De 10 H'er - nu som app
Hvad vil borger opnå?
Gode råd til forældre, pårørende - og professionelle
Visuelt understøttede spørgsmål giver bedre svar
Undgå faldgruber i det relationelle arbejde
Tag bevidstheden med på arbejde
Mønstergenkendelse - som den professionelles værktøj
Identitetsstøttende kommunikation som metode til håndtering af fx Corona
Sådan sikres hundeejere optimal kursusoplevelse hos VISS (til smilebåndet)
Sundhedspædagogik i hverdagen
App: Viden om demens
Værktøjer til målrettet træning i relationsarbejde
Samarbejdsalliance som pædagogisk værktøj
Sådan styrker du evnen til selvregulering via samspilsprocesser
Tilstrækkelig dokumentation sparer tid!
Alternative hilsenformer i krisetider
Sig HEJ på en ny nåde - Og pas på hinanden
Tips og råd til den pædagogfaglige leder i en coronatid
Sådan håndterer du bekymringer og frygt – Stå sammen
Virusfortælling på flere sprog - en hjælp til forståelse
Sociale historier - om at forstå en anderledes hverdag
Refleksion – hvad er det?
Etik på dagsordenen - Etisk standpunkt
Go Talk Now - Lite - Lav dine egne kommunikationssider
TegnApp - Optag dine egne tegn
Stimulering af den auditive sans
Naturens betydning for krop og hjerne II
Naturens betydning for krop og hjerne I
Nudging - som motivation til mere bevægelse
Søvn og helbred
Tillid og faglighed i pårørendesamarbejdet
Byg din egen sansekasse
Gode tips til at træne sanserne i naturen
Kompetenceudvikling – når målet er hele organisationen
Kompetenceudvikling - hvordan identificeres behov?
Naturen som legeplads
Naturturens opmærksomhedspunkter
Naturen - et redskab til behandling af ADHD
Stress og self-efficacy
Mindfulness - en effektiv metode til stressreduktion
Stress - et komplekst samspil mellem forskellige faktorer
Stress - en ubalance mellem ressourcer og krav
Musik - et redskab til 'væren' og 'gøren'
Musik - et retskab til regulering af følelser
Den gode pædagog - set fra et borgerperspektiv
Med hjertet på arbejde
Nærvær i pædagogisk praksis
Sansemæssige forstyrelser ved demens
Tegn på demens hos udviklingshæmmede
Registrering af ændringer i funktionsniveauet
Kategorisering - hvordan undgå denne risiko?
Observationer og faldgruber
Forforståelse
Horisontsammensmeltning
Metodetriangulering I
Metodetriangulering II
Resultatmåling
Beroligelse af urolige borgere
Refleksivitet
Oplevelse af utilstrækkelighed
Keep it simple!
Low arousal - minimering af konflikter
Narrativ praksis - afdækning af ressourcer
Sensoriske vanskeligheder - sansebearbejdning
Salutogenese - sikring af balance
Central kohærens - en oplevelse af sammenhæng
Leg i en pædagogisk kontekst
Tegn-Til-Tale - nuanceret samvær, større livskvalitet!
Sociale færdigheder - hvordan styrkes disse?
Forandring i praksis - nøglen til forandring!
Har du som praktiker borgere, der altid siger nej tak til en aktivitet, selv om du ved, han ’gerne vil deltage’, når han er kommet i gang?
Eller når han er kommet derhen.
Når aftensmaden er sat på bordet.
Når malingen og penslerne er fundet frem osv.
Dilemmaet kan være:
Hvordan støttes borger til overblik og forståelse - og dermed til det frivillige 'ja tak'?
Det spørgsmål kan De 10 H'er som app absolut være et bud på.
De 10 H'er som app, udviklet af Mark Skov Jensen
App'en tilbyder tydelig struktur, overblik og rækkefølge af detaljer fra start til slut.
Hvis ikke det fungere for din borger med den digitale tilgang, så brug strukturen til at skabe overblik og forudsigelighed for din borger ved at gøre strukturen begribeligt med den kommunikationsform, der giver mening for borger. Det kan være tekst, TTT, picogram, boardmaker, billeder af konkreter, tegninger m.m.
De 10 H’er står for følgende spørgsmål:
Hvad skal jeg lave? (Indhold)
Hvorfor skal jeg lave det? (Mening)
Hvordan skal jeg lave det? (Metode)
Hvor skal jeg lave det? (Placering)
Hvornår skal jeg lave det? (Tidspunkt)
Hvor længe skal jeg lave det? (Tidsperspektiv)
Hvem skal jeg lave det med? (Personer)
Hvor meget skal jeg lave? (Mængde)
Hvem kan jeg få hjælp af? (Person)
Hvad skal jeg bagefter? (Indhold)
Ved at få svar på disse 10 spørgsmål vil borger være forberedt på de skift, der opstår helt naturligt for os i løbet af en aktivitet/dag, men som kan være helt ubegribelige for borger. Når man har en plan med detaljer på kommende opgaver eller aktiviteter, vil krav og forventninger være meget tydelige for borger. Det giver en tydelig start og en tydelig slut med anvisning på, hvad der skal ske efterfølgende. Det vil opleves håndterbart af borger – men med den nødvendige støtte undervejs, selvfølgelig.
App'ens målgrupper
App'en kan anvendes til børn, unge og voksne. Både i skolen, på jobbet, derhjemme, på bosted og i aktivitetstilbud samt i fritiden. Den kan udfyldes af pædagogisk personale, i samarbejde med borger eller i samarbejde mellem de støttepersoner, der er omkring borger.
Gratis app - Enkel betjening
App'en er enkel, nem og hurtig at betjene gg giver et fint overblik til alle.
Digitale funktioner:
- Opret skemaer til forskellige aktiviteter og opgaver
- Print og send skemaer til andre direkte fra app'en
- Automatisk synkronisering mellem iOS-enheder
Hvis borger har app'en på egen mobil, fremmer dette også evnen til at være selvhjulpen og øger medborgerskabet.
App'en er gratis og kan downloades til mobilen i App Store her: De 10 H'er
"Han gør det bare for at få opmærksomhed."
"Han fylder alt for meget."
"Han er så opmærksomhedssøgende hele tiden, at jeg bliver træt og fyldt op."
"Jeg bliver nødt til at afvise ham af hensyn til de andre borgere."
Kan du som professionel genkende sådanne situationer fra hverdagspraksis, hvor travlhed og indbyggede pædagogiske dilemmaer kan komme til at virke overvældende?
Hjælp til en løsning: Kig bag om adfærden!
Et pædagogisk fagligt fif er at kigge bagom borgers adfærd for at få øje på:
Kontaktsøgende adfærd: Hvad vil borger opnå?
Hvis vi kigger bag om det, vi forstår ved, at en borger har en "opmærksomhedssøgende adfærd", vil vi bemærke, at en "opmærksomhedssøgende adfærd" i mange tilfælde kunne omskrives til at være en "kontaktsøgende adfærd" - for eksempel:
Som det fremgår af ovenstående, kan vi, når vi pædagogisk omskriver "opmærksomhedssøgende adfærd" til "kontaktsøgende adfærd", fagligt kvalificere vores støtte i forhold til det behov, borger kommunikerer gennem sin adfærd. VISS' råd er derfor at øve sig på fagligt at udskifte "opmærksomhedssøgende adfærd" med "kontaktsøgende adfærd", hvorved vi inviteres til en proaktiv tankegang, når vi undersøger det bagvedliggende behov.
Som professionel kan man godt komme til kort i samarbejdet med forældre eller pårørende til mennesker med funktionsnedsættelse. Det er naturligvis et spørgsmål om tillid, men i høj grad også et spørgsmål om velvilje, gensidig forståelse og respekt i dialogen - og ikke mindst et spørgsmål om at handle professionelt og omsorgsfagligt - som professionel.
Mange konfliktuelle situation kan ofte afhjælpes ved en bevidst menneskeliggørelse af forholdet mellem systemer og mennesker.
Som forældre til et handicappet barn og en del af en helt almindelig familie deler Sonja og Holger gerne ud af deres erfaring i forhold til samarbejdet mellem pårørende, forældre og sagsbehandlere. I det følgende giver de således en række råd og tips til andre forældre i en lignende situation - der i høj grad også har relevans for de professionelle:
Et par gode råd til andre forældre – og til professionelle?
Vær åbne og ærlige om jeres liv, jeres barns behov og bed om hjælp! Og bliv ved, til I bliver hørt!
Bevar den gode tone i kommunikationen med systemet. Hvis det er svært, så tag en bisidder med, det er tilladt.
Se det ikke som et nederlag at vise følelser mv. i mødet med systemet.
Tal sammen som forældre, par og kærester! Hvis det er svært, så søg hjælp! (- se heller ikke dette som et nederlag!)
Planlæg partid og alenetid, så I får pauser og får ladet op!
Skemalæg, hvornår I tjekker mails, tager telefonen, tjekker e-boks, og hvornår I er tilgængelig for systemet.
Sluk telefon, iPad og computer, så I får pauser. Alt dette er nemlig med til at stresse jer!
Sæt diverse elektronik på lydløs; lyden af noget, der er kommet på sms, i e-boks og på mail, kan også stresse.
Læs aldrig beskeder fra systemet i mail, e-boks mv. fredag eftermiddag!
Hvis det er dårlige beskeder, kan I ikke handle på det eller stille noget op før mandag!
Det kan give dårlig stemning og dårligt humør, og I kommer til at bruge meget energi og mange kræfter, som kan bruges bedre et andet sted.
Systemet tager ikke hensyn til, om det er weekend eller ej.
Søg eventuelt hjælp hos foreninger som LEV, For Lige Vilkår, Dansk Handicapforbund og andre, der kan være relevante.
Søg netværk på Facebook eller andre sociale medier, så I kommer i kontakt med andre i en lignende situation.
Brug jeres netværk, det får I brug for. Men brug kun dem, der gør jer godt, der giver jer positiv energi.
Det er hårdt arbejde, når man har et barn med handicap/særlige behov og har brug for systemet, – Sørg derfor for at få pauser, hjælp og støtte! Det er vigtigt!
Sonja og Holger, forældre til Anna
Normalt kan vi bare spørge hinanden om det, vi vil have svar på!
Men når man arbejder professionelt med mennesker med funktionsnedsættelser, kan man ikke altid ”bare spørge”.
Der skal oftest noget specialpædagogisk viden til for at sikre, at borger forstår, hvad vi spørger om, og for at sikre, at borger kan svare for sig selv.
Så hvordan kan man som professionel sikre, at borger reelt svarer for sig selv - og ikke bare svarer det, borger tror, vi ønsker?
Sådan kan du sikre et reelt svar fra borger:
Visuelt understøttende materiale kan hjælpe os på vej!
Det kræver færre ressourcer for mennesker med funktionsnedsættelser at tilgå den visuelle hukommelse. Derfor er det lettere at besvare spørgsmål, der understøttes visuelt, frem for spørgsmål, som kun stilles verbalt.
Brug fx nedstående smiley-system – og indsæt selv de spørgsmål, der passer til lige netop det, du ønsker svar på:
EKSEMPEL: Vælg det ansigt, som fortæller mig, hvordan du har det med:
At en venlig værge hjælper dig med din økonomi, så der er penge til det, du ønsker dig?
I arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelse kan det ind imellem være udfordrende at være skarp på – hvad borger kan, og hvad borger kan med mig (med støtte), fordi den kompenserende pædagogik lulles ind i hverdagens 'plejer'.
Vi får igennem det relationelle arbejde indgående kendskab til, hvem borger er, til borgers evner, adfærd, livshistorie, ønsker og drømme … Vi får med andre ord en god relation og indgående kendskab til alle de små ting, som udgør et helt menneske.
Faldgruber i det relationelle arbejde
I den relationelle proces er der dog en risiko for, at vi udvikler en relation, som gør, at 'borger kan med mig' – altså at det, borger kan, bliver båret af relationen. Samtidig er tætte relationer centrale i forhold til tryghed og til at føle sig set, hørt, mødt m.m. Men det relationelle nærvær, vi skaber, kan også medføre, at 'borger kun kan med mig'! Dette, at 'borger kun kan med mig, men ikke med dig og ikke alene', kan dels være sårbart for borger, dels skabe en kile i personalegruppen.
Sådan undgår du faldgruber: Tag helikopterperspektiv, del og skab fælles praksis
Det er således fagligt centralt, at vi ind imellem stopper op og kigger på praksis i helikopterperspektiv.
Hvis borger kan noget særligt med dig, er det vigtigt, at du deler det gode, du kan, med dine kollegaer, da det altid vil være til gavn for borger, at alle kan den gode praksis.
For at få et fælles blik på, hvem borger er, og hvad borger kan, kan I benytte nedenstående model til refleksion med udgangspunkt i fx følgende spørgsmål:
MODEL
Når hverdagen blæser afsted, er der mange af vores handlinger og tanker, der sidder på ryggraden. Vi tænker slet ikke over, hvorfor vi gør, som vi gør, eller hvorfor vi tænker, som vi tænker. Meget er heldigvis automatiseret for os. Det hjælper os med at frigive ressourcer til andre ting i vores liv, at vi ikke skal tænke over alting.
Det er helt normalt!
Faglig argumentation for handling som professionel
Når vi som professionelle arbejder med mennesker med funktionsnedsættelser, må vi imidlertid kunne argumentere fagligt for, hvorfor vi gør, som vi gør.
Hele tiden må vi kunne argumentere for, hvorfor vi går til højre og ikke til venstre. At kunne argumentere fagligt er en del af specialpædagogikken. Dette er en forudsætning for en faglig målrettet indsats. Vi skal kunne indsamle viden om borgeren og på baggrund heraf danne forskellige hypoteser ift., hvad der kan være på spil ud fra den adfærd, vi ser, eller hvordan vi kan understøtte, at borgeren lever ”det gode liv”. Dernæst må vi lægge en pædagogisk plan, som vi efterfølgende må evaluere og justere. Derefter begynder det hele forfra igen.
Bevidst opmærksomhed på automatiseret handling
Denne proces er fundamental i specialpædagogikken, og den kan være truet af hverdagen, travlheden, eller ”det vi plejer”.
Det betyder, at vi skal have en skærpet opmærksomhed på vores automatisering, og derfor må vi gerne være kritiske over for os selv i hverdagen og spørge:
Hvis du derfor vil sikre, at borgeren får det, som pågældende har brug for, i stedet for det, som sidder på din ryggrad, kan du øve dig i at arbejde mere bevidst med denne praksis ud fra ovenstående tips.
Vores intuitive evne til at genkende og konkludere, om noget er, som det plejer – normalt – handler om, at menneskets hjerne er en sand mester i at genkende og konstruere mønstre. Denne evne er afgørende for artens overlevelse. Vi skal kunne afkode det, vi ser og sanser, så vi kan beslutte, om det er sikkert, farligt, normalt eller ej!
Evnen til intuitivt at analysere og danne mønstre er afgørende for vores overlevelse, handlinger og forståelse. Vi kan hurtigt via vores sanser tillægge det, vi ser og mærker, en mening. Denne proces kaldes for kognitiv bias (https://da.wikipedia.org/wiki/Bias_(psykologi)).
Det betyder, at vi opsamler viden og erfaringer igennem vores kulturelle mønstre og normer. Disse erfaringer og denne viden danner grundlag for vores mønstergenkendelse og påvirker vores vurdering af virkeligheden. Det er energibesparende for hjernen, at vi er i stand til at danne mønstre, ud fra hvad vi allerede ved – men det kan også friste os til fordomme og fejlslutninger.
Med andre ord er hjernen en maskine til at skabe forudsigelighed. Hjernen skaber det bedste bud på, hvad det er, vi møder, men hjernen kan overrule vores sanser, hvis det, vi møder, ikke lever op til vores forventninger og forestillinger. På den måde kan vores hjerne snyde os til at se og sanse, det som vi forventer at se, frem for det der faktisk er, hvis det ikke lever op til vores forventninger.
Med andre ord påvirker vores forudsætninger vores faglige evne til at vurdere, om noget er normalt eller ej. Oversat til praksis, påvirker vores erfaringer vores evne til at se, om noget er eller ikke er, som det plejer.
Mønstergenkendelse som den professionelles værktøj i arbejdet med borgere med funktionsnedsættelse
Vores tætte relation til de borgere, vi drager omsorg for, kan betyde, at vi kommer til at se det, vi ønsker og forventer, frem for det faktiske mønster – altså sådan som virkeligheden er.
Derfor skal vi som fagpersoner huske, at spørge os selv, vores kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere: Er det sikkert, er det sundt, er det normalt ... og er det godt?
En forudsætning for at stille reflekterende spørgsmål med det formål at undgå kognitiv bias er at være bevidst om det fagpersonlige grundlag, hvorfra man danne hypoteser:
Det betyder altså, at vi skal stille os kritisk ift. vores eget udgangspunkt.
Vi skal huske, at mens VI kikker på borger, skal vi samtidig kikke på os selv.
Når vi peger på nogen, er der også fingre rettet mod os selv, vores faglighed og vores praksis.
En anden forudsætning er at kende borgerens normale tilstand, når mønsteret på grund af udviklingshæmning, funktionsnedsættelse m.m. ikke er gennemsnitligt eller normalt:
________________
Læs mere:
https://videnskab.dk/kultur-samfund/din-hjerne-faar-dig-til-at-se-moenstre-hvor-der-ikke-er-nogen
Tiden, vi lever i nu, er svær for alle, og hver gang der kommer nye restriktioner, bliver der endnu engang lavet store ændringer i vores hverdag.
Særlig svært kan det være for vores borgere med psykisk funktionsnedsættelse. De har ikke de samme forudsætninger for at forstå og håndtere situationen som os andre, og man kan forestille sig, at der kan hobe sig mange frustrationer og spørgsmål op.
I den situation kan du som fagperson med fordel gøre brug af identitetsstøttende kommunikation som metode!
Hvad er identitetsstøttende kommunikation?
Identitetsstøttende kommunikation er en metode, der tager udgangspunkt i den integrative neuropædagogisk forståelse i forhold til følelser, forsvar og samspilsprocesser og søger at støtte identitetsudviklingen hos den enkelte.
Metoden sikrer bl.a., at man som fagperson får planlagt og udført samtaler/samvær med borgeren.
Sådan gør du!
1) Planlæg bestemte tidspunkter, hvor du vil sikre dig samtale eller samvær med borgeren.
2) Sørg for, at borgerens følelser er i centrum.
3) Fokuser på det at være sammen!!
4) Skab rum og plads til borgerens spørgsmål, tanker og følelser.
Det handler grundlæggende om at støtte den enkelte i at sætte ord, kropssprog og stemning på sine følelser. På den måde medvirker man til at anerkende personens følelser, så vedkommende føler sig betydningsfuld og værdsat - og det kan samtidig være med til at bearbejde eventuelle frustrationer, der måtte opstå i forbindelse med eksempelvis Corona-restriktioner.
Mere viden
Hvis du vil vide mere om Identitetsstøttende kommunikation, udbyder vi næste kursus den 11. marts 2021: Identitetsstøttende kommunikation
OBS! Skulle fysisk fremmøde ikke være muligt, tilrettelægges kurset i stedet som online-kursus.
(- lidt til smilebåndet)
Inspireret af en tid præget af utryghed og ængstelse i forhold til sundhed og samvær, ikke mindst i forholdet til vores kæledyr, er vi blevet kontaktet af bostedet Birkelyst om tiltag til at styrke trygheden og optimere indlæringsbetingelserne for vore kursister. Det er naturligvis en henvendelse, vi må tage alvorligt og respondere fagligt fornuftigt på.
Vores overvejelser er mundet ud i et nyt koncept som supplement til vores almindelige kursus- og efteruddannelsesaktiviteter, der implementeres pr. januar 2021. Dette betyder med andre ord, at deltagerne på vores Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik bliver de første kursister, der får mulighed for at udnytte konceptet.
Konceptet indebærer, at hundeejere får mulighed for at medbringe deres 4-benede familiemedlemmer, der vil blive sikret trivsel og udvikling i trygge rammer, mens ejerne er på efteruddannelse eller kursus her hos VISS. Af hensyn til mennesker med allergier vil dette nye tiltag være et tilvalg for interesserede efter kl. 15.00 på undervisningsdage.
For hund i aktion, klik på billedet!
Tips og råd til succes - FØR undervisningsstart
I det følgende giver vi dig en række tips og råd til, hvordan du som hundeejer og deltager i et VISS-kursus bidrager til at sikre de optimale betingelser for dig og din hund - og sikrer succes fra første forsøg:
Tilvalgsaktiviteter for hunde - UNDER undervisningen
Mens hundeejeren er optaget af undervisning, er der mulighed for hundekyndig pasning og sundhedstjek af hunden:
Alternativt er der for de mere ambitiøse hundeejere mulighed for deltagelse i forskningsrelaterede eksperimenter:
Tilvalgsøvelser for hund og ejer - EFFTER undervisningen
Når dagens undervisning er slut, hunden er udhvilet og du trænger til afveksling, har du mulighed for at tilmelder jer til en af følgende øvelser:
Administration og tilmeldning m.v.
Tilmelding sker direkte til VISS via viss@skanderborg.dk - INDEN undervisningsstart.
Planlægning, struktur og overblik over hundens aktiviteter og økonomi, herunder mest fordelagtige indkøb af foder, forgår under kyndig ledelse af JL.
- en kobling mellem sundhed og pædagogik
Sundhedspædagogik er en kobling mellem sundhed og pædagogik, hvor formålet både kan være at nå sundhedsmæssige mål med pædagogiske midler, men også at arbejde med pædagogiske mål med sundhed som indhold. De to områder er hinandens forudsætninger og kan ikke adskilles, men skal doseres nøje i relation til borgerens forudsætninger.
Eksempler på sundhedsmæssige mål, hvor der anvendes pædagogiske midler, ses ofte i forskellige folkesundhedsindsatser eller patientskoler, hvor man arbejder med aktiviteter omhandlende læring, forandring og kompetenceudvikling.
Når pædagogiske mål har et sundhedsmæssigt indhold, er det ofte aktiviteter eller forløb, hvor viden om sundhed anvendes. Et eksempel kan være, at man ønsker at styrke relationerne mellem en gruppe borgere. I stedet for at tage ud og spise fastfood vælger man en gåtur i skoven. Begge dele vil påvirke relationerne i gruppen af borgere, men man vælger den aktivitet, som fra et sundhedsmæssigt perspektiv er mest attraktiv.
Sundhedspædagogik i den pædagogiske hverdag
I den pædagogiske hverdag indgår sundhedspædagogik oftest som i sidstnævnte eksempel og er således påvirkelig af den individuelle opfattelse af sundhed. Sundhedspædagogik er, med andre ord, både et konkret pædagogisk sundhedsarbejde, men i høj grad også et udtryk for de holdninger, værdier og teorier, som knytter sig til arbejdet.
Som praktiker kan du således bevidst arbejde med sundhedspædagogik i forhold til borgerne ved at:
Praktikeren har her både et pædagogisk og et sundhedsmæssigt ansvar - hvilket bl.a. kan ses i relation til Maslows omvendte behovspyramide:
FIGUR: Maslows behovspyramide - set over for Maslows omvendte behovspyramide
Forslag til yderligere læsning:
App'en 'Viden om Demens' er for alle, der arbejder med omsorg, støtte og pleje af mennesker med demens.
Du kan hente den i App Store eller på Google Play til din mobil eller tablet - læs mere om app'en her:
www.videnscenterfordemens.dk/app/
I fysisk forstand kan et menneskes essens anskues som energi. Et frit oversat citat uddyber således: ’Energi bevæger sig I bølger. Bølger bevæger sig i mønstre, Mønstre bevæger rytmer. Det er essensen af et menneske: energi, bølger, mønstre og rytmer. Hverken mere eller mindre. En dans.’ (Roth, 1998).
Samspil og samspilsprocesser i relationsdannelsen
Relationsdannelsen mellem mennesker i det pædagogiske arbejde tager således også afsæt i en samspilsdans. Denne samspilsdans baserer sig på samspilsprocesser, herunder fx spejling, matchning, koordination, synkronisering m.v. Disse er tidligere uddybet i bl.a. Tip 57 eller i bogen Integrativ Neuropædagogik – en grundbog (2019). Der findes mange forskellige metodiske tilgange, der tilstræber at understøtte samspilsdansen i det pædagogfaglige relationsarbejde, herunder fx Intensive Interaction (se VISS' temadag 23.10.2020 om Intensive Interaction).
Øvelse gør mester!
Relationsarbejde kan være både gavnligt og skadeligt. Forskning peger på, at der er stor forskel på, hvor gavnligt (eller i værste fald skadeligt) relationsarbejde er.
Noget af det, der karakteriserer de fagprofessionelle, der opnår særligt gode resultater i relationsarbejde - og som du som praktiker kan inddrage i træningen af relationsarbejdet - er:
1) faglig selv-tvivl (kontinuerlig refleksion over egen tilgang)
2) samarbejdsalliance (oplevelse af følelsesmæssigt bånd, enighed om mål og opgaver), og
3) fokuseret målrettet træning (vedvarende øvelse) (Miller 2015)
Der findes en række refleksions- og læringsredskaber til understøttelse af pædagogfaglig relationsarbejde og komptenceudvikling, hvoraf udvalgte som eksempel præsenteres nedenfor (frit oversat fra McGee et al. Udateret). Der findes herudover mange andre aktuelle metoder og redskaber (fx musikterapeutiske, socialmotoriske, KRAP, Integrative neuropædagogiske m.v.), der kan bidrage til kontinuerligt at kvalificere det relationelle arbejde.
Den kompleksitet, mennesker og relationelle forhold indebærer, fordrer inddragelse af forskellige tilgange til viden i det vidensfundament, tilgange og metoder hviler på. Dette omfatter inddragelse af naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske vidensfundamenter.
Dimensioner i samvær
Relationsarbejde og samspil bygger på anerkendelse, indlevelse og forståelse af det enkelte menneske. Vi kan med nærvær, øjne, stemme og hænder formidle indlevelse, forståelse, værdsættelse, stemning, beskyttelse, opmuntring, beroligelse, mildhed, omsorg m.v. Relationsarbejdet er en færdighed, vi kontinuerligt kan træne og øve os på.
Når vi træder ind i et andet menneskes personlige rum og tilbyder vores samvær som ledsager (særligt når rummet er angstfyldt), er det vigtigt først at vise, at samværet, vi tilbyder, er trygt. Det betyder, at vi i vores samværsform og intention først må formidle:
1) sikkerhed over for udefrakommende trusler
2) ufarlig kontakt
3) tryghed i samvær, og
4) Tillid og respekt gennem tryghed og værdsættelse
Du kan sikre dimensioner i samværet med udgangspunkt i følgende tjekpunkter:
Dimensioner i samvær |
Sikkerhed for udefrakommende trusler |
Ufarlig kontakt |
Tryghed i samvær |
Gensidig respekt og tillid gennem tryghed og værdsættelse |
Eksempler |
Være værn mod trusler og stille sig til rådighed |
Invitere til kontaktform uden krav |
Vise, at samværet med dig indebærer en følelse af tryghed |
Påskønne nærvær og engagement i samværet – først med dig, så med andre |
Intention |
Føle sig sikker |
Føle sig tryg |
Føle sig værdsat |
|
Samværsform |
Være der |
Gensidig nysgerrighed |
Engagement |
Processen i relationsdannelse
Imitation, handling, opbygning og tur-tagning anskues som væsentlige elementer for processen i relationsdannelse:
Processen i relationsdannelse |
|
Imitation |
Sæt dig ind i borgers livshistorie, indlev dig i og mærk, hvordan det er at være borger i borgers verden her og nu, læs borgers bevægelser, lyde, vejrtrækning, stemning og rytme |
Handling |
Synkroniser dig med borger, og føl det samme som borger, giv borger en oplevelse af, at dennes erfaringsverden er blevet udvidet igennem dig. Hvis du opdager, din synkronisering rammer ved siden af, så prøv igen og reparer kontakten |
Opbygning |
Byg videre på og udvid borgers bevægelsesmønstre, lyde eller lege, så du nænsomt træder ind, skaber og inviterer til kontakt med borger i borgers verden, fx spejl og overdriv borgers udtryk en smule, gør det modsatte på en legende måde, der viser, at afsættet er borgers verden |
Tur-tagning |
Forvent, at borger kan lære at være i samspil og interagere, inviter til tur-tagning, signaler, at borgers tilbagespil til og deling med dig er dejligt |
Reflektionsredskab til brug i praksis
Alle mennesker har behov for at føle sig trygge i sig selv og med andre. Alt andet bygger på det. Hvad oplever du, kan få borger til at føle sig utryg?
Brug fx dette refleksionsredskab til at få styr på relationen til borger:
Hvad kan få borger til |
Hvordan kan du forebygge dette? |
Hvordan vil du reagere? |
|
|
|
Samarbejdsalliance, hvordan forstår vi det i daglig pædagogisk praksis?
I VISS-regi oplever vi, at samarbejdsalliancen kan være en alliance mellem borger og pædagogisk personale. En alliance, der inviterer til gensidighed, nærvær og læring for begge eller alle parter i alliancen. Det er altid den professionelle, der har ansvaret for alliancen, ligesom det er den professionnelle, der skal sikre kvalitet i alliancen gennem nænsom feedback og faglige refleksioner.
Samarbejdsalliancens betydning i pædagogisk praksis
I VISS ved vi, at nærværende gensidighed, nysgerrighed og åbenhed samt evnen til at udvise varme, spejling, forståelse og engagement i pædagogiske samarbejde med borgeren er af afgørende betydning for borgerens indre oplevelse. Dette gælder såvel borgerens oplevelse af sig selv, oplevelsen af egen betydning og kompetencer, oplevelsen af flow og kvalitetstid, oplevelsen af egne evner til deltagelse i gøremål, i fællesskaber og meget mere.
Mennesker kan motiveres af en god relation og af pædagogens engagement og nærvær. Relationsarbejde kan derfor være et vigtigt omdrejningspunkt for al pædagogisk praksis.
At etablere en god relation, hvor begge parter indgår aktivt bidragende i samarbejdsalliancen, fordrer bl.a.:
1. at pædagogen demonstrerer sit engagement i samarbejdet
2. at borgerens perspektiv aktivt inddrages
3. at pædagogen arbejder indlevende, samstemmende og følende med det andet menneske
4. at pædagogen mestrer selvreguleringskompetence
5. at pædagogen har fokus på tilstandsregulering, hvor afstemte samspilsprocesser får betydning for udvikling af trygge, relationelle rammer
Samarbejdsalliancer – gensidig læring
I relationsarbejdet får kvaliteten af denne samarbejdsalliance mellem borger og professionel dermed stor gensidig betydning for alle i samarbejdet. Borgeren og den professionelle bidrager hver især i samarbejdsalliancen og påvirker sammenspillet gensidigt. Samarbejdsalliancer med faglige refleksioner og feedback processer hos pædagogisk personale kan derfor skabe muligheder for gensidig læring, oplevelse af succes og væren samt oplevelse af tryghed i relation og samhørighed for alle i alliancen.
Derved kommer den professionelles kvalifikationer i forhold til selvregulering, afstemning og spejling af stemninger, mimik og gestus samt kommunikation i centrum for gensidig oplevelse af succes i samarbejdsalliancen.
Samarbejdsalliance i fagprofessionelle samspil
En samarbejdsalliance mellem professionelle tværfagligheder kan etableres for at opnå fælles faglig forståelse af fx en kerneopgave. Gennem samarbejdsalliancen kvalificeres den tværfaglige tilgang gennem de ligeværdige, men forskellige tværfaglige perspektiver i forhold til målsætning - hvilket styrker relationsarbejdet i forhold til borgeren.
Samspilsprocesser som erstatning for berøring kalder (også) på relationsarbejde!
Som omsorgsperson for mennesker med funktionsnedsættelse har du en uendelig bred vifte af muligheder for at styrker borgernes evne til selvregulering, sammen men på afstand, via samspilsprocesser. Man kan fx finde på lege og spil, sang, dans og musik, der kalder til nærvær og fællesskab uden direkte berøring borgere imellem.
Når tilgangen i samspillet er tilpasset den enkelte borger, frigiver det mange af de samme hormoner, som vanligt opnås gennem berøring (fx oxytocin og opiater) og dermed også give en følelse af tilknytning og belønning i relationen.
Måden, hvorpå man tilpasser brug af stemme, øjne, kropssprog og nærhed i kontakten med borgeren, har en direkte indvirkning på HRV (hjerterytmevariabilitet) og dermed borgerens regulering af arousal.
Man kan som omsorgsperson med andre ord bruge sig selv til at skabe stemning og regulering. Det kræver, at man som omsorgsperson afstemmer sig i tilpassede samspilsprocesser, som det kendes fra fx Intensive Interaction samt den interpersonelle dans fra udviklingspsykologiske samspilsteknikker (kendt fra mor-barn-samspillet).
Nærvær og fællesskab sammen, men på afstand
Man kan med fordel udfolde disse under leg, spil, dans, sang og musik, der kalder til nærvær og fællesskab uden direkte berøring. Konkrete samspilsteknikker kan omfatter:
Koordination: rytmiske udvekslinger karakteriseret ved tur-tagning og timing, der faciliterer fremtidig evne til at forudsige adfærdsmæssige tilstande
Matchning: samtidig fremvisning af samme affektive og/eller adfærdsmæssige tilstand af omsorgsperson og borger
Spejling: omsorgspersonens overdrevne/markerede tilbagespejling af borgerens adfærd ved fx imitation
Synkroni: tidsmæssig overensstemmelse mellem parternes adfærd, hvilket fremmer læring af emotionsreguleringsfærdigheder og understøtter forventninger til interaktionsmønstre
Det er derfor vigtigt, at personalet er på forkant og planlægger med alternative aktiviteter - både for forudsigeligheden og trygheden, men også for at undgå for meget tomgang for borgeren.
Væren og gøren - samspil på afstand
I forhold til at være sammen på en anden måde, hvor man skal forsøge at undgå fysisk kontakt, kan ”Væren og gøren” være relevant, fx:
En lille huskeregel man kan bruge, inden man laver sin dokumentation:
Tilstrækkelig dokumentation sparer tid på den lange bane, og handler om mere end bare overlevering!
Blandt andet derfor er dokumentation vigtigt!
Alternative HILSENFORMER i krisetider - Sådan krammer man alternativt i Boenhed 40 i Landsbyen Sølund (- klik på billedet og start videoen):
Lad os hilse på hinanden på en ny måde!
– Coronatiden udfordrer rutinerne
Rutinerne er ændret, og det kan skabe uro for borgere med funktionsnedsættelse.
For eksempel kan vi ikke hilse på hinanden, som vi plejer, og det kan være svært at forstå. Det kan være udfordrende for borgeren ikke at kunne få det kram, som normalt er så godt at få.
VISS har derfor udarbejdet et forslag til, hvordan borgeren gennem en social historie kan vælge en ny måde at hilse på - hent historien her som pdf: Sig HEJ på en ny måde |
![]() |
Hvorfor skal vi anvise en ny måde at hilse på?
Forudsigelighed giver tryghed - og tryghed dæmper arousal. Når vi bruger kroppen til at vinke, hilse eller bevæger os, dæmper vi arousal.
Det at bruge den samme hilseform hver gang skaber forudsigelighed i sansesystemet, hvilket kan give ro, da formen er kendt og skaber struktur i en potentiel urolig hverdag.
For personalet kan det også være trygt at vide, hvordan borgeren ønsker at sige hej. Det kan være rart at vide, at borgeren også er med til at passe på medarbejderen. Dermed kan borgerens valg af en ny hilseform være med til at regulere både medarbejderens og borgerens arousal og således skabe udgangspunktet for et trygt samvær.
Hvad gør vi nu?
Når borgeren har valgt sin nye hilseform, er det vigtigt, at alle omkring borgeren benytter denne, for dermed skabes der forudsigelighed for borgeren.
Den nuværende situation med coronakrise, der er præget af uforudsigelighed, usikkerhed og manglende kontrol over ændrede vilkår og retningslinjer, stiller særlige krav til alle ledere – også inden for det pædagogfaglige felt. Den bekymring og frygt, der kan opstå for borgeres, pårørendes, medarbejderes og måske eget helbred, påvirker alle på en arbejdsplads. Samtidig præges situationen af forandrede rutiner og opgaveløsning, arbejdsvilkår og regler i hverdagen med borgerne.
Du kan også hente disse tips og råd som pdf: Tips og råd til den pædagogfaglige leder i en coronatid
Håndtering af kroppens trusselsystem
Det trusselsbillede, en pandemi repræsenterer, vil meget naturligt kunne aktivere vores trusselssystem. Både hos medarbejderne – og måske også hos en selv. Det betyder, at man som leder vil kunne opleve nogle af de samme reaktioner hos medarbejderne, som kendes fra perioder med spidsbelastning, fx vanskeligheder med overblik, koncentration, hukommelse og følelsesudsving mv. Disse vanskeligheder opstår, fordi bl.a. overblik og koncentration (såkaldt refleksive færdigheder), sociale kompetencer (såkaldt relationelle færdigheder) samt følelsesmæssig regulering afhænger af reguleringen af vores grundlæggende trusselsystem (det autonome nervesystem afspejlet i hjerterytmevariabilitet/HRV). Når trusselssystemet er aktiveret overtager den mere primitive del af hjernen, der primært sikrer basal overlevelse, og man oplever til gengæld tab af overblik og evne til at kunne regulere sine følelser. Dette forhold illustreres med nedenstående model af hjernens hierarkiske opbygning, der viser, hvordan mange færdigheder afhænger af grundlæggende regulering af nervesystemet:
Det er normalt, at mennesker i trusselsberedskab kan udvise kortere lunte, temperament eller grådlabilitet. De tilpasningsreaktioner, man kan opleve, når kroppens trusselsystem aktiveres gennem længere tid, illustreres nedenfor:
Forebyggelse af stressreaktioner
Der er en række ting, du kan være særlig opmærksom på som leder for at forebygge stressreaktioner:
____________
Kilder
Pedersen, C.G. (2019). Neuroaffektiv udvikling. I: VISS. Integrativ Neuropædagogik – en grundbog.
Pedersen, C.G. (2019). Skræddersyet pædagogik. I: VISS. Integrativ Neuropædagogik – en grundbog.
Perry, B.D. (2009). Examining child maltreatment through a neurodevelopmental lens: clinical applications of the neurosequential model of therapeutics. Journal of Loss and Trauma, 14, 240–255.
Thomsen & Vilsgaard (2020). Hvordan leder du medarbejdere i en krisetid. Alt om Psykologi. Lokaliseret d. 31. marts 2020 på: https://altompsykologi.dk/2020/03/hvordan-leder-du-medarbejdere-i-en-krisetid/
I en krisesituation, som fx den aktuelle coronakrise, står man som medarbejder i det pædagogiske arbejdsfelt i en uvant arbejdssituation præget af usikkerhed og manglende kontrol.
Mange oplever bekymringer og frygt for borgeres, pårørendes, kollegaers og måske eget helbred. Forandrede rutiner, arbejdsvilkår og regler i hverdagen med borgerne påvirker samtidig hele arbejdspladsen. På samme tid opstår der konkrete faglige udfordringer i arbejdet med borgerne, når man ikke længere kan gå i samspil eller udføre aktiviteter som vanligt på grund af de aktuelle retningslinjer.
VISO har i den forbindelse oprettet en hotline, hvor man kan søge faglig sparring: VISO hotline
Du kan også hente dette tip og råd som pdf: Sådan hånterer du bekyming og frygt - Stå sammen
Håndtering af kroppens trusselsystem
Det trusselsbillede, en pandemi repræsenterer, vil meget naturligt kunne aktivere vores trusselssystem. Både hos andre – og hos en selv.
Det betyder, at man vil kunne opleve nogle af de samme reaktioner, som kendes fra perioder med spidsbelastning, fx vanskeligheder med overblik, koncentration, hukommelse og følelsesudsving mv. Det er normalt, at mennesker, der befinder sig i trusselsystemet, kan udvise kortere lunte, temperament eller grådlabilitet. De tilpasningsreaktioner, man kan opleve, når kroppens trusselsystem aktiveres gennem længere tid, illustreres nedenfor:
For nogle kredser bekymringerne vedvarende om det, der kan gå galt og kan udvikle sig til såkaldte katastrofetanker, tankemylder og vedvarende frygttilstand. Det er forståeligt, at vores trusselssystem aktiveres under en oplevet trussel.
Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt at befinde sig i trusselsystemet i ret lang tid ad gangen. Især ikke, når tryghed og sikkerhed i den aktuelle situation kræver, at vi holder hovedet koldt, handler med fornuft og følger de forholdsregler, der er fra Sundhedsstyrelsen.
Samtidig vil de borgere, vi arbejder med, være følsomme og smittes af vores sindstilstand, hvilket i yderste konsekvens kan udløse mistrivsel, herunder også potentiel uhensigtsmæssig selvskadende eller udadreagerende adfærd. For både vores egen, kollegaers og borgernes skyld er der således god grund til at stå sammen om at skabe tryghed i fællesskab.
Det kan du gøre, hvis du oplever svære bekymringer eller frygt:
Værn om dine fysiske behov
Det er vigtigt at værne om dine basale fysiske behov og rytmer, herunder spisemønster, søvnmønster og motion i hverdagen. Ændringer i disse vil i sig selv kunne udgøre en stressor for kroppen.
Prøv derfor at opretholde dine normale rytmer så meget som muligt. Hvis du er nødt til at ændre motionsvaner fra normalt indendørs- til udendørsaktiviteter, kan det godt være en fordel, idet vi ved, at det at opholde sig i naturen er med til at berolige os.
Vær opmærksom på, at vi har tendens til at spise ringere og generelt have en mere usund livsstil under stressende omstændigheder – fx at indtage mere alkohol eller ryge som en måde at selvberolige. Det er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt. Når vi står over for en stressor, er det vigtigt at huske at indtage sund kost med gode næringsstoffer og at pleje sin søvn. Dårlig søvn kan medføre en ond cirkel, som gør os yderligere stressede.
Du kan under tidligere tips og råd læse, hvordan du kan forbedre din søvnkvalitet: Søvn og helbred
Erkend, at det er normalt at blive bange
Accepter, at det helt normalt at blive bekymret og bange, når man oplever en trussel eller fare. Samtidig spejler og påvirkes vi også hele tiden af hinanden. Det er derfor naturligt, at frygten i samfundet og andre omkring os også påvirker os, ligesom vi påvirker andre.
Begræns stimuli, der udløser bekymringer og frygt
Tag kontrol over de stimuli, du udsætter dig for.
Lyt til nyhederne på et bestemt tidspunkt om dagen, så du ved, hvad du aktuelt skal forholde dig til. Lad være med at opsøge skræmmende nyhedsmedier og historier kontinuerligt, da det dermed også er det, der vil fylde og øge trusselsbilledet i dig. Når du taler med andre mennesker, så vær opmærksom på at dele dine bekymringer med nogle, der virker beroligende og realistiske, og som ikke forværrer dine bekymringer og frygt.
Sæt fokus på det, du kan gøre
Vi hører lige nu om mange forhold, der ligger uden for vores kontrol.
Accepter og skeln imellem det, du kan gøre noget ved, og det, du ikke har kontrol over. Prøv at fokusere din opmærksomhed på det, du rent faktisk selv kan gøre fx ved at følge de nuværende retningslinjer og forholdsregler fra Sundhedsstyrelsen i kombination med de nødvendige værnemidler, håndsprit mv. Det er heller ikke sikkert, at du kan præstere det samme arbejdsmæssigt, som du er vant til under de ændrede vilkår. Det er naturligt og vil være fint at italesætte i den samlede medarbejdergruppe.
Søg hygge på trods
Kropsligt kan du støtte dig selv i at regulere dig, finde tryghed og bevare overblik ved at gøre nogle at de ting, du plejer at forbinde med noget trygt, godt og hyggeligt.
Engager dig i noget, du kan lide at lave, så du flytter fokus fra bekymringer og frygt, til noget der giver dig tryghed, glæde og ressourcer til at agere fornuftigt.
Søg social støtte og kontakt
Forbindelsen til andre mennesker og fælleskaber har stor betydning for reguleringen af både vores trusselssystem, immunsystem og følelsesmæssige tilstand.
Søg konstruktiv social støtte og kontakt – på afstand. Hjælp andre med det, du kan, så du mærker trygheden og glæden ved at være forbundet til andre mennesker. Selv om det ikke er optimalt, kan vi godt være forbundne med andre uden direkte fysisk kontakt. En nærværende telefonsamtale, en deling af dagens aktiviteter i billeder eller at læse godnathistorie på FaceTime for det barnebarn, man måske lige nu ikke ser.
Vær med dine oplevelser
Følelser er foranderlige, reguleres og transformeres som regel til noget andet af sig selv, hvis de får lov til at passere igennem kroppen. Derfor kan du med fordel afprøve mindfulness-øvelser som en måde at være med dine oplevelser. I så fald tillader du det, der er, at være uden at behøve at ændre eller forandre det.
Du kan finde mange lydfiler, der guider dig, gratis tilgængeligt. Hvis det viser sig ikke at være tilstrækkeligt for dig i den nuværende situation, kan du læse yderligere forslag nedenfor.
Korriger urealistiske forestillinger og tanker
Hvis følelserne eller bekymringerne bliver overvældende, forhindrer det os imidlertid i at handle fornuftigt. Overvældende bekymringer og frygt er som regel forbundet med urealistiske forestillinger og tanker. I denne situation kan det selvfølgelig være svært helt at vide, hvad der er realistiske scenarier, og hvornår katastrofetanker dominerer os.
Overvej, om forestillingerne og tankerne er realistiske ud fra den viden, du har fra officielle kanaler. Og vær opmærksom på i din vurdering, om du søger information fra steder, der er pålidelige. Hvis du er i tvivl i forhold til din egen situation specifikt, så tal med din læge, som kender dig og din helbredssituation. Hvis du oplever en regulær opblussen i eksisterende eller tidligere angstlidelse (såsom OCD), er det muligt at opsøge psykologbehandling via videoløsninger.
Udskyd bekymringer og frygt
Nogle kan opleve sig forpint af bekymringer og frygt det meste af tiden. Hvis du føler, du har svært ved at kontrollere dine bekymringer og frygt, så forsøg at lave en plan.
Afsæt fx en halv time om dagen, hvor du må lade bekymringerne og frygten få plads og fylde. Når bekymringer og frygt dukker op i løbet af dagen, så udskyd dem til det planlagte tidspunkt.
Håndter bekymringer og frygt
Hvis du oplever, frygten overvælder dig, så prøv at rette din opmærksomhed på dine omgivelser og fortæl dig selv, hvad du ser. Det kan være et billede, en stol eller andet. Det væsentlige er at aflede din opmærksomhed og vende tilbage til dig selv uden frygten.
Du kan også regulere din vejrtrækning, der vil være påvirket, når du følger dig frygtsom. Det at forestille dig steder, personer eller situationer, du forbinder med noget trygt, kan også påvirke, hvordan du har det.
Nedenstående finder du to udvalgte evidensbaserede selvreguleringsøvelser:
Udvalgte selvreguleringsøvelser
Øvelse 1
Prøv at rette din opmærksomhed mod din vejrtrækning.
Forestil dig, at du lader din indånding glide ubesværet gennem området ved dit hjerte i ca. 4-5 sekunder. Og lad din udånding glide ubesværet gennem hjertet igen i ca. 4-5 sekunder. Fortsæt med at trække vejret i den rytme i ca. 5 minutter. Lad dig samtidig fylde med følelsen af omsorg og taknemmelighed for nogen, du har kær. Prøv kropsligt at sanse, hvordan den følelsesmæssige tilstand fornemmes i dig.
Når du er trænet i at bruge denne øvelse, vil du på under et minut kunne regulere din hjerterytme og dermed dit trusselsystem.
Øvelse 2
Prøv at rette en nænsom opmærksomhed imod dig selv.
Det kan evt. støtte dig at tænke på et sted eller en situation, hvor du ved, at du føler dig/har følt dig afslappet, tryg, kærlig og vågen. Prøv at indleve dig i stemningen, den følelsesmæssige tilstand og de kropslige fornemmelser forbundet hermed, så du lærer tilstanden godt at kende. Er der nogle lyde, du forbinder hermed? Er der noget særligt, du kigger på, på det særlige sted/i situationen, du tænker på? Er der nogle særlige dufte? Hvordan føles din hud og forskellige områder i kroppen? Slapper du af i dine muskler? Hvordan føles det i maven? Hvordan trækker du vejret? Det væsentlige er, at du øver dig i at mærke og let kan genkalde dig den følelsesmæssige tilstand, hvor du føler dig afslappet, tryg, kærlig og vågen i kroppen.
Når du er i den pågældende tilstand, kan du lave dit eget ’kendetegn’ eller ’anker’ (f.eks. lægge din hånd mod maven lige under navlen, mærke dine fødder mod gulvet, følge din vejrtrækning med din opmærksomhed el.lign.), som du fremadrettet kan bruge til at genkalde dig følelsen, når du behøver det.
_______________
Kilder
Bang & Haren (2020). Gode råd til at håndtere dine bekymringer om coronavirussen. Alt om Psykologi. Lokaliseret d. 31. marts 2020 på: https://altompsykologi.dk/2020/03/gode-raad-til-at-haandtere-dine-bekymringer-om-coronavirussen/
Bekke-Hansen (2019). Tips 41 Søvn og helbred. Tips og råd. Lokaliseret d. 31. marts 2020 på: https://viss.skanderborg.dk/VIDEN/Tips-og-råd.aspx#3930
VIRUS ... Coronavirus ... Hvad er det hele for noget? Hverdagen er anderledes - og det kan jeg mærke, men ikke forstå.
Virusfortælling på flere sprog - også for borgere med funktionsnedsættelse
For dig som praktiker kan det være en udfordring at forklare en borger med funktionsnedsættelse, hvad en virus er for en størrelse.
På nedenstående link finder du en fortælling om virus med fokus på Coronavirus på forskellige sprog, herunder dansk.
Du finder virusfortællingerne her.
En anderledes hverdag - også for mennesker med funktionsnedsættelse
I denne tid, hvor hverdagen for borgere med funktionsnedsættelse kan være præget af aflysning af aktiviteter, personale, der møder anderledes, et stort fokus på hygiejne, afstandholden m.m. kan det være svært for visse borgere at forstå de mange forandringer.
VISS har derfor lavet et par eksempler på sociale historier i forskellige varianter, der tager udgangspunkt i den aktuelle situation med Coronavirus, som kan hjælpe dig som praktiker til at forklare situationen for borgeren.
Social historie om Coronavirus i 2 versioner
Social historie som video
Til understøttelse af de 2 ovennævnte versioner af den sociale historie har vi udarbejdet en videoversion af historien, ligeledes med udgangspunkt i den aktuelle situation med Coronavirus. Videohistorien er lavet i Story Creator og forklarer, hvorfor vi skal holde afstand, vaske hænder m.m. Historien er optaget som en lille film med tekst og oplæsning, som I enten kan lade jer inspirere af eller afspille for borgeren:
Hvad er sociale historier?
Sociale historier er et redskab til at lære mennesker med udfordringer i forhold til sociale færdigheder til bedre at forstå og handle mere hensigtsmæssigt i en given situation.
Sociale historier hjælper til at skabe en bedre forståelse for andre menneskers følelser, tanker og perspektiv, og historierne kan styrke evnen til at kunne forudsige menneskers handling eller reaktion.
Sociale historier kan præsentere mange forskellige situationer på en struktureret, konkret og tydelig måde, således at modtageren kan forstå dem uden at skulle ”læse mellem linjerne”.
Sociale historier er skrevet ud fra brugerens perspektiv og er ofte illustreret eller understøttet med simple og tydelige tegninger, fotos eller lignende.
Story Creator, hvad er det?
Story Creator er en gratis app, der er nem at bruge, og som du fx kan downloade i Appstore via din telefon, tablet mv. - eller du kan se mere her.
Refleksion betyder at bøje eller vende sin tankevirksomhed mod noget – fx mod gennemførte eller fremtidige handlinger, mod sin egen involvering i en situation (følelser, tanker, reaktioner).
Men hvordan kan du som praktiker udnytte refleksion aktivt og bevidst i arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelse?
Refleksion kan opdeles i forskellige typer:
Viden i handling er ofte en tavs viden om, hvordan en given situation skal gribes an. Vi reagerer spontant på en hensigtsmæssig måde. Viden i handling er ikke refleksion i sig selv, men den tavse viden kan gøres tydelig ved at reflekterer over handling og således beskrive den viden, som ligger til grund for handlingen.
Refleksion i handling opstår, når vi undervejs i handlingen, pludselig bliver opmærksomme på noget, som vi før ikke lagde mærke til. Refleksion i handling opstår, når vi er kritiske på det, vi ved og spørg os selv:
Refleksion over handling er den form, der foregår efterfølgende, altså væk fra selve handlingen. Denne refleksion har betydning for fremtidige handlinger, når vi spørg os selv:
Hvorfor anvende refleksion i arbejdet som praktiker?
Begrundelsen for, at du som praktiker bevidst anvender refleksion i dit arbejde med mennesker med funktionsnedsættelse er følgende:
Hjælpespørgsmål til inspiration til refleksion:
--------------
Litteratur:
Helleshøj, H (2000). Refleksion og sygeplejepraksis. Schôn, D.A. (1987). Udvikling af ekspertise gennem refleksion-i-handling.
Sæt etik på dagsordenen
Lav et fast punkt på dagsordenen, hvor I tager fat i en aktuel etisk problemstilling eller et dilemma.
For eksempel: Må borgeren selv bestemme, hvem han eller hun vil være kæreste med?
Find et etisk standpunkt
Prøv at diskuter en pædagogisk problemstilling med udgangspunkt i for eksempel pligtetik, nytteetik eller dydsetik. Hvordan påvirker det etiske standpunkt jeres handlemuligheder?
3 former for etik
Hvis du skulle have glemt indholdet af de tre former for etik, kan du læse om dem her:
GoTalk NOW er en enkel og brugervenlig kommunikationsapp, hvori der kan laves kommunikationsbøger og kommunikationssider på mange forskellige niveauer. Brugerfladen, der er intuitiv og simpel, giver mulighed for at bruge symboler, tale, musik og video m.m.
GoTalk NOW Lite er den gratis udgave af GoTalk NOW kommunikationsapp’en, hvori du selv kan opbygge og redigere op til 5 støttende kommunikationssider, som du tilpasser til kommunikation sammen med dine borgere med funktionsnedsættelser - se her, hvor enkelt og effektivt du laver sider og gemmer din opsætning:
Med TegnApp, som du kan hente i AppStore, kan du nu optage dine egne tegn til og sammen med din BORGER - til glæde for borger, pårørende og kolleger - se her, hvor let og enkelt det gøres:
Auditiv sansning er ”evnen til at strukturere den auditive verden og udvælge de lyde, der umiddelbart er relevante” (Myklebust, 1954).
Hvordan kan du som praktiker stimulere auditiv sansen i arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelse?
Her får du et par tips til brug af sansekuffert til udfordring af den auditive sans:
Eksempler på indhold i en sansekuffert til auditiv sansen:
- Andefløjte
- Båthorn
- Kedelfløjte
- Ringklokke
- Dørklokke
- Tågehorn
Kunne NATUR på hjernen være den bedste behandler af stress og psykiske lidelser helt uden medicin og bivirkninger - også for BEBOERNE på bosteder og plejecentre?
Få mere indsigt herom på Neuropædagogisk Konference 25-26.09.2019 med temaet: Naturens betydning for krop og hjerne
Kunne NATUREN være af langt større betydning for vores livskvalitet, end vi går og tror - herunder for BEBOERNE på bosteder og plejecentre?
Få mere indsigt herom på Neuropædagogisk Konference 25-26.09.2019 med temaet: Naturens betydning for krop og hjerne
Kunne NUDGING bruges til at få mere bevægelse ind i hverdagen hos BEBOERNE i fx boenheder?
af Sidsel Bekke-Hansen, autoriseret psykolog, specialist i sundhedspsykologi, Ph.d.
I arbejdet med og relationen til andre mennesker har vi brug for at være i balance for at kunne møde den anden bedst muligt. De fleste af os kender formentlig til det ubehag og den manglende oplevelse af at være til stede, der kan følge af nedsat søvnkvalitet eller søvnunderskud. Der er en lang række tiltag, man selv kan gøre for at bedre sin søvn. Det har både betydning for vores velbefindende og nærvær samt på længere sigt vores helbred.
Søvnbehov og søvnkvalitet
Vi sover omkring en tredjedel af vores liv. Vores hjerner har brug for søvn for at vedligeholde funktionen. Søvnunderskud er blandt andet forbundet med nedsat hukommelse og koncentration samt svækket reaktionsevne. Søvnbehovet er individuelt, men voksne har typisk brug for 6-9 timers søvn per nat. Det er normalt at have varierende søvnkvalitet, og det er ligeledes normalt at vågne nu og da om natten. Længerevarende søvnproblemer er dog forbundet med en lang række negative konsekvenser for helbredet. Det øger blandt andet risikoen for stress, overvægt, type 2 diabetes og hjertekarsygdom. Samtidig med at disse tilstande den anden vej rundt også kan påvirke søvnkvaliteten. Kronisk søvnmangel er ligeledes forbundet med en stigning i nogle af markørerne for inflammation i kroppen og øger vores modtagelighed for infektioner.
Så selv om vi måske synes, at en tredjedel af vores liv er meget at bruge på at sove, er der gode grunde til at prioritere en høj søvnkvalitet med tilstrækkeligt søvn. Nedenfor er angivet en række tip til gode søvnvaner. De er egnede ved mildere søvnproblemer. Hvis man lider af egentlige søvnsygdomme som eksempelvis søvnapnø, bør man tale med sin læge. Rådene stammer mestendels fra rapporten Søvn og Sundhed fra Vidensråd for Forebyggelse suppleret med andre tiltag.
Sovemiljø
Psykologiske og adfærdsmæssige tiltag
Livsstil
Søvndagbog
Det kan være nyttigt at føre en søvndagbog henover en periode for at få overblik over, om der er mønstre i søvnproblemerne. Sover man for længe, for lidt, har svært ved at falde i søvn, eller vågner man mange gange hver nat? Dagbogen kan også hjælpe til at korrigere evt. overdrevent negative tanker om søvnen. Forskning peger på, at personer med søvnproblemer har tendens til at overvurdere, hvor længe de er om at falde i søvn, og undervurdere den samlede tid, de sover. Det er ubehageligt gennem længere tid at have dårlig søvnkvalitet eller mangle søvn, og nogle mennesker kan bliver ramt af grublerier og katastrofetanker omkring, hvad den manglende søvn kommer til at betyde for dem. Dette kan sætte gang i en negativ spiral, hvor man grubler ved sengetid. Forsøg gerne at korrigere disse tanker. Et eksempel på en sådan tanke kunne være: ”jeg bliver syg af ikke at sove tilstrækkeligt om natten,” eller ”jeg overkommer ikke de opgaver, jeg skal, når jeg mangler søvn.” Alternative tanker kunne være: ”det er normalt med svingende søvnkvalitet,” eller ”jeg har ikke kronisk søvnmangel,” eller ”jeg hviler også, når jeg laver en afspænding.”
Opsummering
Opsummeret understøtter god søvn os i forhold til at indgå hensigtsmæssigt i mellemmenneskelige relationer og håndtere udfordringer på en medfølende vis samt er essentielt for vores helbred langsigtet.
Yderligere læsning & kilder:
Social støtte, herunder familie, venner og fagpersonale omkring en borger, spiller en væsentlig rolle for borgerens livskvalitet og helbred[1].
For borgere med funktionsnedsættelse er det således betydningsfuldt at understøtte og udvikle relationen med pårørende med respekt for borgerens og de pårørendes ønsker.
Som fagpersonale er det relevant:
Læs mere i artiklen:
[1] Alonso-Sardón, M., Iglesias-de-Sena, H., Fernández-Martín, LC. Mirón-Canelo, JA. (2019). Do health and social support and personal autonomy have an influence on the health-related quality of life of individuals with intellectual disability? BMC Health Serv Res., 23;19(1):63., https://doi.org/10.1186/s12913-018-3856-5
Det er, alt andet lige, mere vedkommende at bygge sin egen sansekasse!
I princippet kan den bygges på et utal af måder, og indholdet kan varieres i det uendelige, med mulighed for tilpasning til borgere med forskellige forudsætninger og til forskellige situationer.
Der er ingen, der siger, man skal investere en formue, så her får du opskriften på en sansekasse, som du bygger af materialer, som de fleste har lige ved hånden:
Få fat i en stor papkasse.
Fyld den med kugler, bolde, blade, eller hvad man nu lige kan finde. Husk at tage hensyn til borgerens funktionsniveau!
Brug kassen i situationer, hvor der er fokus på fælles samvær.
Kassen er nemlig rigtig god og sjov i samværssituationer - og er samtidig stimulerende for sanserne.
God fornøjelse!
Hvis man som praktiker inden for pædagogisk arbejde med mennesker med funktionsnedsættelser har mulighed for at komme ud i naturen, har man automatisk en kæmpe "sansekasse" lige ved hånden!
En tur i naturen giver rig lejlighed til at træne, dyrke, stimulere og udforske sanserne sammen med borgeren på en naturlig og oplagt måde. Her kommer et par gode tips:
Gå uden for stierne og gerne i ujævnt terræn: Styrker primært den vestibulære og proprioceptive sans.
Spil på træstammer med to pinde som trommestikker: Styrker den proprioceptive, visuelle og auditive sans.
Læg jer på ryggen i skovbunden og kig på trækronerne: Giver god stimulation af den vestibulære og visuelle sans.
Hvis man ikke kan komme ud i naturen, så kan man jo tage naturen med ind og fx lave en sansekasse med ting fra naturen. Tag gerne en tur i skoven eller til stranden og find eksempelvis grankogler, blade, kastanier, mos og sten.
I en forandrende organisation benyttes muligheden for forandring på flere niveauer. Dette gælder ikke mindst organisationer, der arbejder med mennesker!
Hvordan identificerer man, hvad organisationen har brug for?
Vi er som samfund i konstant forandring, som er initieret af ude- og indefra kommende tiltag.
Forandringerne kan mærkes som brændende platforme eller som kontinuerlige vedvarende processer, som indimellem kan være svære at styre. På samme måde er det foranderligt at identificere behovet for kompetenceudvikling for hele organisationer.
Forandring og organisatorisk læring
Organisationer og mennesker påvirkes af de ændringer, der sker i samfundet: ny viden, nye metoder, tilpasning til de givne ressourcer, forandringer i de målgrupper, vi hidtil har beskæftiget os med, for blot at nævne nogle.
Der er derfor behov for, at man organisatorisk forholder sig til de forandringer, der sker, og på makroniveau fastlægger de overordnede mål samt økonomiske og indholdsmæssige rammer for den organisatoriske læring.
På mikroniveau skal der vælges læringstilgange, som ikke er et enten eller, men et både og.
For at få succes med læring i organisationen er der behov for at skabe en eksperimentel social verden i organisationen, hvor man både ser på det generelle formelle uddannelsesniveau, men hvor der samtidig eksperimenteres med den pædagogiske praksis.
Hvordan skal processen tilrettelægges?
Organisatorisk læring er en proces, der involverer alle parter i organisationen, og som bør indeholde følgende faser:
Målet for den organisatoriske læring skal besluttes på ledelsesniveau, og alt efter organisationens struktur bør hele organisationen inddrages.
Medarbejdere og ledere i organisationen, skal forstå hensigten med kompetenceudviklingen for organisationen.
Det skal bygge på respektfyldte interaktioner, der skaber retning, bevægelse og opmærksomhed, for dermed giver det mening for deltagerne.
Kerneopgaven må altid stå i centrum for vores valg:
Hvordan sikrer vi den bedst mulige behandling af de borgere, vi er ansat til at tage vare på?
Hvordan identificerer man, hvilken form for kompetenceudvikling ens egen afdeling har brug for?
I en forandrende organisation benyttes muligheden for forandring på flere niveauer. Kompetenceudvikling er en af mulighederne, og her kan VISS vejlede og være med hele vejen!
Hvad er forskellen på kurser, gruppesupervision og individuel supervision, når der kompetenceudvikles?
Kontrakt og læringsmål - sådan får du som professionel det rette forløb
I begge former for supervision, er det nødvendigt, at man forinden har talt om, at der skal ske en forandring i den måde, de superviserede tænker omkring og udfører deres arbejde. Ofte kommer ønsket fra supervisanden selv i samarbejde med lederen. Samtidig kan det være en fordel, at supervisanden udarbejder et læringsmål sammen med supervisor, for at man holder fast i, hvad der er brug for at ændre på, og for at det bliver tydeligt, hvor langt man er i den proces.
Se udbud af kurser og mulighed for skræddersyet supervision her.
For yderligere vejledning om valg af kompetenceudviklingsforløb, er du også velkommen til at kontakte psykologisk konsulent Birthe Rusike, birthe.rusike@skanderborg.dk
- et par gode råd om det at være ude
Når du som pædagog bruger naturen som legeplads sammen med borgere, er et af succeskriterierne at være på forkant med de udfordringer, der kan opstå!
Det er fx en god idé:
at have klare aftaler med ejer eller forvalter af en naturplads. På den måde undgår man at skulle organisere opholdet fra gang til gang.
at opbygge rygsække med det udstyr, som skal med hver gang. For eksempel tændstikker og optændingsmateriale til bål, termokande, siddeunderlag, førstehjælpstaske og lignende. Så risikerer man ikke at komme afsted og mangle det halve!
at sætte sig ind i adgangsreglerne for den danske natur.
at lære udelivets basale elementer, herunder hvordan man holder sig mæt, tør og varm.
at være opmærksom på risikomomenter i området, som fx en stejl skrænt, dybe vandhuller og andet.
at huske, at stemninger smitter, så hvis man ikke bryder sig om sand mellem tæerne, så er det måske en kollega, som skal med borgerne til stranden, mens man selv laver noget for dem, som er hjemme.
______________
Inspirationskilde: Friluftsrådet
En tur i naturen skal helst være en succesoplevelse!
Hvis du arbejder med mennesker med funktionsnedsættelse, kræver det ekstra stor opmærksomhed at sikre succesen, når du vil lave aktiviteter i naturen.
Som pædagog kan du aktivt bidrage til succesen ved at være opmærksom på nogle få basale behov - såkaldte opmærksomhedspunkter.
Her får du 3 opmærksomhedspunkter, som du bør have i tankerne under naturaktiviteter for fx personer med autisme og ADHD:
Forudsigelighed: Personer med autisme og ADHD har ofte brug for at vide præcist, hvad der skal ske og gerne i forvejen.
Tryghed: Sørg for, at deltagerne er trygge ved de personer, som står for aktiviteten. Det kan være en god idé, at en person, som deltagerne er trygge ved, demonstrerer aktiviteten først. Det giver tryghed, at man har set, hvad der skal ske, og at man kan konstatere, at det ikke er farligt.
Fysiske behov: Sørg for, at deltagerne er fysisk veltilpasse. Hav eventuelt lidt mad og drikke med samt et ekstra tæppe, så ingen er sultne, tørstige eller fryser.
________________
Læs mere (Kilder)
Matthew Peter Stevenson, Master i Neurokognitiv Psykologi og ph.d.-studerende ved Skovskolen på Københavns Universitet, forsker i, om ophold i naturen kan indgå i behandlingen af børn med ADHD.
Han tager udgangspunkt i teorien Attention Restoration Therapy, der bl.a. beskriver naturmiljøer som afslappende for hjernen (Kaplan & Kaplan, 1989), og som han uddyber med følgende fire krav til naturmiljøer, der skal opfyldes, for at hjernen får optimal gavn af at være i naturen, nemlig at naturmiljøer skal:
Have et vist omfang og give mulighed for fordybelse
Give følelsen af at ”være væk”
Føles tryg
Være fascinerende, nem og tilgængelig
Naturen som pædagogisk redskab for dig som professionel:
Naturmiljøer, der opfylder de fire ovenstående krav, har ifølge Attention Restoration Therapy, potentiale for en gavnlig effekt på hjernen og koncentrationsevnen, som du som professionel kan udnytte aktivt i forbindelse med din behandling af mennesker med ADHD.
Albert Bandura er ophavsmand til begrebet self-efficacy, der vedrører menneskers tiltro til deres evner til at udøve kontrol over deres egen fungeren samt over begivenheder, der påvirker deres liv (Bandura, A., 1994).
Self-efficacy begrebet forklarer, hvorfor det kan være svært at mestre en opgave, selv om vi har evnerne, hvis vi ikke tror på os selv.
Ifølge den amerikanske stressforsker Richard Lazarus kan lav tiltro til egne evner og handlekompetence være én af de afgørende faktorer for, hvorvidt en person udvikler stressrelaterede symptomer eller ej (Lazarus, 2006).
Udvikling af self-efficacy
Self-efficacy afhænger af den konkrete situation eller opgave og er ikke en generel egenskab som fx selvtillid. Den samme person kan sagtens have høj self-efficacy på nogle områder og lav på andre, og man kan ikke tale om generel self-efficacy.
Troen på sig selv i den specifikke situation har indflydelse på handlingen, fordi den er bestemmende for, om ens tankemønste er nedbrydende eller opbyggende, fx om man bekymrer sig om opgaven. Det har betydning for motivationen, fx hvor store anstrengelser man gør sig, hvor lang tid man holder ud, og hvor megen modgang man kan kapere, samt hvordan man oplever resultatet af ens handling.
Self-efficacy er ikke et arveligt, stabilt personlighedstræk, men noget, der udvikles over tid gennem vores erfaringer. Af samme grund vil det aldrig være for sent at arbejde på at øge sin self-efficacy, og der er ikke bare én måde at gøre det på.
Dette kan du gøre som professionel for at øge din self-efficacy:
Den vigtigste kilde til self-efficacy er det, man kalder ’mastery-oplevelser’, dvs. tidligere succesoplevelser. Hvis du fx har oplevet at håndtere en udfordring med succes, øges din tiltro til, at du også vil kunne det i fremtiden.
En anden vigtig kilde er ’modelindlæring’, dvs. vi kan lære af andre, der fortæller, hvordan de håndterede en given situation. I en pædagogisk kontekst kan dette overførers til mesterlærebegrebet, eller at blive side-mandsoplært af en mere kompetent kollega.
En tredje kilde kan være at blive superviseret af nogen, der på professionel vis kan hjælpe ved at påpege tidligere succeserfaringer og gennem gode spørgsmål hjælpe personen til at udforske, hvordan det ville være en god måde at gribe en udfordring an.
Mindfulness kan reducere stresshormoner, fremme selvregulering og øge relationskompetencen i det pædagogiske felt!
Hvad er mindfulness?
Mindfulness meditation er en form for opmærksomhedstræning, hvor evnen til at være tilstede i nu’et på en ikke-vurderende måde opøves.
I mindfulness lærer man således at observere det, der kommer, som det er, uden at ville forandre det. Dette gælder også de indefra kommende processer, såsom tanker, følelser og kropslige fornemmelser.
Det viser forskning i mindfulness!
Forskning i mindfulness viser, at regelmæssig mindfulness meditation udbedrer de skader, som stress skaber i hjernen. Både hos personer, der havde lang erfaring med mindfulness meditation og blandt nybegyndere, har forskning vist et nedsat niveau af stresshormonet kortisol efter meditation. (Karen J. Pallesen ph.d i sundhedsvidenskab AAU)
Forskning i mindfulness viser desuden tegn på, at træning i nærværende opmærksomhed er forbundet med øget livsglæde, forbedring af immunforsvaret og øget koncentrationsevne. (Davidson et al. 2003, Goleman 2003)
Endelig peger forskningen desuden på, at evnen til at møde egne tanker og følelser med accept danner grobund for at møde andre menneskers følelser og tanker med accept. (Siegel 2007).
Accept, nærvær og indsigt i egne følelsesmæssige reaktioner er en forudsætning for at kunne møde og anerkende den anden på en både professionel og autentisk måde.
Sådan kan mindfulness medition styrke dig professionelt i det pædagogiske arbejde:
De færdigheder, du opnår ved at praktisere mindfulness medition, vil også komme dig tilgode i en travl pædagogisk kontekst, idet du vil opleve:
Der er ikke enighed om, hvordan stress defineres. Traditionelt har man inden for stresslitteraturen opereret med 3 hovedtyper af stressdefinitioner (Videnscenter for arbejdsmiljø 2007), der samtidig kan siges at afspejle forskellige videnskabelige discipliners forståelse:
I Danmark har der tidligere været tradition for at anvende den fysiologiske definition på stress.
Kritikere har dog peget på, at det er for ensidigt kun at beskæftige sig med én at disse forståelser, idet disse spiller sammen og påvirker hinanden i et komplekst system.
Et eksempel på dette er, hvordan fysiologisk stress kan medføre udskillelse af binyrebarkhormoner i hypofysen, bestående af adrenalin og kortikosteroider, og hvorledes dette i højere grad aktiveres af opmærksomheden på en psykologisk trussel end på en reel fysisk overbelastning. (Lazarus 2006) Et eksempel på en sådan psykologisk trussel i en pædagogisk sammenhæng kunne fx være kommende besparelser.
Stress kan således ikke defineres ud fra en simpel årsag-virkning-tilgang, men opstår på baggrund af et komplekst samspil mellem krop og psyke, individ og samfund. Der findes derfor heller ikke et ”Quick fix” i form af en enkel og hurtig løsning af stressproblematikken.
Sådan kan du som professionel bidrage til at forebygge stress:
Der kan gøres meget både på individ- og organisationsniveau for at forebygge stress. Det er dog væsentligt at slå fast, at forebyggelse ikke kun er individets eget ansvar, heller ikke kun ledelsens ansvar - men forebyggelse er et fælles ansvar!
Som professionel kan du bidrage til forebyggelse af stress på både individ- og organisationsniveau ved dels at være opmærksom på symptomerne på stress på et tidligt stadie, dels at tage ansvar for og være åben over for et samarbejde i organisationen om at skabe gode arbejdskulturer, der virker sundhedsfremmende.
Dette indebærer blandt andet, at stress kommer på dagsordenen på de enkelte arbejdspladser, og at der mellem ledere og medarbejdere er en løbende dialog omkring, hvordan tilrettelæggelsen af arbejdet samt det fysiske og psykiske arbejdsmiljø kan sikre, at medarbejderne undgår langvarig overbelastning som resulterer i stress, der medfører langvarig sygdom.
Stress opstår, når der er ubalance mellem de stillede krav eller forventninger, og kan have følgende udtryk:
Søvn er ligesom kost og motion af afgørende betydning for vores sundhed og en vigtig faktor for at undgå stress.
Stress har stor indflydelse på vores hjerne:
Stress påvirker livskvaliteten, man bliver mere følelsesstyret og overbelastet - og man kan opleve konstant forhøjet puls.
Frisk luft og lys er grundlæggende for vores fysiske og mentale tilstand! Frisk luft renser lungerne, styrker vores immunforsvar og reducerer stress.
Dette kan du gøre som professionel for at undgå stress:
At være og at gøre er de tilstande, vi befinder os i, når vi er vågne.
Musikken tilbyder os begge tilstande, som skal være til stede i vores arbejde. Musikken kan vi lytte til, som en sanseoplevelse, og vi kan også udfolde os aktivt i musikken.
Som pædagog kan man have meget gavn af musik som et redskab til ”væren”, fx ved at:
Musikken brugt aktivt rummer uendelig mange muligheder for samspil og 'gøren', fx ved at:
Musikken kan bruges som metode til at hjælpe borgeren til at komme ud af et indre følelsesmæssigt kaos, hvor fx beroligende ord og fysisk kontakt ikke går an.
Man kan ”berøre” personen med lyd, fx ved at synge dæmpet eller spille på en lille fløjte eller mundharpe. Musik, spillet eller sunget i en langsom puls, føles beroligende og angstdæmpende. Personen kan lidt efter lidt rette opmærksomheden ud mod verden og finde et holdepunkt i musikkens kravløse tilstedeværelse.
Som pædagog kan du fx i følgende og lignende situationer:
Hvilke kvaliteter kendetegner - ud fra et borgerperspektiv - den gode pædagog?
I forbindelse med den seneste udgivelsen af VISS-bladet med temaet Fremtidens pædagog, interviewede VISS tre borgere fra Idrætscenter Århus omkring deres bud på, hvilke kvaliteter der kendetegner en dygtig pædagog.
Deres svar var vældigt interessante og, i vores øjne, et overordentlig kvalificeret bud på, hvilke personlige og faglige kvalifikationer og kompetencer fremtidens pædagog skal besidde.
Fremtidens pædagog skal:
Med hjertet på arbejde: Hjerterytmevariabilitet (HRV) i det pædagogiske arbejde
Følelser foregår ikke alene i hjernen, men er nært forbundet til kropslige processer, herunder bl.a. hjerterytmevariabilitet (HRV).
Hjerterytmevariabilitet (HRV)
HRV kan ses som en indikator for det autonome nervesystem.
Forskning har gennem de seneste årtier illustreret, hvordan forskellige følelser er forbundet med forskellige HRV mønstre. En nylig undersøgelse illustrerede, for eksempel, hvordan "negative" følelser, såsom frustration, vrede, bekymring og irritation var forbundet med uregelmæssige HRV mønstre, imens ”positive” følelser, såsom taknemmelighed, kærlighed og mod var forbundet med et kohærent eller regelmæssigt HRV mønster (Edwards, 2016). Disse mønstre afspejler ændringer (acceleration eller deceleration) i tiden mellem hjertets slag.
Ændringer i hjerterytmevariabilitet (HRV)
Ændringer i HRV registreres i hjernen og er forbundet med ændringer i bl.a. neurokemisk, hormonel og kognitiv aktivitet, og indvirker bl.a. på de hjerneområder, der er involveret i selvregulering. Omvendt indvirker tanker og følelser også kontinuerligt på HRV, og dermed også på en række kropslige processer, herunder immunsystemet, hormonproduktionen, fordøjelse mv.
Forskning peger således også på en række positive effekter af en stabil og regelmæssig HRV (der afspejler følelser, såsom nænsomhed, omsorg, taknemmelighed mv.). Disse effekter omfatter bl.a. forebyggelse og håndtering af stress, emotionsregulering, følelsesmæssigt velbefindende, mental klarhed og akademisk præstation, kreativitet, arbejdspræstation og sundhedstilstand (McCraty & Childre, 2014; McCraty 2015).
Velbefindende og hjerterytmevariabilitet (HRV)
Forskning har igennem de seneste år imidlertid også peget på, at vores velbefindende og HRV indvirker på og kan måles i vores omgivelser (Morris, 2010, McCraty, 2015). Der ses således en tendens til at mønstre i HRV synkroniserer sig imellem grupper af mennesker i nærheden af hinanden. Dette demonstrerer således en meget konkret indvirkning af at skabe en stemning og nænsom atmosfære i det pædagogiske arbejde.
Det er i denne sammenhæng derfor også væsentligt, at praktikeren arbejder med sit eget emotionelle velbefindende i kontakten med andre, eksempelvis vha. supervision, selvmonitorering og selvregulering. Nogle af de mekanismer, der kan være involveret i denne effekt omfatter bl.a. fysiologiske sansebaserede mekanismer (hormonelt, blodtilførsel m.v.), når berøring, lyd, dufte og bevægelse er involveret, ligesom spejlneuroner også kan tænkes at spille en rolle.
En direkte biomagnetisk indvirkning har også været foreslået, som en mulig mekanisme (Hammerschlag et al., 2015). Det er således af flere årsager væsentligt at etablere eller genetablere en kohærent HRV baseline, idet det indvirker på både sundhed, velbefindende, adfærd samt ultimativt vores omgivelser.
En vedvarende opmærksomhed rettet imod ens egen følelsesmæssige tilstand, arousalniveau og HRV under arbejdet med borgeren er imidlertid en forudsætning for aktivt at kunne bruge sig selv som redskab i det stemningsregulerende arbejde.
Sådan kan du som praktiker arbejde med HRV:
Der findes en række evidensbaserede teknikker, hvorpå man kan modulere HRV, herunder vejrtrækningsteknikker, visualiseringsteknikke m.v.
VISS tilbyder oplæg, undervisning og supervision i vejrtrækningsteknikker, visualiseringsteknikker m.v.
Læs mere:
Nærvær og overskud, både i forhold en selv og i forhold til den anden, har stor betydning for det relationelle møde med borgeren.
Er man stresset og ”ude af sig selv”, er der risiko for, at man reagerer med uhensigtsmæssige refleksreaktioner i pressede situationer.
Evnen til nærvær fremmer desuden grundlaget for empati og evnen til at leve sig ind i den anden.
Psykologen Daniel Stern bruger betegnelsen ”mødeøjeblikke” om de mikroskopiske samspilssekvenser mellem hver partners bevidsthed, hvor der er en direkte opmærksomhed på den andens oplevelse og overensstemmelse med ens egen (Stern 2004).
Da relationen, som er grundstenen i menneskets udvikling og identitetsdannelse, sker i det intersubjektive felt, er mængden og arten af disse små øjeblikke helt afgørende for borgerens oplevelse af livskvalitet og mulighed for følelsesmæssig udvikling.
Sådan kan du som praktiker bidrage til øget oplevelse af livskvalitet for borgeren:
For praktikeren er det vigtigt, i samværet med borgeren, at være opmærksom på disse "mødeøjblikke" og fremme situationer, der kan skabe nærvær i relationen i pædagogisk praksis.
Læs mere:
Et velreguleret sansesystem er fundamentet for at kunne mærke sig selv og sin omverden.
Hvad kan forårsage forandringer i sansesystemet?
Ofte er det sådan, at man både med alderen og i forbindelse med en demenssygdom får sværere ved at opsøge den sansestimulation, man har brug for, eller man kan blive mere diffust opsøgende. Det kan være fordi, man er fysisk begrænset eller passiv, eller det kan være, at man har nedsat evne til at omsætte og reagere på kroppens signaler, der fortæller om uopfyldte behov.
Ved neurologiske forandringer som demenssygdommme vil hjernens evne til at modtage og bearbejde sanseindtryk samt integrere dem til en meningsfuld oplevelse samtidig ofte svækkes.
Prioritering af sansestimulation
Det giver som regel god mening at møde et menneske med kognitive vanskeligheder via sanserne.
Der kan være en tilbøjelighed til at have fokus på kun at støtte, kompensere for eller udfordre de kognitive funktioner hos den enkelte. Ofte er det dog langt mere frugtbart både for relationen og for personens oplevelse af mening, når vi først hjælper personen til et reguleret og velstimuleret sansesystem.
Behov ved overstimulering
Man kan opleve, at nogle personer let overstimuleres og derfor har brug for skærmning eller nedtoning af input. De skal ofte have hjælp til at trække sig, afgrænse deltagelse eller til at få “skruet ned” for én eller flere sansekanaler, ligesom det også kan hjælpe med forskellige former for samlende og dæmpende sansestimuli.
Behov ved understimulering
Andre personer kan være understimulerede og sansesultne, hvilket nogle gange kan komme til udtryk ved rastløshed, uro, selvskade og uhensigtsmæssig adfærd. Her er der brug for aktivitet og meningsfuld, varieret og vækkende stimulation, der tager udgangspunkt i personens eget forsøg på selvstimulation.
Sådan kan du hjælpe som praktiker:
For at hjælpe en person til at kunne opnå den rette mængde sansestimuli, må hverdagens aktiviteter og rammer tilpasses herefter.
Med viden om de forskellige sanser og metoder kan praktikeren gennem observation af borgeren understøtte og hjælpe borgeren med kognitive vanskeligheder til en tilpas mængde stimulation med henblik på bedre trivsel.
Det kan også være en idé at få faglig sparring fra en fysio- eller ergoterapeut eller andre fagpersoner til at få udarbejdet en sanseprofil.
Læs mere
Læs mere i artiklen:
Se også VISS’ kursus og efteruddannelse:
Hvordan opdager man tegn på demens hos mennesker med udviklingshæmning?
Det kan være en udfordring at få øje på begyndende tegn på demens, ikke mindst hos mennesker der i udgangspunkt har nedsat funktionsevne.
Selv om demenssygdommene udarter sig forskelligt både alt efter type og efter personens individuelle forudsætninger, er der nogle gennemgående tegn inden for kognition, adfærd og motorik, som kan være væsentlige at være opmærksom på.
Sådan skærper du opmærksomheden omkring tegn på demens hos mennesker med udviklingshæmning:
I den første fase ses ofte:
Man bør også være opmærksom på psykiske symptomer som angst, frustration og depression som reaktion på de forandringer, personen oplever, men ikke forstår.
Efterhånden som demenssygdommen udvikler sig, opstår ofte også symptomer som:
Desuden kan nyopstået epilepsi være et tegn på forandringer i hjernen, hvilket især ses hos mennesker med udviklingshæmning.
Mere viden
Få mere viden om demens og udviklingshæmning på kurset Demens og udviklingshæmning - eller læs artiklen Diagnosticering af demens som løftestang til et godt liv
Man bør generelt skærpe opmærksomheden, når man oplever funktionstab hos en borger med udviklingshæmning. Der kan være mange årsager til funktionstab, såsom smerter, nedsat hørelse/syn, fejlmedicinering, depression eller andet.
Men det kan også være tegn på begyndende demens!
Hos mennesker med Downs syndrom bør man være særligt systematisk med at registrere ændringer i funktionsniveauet fra 35 års alderen. Hos denne gruppe mennesker er der nemlig større risiko for at få Alzheimers demens, og symptomerne sætter ofte tidligere ind.
Det er ikke altid muligt for personen selv at formidle, at noget føles anderledes, og dette kan være baggrunden for frustration eller forvirring. I personens omgivende miljø må man derfor være med til løbende at beskrive og formidle ændringerne til en specialiseret læge, der med disse hverdagsobservationer vil kunne afgøre, om funktionstabene kan være et udtryk for en demenssygdom.
Sådan kan du bidrage systematisk til vurdering af ændringer i funktionsniveauet hos en borger:
Man kan bidrage til den udredende læges vurdering ved løbende at anvende følgende demensskema, der giver mulighed for systematisk at registrere graden og arten af symptomer.
”Vurderingsskema til observation af demens”, der også kaldes for Trinvold-skemaet - kan du finde her:
Læs mere om demens i artiklen:
Når der anvendes bestemte udredningsmetoder, ses borgeren gennem et sæt ”teoretiske” briller, der styrer perspektivet og bestemmer, hvad det er muligt at få øje på, og hvordan vi efterfølgende italesætter og ”kategoriserer” borgeren. Fx hører man nogle gange medarbejdere sige i forbindelse med udarbejdelsen af en Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse (DPU), at ”borgeren fungerer som en 3 årig”.
Sådan undgår du risiko for kategorisering ved anvendelse af pædagogiske udredningsmetoder:
Det er vigtigt at understrege, at det hverken er meningsfuldt eller etisk forsvarligt at beskrive borgeren på den måde, der illustreres ovenfor.
DPU’en er, i tråd med diagnosesystemerne, baseret på en udviklingsteoretisk tradition om, at mennesker med nedsat psykisk funktionsevne kan have en mental udvikling, der på nogle områder er sammenlignelig med et barns mentale alder.
Borgerens funktionsniveau kan dog ikke umiddelbart sidestilles med eller beskrives som et barn med samme udviklingsalder. Borgeren vil inden for nogle områder kunne flere ting i kraft af sin kronologiske alder. Samtidig kan kvaliteten af det, vedkommende præsterer, have en anden form grundet de forskellige handicaps.
Derfor kan det angivne udviklingsniveau aldrig stå alene, men skal altid suppleres med en kvalitativ beskrivelse af funktionsniveauet.
Det er vigtigt at pointere, at ingen metode bør stå alene, når borgerens problemstillinger udredes og beskrives.
Metodetriangulering handler om at benytte forskellige opbservationsmetoder og er derfor en vigtig tilgang at indtænke ved pædagogisk udredning af borgerens problemstillinger!
Ved at kombinere udredningsmetoder og koble både kvalitative og kvantitative tilgange sammen, er det i højere grad muligt at indfange kompleksiteten i borgerens problemstillinger.
Valget af metoder bør desuden altid tage udgangspunkt i den aktuelle borger og dennes specifikke udfordringer.
Det kan fx diskuteres, hvorvidt det er relevant at anvende Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse (DPU) i forhold til udredning af borgere med demens, da deres vanskeligheder jo ikke beror på forsinkelser i udvikling, men har baggrund i afvikling af funktioner. Som beskrevet i DPU’en kan det i disse tilfælde af etiske årsager anbefales ikke at bruge udviklingsprofilen, der angiver et aldersvarende udviklingsniveau, men blot lave en kvalitativ beskrivelse af funktionsniveauet ud fra spørgsmålene.
Se også Metodetriangulering I
Læs mere i artiklen: Pædagoger stiller ikke diagnoser - eller gør de?
Observationer og faldgruber
Når vi observerer borgeren, er en typisk faldgrube troen på, at hvis bare observationerne og iagttagelserne er nøjagtige nok, så er de også objektive.
Denne formodning har formentlig baggrund i den oprindeligt naturvidenskabelige (induktionistiske) antagelse, at iagttagelse er videnskabens udgangspunkt og et sikkert grundlag for erkendelse.
Mennesket har dog ikke en umiddelbar tilgang til verden!
Vores øjne fungerer ikke som et kamera, for billedet registreres ikke i øjet, men i synscentret i hjernen, og det er dermed hjernens registrering og fortolkning, der svarer til det at se. Videnskabelige forsøg har vist, at det, vi ser i en given situation, afhænger af tidligere erfaringer, viden og forventninger. To iagttagere, som ser situationen fra samme vinkel, vil derfor ikke se det samme.
En manglende bevidsthed om denne problematik fører til risiko for, at fordomme, personlige synsninger, normer og værdier bliver styrende for, hvordan borgeren beskrives og italesættes.
Som praktiker kan du mindske risikoen for fejltolkning og imødekomme denne problematik på følgende 2 måder:
Læs mere
Læs mere om observationer og diagnoser i artiklen: Pædagoger stiller ikke diagnoser - eller gør de?
Vi kan ikke som sådan ændre borgerens tilstand, men vi kan påvirke vilkårene via vores tilgang og forståelse af borgeren.
Praktikerens mål er ikke ”at lave borgeren om”, men ved at udvikle egne faglige perspektiver og forandre egen praksis kan praktikeren forandre borgerens adfærd.
Denne forandringsproces kan illustreres på følgende måde:
⇒ Ændring af praktikerens tilgang og forståelse
⇒ Ændring af praktikerens handlemuligheder og adfærd
⇒ Ændring af borgerens oplevelse
⇒ Ændring af borgerens adfærd
Det er med andre ord praktikeren, der har nøglen til forandring!
Intuitivt handler sociale færdigheder om at kunne mestre fx:
Helt grundlæggende kan man sige, at sociale færdigheder er ’færdigheder til at kunne begå sig i det sociale rum’, eller ’evnen til at tilpasse sig andre på tværs af kontekster’.
At mestre sociale færdigheder er dog en meget kompliceret proces og forudsætter, at mange forskellige, kognitive funktioner spiller effektivt sammen på samme tid.
Det betyder, at borgere med nedsatte sociale færdigheder kan have vanskeligheder ved fx,
Det gode råd til praktikeren kunne være:
Vær undersøgende på, hvilke processer og færdigheder borgeren mestrer, og skab så læringsmiljøer og læringssituationer, der er motiverende for borgeren at indgå i, og som støtter den sociale færdighed, der er fokus på at styrke.
Kommunikation er basis for læring!
I arbejdet med borgere, der ikke har et tydeligt ‘brugbart’ talesprog, kan det give gode resultater at ledsage sin tale med tegn.
Tegn-Til-Tale (TTT) er en intuitiv metode, der er nem at lære. Metoden gør det let at arbejde videre med kropssproget og supplere med henholdsvis naturlige og vedtagne tegn.
TTT-metodens vigtigste elementer er:
Sådan udnytter praktikeren TTT:
Borgerens udbytte af TTT:
TTT giver således mulighed for mere nuanceret samvær med andre, en bedre oplevelse af sig selv og giver større livskvalitet.
Kursus i Tegn-Til-Tale
VISS afholder jævnligt kurser i TTT.
Flere oplysninger og tilmelding på viss.dk: Tegn-Til-Tale
Leg giver en følelsen af at høre til og er hjernens måde at lære på. Samtidig er leg en kilde til at nyde samvær, relationer og deltagelse.
Mange borgere med funktionsnedsættelse har sensoriske vanskeligheder, fx i forhold til berøring, bevægelse, lugt, smag, syn og hørelse. Disse nedsættelser kan hindre borgeren i at deltage i uorganiserede og uforudsigelige lege.
Sådan kan du bruge leg som støtte i praksis:
Det gode råd til praktikeren er, at når leg struktureres og planlægges som en pædagogisk intervention og med udgangspunkt i borgerens motivation og ressourcer, kan leg være en fantastisk støtte til at udvikle fx borgerens motoriske færdigheder, evne til turtagning, evne til fællesopmærksomhed, evne til selvregulering mm. - men frem for alt, en støtte til oplevelse af succes, mestring, deltagelse og relation.
Vi mennesker prøver at skabe os overblik ved at passe alt det, vi hører og oplever, ind i en fælles ramme for, hvordan verden ser ud, og det medvirker til at skabe en oplevelse af sammenhæng.
Borgere med nedsat funktionsevne udvikler ikke denne evne i samme grad som andre.
Dette betyder, at Aaron Antonowskys begreb ”oplevelse af sammenhæng” - central kohærens - er svær at opnå. Der er for lidt begribelighed i hverdagen, og man går måske over vejen, selvom der kommer biler, eller man forholder sig ikke til vejret, når man vælger tøj.
Sådan kan du som praktiker bidrage til central kohærens for borgeren:
Tilrettelæg en pædagogisk ramme eller struktur, der støtter borgeren i at danne overblik og skabe en oplevelse af sammenhæng - og som dermed kompenserer for vanskeligheder med central kohærens.
Salutogenese - saluto = sundhed; genese = udvikling - et begreb, der er udviklet af Aaron Antonowsky, bidrager til en dynamisk forståelse af trivsel og sundhed.
Sundhed er efter Antonowskys opfattelse et udtryk for, at et menneske overordnet set har en stærk følelse af sammenhæng i livet, og at denne følelse opstår via læreprocesser, der etablerer en stærk følelse af meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed.
Salutogenese som metode til sikring af sundhed og balance for borgeren:
I den pædagogiske kontekst er det vigtigt, at praktikeren bevidst tilstræber en balance mellem belastning og krav på den ene side og ressourcer på den anden side.
Er balancen i orden, har borgeren forudsætninger for at klare kravene.
Arbejder du med borgere, der har:
Så arbejder du sikkert med borgere, der har sansebearbejdningsvanskeligheder.
Sansebearbejdningsskemaet
Hvis du har kendskab til sansebearbejdning, kan du på VISS' hjemmeside finde vores ’Sansebearbejdningsskema’, som gør det muligt for dig at systematisere sansebearbejdningsproblemer og observationer.
Kurser om sansebearbejdning
Har du brug for mere viden og neuropædagogik og sansebearbejdning, kan du på Viss’ hjemmeside tilmelde dig kurser som:
Den narrative praktiker interesserer sig for de begreber, som skaber mening og betydning i borgerens liv.
Opfattelsen af sammenhængen mellem sprog, fortælling og identitet ligger bag den narrative tilgang.
Sådan kan du anvende narrativ praksis som metode:
I pædagogisk praksis er den narrative tilgang en metode, der kan bidrage til at styrke pædagogens muligheder i forhold til borgeren:
Ved åbent at lytte til borgerens fortællinger og finde ind til deres værdier får pædagogen et værktøj til at afdække mulige ressourcer og nye kompetencer hos borgeren.
Mange konflikter mellem borgere og medarbejdere opstår i kravsituationer, og her kan low arousal tilgangen kan bidrage til at minimere hyppigheden af konflikter!
For praktikeren er det vigtigt at være opmærksom på kravtilpasning, som handler om at begrænse risikoen for affektudbrud i kravsituationer.
To metoder kan umiddelbart anbefales:
Keep it simpel! Når du samler data i forbindelse med resultatmåling, så gør det let og simpelt!
Brug fx skemaer med flere afkrydsningmuligheder eller video som dokumentation, så der ikke kræver så meget skriftligt.
Dette giver større mulighed for, at I får dokumenteret!
I forbindelse med besparelser og omstruktureringer på det pædagogiske område møder vi, som konsulenter og undervisere, ofte en vis modløshed blandt det pædagogiske personale.
Følelsen af modløshed og oplevelsen af utilstrækkelighed i pædagogisk praksis kan du overvinde ved hjælp af følgende vigtige redskaber:
Der er med andre ord tale om en Gentle Teaching tilgang, som blandt andet er grundlaget for arbejdet i landsbyen Sølund.
Refleksivitet er et ord, man ofte støder på i pædagogikken, idet refleksivitet kan anvendes som forklaring for den genspejling, som pædagogiske fænomener har i hinanden.
I nyere sociologi beskrives den nuværende samfundsstruktur som et resultat af refleksivitet, og man taler om det senmoderne refleksive samfund.
Dermed kan det senmoderne pædagogiske paradigme også betegnes som "den refleksive pædagogik".
Sådan kan du som praktiker anvende refleksivitet
Ved hjælp af refleksivitet tager praktikeren udgangspunkt i tidligere erfaringer, hvor der både tages forbehold for fx risici og forventede resultater af en given handling.
Et par gode råd til praktikeren:
Sæt tid af til refleksivitet.
Refleksivitet er en proces, hvor man både skuer bagud og fremad, mens man forbinder forskellige niveauer af viden. Dette er en tidskrævende proces for hjernen, så skab de rette forudsætninger ved at afsætte tid.
Forhold dig kritisk og objektivt til data.
Data kan bestå af alt fra observationer til tal fra et regneark, men det vigtigste er, at man forholder sig kritisk og objektivt til alle former for data. Refleksivitet i pædagogisk praksis handler netop om at forebygge, at man handler ud fra tilfældigheder, og her spiller en objektiv tilgang til sine data en væsentlig rolle.
Øv dig sammen med andre.
Vores individuelle erfaringsgrundlag er begrænset af tid og rum, men hvis vi samskaber med andre, så udvider vi vores mulighed for refleksivitet mange gange.
Hvis du arbejder med borgere, der udviser urolig adfærd, kan du have brug for forskellige metoder til at berolige borgeren.
En effektiv metode kan være stimulering af muskel-/ledsansen hos borgeren, som du kan effektuere ved at anvende en eller flere af følgende tilgange:
Få mere indsigt på kurset:
- om ruster dig til et samvær uden krav, hvor alle følelser anerkendes og er acceptable, og hvor borgeren er i centrum.
Næsten alt kan måles, men det skal være det vigtige, man måler på:
Hvad er det så, vi skal måle på?
Det handler altså om at gøre det vigtige måleligt, ved at gøre det konkret og finde tegn på, at det er lykkedes, således at vi kan se, om målet er nået.
En vigtig kilde kan være borgeren selv eller de pårørende hvilke forventninger og ønsker har de. Hvad oplever de, det er vigtigt at måle på. Derefter skal der så laves præcise delmål og tegn, så kan der måles på det vigtige.
Læs mere i artiklen:
Resultatmåling i pædagogisk arbejde - gør det vigtige målbart!
Observation er pædagogens vigtigste redskab i udredning af problemstillinger i praksis.
For mange handler observation om blot at skærpe sit blik og være ekstra opmærksom på det, der sker i praksis. Ved at benytte samme tilgang til observation er der dog en tilbøjelighed til at se det, man plejer at se!
Metodetriangulering handler om at benytte forskellige observationsmetoder til at undersøge en problemstilling, hvor de forskellige metoder genererer forskellige former for data.
Eksempler på observationsmetoder:
Metodetriangulering kan dermed være en vej til at få et bredere billede af en problemstilling set i relation til en given kontekst.
De fleste praktikere oplever at være uenige omkring problemstillinger i praksis, og uenigheden fører ofte til en opslidende kamp om, hvem der har ret.
En vej til at vende uenigheden konstruktivt er at arbejde hen mod det, den tyske filosof Hans – Georg Gadamer kalder horisontsammensmeltning.
Horisontsammensmeltning er et møde mellem to forståelseshorisonter, hvor der er tale om at få en fælles forståelse af en sag eller problemstilling.
En vej til horisontsammensmeltning kan være at benytte VISS` redskab Forudsætningsobservationer (Se viss.dk under Materialer til efteruddannelser/Forudsætningsobservationer).
Via skemaet undersøger pædagogen sin forståelse af borgeren ud fra kategorierne:
Skemaet udfyldes først af hver enkelt pædagog, og efterfølgende drøftes hvert skema sammen med kollegaerne.
Arbejdet med skemaet munder sædvanligvis ud i, at pædagogerne får en ny og fælles forståelse for borgeren, hvilket resulterer i, at der planlægges en indsats, hvor alle arbejder i samme retning.
Læs mere
Få mere viden i artiklen Evidens - socialpædagogisk praksis
Når man skal undersøge pædagogisk praksis melder spørgsmålet sig:
Kan jeg stole på mine fortolkninger af de observationer, jeg gør i praksis?
Når vi fortolker det vi ser i praksis, sker det på baggrund af vores forforståelse. Forforståelse handler om vores fordomme, der er skabt af de påvirkninger og erfaringer vi har med os i det liv vi har levet.
Det er derfor vigtigt, at være bevidst om egen forforståelse for at kunne åbne sig for nye fortolkninger af praksis, som så, igen, kan blive en del af ens forforståelse!