Læring i praksis - mesterlæring og sidemandoplæring
Af Susanne Christina Drachmann, specialpædagogisk konsulent i VISS, og tilknyttet fagpersonale fra Landsbyen Sølund
På mange institutioner er mesterlære, den mest brugte måde at oplære nye i institutionens pædagogik eller behandling. Jeg har oplevet dette ved mine besøg på institutioner, hvor jeg har arbejdet med udvikling. Når jeg der har spurgt personalet, hvordan de lærte stedets praksis at kende, var svaret oftest det samme, at de kiggede på “de erfarne kollegaers” handlinger. Altså var svaret, at der har foregået en eller anden form for mesterlære og derigennem sidemandsoplæring.
Ved mesterlære arbejder en mester og en lærling sammen, og den yngre udfordres, så han næste gang kan fungere på et mere avanceret niveau (Nielsen og Kvale, 1999).
Formålet med sidemandsoplæring er typisk at sikre en ensartet kvalitet i arbejdet og et indgående kendskab til kerneopgaven. Målet med sidemandsoplæring er, at alle medarbejderne bliver selvkørende inden for det område, de har fået oplæring i. Det kan være såvel pædagogiske, skriftlige og sundhedsfaglige opgaver.
Jeg har set, at sidemandsoplæringen foregå ved, at den ”uerfarne medarbejder” følger en mere ”erfaren kollega” og derved lærer, hvordan arbejdsopgaverne skal løses. Medarbejderen kan således se, høre og spørge ind til, hvad den erfarne kollega gør og hvorfor. Dermed bliver læringen direkte relateret til den konkrete opgaveløsning.
(…..? et al., 2014)
På mange institutioner er mesterlære, den mest brugte måde at oplære nye i institutionens pædagogik eller behandling. Jeg har oplevet dette ved mine besøg på institutioner, hvor jeg har arbejdet med udvikling. Når jeg der har spurgt personalet, hvordan de lærte stedets praksis at kende, var svaret oftest det samme, at de kiggede på “de erfarne kollegaers” handlinger. Altså var svaret, at der har foregået en eller anden form for mesterlære og derigennem sidemandsoplæring.
Ved mesterlære arbejder en mester og en lærling sammen, og den yngre udfordres, så han næste gang kan fungere på et mere avanceret niveau (Nielsen og Kvale, 1999).
Formålet med sidemandsoplæring er typisk at sikre en ensartet kvalitet i arbejdet og et indgående kendskab til kerneopgaven. Målet med sidemandsoplæring er, at alle medarbejderne bliver selvkørende inden for det område, de har fået oplæring i. Det kan være såvel pædagogiske, skriftlige og sundhedsfaglige opgaver.
Jeg har set, at sidemandsoplæringen foregå ved, at den ”uerfarne medarbejder” følger en mere ”erfaren kollega” og derved lærer, hvordan arbejdsopgaverne skal løses. Medarbejderen kan således se, høre og spørge ind til, hvad den erfarne kollega gør og hvorfor. Dermed bliver læringen direkte relateret til den konkrete opgaveløsning.
Fra praksis har jeg set, at sidemandsoplæring lykkes når den erfarne medarbejder: