Tip 12 - Salutogenese - en metode til sikring af balance

Salutogenese - saluto = sundhed; genese = udvikling - et begreb, der er udviklet af Aaron Antonowsky, bidrager til en dynamisk forståelse af trivsel og sundhed.

Sundhed er efter Antonowskys opfattelse et udtryk for, at et menneske overordnet set har en stærk følelse af sammenhæng i livet, og at denne følelse opstår via læreprocesser, der etablerer en stærk følelse af meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed.

Salutogenese som metode til sikring af sundhed og balance for borgeren:

I den pædagogiske kontekst er det vigtigt, at praktikeren bevidst tilstræber en balance mellem belastning og krav på den ene side og ressourcer på den anden side. 

Er balancen i orden, har borgeren forudsætninger for at klare kravene.

Tip 11 - Sensoriske vanskeligheder og sansebearbejdning

Arbejder du med borgere, der har:

  • svært ved overgange mellem aktiviteter, steder og mennesker
  • svært ved at orientere sig i forhold til aktiviteter, samvær og rum
  • forsinket, forstærket eller ingen reaktion ved sanseindtryk – smerte, sult, mæt, kulde, varme etc.
  • nedsat opmærksomhed og koncentration (er let afledelig)
  • uforudsigelige, emotionelle udbrud

Så arbejder du sikkert med borgere, der har sansebearbejdningsvanskeligheder.

Sansebearbejdningsskemaet
Hvis du har kendskab til sansebearbejdning, kan du på VISS' hjemmeside finde vores ’Sansebearbejdningsskema’, som gør det muligt for dig at systematisere sansebearbejdningsproblemer og observationer. 

Kurser om sansebearbejdning
Har du brug for mere viden og neuropædagogik og sansebearbejdning, kan du på Viss’ hjemmeside tilmelde dig kurser som:

Tip 10 - Narrativ praksis - en metode til afdækning af ressourcer

Den narrative praktiker interesserer sig for de begreber, som skaber mening og betydning i borgerens liv.

Opfattelsen af sammenhængen mellem sprog, fortælling og identitet ligger bag den narrative tilgang.

Sådan kan du anvende narrativ praksis som metode: 

I pædagogisk praksis er den narrative tilgang en metode, der kan bidrage til at styrke pædagogens muligheder i forhold til borgeren:

Ved åbent at lytte til borgerens fortællinger og finde ind til deres værdier får pædagogen et værktøj til at afdække mulige ressourcer og nye kompetencer hos borgeren.

 

Tip 9 - Low arousal - en metode til minimering af konflikter!

Mange konflikter mellem borgere og medarbejdere opstår i kravsituationer, og her kan low arousal tilgangen kan bidrage til at minimere hyppigheden af konflikter! 

For praktikeren er det vigtigt at være opmærksom på kravtilpasning, som handler om at begrænse risikoen for affektudbrud i kravsituationer.

To metoder kan umiddelbart anbefales:

  • Ved at ændre på kravsituationen, kan man mindske antallet af konflikter.
  • Ved at vente til personen er klar til at gennemføre handlinger, kan man mindske risikoen for affektudbrud. Nogle mennesker har betydeligt større vanskeligheder end os andre ved at blive klar og har måske brug for 10 minutter inden et skift i aktivitet.

Tip 8 - Dokumentation - Keep it simple!

Keep it simpel! Når du samler data i forbindelse med resultatmåling, så gør det let og simpelt!

Brug fx skemaer med flere afkrydsningmuligheder eller video som dokumentation, så der ikke kræver så meget skriftligt.

Dette giver større mulighed for, at I får dokumenteret!

 

Tip 7 - Oplevelse af utilstrækkelighed i pædagogisk praksis?

I forbindelse med besparelser og omstruktureringer på det pædagogiske område møder vi, som konsulenter og undervisere, ofte en vis modløshed blandt det pædagogiske personale.

Følelsen af modløshed og oplevelsen af utilstrækkelighed i pædagogisk praksis kan du overvinde ved hjælp af følgende vigtige redskaber:

  • Benhård prioritering
    Modløsheden er sædvanligvis et udtryk for medarbejderens frustration over ikke at have tid nok til at implementere den nyerhvervede viden. Da der ikke er udsigt til, at tingene forandres i retning af en højere normering, er det vigtigt, at medarbejderen foretager en benhård prioritering af, hvad der er vigtigt at arbejde med, og at dette fremgår tydeligt i de pædagogiske planer, hvor målene tit er meget store og på mange måder uopnåelige.
     
  • Egen tilstedeværelse og kvalitet i nærværet
    I VISS anbefaler vi, at pædagogen først og fremmest koncentrerer sin indsats omkring relationen til borgeren.  Dvs. at pædagogen i de daglige samspil med borgeren fx omkring bad, påklædning, måltider eller ledsagelse arbejder med egen tilstedeværelse og med at skabe nærvær af kvalitet med borgeren. Fremfor at arbejde mere målrettet med kvantitative mål skal der således være et øget fokus på de små samspil, hvor en berøring, et blik, et venligt ord og langsommelighed medvirker til en tryg og positiv stemning i samværet.

Der er med andre ord tale om en Gentle Teaching tilgang, som blandt andet er grundlaget for arbejdet i landsbyen Sølund.

Tip 6 – Refleksivitet - forebyg tilfældig handlen!

Refleksivitet er et ord, man ofte støder på i pædagogikken, idet refleksivitet kan anvendes som forklaring for den genspejling, som pædagogiske fænomener har i hinanden.

I nyere sociologi beskrives den nuværende samfundsstruktur som et resultat af refleksivitet, og man taler om det senmoderne refleksive samfund.

Dermed kan det senmoderne pædagogiske paradigme også betegnes som "den refleksive pædagogik".

Sådan kan du som praktiker anvende refleksivitet 
Ved hjælp af refleksivitet tager praktikeren udgangspunkt i tidligere erfaringer, hvor der både tages forbehold for fx risici og forventede resultater af en given handling.

Et par gode råd til praktikeren:

  1. Sæt tid af til refleksivitet.
    Refleksivitet er en proces, hvor man både skuer bagud og fremad, mens man forbinder forskellige niveauer af viden. Dette er en tidskrævende proces for hjernen, så skab de rette forudsætninger ved at afsætte tid.

  2. Forhold dig kritisk og objektivt til data.
    Data kan bestå af alt fra observationer til tal fra et regneark, men det vigtigste er, at man forholder sig kritisk og objektivt til alle former for data. Refleksivitet i pædagogisk praksis handler netop om at forebygge, at man handler ud fra tilfældigheder, og her spiller en objektiv tilgang til sine data en væsentlig rolle.

  3. Øv dig sammen med andre.
    Vores individuelle erfaringsgrundlag er begrænset af tid og rum, men hvis vi samskaber med andre, så udvider vi vores mulighed for refleksivitet mange gange.


 

Tip 5 - Hvordan berolige urolige borgere?

Hvis du arbejder med borgere, der udviser urolig adfærd, kan du have brug for forskellige metoder til at berolige borgeren.

En effektiv metode kan være stimulering af muskel-/ledsansen hos borgeren, som du kan effektuere ved at anvende en eller flere af følgende tilgange:

  • dyb trykmassage
  • vægtbæring, fx tungt fysisk arbejde
  • tyngdeveste
  • gåture
  • trampolin mm.

Få mere indsigt på kurset:

- om ruster dig til et samvær uden krav, hvor alle følelser anerkendes og er acceptable, og hvor borgeren er i centrum.

Tip 4 – Resultatmåling - Hvordan gøres det vigtige målbart?

Næsten alt kan måles, men det skal være det vigtige, man måler på:

  • Hvad er det, vi vil vide noget om?
  • Hvad er mest spændende at få noget at vide om?
  • Hvordan kan beboeren udvikle en vigtig færdighed?

Hvad er det så, vi skal måle på?

Det handler altså om at gøre det vigtige måleligt, ved at gøre det konkret og finde tegn på, at det er lykkedes, således at vi kan se, om målet er nået.

En vigtig kilde kan være borgeren selv eller de pårørende hvilke forventninger og ønsker har de. Hvad oplever de, det er vigtigt at måle på. Derefter skal der så laves præcise delmål og tegn, så kan der måles på det vigtige.

Læs mere i artiklen:

Resultatmåling i pædagogisk arbejde - gør det vigtige målbart!

Tip 3 – Metodetriangulering I

Observation er pædagogens vigtigste redskab i udredning af problemstillinger i praksis.

For mange handler observation om blot at skærpe sit blik og være ekstra opmærksom på det, der sker i praksis. Ved at benytte samme tilgang til observation er der dog en tilbøjelighed til at se det, man plejer at se!

Metodetriangulering handler om at benytte forskellige observationsmetoder til at undersøge en problemstilling, hvor de forskellige metoder genererer forskellige former for data.

Eksempler på observationsmetoder:

  • En problemstilling kan således afdækkes mere grundigt, hvis der observeres af forskellige personer, som er både tæt på personen eller ikke tæt på personen.
  • Video kan fastholde observationen over tid og give mulighed for at analysere på mikrosekvenser.
  • Registrering i forskellige skemaer, som indeholder forskellige kategorier, kan give viden om ikke kun borgerens reaktioner, men også om samspillet mellem flere borgere og ikke mindst samspillet med pædagogen.

Metodetriangulering kan dermed være en vej til at få et bredere billede af en problemstilling set i relation til en given kontekst.

 

Tip 2 – Horisontsammensmeltning

De fleste praktikere oplever at være uenige omkring problemstillinger i praksis, og uenigheden fører ofte til en opslidende kamp om, hvem der har ret.

En vej til at vende uenigheden konstruktivt er at arbejde hen mod det, den tyske filosof Hans – Georg Gadamer kalder horisontsammensmeltning.

Horisontsammensmeltning er et møde mellem to forståelseshorisonter, hvor der er tale om at få en fælles forståelse af en sag eller problemstilling.

En vej til horisontsammensmeltning kan være at benytte VISS` redskab Forudsætningsobservationer  (Se viss.dk under Materialer til efteruddannelser/Forudsætningsobservationer).

Via skemaet undersøger pædagogen sin forståelse af borgeren ud fra kategorierne:

  • motivation
  • ressourcer
  • begrænsninger

Skemaet udfyldes først af hver enkelt pædagog, og efterfølgende drøftes hvert skema sammen med kollegaerne.

Arbejdet med skemaet munder sædvanligvis ud i, at pædagogerne får en ny og fælles forståelse for borgeren, hvilket resulterer i, at der planlægges en indsats, hvor alle arbejder i samme retning.

Læs mere
Få mere viden i artiklen Evidens - socialpædagogisk praksis

Tip 1 – Forforståelse

Når man skal undersøge pædagogisk praksis melder spørgsmålet sig:

Kan jeg stole på mine fortolkninger af de observationer, jeg gør i praksis?

Når vi fortolker det vi ser i praksis, sker det på baggrund af vores forforståelse. Forforståelse handler om vores fordomme, der er skabt af de påvirkninger og erfaringer vi har med os i det liv vi har levet.

Det er derfor vigtigt, at være bevidst om egen forforståelse for at kunne åbne sig for nye fortolkninger af praksis, som så, igen, kan blive en del af ens forforståelse!