Tip 44 - Naturens betydning for krop og hjerne II
Kunne NATUR på hjernen være den bedste behandler af stress og psykiske lidelser helt uden medicin og bivirkninger - også for BEBOERNE på bosteder og plejecentre?
Få mere indsigt herom på Neuropædagogisk Konference 25-26.09.2019 med temaet: Naturens betydning for krop og hjerne
Tip 43 - Naturens betydning for krop og hjerne I
Kunne NATUREN være af langt større betydning for vores livskvalitet, end vi går og tror - herunder for BEBOERNE på bosteder og plejecentre?
Få mere indsigt herom på Neuropædagogisk Konference 25-26.09.2019 med temaet: Naturens betydning for krop og hjerne
Tip 42 - Nudging - som motivation til mere bevægelse
Kunne NUDGING bruges til at få mere bevægelse ind i hverdagen hos BEBOERNE i fx boenheder?
Tip 41 - Søvn og helbred
af Sidsel Bekke-Hansen, autoriseret psykolog, specialist i sundhedspsykologi, Ph.d.
I arbejdet med og relationen til andre mennesker har vi brug for at være i balance for at kunne møde den anden bedst muligt. De fleste af os kender formentlig til det ubehag og den manglende oplevelse af at være til stede, der kan følge af nedsat søvnkvalitet eller søvnunderskud. Der er en lang række tiltag, man selv kan gøre for at bedre sin søvn. Det har både betydning for vores velbefindende og nærvær samt på længere sigt vores helbred.
Søvnbehov og søvnkvalitet
Vi sover omkring en tredjedel af vores liv. Vores hjerner har brug for søvn for at vedligeholde funktionen. Søvnunderskud er blandt andet forbundet med nedsat hukommelse og koncentration samt svækket reaktionsevne. Søvnbehovet er individuelt, men voksne har typisk brug for 6-9 timers søvn per nat. Det er normalt at have varierende søvnkvalitet, og det er ligeledes normalt at vågne nu og da om natten. Længerevarende søvnproblemer er dog forbundet med en lang række negative konsekvenser for helbredet. Det øger blandt andet risikoen for stress, overvægt, type 2 diabetes og hjertekarsygdom. Samtidig med at disse tilstande den anden vej rundt også kan påvirke søvnkvaliteten. Kronisk søvnmangel er ligeledes forbundet med en stigning i nogle af markørerne for inflammation i kroppen og øger vores modtagelighed for infektioner.
Så selv om vi måske synes, at en tredjedel af vores liv er meget at bruge på at sove, er der gode grunde til at prioritere en høj søvnkvalitet med tilstrækkeligt søvn. Nedenfor er angivet en række tip til gode søvnvaner. De er egnede ved mildere søvnproblemer. Hvis man lider af egentlige søvnsygdomme som eksempelvis søvnapnø, bør man tale med sin læge. Rådene stammer mestendels fra rapporten Søvn og Sundhed fra Vidensråd for Forebyggelse suppleret med andre tiltag.
Sovemiljø
- Optimal soveværelsestemperatur ved søvn er typisk 18-21 grader
- Undgå støj over 30 decibel i soveværelset (brug evt. ørepropper)
- Undgå lys fra skærme (f.eks. tablets og tv) før sengetid. Dæmp evt. skærmlyset
- Soveværelset skal være mørkt (mørke gardiner, brug evt. maske)
- Sørg for en behagelig seng
Psykologiske og adfærdsmæssige tiltag
- Stå op og gå i seng på samme tidspunkt – også i weekenden
- Sov så vidt muligt ikke i løbet af dagen (brug evt. i stedet afspænding)
- Gå i seng, når du er søvnig (ikke blot træt)
- Stå op af sengen, hvis du ikke kan falde i søvn (efter f.eks. 20-30 minutter)
- Benyt kun soveværelset til søvn og sex (ikke f.eks. arbejde)
- Benyt en afspændingsteknik, hvis du har svært ved at falde i søvn
- Benyt en afspændingsteknik, hvis du vågner om natten
- Benyt ikke sengen til grublerier (stå op eller lav i stedet en afspænding)
- Vær opmærksom på, om du har overdrevent negative tanker om søvn
- Før søvndagbog, der viser, hvor mange timer du reelt sover
- Benyt stressreducerende teknikker
Livsstil
- Undgå koffein, alkohol eller store mængder energi- og fedtrig kost før sengetid
- Vær fysisk aktiv i løbet af dagen
- Spis tryptofanholdig mad, f.eks. mandler, bananer, tørrede dadler og yoghurt (med mindre du har allergi)
- Spis varieret (øger tryptofan – som kan være med til at øge søvnlængden en smule)
- Fødevarer med melatonin, f.eks. kirsebær og komælk, kan påvirke søvnrytmen positivt
- Afklar evt. med lægen, om du har optimalt B-vitamin- og magnesiumniveau
- Rygning øger graden af søvnproblemer
Søvndagbog
Det kan være nyttigt at føre en søvndagbog henover en periode for at få overblik over, om der er mønstre i søvnproblemerne. Sover man for længe, for lidt, har svært ved at falde i søvn, eller vågner man mange gange hver nat? Dagbogen kan også hjælpe til at korrigere evt. overdrevent negative tanker om søvnen. Forskning peger på, at personer med søvnproblemer har tendens til at overvurdere, hvor længe de er om at falde i søvn, og undervurdere den samlede tid, de sover. Det er ubehageligt gennem længere tid at have dårlig søvnkvalitet eller mangle søvn, og nogle mennesker kan bliver ramt af grublerier og katastrofetanker omkring, hvad den manglende søvn kommer til at betyde for dem. Dette kan sætte gang i en negativ spiral, hvor man grubler ved sengetid. Forsøg gerne at korrigere disse tanker. Et eksempel på en sådan tanke kunne være: ”jeg bliver syg af ikke at sove tilstrækkeligt om natten,” eller ”jeg overkommer ikke de opgaver, jeg skal, når jeg mangler søvn.” Alternative tanker kunne være: ”det er normalt med svingende søvnkvalitet,” eller ”jeg har ikke kronisk søvnmangel,” eller ”jeg hviler også, når jeg laver en afspænding.”
Opsummering
Opsummeret understøtter god søvn os i forhold til at indgå hensigtsmæssigt i mellemmenneskelige relationer og håndtere udfordringer på en medfølende vis samt er essentielt for vores helbred langsigtet.
Yderligere læsning & kilder:
- Jennum, P., Bonke, J., Clark, A., J., Flyvbjerg, A., Garde, A. H., Hermansen, K. et al. (2015). Søvn og Sundhed. København: Vidensråd for Forebyggelse.
- Bekke-Hansen, S. (2018). Lavt stofskifte. Psykologiske og kognitive aspekter. Danmark: BoD.
- Bekke-Hansen, S. (2019). Kort fortalt om lavt stofskifte. In press.
- Gordon, A. M. & Chen, S. (2013). The Role of Sleep in Interpersonal Conflict: Do Sleepless Nights Mean Worse Fights? Social Psychological and Personality Science, 5(2):168-175.
Tip 40 - Tillid og faglighed i pårørendesamarbejdet
Social støtte, herunder familie, venner og fagpersonale omkring en borger, spiller en væsentlig rolle for borgerens livskvalitet og helbred[1].
For borgere med funktionsnedsættelse er det således betydningsfuldt at understøtte og udvikle relationen med pårørende med respekt for borgerens og de pårørendes ønsker.
Som fagpersonale er det relevant:
- At tilpasse sin tilgang med respekt for de enkelte involverede parter.
Borgere har forskellige ønsker og behov, og pårørende har forskellige ønsker og muligheder for engagement og involvering i borgerens hverdag både praktisk, følelsesmæssigt og socialt. Det er nødvendigt at identificere både borgeren og de pårørendes ønsker og muligheder for inddragelse i borgerens hverdag.
- At have fokus på fagligheden.
Det pædagogiske, faglige beslutningsgrundlag med afsæt i borgerens behov er centralt for også pårørendesamarbejdet. Mange misforståelser og uoverensstemmelser kan forebygges, hvis pårørende forstår de faglige begrundelser, der ligger bag konkrete handlinger. Samtidig kan de pårørende også ofte bidrage til den faglige forståelse og tilgang til en borger med et bredt og grundigt erfaringsgrundlag.
- At identificere og afgrænse uoverensstemmelser.
Pårørendesamarbejde bygger på tillid. Ved uoverensstemmelser er det nødvendigt at identificere og afgrænse, hvad konflikten handler om. Er der tale om en:
- Forståelseskonflikt (dvs. misforståelser, manglende indsigt og viden)?
- Interessekonflikt (dvs. hvis interesser varetages? Borgers, personales, forældres)?
- Magtkamp (dvs. hvem bestemmer)?
- At identificere og adressere bekymringer.
Tillid baseret også på oplevelsen af at blive taget alvorligt. Når pårørende udtrykker bekymring, bør det tages alvorligt. Det er relevant at identificere, hvad der er det centrale indhold i bekymringerne, så de adresseres konstruktivt og fagligt. Er det omsorg for basale behov (mad nok, holde varmen osv.), hvordan borgeren følelsesmæssigt har det (glæde, fællesskab osv.) eller centrerer bekymringerne sig omkring struktur, normering osv.?
- At have kendskab til følelsesmæssige reaktioner.
Pårørende kan reagere forskelligt på de livsvilkår og situationer, de konfronteres med. Erkendelsesprocessen som pårørende er forskellig fra person til person. Nogle reagerer med erkendelse og accept, imens andre reagerer med fornægtelse og fortrængning. Man kan opleve chokreaktioner med fysiske symptomer (hjertebanken, søvnløshed mv.). Og man kan opleve sorgreaktioner, hvor man svinger imellem konfrontation med og undgåelse af den sorg/det tab, der opleves, som en del af tilpasningen til et forandret liv. Og man kan som pårørende (og fagpersonale) ’smittes’ og påvirkes af borgerens tilstand i større eller mindre grad.
- At være rolig, rummende og robust i det mellemmenneskelige møde.
Fordi vi altid indvirker på hinanden som mennesker, kan man også som fagperson gøre en stor forskel i kontakten med både borgere og de pårørende, særligt når der er mange følelser på spil. Det at kunne møde andre, hvor de er, er udgangspunktet for et tillidsfuldt og trygt samarbejde – også under uoverensstemmelser. Der findes en række teknikker, man kan bruge, for at selvregulere og centrere sig, så man kan forholde sig rolig (ustresset), rummende (at kunne anerkende og håndtere at være med både egne og andres følelser) og robust (ikke at lade sig ’smitte’ af stemninger og følelser på ureguleret måde) som støtte for både sig selv og andre, herunder både borger, pårørende og kollegialt.
Læs mere i artiklen:
[1] Alonso-Sardón, M., Iglesias-de-Sena, H., Fernández-Martín, LC. Mirón-Canelo, JA. (2019). Do health and social support and personal autonomy have an influence on the health-related quality of life of individuals with intellectual disability? BMC Health Serv Res., 23;19(1):63., https://doi.org/10.1186/s12913-018-3856-5
Tip 39 - Byg din egen sansekasse
Det er, alt andet lige, mere vedkommende at bygge sin egen sansekasse!
I princippet kan den bygges på et utal af måder, og indholdet kan varieres i det uendelige, med mulighed for tilpasning til borgere med forskellige forudsætninger og til forskellige situationer.
Der er ingen, der siger, man skal investere en formue, så her får du opskriften på en sansekasse, som du bygger af materialer, som de fleste har lige ved hånden:
-
Få fat i en stor papkasse.
-
Fyld den med kugler, bolde, blade, eller hvad man nu lige kan finde. Husk at tage hensyn til borgerens funktionsniveau!
-
Brug kassen i situationer, hvor der er fokus på fælles samvær.
Kassen er nemlig rigtig god og sjov i samværssituationer - og er samtidig stimulerende for sanserne.
God fornøjelse!
Tip 38 - Gode tips til at træne sanserne i naturen
Hvis man som praktiker inden for pædagogisk arbejde med mennesker med funktionsnedsættelser har mulighed for at komme ud i naturen, har man automatisk en kæmpe "sansekasse" lige ved hånden!
En tur i naturen giver rig lejlighed til at træne, dyrke, stimulere og udforske sanserne sammen med borgeren på en naturlig og oplagt måde. Her kommer et par gode tips:
-
Gå uden for stierne og gerne i ujævnt terræn: Styrker primært den vestibulære og proprioceptive sans.
-
Spil på træstammer med to pinde som trommestikker: Styrker den proprioceptive, visuelle og auditive sans.
-
Læg jer på ryggen i skovbunden og kig på trækronerne: Giver god stimulation af den vestibulære og visuelle sans.
Hvis man ikke kan komme ud i naturen, så kan man jo tage naturen med ind og fx lave en sansekasse med ting fra naturen. Tag gerne en tur i skoven eller til stranden og find eksempelvis grankogler, blade, kastanier, mos og sten.
Tip 37 - Kompetenceudvikling – når målet er hele organisationen
I en forandrende organisation benyttes muligheden for forandring på flere niveauer. Dette gælder ikke mindst organisationer, der arbejder med mennesker!
Hvordan identificerer man, hvad organisationen har brug for?
Vi er som samfund i konstant forandring, som er initieret af ude- og indefra kommende tiltag.
Forandringerne kan mærkes som brændende platforme eller som kontinuerlige vedvarende processer, som indimellem kan være svære at styre. På samme måde er det foranderligt at identificere behovet for kompetenceudvikling for hele organisationer.
Forandring og organisatorisk læring
Organisationer og mennesker påvirkes af de ændringer, der sker i samfundet: ny viden, nye metoder, tilpasning til de givne ressourcer, forandringer i de målgrupper, vi hidtil har beskæftiget os med, for blot at nævne nogle.
Der er derfor behov for, at man organisatorisk forholder sig til de forandringer, der sker, og på makroniveau fastlægger de overordnede mål samt økonomiske og indholdsmæssige rammer for den organisatoriske læring.
På mikroniveau skal der vælges læringstilgange, som ikke er et enten eller, men et både og.
For at få succes med læring i organisationen er der behov for at skabe en eksperimentel social verden i organisationen, hvor man både ser på det generelle formelle uddannelsesniveau, men hvor der samtidig eksperimenteres med den pædagogiske praksis.
Hvordan skal processen tilrettelægges?
Organisatorisk læring er en proces, der involverer alle parter i organisationen, og som bør indeholde følgende faser:
-
Målet for den organisatoriske læring skal besluttes på ledelsesniveau, og alt efter organisationens struktur bør hele organisationen inddrages.
-
Medarbejdere og ledere i organisationen, skal forstå hensigten med kompetenceudviklingen for organisationen.
-
Det skal bygge på respektfyldte interaktioner, der skaber retning, bevægelse og opmærksomhed, for dermed giver det mening for deltagerne.
Kerneopgaven må altid stå i centrum for vores valg:
Hvordan sikrer vi den bedst mulige behandling af de borgere, vi er ansat til at tage vare på?
Tip 36 - Kompetenceudvikling - hvordan identificeres behov?
Hvordan identificerer man, hvilken form for kompetenceudvikling ens egen afdeling har brug for?
I en forandrende organisation benyttes muligheden for forandring på flere niveauer. Kompetenceudvikling er en af mulighederne, og her kan VISS vejlede og være med hele vejen!
Hvad er forskellen på kurser, gruppesupervision og individuel supervision, når der kompetenceudvikles?
- Kurser indeholder som regel et på forhånd aftalt indhold, hvor lederen har sat sit præg på, hvad en afdeling har brug for at fordybe sig mere i. Her kan indholdet være skiftevis teori og praktiske eller reflekterende øvelser, som understøtter kursets teori.
- Gruppesupervision har som regel også et på forhånd aftalt tema, men der er ikke lagt op til egentlig undervisning i et bestemt emne. I stedet arbejder supervisor med at sætte og styre kommunikationsrammen, mens deltagerne sammen bruger deres faglige viden til at blive klogere på en problemstilling og dens løsningsmuligheder.
- I individuel supervision er der fokus på, hvad den enkelte medarbejder har brug for at reflektere over at forandre i sin praksis med en borger. Med fokus på at forandre tænkningen bag den enkelte medarbejders adfærd, kan man understøtte, at medarbejderen kan få en borgers adfærd til at ændre sig.
Kontrakt og læringsmål - sådan får du som professionel det rette forløb
I begge former for supervision, er det nødvendigt, at man forinden har talt om, at der skal ske en forandring i den måde, de superviserede tænker omkring og udfører deres arbejde. Ofte kommer ønsket fra supervisanden selv i samarbejde med lederen. Samtidig kan det være en fordel, at supervisanden udarbejder et læringsmål sammen med supervisor, for at man holder fast i, hvad der er brug for at ændre på, og for at det bliver tydeligt, hvor langt man er i den proces.
Se udbud af kurser og mulighed for skræddersyet supervision her.
For yderligere vejledning om valg af kompetenceudviklingsforløb, er du også velkommen til at kontakte psykologisk konsulent Birthe Rusike, birthe.rusike@skanderborg.dk
Tip 35 - Naturen som legeplads
- et par gode råd om det at være ude
Når du som pædagog bruger naturen som legeplads sammen med borgere, er et af succeskriterierne at være på forkant med de udfordringer, der kan opstå!
Det er fx en god idé:
-
at have klare aftaler med ejer eller forvalter af en naturplads. På den måde undgår man at skulle organisere opholdet fra gang til gang.
-
at opbygge rygsække med det udstyr, som skal med hver gang. For eksempel tændstikker og optændingsmateriale til bål, termokande, siddeunderlag, førstehjælpstaske og lignende. Så risikerer man ikke at komme afsted og mangle det halve!
-
at sætte sig ind i adgangsreglerne for den danske natur.
-
at lære udelivets basale elementer, herunder hvordan man holder sig mæt, tør og varm.
-
at være opmærksom på risikomomenter i området, som fx en stejl skrænt, dybe vandhuller og andet.
-
at huske, at stemninger smitter, så hvis man ikke bryder sig om sand mellem tæerne, så er det måske en kollega, som skal med borgerne til stranden, mens man selv laver noget for dem, som er hjemme.
______________
Inspirationskilde: Friluftsrådet
Tip 34 - Naturturens opmærksomhedspunkter
En tur i naturen skal helst være en succesoplevelse!
Hvis du arbejder med mennesker med funktionsnedsættelse, kræver det ekstra stor opmærksomhed at sikre succesen, når du vil lave aktiviteter i naturen.
Som pædagog kan du aktivt bidrage til succesen ved at være opmærksom på nogle få basale behov - såkaldte opmærksomhedspunkter.
Her får du 3 opmærksomhedspunkter, som du bør have i tankerne under naturaktiviteter for fx personer med autisme og ADHD:
-
Forudsigelighed: Personer med autisme og ADHD har ofte brug for at vide præcist, hvad der skal ske og gerne i forvejen.
-
Tryghed: Sørg for, at deltagerne er trygge ved de personer, som står for aktiviteten. Det kan være en god idé, at en person, som deltagerne er trygge ved, demonstrerer aktiviteten først. Det giver tryghed, at man har set, hvad der skal ske, og at man kan konstatere, at det ikke er farligt.
-
Fysiske behov: Sørg for, at deltagerne er fysisk veltilpasse. Hav eventuelt lidt mad og drikke med samt et ekstra tæppe, så ingen er sultne, tørstige eller fryser.
________________
Læs mere (Kilder)
- Kaplan, R. & Kaplan, S. (1989). The Experience of Nature: A Psychological Perspective. Cambridge University Press.
- Erfaringer fra Friluftsnetværket under Handicapidrættens Videnscenter.
Tip 33 - Naturen - et redskab til behandling af ADHD
Matthew Peter Stevenson, Master i Neurokognitiv Psykologi og ph.d.-studerende ved Skovskolen på Københavns Universitet, forsker i, om ophold i naturen kan indgå i behandlingen af børn med ADHD.
Han tager udgangspunkt i teorien Attention Restoration Therapy, der bl.a. beskriver naturmiljøer som afslappende for hjernen (Kaplan & Kaplan, 1989), og som han uddyber med følgende fire krav til naturmiljøer, der skal opfyldes, for at hjernen får optimal gavn af at være i naturen, nemlig at naturmiljøer skal:
-
Have et vist omfang og give mulighed for fordybelse
-
Give følelsen af at ”være væk”
-
Føles tryg
-
Være fascinerende, nem og tilgængelig
Naturen som pædagogisk redskab for dig som professionel:
Naturmiljøer, der opfylder de fire ovenstående krav, har ifølge Attention Restoration Therapy, potentiale for en gavnlig effekt på hjernen og koncentrationsevnen, som du som professionel kan udnytte aktivt i forbindelse med din behandling af mennesker med ADHD.
Tip 32 - Stress og self-efficacy
Albert Bandura er ophavsmand til begrebet self-efficacy, der vedrører menneskers tiltro til deres evner til at udøve kontrol over deres egen fungeren samt over begivenheder, der påvirker deres liv (Bandura, A., 1994).
Self-efficacy begrebet forklarer, hvorfor det kan være svært at mestre en opgave, selv om vi har evnerne, hvis vi ikke tror på os selv.
Ifølge den amerikanske stressforsker Richard Lazarus kan lav tiltro til egne evner og handlekompetence være én af de afgørende faktorer for, hvorvidt en person udvikler stressrelaterede symptomer eller ej (Lazarus, 2006).
Udvikling af self-efficacy
Self-efficacy afhænger af den konkrete situation eller opgave og er ikke en generel egenskab som fx selvtillid. Den samme person kan sagtens have høj self-efficacy på nogle områder og lav på andre, og man kan ikke tale om generel self-efficacy.
Troen på sig selv i den specifikke situation har indflydelse på handlingen, fordi den er bestemmende for, om ens tankemønste er nedbrydende eller opbyggende, fx om man bekymrer sig om opgaven. Det har betydning for motivationen, fx hvor store anstrengelser man gør sig, hvor lang tid man holder ud, og hvor megen modgang man kan kapere, samt hvordan man oplever resultatet af ens handling.
Self-efficacy er ikke et arveligt, stabilt personlighedstræk, men noget, der udvikles over tid gennem vores erfaringer. Af samme grund vil det aldrig være for sent at arbejde på at øge sin self-efficacy, og der er ikke bare én måde at gøre det på.
Dette kan du gøre som professionel for at øge din self-efficacy:
-
Den vigtigste kilde til self-efficacy er det, man kalder ’mastery-oplevelser’, dvs. tidligere succesoplevelser. Hvis du fx har oplevet at håndtere en udfordring med succes, øges din tiltro til, at du også vil kunne det i fremtiden.
-
En anden vigtig kilde er ’modelindlæring’, dvs. vi kan lære af andre, der fortæller, hvordan de håndterede en given situation. I en pædagogisk kontekst kan dette overførers til mesterlærebegrebet, eller at blive side-mandsoplært af en mere kompetent kollega.
-
En tredje kilde kan være at blive superviseret af nogen, der på professionel vis kan hjælpe ved at påpege tidligere succeserfaringer og gennem gode spørgsmål hjælpe personen til at udforske, hvordan det ville være en god måde at gribe en udfordring an.
Tip 31 - Mindfulness - en effektiv metode til stressreduktion
Mindfulness kan reducere stresshormoner, fremme selvregulering og øge relationskompetencen i det pædagogiske felt!
Hvad er mindfulness?
Mindfulness meditation er en form for opmærksomhedstræning, hvor evnen til at være tilstede i nu’et på en ikke-vurderende måde opøves.
I mindfulness lærer man således at observere det, der kommer, som det er, uden at ville forandre det. Dette gælder også de indefra kommende processer, såsom tanker, følelser og kropslige fornemmelser.
Det viser forskning i mindfulness!
Forskning i mindfulness viser, at regelmæssig mindfulness meditation udbedrer de skader, som stress skaber i hjernen. Både hos personer, der havde lang erfaring med mindfulness meditation og blandt nybegyndere, har forskning vist et nedsat niveau af stresshormonet kortisol efter meditation. (Karen J. Pallesen ph.d i sundhedsvidenskab AAU)
Forskning i mindfulness viser desuden tegn på, at træning i nærværende opmærksomhed er forbundet med øget livsglæde, forbedring af immunforsvaret og øget koncentrationsevne. (Davidson et al. 2003, Goleman 2003)
Endelig peger forskningen desuden på, at evnen til at møde egne tanker og følelser med accept danner grobund for at møde andre menneskers følelser og tanker med accept. (Siegel 2007).
Accept, nærvær og indsigt i egne følelsesmæssige reaktioner er en forudsætning for at kunne møde og anerkende den anden på en både professionel og autentisk måde.
Sådan kan mindfulness medition styrke dig professionelt i det pædagogiske arbejde:
De færdigheder, du opnår ved at praktisere mindfulness medition, vil også komme dig tilgode i en travl pædagogisk kontekst, idet du vil opleve:
- • Øget evne til stresshåndtering
- • Øget selvaccept og -omsorg
- • Udvidet evne til empatisk indlevelse
- • Udvidet evne til konflikthåndtering
Tip 30 - Stress – et komplekst samspil mellem forskellige faktorer
Der er ikke enighed om, hvordan stress defineres. Traditionelt har man inden for stresslitteraturen opereret med 3 hovedtyper af stressdefinitioner (Videnscenter for arbejdsmiljø 2007), der samtidig kan siges at afspejle forskellige videnskabelige discipliners forståelse:
- Fysiologisk stress defineret som en tilstand i individet, fx anspændthed, ængstelse, irritabilitet eller ophidselse
- Sociologisk stress defineret som forhold i omgivelserne, fx høje krav i forhold til kvalitet, lovgivning, tidspres, trusler eller tab
- Psykologisk stress defineret som relationen mellem forhold i omgivelserne og individet, fx at kravene fra omgivelserne overstiger individets ressourcer
I Danmark har der tidligere været tradition for at anvende den fysiologiske definition på stress.
Kritikere har dog peget på, at det er for ensidigt kun at beskæftige sig med én at disse forståelser, idet disse spiller sammen og påvirker hinanden i et komplekst system.
Et eksempel på dette er, hvordan fysiologisk stress kan medføre udskillelse af binyrebarkhormoner i hypofysen, bestående af adrenalin og kortikosteroider, og hvorledes dette i højere grad aktiveres af opmærksomheden på en psykologisk trussel end på en reel fysisk overbelastning. (Lazarus 2006) Et eksempel på en sådan psykologisk trussel i en pædagogisk sammenhæng kunne fx være kommende besparelser.
Stress kan således ikke defineres ud fra en simpel årsag-virkning-tilgang, men opstår på baggrund af et komplekst samspil mellem krop og psyke, individ og samfund. Der findes derfor heller ikke et ”Quick fix” i form af en enkel og hurtig løsning af stressproblematikken.
Sådan kan du som professionel bidrage til at forebygge stress:
Der kan gøres meget både på individ- og organisationsniveau for at forebygge stress. Det er dog væsentligt at slå fast, at forebyggelse ikke kun er individets eget ansvar, heller ikke kun ledelsens ansvar - men forebyggelse er et fælles ansvar!
Som professionel kan du bidrage til forebyggelse af stress på både individ- og organisationsniveau ved dels at være opmærksom på symptomerne på stress på et tidligt stadie, dels at tage ansvar for og være åben over for et samarbejde i organisationen om at skabe gode arbejdskulturer, der virker sundhedsfremmende.
Dette indebærer blandt andet, at stress kommer på dagsordenen på de enkelte arbejdspladser, og at der mellem ledere og medarbejdere er en løbende dialog omkring, hvordan tilrettelæggelsen af arbejdet samt det fysiske og psykiske arbejdsmiljø kan sikre, at medarbejderne undgår langvarig overbelastning som resulterer i stress, der medfører langvarig sygdom.
Tip 29 - Stress - en ubalance mellem ressourcer og krav
Stress opstår, når der er ubalance mellem de stillede krav eller forventninger, og kan have følgende udtryk:
- Uro i kroppen
- Dårlig nattesøvn
- Irritabalitet
- Træthed
- Let til tårer
- Tendens til tavshed og indadvendthed
- Indre modstand mod de daglige udfordringer
Søvn er ligesom kost og motion af afgørende betydning for vores sundhed og en vigtig faktor for at undgå stress.
Stress har stor indflydelse på vores hjerne:
- man husker dårligere
- man kan have svært ved at planlægge og strukturere dagen
Stress påvirker livskvaliteten, man bliver mere følelsesstyret og overbelastet - og man kan opleve konstant forhøjet puls.
Frisk luft og lys er grundlæggende for vores fysiske og mentale tilstand! Frisk luft renser lungerne, styrker vores immunforsvar og reducerer stress.
Dette kan du gøre som professionel for at undgå stress:
- Få frisk luft og lys: Luk lys ind i dit hjem og sørg for at komme ud – gerne hver dag
- Prioriter din tid og mærk efter, hvad der tilfører dig energi, og hvad der dræner dig for energi
- Benyt dig af mindfullness, der kan defineres som ”bevidst nærvær”, til at få ro på tankerne
Tip 28 - Musik - et redskab til "væren" og "gøren"
At være og at gøre er de tilstande, vi befinder os i, når vi er vågne.
Musikken tilbyder os begge tilstande, som skal være til stede i vores arbejde. Musikken kan vi lytte til, som en sanseoplevelse, og vi kan også udfolde os aktivt i musikken.
Som pædagog kan man have meget gavn af musik som et redskab til ”væren”, fx ved at:
- Afspille langsom og dæmpet baggrundsmusik, som i sig selv giver en stemning af afslappethed i rummet
- Vælge at lytte til musik som en aktivitet, hvor der ikke foregår andet. Det kan vække et stort nærvær for både brugere og pædagoger, fordi der ikke er krav om andet end at sidde sammen og mærke sig selv og hinanden
- Holde i hånd, sidde tæt sammen, kærtegne og vugge lidt sammen til musikken
Musikken brugt aktivt rummer uendelig mange muligheder for samspil og 'gøren', fx ved at:
- Holde en håndtromme foran en person, som skal slå på den med hånden/en kølle. Trommen holdes oppe/nede/bagved/ved siden osv. og ”Hvor er trommen?” vækker glæde og lyst til at slå på trommen
- Afspille fx Rasmus Seebachs musik, (skru godt op for lyden), som vækker energien og lysten til at være aktiv. I en gruppe med kørestolsbrugere kan man gå rundt med en lille hularing og danse med hver enkelt deltager på skift. I andre grupper vil deltagerne kunne danse med hinanden på den måde
- Klappe til musikken først, derefter vinke. Klappe igen, derefter bokse. Skift mellem disse 3 bevægelser i hele nummeret. Prøv det, det er sjovt at give den gas sammen! – Dette er en forenklet form af FEEL-GOOD
Tip 27 - Musik - et redskab til regulering af følelser
Musikken kan bruges som metode til at hjælpe borgeren til at komme ud af et indre følelsesmæssigt kaos, hvor fx beroligende ord og fysisk kontakt ikke går an.
Man kan ”berøre” personen med lyd, fx ved at synge dæmpet eller spille på en lille fløjte eller mundharpe. Musik, spillet eller sunget i en langsom puls, føles beroligende og angstdæmpende. Personen kan lidt efter lidt rette opmærksomheden ud mod verden og finde et holdepunkt i musikkens kravløse tilstedeværelse.
Som pædagog kan du fx i følgende og lignende situationer:
- bruge musik til at danne en ramme og skabe genkendelighed og forudsigelighed i en for borgeren udfordrende situation, fx ved at benytte en brusebads- eller tandbørstesang hver dag
- bruge sang som fælles tredie hvorved det faretruende for borgeren ændres til med tiden at blive en fælles positiv oplevelse
Tip 26 - Den gode pædagog - set fra et borgerperspektiv
Hvilke kvaliteter kendetegner - ud fra et borgerperspektiv - den gode pædagog?
I forbindelse med den seneste udgivelsen af VISS-bladet med temaet Fremtidens pædagog, interviewede VISS tre borgere fra Idrætscenter Århus omkring deres bud på, hvilke kvaliteter der kendetegner en dygtig pædagog.
Deres svar var vældigt interessante og, i vores øjne, et overordentlig kvalificeret bud på, hvilke personlige og faglige kvalifikationer og kompetencer fremtidens pædagog skal besidde.
Fremtidens pædagog skal:
- være nærværende, empatisk og relationelt stærk
- give trøst og omsorg
- skabe trygge relationer ved at kunne se bag om den ydre adfærd og forstå borgerens perspektiv
- kompensere for borgerens vanskeligheder, fx via tydelig kommunikation, hjælp til struktur, overblik og støtte ved ændringer
- besidde konkrete færdigheder, som kommer borgeren til gavn, fx være god til it
Tip 25 - Med hjertet på arbejde
Med hjertet på arbejde: Hjerterytmevariabilitet (HRV) i det pædagogiske arbejde
Følelser foregår ikke alene i hjernen, men er nært forbundet til kropslige processer, herunder bl.a. hjerterytmevariabilitet (HRV).
Hjerterytmevariabilitet (HRV)
HRV kan ses som en indikator for det autonome nervesystem.
Forskning har gennem de seneste årtier illustreret, hvordan forskellige følelser er forbundet med forskellige HRV mønstre. En nylig undersøgelse illustrerede, for eksempel, hvordan "negative" følelser, såsom frustration, vrede, bekymring og irritation var forbundet med uregelmæssige HRV mønstre, imens ”positive” følelser, såsom taknemmelighed, kærlighed og mod var forbundet med et kohærent eller regelmæssigt HRV mønster (Edwards, 2016). Disse mønstre afspejler ændringer (acceleration eller deceleration) i tiden mellem hjertets slag.
Ændringer i hjerterytmevariabilitet (HRV)
Ændringer i HRV registreres i hjernen og er forbundet med ændringer i bl.a. neurokemisk, hormonel og kognitiv aktivitet, og indvirker bl.a. på de hjerneområder, der er involveret i selvregulering. Omvendt indvirker tanker og følelser også kontinuerligt på HRV, og dermed også på en række kropslige processer, herunder immunsystemet, hormonproduktionen, fordøjelse mv.
Forskning peger således også på en række positive effekter af en stabil og regelmæssig HRV (der afspejler følelser, såsom nænsomhed, omsorg, taknemmelighed mv.). Disse effekter omfatter bl.a. forebyggelse og håndtering af stress, emotionsregulering, følelsesmæssigt velbefindende, mental klarhed og akademisk præstation, kreativitet, arbejdspræstation og sundhedstilstand (McCraty & Childre, 2014; McCraty 2015).
Velbefindende og hjerterytmevariabilitet (HRV)
Forskning har igennem de seneste år imidlertid også peget på, at vores velbefindende og HRV indvirker på og kan måles i vores omgivelser (Morris, 2010, McCraty, 2015). Der ses således en tendens til at mønstre i HRV synkroniserer sig imellem grupper af mennesker i nærheden af hinanden. Dette demonstrerer således en meget konkret indvirkning af at skabe en stemning og nænsom atmosfære i det pædagogiske arbejde.
Det er i denne sammenhæng derfor også væsentligt, at praktikeren arbejder med sit eget emotionelle velbefindende i kontakten med andre, eksempelvis vha. supervision, selvmonitorering og selvregulering. Nogle af de mekanismer, der kan være involveret i denne effekt omfatter bl.a. fysiologiske sansebaserede mekanismer (hormonelt, blodtilførsel m.v.), når berøring, lyd, dufte og bevægelse er involveret, ligesom spejlneuroner også kan tænkes at spille en rolle.
En direkte biomagnetisk indvirkning har også været foreslået, som en mulig mekanisme (Hammerschlag et al., 2015). Det er således af flere årsager væsentligt at etablere eller genetablere en kohærent HRV baseline, idet det indvirker på både sundhed, velbefindende, adfærd samt ultimativt vores omgivelser.
En vedvarende opmærksomhed rettet imod ens egen følelsesmæssige tilstand, arousalniveau og HRV under arbejdet med borgeren er imidlertid en forudsætning for aktivt at kunne bruge sig selv som redskab i det stemningsregulerende arbejde.
Sådan kan du som praktiker arbejde med HRV:
Der findes en række evidensbaserede teknikker, hvorpå man kan modulere HRV, herunder vejrtrækningsteknikker, visualiseringsteknikke m.v.
- En relativ enkel måde at stabilisere sin hjerterytme på, er at etablere en stabil vejrtrækningscyklus, hvor din indånding er af ca. 4-5 sekunders varighed og din udånding er af ca. 4-5 sekunders varighed.
- Du kan forstærke en positiv følelse ved at visualisere et menneske eller en situation, der fylder dig med taknemmelighed og kærlighed, imens du trækker vejret igennem hjertet. Denne øvelse vil bringe dig i en tilstand, der er vågen og afslappet, og som kan danne optimal grobund for en nænsom tilgang i det relationelle arbejde.
VISS tilbyder oplæg, undervisning og supervision i vejrtrækningsteknikker, visualiseringsteknikker m.v.
Læs mere:
Tip 24 - Nærvær i pædagogisk praksis
Nærvær og overskud, både i forhold en selv og i forhold til den anden, har stor betydning for det relationelle møde med borgeren.
Er man stresset og ”ude af sig selv”, er der risiko for, at man reagerer med uhensigtsmæssige refleksreaktioner i pressede situationer.
Evnen til nærvær fremmer desuden grundlaget for empati og evnen til at leve sig ind i den anden.
Psykologen Daniel Stern bruger betegnelsen ”mødeøjeblikke” om de mikroskopiske samspilssekvenser mellem hver partners bevidsthed, hvor der er en direkte opmærksomhed på den andens oplevelse og overensstemmelse med ens egen (Stern 2004).
Da relationen, som er grundstenen i menneskets udvikling og identitetsdannelse, sker i det intersubjektive felt, er mængden og arten af disse små øjeblikke helt afgørende for borgerens oplevelse af livskvalitet og mulighed for følelsesmæssig udvikling.
Sådan kan du som praktiker bidrage til øget oplevelse af livskvalitet for borgeren:
For praktikeren er det vigtigt, i samværet med borgeren, at være opmærksom på disse "mødeøjblikke" og fremme situationer, der kan skabe nærvær i relationen i pædagogisk praksis.
Læs mere:
Tip 23 - Sansemæssige forstyrelser ved demens
Et velreguleret sansesystem er fundamentet for at kunne mærke sig selv og sin omverden.
Hvad kan forårsage forandringer i sansesystemet?
Ofte er det sådan, at man både med alderen og i forbindelse med en demenssygdom får sværere ved at opsøge den sansestimulation, man har brug for, eller man kan blive mere diffust opsøgende. Det kan være fordi, man er fysisk begrænset eller passiv, eller det kan være, at man har nedsat evne til at omsætte og reagere på kroppens signaler, der fortæller om uopfyldte behov.
Ved neurologiske forandringer som demenssygdommme vil hjernens evne til at modtage og bearbejde sanseindtryk samt integrere dem til en meningsfuld oplevelse samtidig ofte svækkes.
Prioritering af sansestimulation
Det giver som regel god mening at møde et menneske med kognitive vanskeligheder via sanserne.
Der kan være en tilbøjelighed til at have fokus på kun at støtte, kompensere for eller udfordre de kognitive funktioner hos den enkelte. Ofte er det dog langt mere frugtbart både for relationen og for personens oplevelse af mening, når vi først hjælper personen til et reguleret og velstimuleret sansesystem.
Behov ved overstimulering
Man kan opleve, at nogle personer let overstimuleres og derfor har brug for skærmning eller nedtoning af input. De skal ofte have hjælp til at trække sig, afgrænse deltagelse eller til at få “skruet ned” for én eller flere sansekanaler, ligesom det også kan hjælpe med forskellige former for samlende og dæmpende sansestimuli.
Behov ved understimulering
Andre personer kan være understimulerede og sansesultne, hvilket nogle gange kan komme til udtryk ved rastløshed, uro, selvskade og uhensigtsmæssig adfærd. Her er der brug for aktivitet og meningsfuld, varieret og vækkende stimulation, der tager udgangspunkt i personens eget forsøg på selvstimulation.
Sådan kan du hjælpe som praktiker:
For at hjælpe en person til at kunne opnå den rette mængde sansestimuli, må hverdagens aktiviteter og rammer tilpasses herefter.
Med viden om de forskellige sanser og metoder kan praktikeren gennem observation af borgeren understøtte og hjælpe borgeren med kognitive vanskeligheder til en tilpas mængde stimulation med henblik på bedre trivsel.
Det kan også være en idé at få faglig sparring fra en fysio- eller ergoterapeut eller andre fagpersoner til at få udarbejdet en sanseprofil.
Læs mere
Læs mere i artiklen:
Se også VISS’ kursus og efteruddannelse:
Tip 22 - Tegn på demens hos udviklingshæmmede
Hvordan opdager man tegn på demens hos mennesker med udviklingshæmning?
Det kan være en udfordring at få øje på begyndende tegn på demens, ikke mindst hos mennesker der i udgangspunkt har nedsat funktionsevne.
Selv om demenssygdommene udarter sig forskelligt både alt efter type og efter personens individuelle forudsætninger, er der nogle gennemgående tegn inden for kognition, adfærd og motorik, som kan være væsentlige at være opmærksom på.
Sådan skærper du opmærksomheden omkring tegn på demens hos mennesker med udviklingshæmning:
I den første fase ses ofte:
- Apati, tilbagetrækning og vanskeligheder med at være i sociale sammenhænge
- Svigt af hukommelse og evne til nyindlæring
- Fejltolkning af sanseinformationer
- Nedsat rumlig orientering - besvær med at finde rundt
- Desorientering i tid
- Nedsat opmærksomhedsfunktion
- Begyndende gangforstyrrelse, muskelstivhed og nedsat fysisk aktivitet
Man bør også være opmærksom på psykiske symptomer som angst, frustration og depression som reaktion på de forandringer, personen oplever, men ikke forstår.
Efterhånden som demenssygdommen udvikler sig, opstår ofte også symptomer som:
- Reduceret sprogfunktion
- Nedsatte praktiske færdigheder, fx i forhold til påklædning og hygiejne
- Svigt i genkendelse af omgivelser - genstande og mennesker
- Generelt svækkelse af abstrakt tænkning og fleksibilitet
- Hallucinationer og vrangforestillinger
- Rastløshed og motorisk uro
- Forandret døgnrytme
- Inkontinens
Desuden kan nyopstået epilepsi være et tegn på forandringer i hjernen, hvilket især ses hos mennesker med udviklingshæmning.
Mere viden
Få mere viden om demens og udviklingshæmning på kurset Demens og udviklingshæmning - eller læs artiklen Diagnosticering af demens som løftestang til et godt liv
Tip 21 – Registrering af ændringer i funktionsniveauet
Man bør generelt skærpe opmærksomheden, når man oplever funktionstab hos en borger med udviklingshæmning. Der kan være mange årsager til funktionstab, såsom smerter, nedsat hørelse/syn, fejlmedicinering, depression eller andet.
Men det kan også være tegn på begyndende demens!
Hos mennesker med Downs syndrom bør man være særligt systematisk med at registrere ændringer i funktionsniveauet fra 35 års alderen. Hos denne gruppe mennesker er der nemlig større risiko for at få Alzheimers demens, og symptomerne sætter ofte tidligere ind.
Det er ikke altid muligt for personen selv at formidle, at noget føles anderledes, og dette kan være baggrunden for frustration eller forvirring. I personens omgivende miljø må man derfor være med til løbende at beskrive og formidle ændringerne til en specialiseret læge, der med disse hverdagsobservationer vil kunne afgøre, om funktionstabene kan være et udtryk for en demenssygdom.
Sådan kan du bidrage systematisk til vurdering af ændringer i funktionsniveauet hos en borger:
Man kan bidrage til den udredende læges vurdering ved løbende at anvende følgende demensskema, der giver mulighed for systematisk at registrere graden og arten af symptomer.
”Vurderingsskema til observation af demens”, der også kaldes for Trinvold-skemaet - kan du finde her:
Læs mere om demens i artiklen:
Tip 20 - Kategorisering: hvordan undgå denne risiko?
Når der anvendes bestemte udredningsmetoder, ses borgeren gennem et sæt ”teoretiske” briller, der styrer perspektivet og bestemmer, hvad det er muligt at få øje på, og hvordan vi efterfølgende italesætter og ”kategoriserer” borgeren. Fx hører man nogle gange medarbejdere sige i forbindelse med udarbejdelsen af en Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse (DPU), at ”borgeren fungerer som en 3 årig”.
Sådan undgår du risiko for kategorisering ved anvendelse af pædagogiske udredningsmetoder:
Det er vigtigt at understrege, at det hverken er meningsfuldt eller etisk forsvarligt at beskrive borgeren på den måde, der illustreres ovenfor.
DPU’en er, i tråd med diagnosesystemerne, baseret på en udviklingsteoretisk tradition om, at mennesker med nedsat psykisk funktionsevne kan have en mental udvikling, der på nogle områder er sammenlignelig med et barns mentale alder.
Borgerens funktionsniveau kan dog ikke umiddelbart sidestilles med eller beskrives som et barn med samme udviklingsalder. Borgeren vil inden for nogle områder kunne flere ting i kraft af sin kronologiske alder. Samtidig kan kvaliteten af det, vedkommende præsterer, have en anden form grundet de forskellige handicaps.
Derfor kan det angivne udviklingsniveau aldrig stå alene, men skal altid suppleres med en kvalitativ beskrivelse af funktionsniveauet.
Tip 19 - Metodetriangulering II
Det er vigtigt at pointere, at ingen metode bør stå alene, når borgerens problemstillinger udredes og beskrives.
Metodetriangulering handler om at benytte forskellige opbservationsmetoder og er derfor en vigtig tilgang at indtænke ved pædagogisk udredning af borgerens problemstillinger!
Ved at kombinere udredningsmetoder og koble både kvalitative og kvantitative tilgange sammen, er det i højere grad muligt at indfange kompleksiteten i borgerens problemstillinger.
Valget af metoder bør desuden altid tage udgangspunkt i den aktuelle borger og dennes specifikke udfordringer.
Det kan fx diskuteres, hvorvidt det er relevant at anvende Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse (DPU) i forhold til udredning af borgere med demens, da deres vanskeligheder jo ikke beror på forsinkelser i udvikling, men har baggrund i afvikling af funktioner. Som beskrevet i DPU’en kan det i disse tilfælde af etiske årsager anbefales ikke at bruge udviklingsprofilen, der angiver et aldersvarende udviklingsniveau, men blot lave en kvalitativ beskrivelse af funktionsniveauet ud fra spørgsmålene.
Se også Metodetriangulering I
Læs mere i artiklen: Pædagoger stiller ikke diagnoser - eller gør de?
Tip 18 - Observationer og faldgruber
Observationer og faldgruber
Når vi observerer borgeren, er en typisk faldgrube troen på, at hvis bare observationerne og iagttagelserne er nøjagtige nok, så er de også objektive.
Denne formodning har formentlig baggrund i den oprindeligt naturvidenskabelige (induktionistiske) antagelse, at iagttagelse er videnskabens udgangspunkt og et sikkert grundlag for erkendelse.
Mennesket har dog ikke en umiddelbar tilgang til verden!
Vores øjne fungerer ikke som et kamera, for billedet registreres ikke i øjet, men i synscentret i hjernen, og det er dermed hjernens registrering og fortolkning, der svarer til det at se. Videnskabelige forsøg har vist, at det, vi ser i en given situation, afhænger af tidligere erfaringer, viden og forventninger. To iagttagere, som ser situationen fra samme vinkel, vil derfor ikke se det samme.
En manglende bevidsthed om denne problematik fører til risiko for, at fordomme, personlige synsninger, normer og værdier bliver styrende for, hvordan borgeren beskrives og italesættes.
Som praktiker kan du mindske risikoen for fejltolkning og imødekomme denne problematik på følgende 2 måder:
- ved at lave beskrivelser og udredninger af borgeren i en gruppe, gerne med deltagere fra de forskellige kontekster borgeren bevæger sig i, fx både fra bo- og beskæftigelsestilbud
- ved at anvende videooptagelser som supplerende redskab
Læs mere
Læs mere om observationer og diagnoser i artiklen: Pædagoger stiller ikke diagnoser - eller gør de?
Tip 17 - Forandring i praksis
Vi kan ikke som sådan ændre borgerens tilstand, men vi kan påvirke vilkårene via vores tilgang og forståelse af borgeren.
Praktikerens mål er ikke ”at lave borgeren om”, men ved at udvikle egne faglige perspektiver og forandre egen praksis kan praktikeren forandre borgerens adfærd.
Denne forandringsproces kan illustreres på følgende måde:
⇒ Ændring af praktikerens tilgang og forståelse
⇒ Ændring af praktikerens handlemuligheder og adfærd
⇒ Ændring af borgerens oplevelse
⇒ Ændring af borgerens adfærd
Det er med andre ord praktikeren, der har nøglen til forandring!
Tip 16 - Sociale færdigheder - hvordan styrkes disse?
Intuitivt handler sociale færdigheder om at kunne mestre fx:
- turtagning
- gensidighed
- afkodning signaler
- fastholdelse af fokus på samtaleemnet
- øjenkontakt
- nærvær
Helt grundlæggende kan man sige, at sociale færdigheder er ’færdigheder til at kunne begå sig i det sociale rum’, eller ’evnen til at tilpasse sig andre på tværs af kontekster’.
At mestre sociale færdigheder er dog en meget kompliceret proces og forudsætter, at mange forskellige, kognitive funktioner spiller effektivt sammen på samme tid.
Det betyder, at borgere med nedsatte sociale færdigheder kan have vanskeligheder ved fx,
- at beskrive og forstå situationer, andres handlinger og intentioner
- at bede om hjælp
- at kommunikere
- at finde en hensigtsmæssigt adfærd
- at konsekvensberegne
- at vide hvad de ved, og hvad deres overbevisning er
- at kende deres ønsker, følelser og den eventuelle bevæggrund for deres handlinger
Det gode råd til praktikeren kunne være:
Vær undersøgende på, hvilke processer og færdigheder borgeren mestrer, og skab så læringsmiljøer og læringssituationer, der er motiverende for borgeren at indgå i, og som støtter den sociale færdighed, der er fokus på at styrke.
Tip 15 - Tegn-Til-Tale: en metode til større livskvalitet!
Kommunikation er basis for læring!
I arbejdet med borgere, der ikke har et tydeligt ‘brugbart’ talesprog, kan det give gode resultater at ledsage sin tale med tegn.
Tegn-Til-Tale (TTT) er en intuitiv metode, der er nem at lære. Metoden gør det let at arbejde videre med kropssproget og supplere med henholdsvis naturlige og vedtagne tegn.
TTT-metodens vigtigste elementer er:
- mimik
- pantomime
- tegn
- øjenkontakt
- mundaflæsning
- tale
Sådan udnytter praktikeren TTT:
- Ved hjælp af TTT sættes tegn til de vigtigste af de ord, der siges (= betydningsbærende ord).
- Med tegn understreges kernen i informationen, så meddelelserne forenkles og nemmere forstås af borgeren.
Borgerens udbytte af TTT:
- Med TTT oplever borgerne, at de er i stand til at udtrykke sig bedre og mere præcist.
- Borgere med TTT er ikke afhængige af det sted og den tid, de er i lige nu, men de kan udtrykke sig om ting og oplevelser, “der ikke er der”.
TTT giver således mulighed for mere nuanceret samvær med andre, en bedre oplevelse af sig selv og giver større livskvalitet.
Kursus i Tegn-Til-Tale
VISS afholder jævnligt kurser i TTT.
Flere oplysninger og tilmelding på viss.dk: Tegn-Til-Tale
Tip 14 - Leg i en pædagogisk kontekst
Leg giver en følelsen af at høre til og er hjernens måde at lære på. Samtidig er leg en kilde til at nyde samvær, relationer og deltagelse.
Mange borgere med funktionsnedsættelse har sensoriske vanskeligheder, fx i forhold til berøring, bevægelse, lugt, smag, syn og hørelse. Disse nedsættelser kan hindre borgeren i at deltage i uorganiserede og uforudsigelige lege.
Sådan kan du bruge leg som støtte i praksis:
Det gode råd til praktikeren er, at når leg struktureres og planlægges som en pædagogisk intervention og med udgangspunkt i borgerens motivation og ressourcer, kan leg være en fantastisk støtte til at udvikle fx borgerens motoriske færdigheder, evne til turtagning, evne til fællesopmærksomhed, evne til selvregulering mm. - men frem for alt, en støtte til oplevelse af succes, mestring, deltagelse og relation.
Tip 13 - Central kohærens - en oplevelse af sammenhæng!
Vi mennesker prøver at skabe os overblik ved at passe alt det, vi hører og oplever, ind i en fælles ramme for, hvordan verden ser ud, og det medvirker til at skabe en oplevelse af sammenhæng.
Borgere med nedsat funktionsevne udvikler ikke denne evne i samme grad som andre.
Dette betyder, at Aaron Antonowskys begreb ”oplevelse af sammenhæng” - central kohærens - er svær at opnå. Der er for lidt begribelighed i hverdagen, og man går måske over vejen, selvom der kommer biler, eller man forholder sig ikke til vejret, når man vælger tøj.
Sådan kan du som praktiker bidrage til central kohærens for borgeren:
Tilrettelæg en pædagogisk ramme eller struktur, der støtter borgeren i at danne overblik og skabe en oplevelse af sammenhæng - og som dermed kompenserer for vanskeligheder med central kohærens.
Tip 12 - Salutogenese - en metode til sikring af balance
Salutogenese - saluto = sundhed; genese = udvikling - et begreb, der er udviklet af Aaron Antonowsky, bidrager til en dynamisk forståelse af trivsel og sundhed.
Sundhed er efter Antonowskys opfattelse et udtryk for, at et menneske overordnet set har en stærk følelse af sammenhæng i livet, og at denne følelse opstår via læreprocesser, der etablerer en stærk følelse af meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed.
Salutogenese som metode til sikring af sundhed og balance for borgeren:
I den pædagogiske kontekst er det vigtigt, at praktikeren bevidst tilstræber en balance mellem belastning og krav på den ene side og ressourcer på den anden side.
Er balancen i orden, har borgeren forudsætninger for at klare kravene.
Tip 11 - Sensoriske vanskeligheder og sansebearbejdning
Arbejder du med borgere, der har:
- svært ved overgange mellem aktiviteter, steder og mennesker
- svært ved at orientere sig i forhold til aktiviteter, samvær og rum
- forsinket, forstærket eller ingen reaktion ved sanseindtryk – smerte, sult, mæt, kulde, varme etc.
- nedsat opmærksomhed og koncentration (er let afledelig)
- uforudsigelige, emotionelle udbrud
Så arbejder du sikkert med borgere, der har sansebearbejdningsvanskeligheder.
Sansebearbejdningsskemaet
Hvis du har kendskab til sansebearbejdning, kan du på VISS' hjemmeside finde vores ’Sansebearbejdningsskema’, som gør det muligt for dig at systematisere sansebearbejdningsproblemer og observationer.
Kurser om sansebearbejdning
Har du brug for mere viden og neuropædagogik og sansebearbejdning, kan du på Viss’ hjemmeside tilmelde dig kurser som:
Tip 10 - Narrativ praksis - en metode til afdækning af ressourcer
Den narrative praktiker interesserer sig for de begreber, som skaber mening og betydning i borgerens liv.
Opfattelsen af sammenhængen mellem sprog, fortælling og identitet ligger bag den narrative tilgang.
Sådan kan du anvende narrativ praksis som metode:
I pædagogisk praksis er den narrative tilgang en metode, der kan bidrage til at styrke pædagogens muligheder i forhold til borgeren:
Ved åbent at lytte til borgerens fortællinger og finde ind til deres værdier får pædagogen et værktøj til at afdække mulige ressourcer og nye kompetencer hos borgeren.
Tip 9 - Low arousal - en metode til minimering af konflikter!
Mange konflikter mellem borgere og medarbejdere opstår i kravsituationer, og her kan low arousal tilgangen kan bidrage til at minimere hyppigheden af konflikter!
For praktikeren er det vigtigt at være opmærksom på kravtilpasning, som handler om at begrænse risikoen for affektudbrud i kravsituationer.
To metoder kan umiddelbart anbefales:
- Ved at ændre på kravsituationen, kan man mindske antallet af konflikter.
- Ved at vente til personen er klar til at gennemføre handlinger, kan man mindske risikoen for affektudbrud. Nogle mennesker har betydeligt større vanskeligheder end os andre ved at blive klar og har måske brug for 10 minutter inden et skift i aktivitet.
Tip 8 - Dokumentation - Keep it simple!
Keep it simpel! Når du samler data i forbindelse med resultatmåling, så gør det let og simpelt!
Brug fx skemaer med flere afkrydsningmuligheder eller video som dokumentation, så der ikke kræver så meget skriftligt.
Dette giver større mulighed for, at I får dokumenteret!
Tip 7 - Oplevelse af utilstrækkelighed i pædagogisk praksis?
I forbindelse med besparelser og omstruktureringer på det pædagogiske område møder vi, som konsulenter og undervisere, ofte en vis modløshed blandt det pædagogiske personale.
Følelsen af modløshed og oplevelsen af utilstrækkelighed i pædagogisk praksis kan du overvinde ved hjælp af følgende vigtige redskaber:
- Benhård prioritering
Modløsheden er sædvanligvis et udtryk for medarbejderens frustration over ikke at have tid nok til at implementere den nyerhvervede viden. Da der ikke er udsigt til, at tingene forandres i retning af en højere normering, er det vigtigt, at medarbejderen foretager en benhård prioritering af, hvad der er vigtigt at arbejde med, og at dette fremgår tydeligt i de pædagogiske planer, hvor målene tit er meget store og på mange måder uopnåelige.
- Egen tilstedeværelse og kvalitet i nærværet
I VISS anbefaler vi, at pædagogen først og fremmest koncentrerer sin indsats omkring relationen til borgeren. Dvs. at pædagogen i de daglige samspil med borgeren fx omkring bad, påklædning, måltider eller ledsagelse arbejder med egen tilstedeværelse og med at skabe nærvær af kvalitet med borgeren. Fremfor at arbejde mere målrettet med kvantitative mål skal der således være et øget fokus på de små samspil, hvor en berøring, et blik, et venligt ord og langsommelighed medvirker til en tryg og positiv stemning i samværet.
Der er med andre ord tale om en Gentle Teaching tilgang, som blandt andet er grundlaget for arbejdet i landsbyen Sølund.
Tip 6 – Refleksivitet - forebyg tilfældig handlen!
Refleksivitet er et ord, man ofte støder på i pædagogikken, idet refleksivitet kan anvendes som forklaring for den genspejling, som pædagogiske fænomener har i hinanden.
I nyere sociologi beskrives den nuværende samfundsstruktur som et resultat af refleksivitet, og man taler om det senmoderne refleksive samfund.
Dermed kan det senmoderne pædagogiske paradigme også betegnes som "den refleksive pædagogik".
Sådan kan du som praktiker anvende refleksivitet
Ved hjælp af refleksivitet tager praktikeren udgangspunkt i tidligere erfaringer, hvor der både tages forbehold for fx risici og forventede resultater af en given handling.
Et par gode råd til praktikeren:
-
Sæt tid af til refleksivitet.
Refleksivitet er en proces, hvor man både skuer bagud og fremad, mens man forbinder forskellige niveauer af viden. Dette er en tidskrævende proces for hjernen, så skab de rette forudsætninger ved at afsætte tid.
-
Forhold dig kritisk og objektivt til data.
Data kan bestå af alt fra observationer til tal fra et regneark, men det vigtigste er, at man forholder sig kritisk og objektivt til alle former for data. Refleksivitet i pædagogisk praksis handler netop om at forebygge, at man handler ud fra tilfældigheder, og her spiller en objektiv tilgang til sine data en væsentlig rolle.
-
Øv dig sammen med andre.
Vores individuelle erfaringsgrundlag er begrænset af tid og rum, men hvis vi samskaber med andre, så udvider vi vores mulighed for refleksivitet mange gange.
Tip 5 - Hvordan berolige urolige borgere?
Hvis du arbejder med borgere, der udviser urolig adfærd, kan du have brug for forskellige metoder til at berolige borgeren.
En effektiv metode kan være stimulering af muskel-/ledsansen hos borgeren, som du kan effektuere ved at anvende en eller flere af følgende tilgange:
- dyb trykmassage
- vægtbæring, fx tungt fysisk arbejde
- tyngdeveste
- gåture
- trampolin mm.
Få mere indsigt på kurset:
- om ruster dig til et samvær uden krav, hvor alle følelser anerkendes og er acceptable, og hvor borgeren er i centrum.
Tip 4 – Resultatmåling - Hvordan gøres det vigtige målbart?
Næsten alt kan måles, men det skal være det vigtige, man måler på:
- Hvad er det, vi vil vide noget om?
- Hvad er mest spændende at få noget at vide om?
- Hvordan kan beboeren udvikle en vigtig færdighed?
Hvad er det så, vi skal måle på?
Det handler altså om at gøre det vigtige måleligt, ved at gøre det konkret og finde tegn på, at det er lykkedes, således at vi kan se, om målet er nået.
En vigtig kilde kan være borgeren selv eller de pårørende hvilke forventninger og ønsker har de. Hvad oplever de, det er vigtigt at måle på. Derefter skal der så laves præcise delmål og tegn, så kan der måles på det vigtige.
Læs mere i artiklen:
Resultatmåling i pædagogisk arbejde - gør det vigtige målbart!
Tip 3 – Metodetriangulering I
Observation er pædagogens vigtigste redskab i udredning af problemstillinger i praksis.
For mange handler observation om blot at skærpe sit blik og være ekstra opmærksom på det, der sker i praksis. Ved at benytte samme tilgang til observation er der dog en tilbøjelighed til at se det, man plejer at se!
Metodetriangulering handler om at benytte forskellige observationsmetoder til at undersøge en problemstilling, hvor de forskellige metoder genererer forskellige former for data.
Eksempler på observationsmetoder:
- En problemstilling kan således afdækkes mere grundigt, hvis der observeres af forskellige personer, som er både tæt på personen eller ikke tæt på personen.
- Video kan fastholde observationen over tid og give mulighed for at analysere på mikrosekvenser.
- Registrering i forskellige skemaer, som indeholder forskellige kategorier, kan give viden om ikke kun borgerens reaktioner, men også om samspillet mellem flere borgere og ikke mindst samspillet med pædagogen.
Metodetriangulering kan dermed være en vej til at få et bredere billede af en problemstilling set i relation til en given kontekst.
Tip 2 – Horisontsammensmeltning
De fleste praktikere oplever at være uenige omkring problemstillinger i praksis, og uenigheden fører ofte til en opslidende kamp om, hvem der har ret.
En vej til at vende uenigheden konstruktivt er at arbejde hen mod det, den tyske filosof Hans – Georg Gadamer kalder horisontsammensmeltning.
Horisontsammensmeltning er et møde mellem to forståelseshorisonter, hvor der er tale om at få en fælles forståelse af en sag eller problemstilling.
En vej til horisontsammensmeltning kan være at benytte VISS` redskab Forudsætningsobservationer (Se viss.dk under Materialer til efteruddannelser/Forudsætningsobservationer).
Via skemaet undersøger pædagogen sin forståelse af borgeren ud fra kategorierne:
- motivation
- ressourcer
- begrænsninger
Skemaet udfyldes først af hver enkelt pædagog, og efterfølgende drøftes hvert skema sammen med kollegaerne.
Arbejdet med skemaet munder sædvanligvis ud i, at pædagogerne får en ny og fælles forståelse for borgeren, hvilket resulterer i, at der planlægges en indsats, hvor alle arbejder i samme retning.
Læs mere
Få mere viden i artiklen Evidens - socialpædagogisk praksis
Tip 1 – Forforståelse
Når man skal undersøge pædagogisk praksis melder spørgsmålet sig:
Kan jeg stole på mine fortolkninger af de observationer, jeg gør i praksis?
Når vi fortolker det vi ser i praksis, sker det på baggrund af vores forforståelse. Forforståelse handler om vores fordomme, der er skabt af de påvirkninger og erfaringer vi har med os i det liv vi har levet.
Det er derfor vigtigt, at være bevidst om egen forforståelse for at kunne åbne sig for nye fortolkninger af praksis, som så, igen, kan blive en del af ens forforståelse!
