Hvor svært kan det være ...

Af Camilla Grann, specialpædagogisk konsulent i VISS

”Hvor svært kan det være”? Spørgsmålet kommer fra en mor til en 28-årig mand, som bor i et bofællesskab med andre unge. Hun fortæller, at hun var blevet ringet op af bofællesskabet, fordi hendes søn var helt ude af den. Hans kæreste, som også bor i bofællesskabet, havde slået op med ham. Han var fortvivlet, havde låst sig inde og ville ikke ud af lejligheden. Moderen tog derud og kunne heller ikke umiddelbart komme ind, så hun tog en snak med sønnens kæreste i stedet for.

Hun fortalte, at han hele tiden ville have sex med hende, og hun synes, at det var blevet for meget og havde sagt fra. Det synes moderen var stærkt gjort, men hun var lidt irriteret over, at personalet ikke kunne tale med de unge mennesker om at finde en balance.

Hun talte derfor selv med sin søn, der fik at vide, at flere gange om dagen nok er lige i overkanten, og at det måske er mere normalt med en gang eller to om ugen. Hun mindede ham også om, at han skulle huske at spørge sin kæreste om, hvad hun synes, der er rart, og at det er helt ok at sige nej, hvis lysten ikke er der. Herefter blev de kærester igen og alt har været godt lige siden.

Moderen var dog stadig noget fortørnet over, at personalet ikke kunne tage sådan en snak med de unge mennesker. Hvor svært kan det være?

Viden om seksuel udvikling - et must!
Det er helt sikkert ikke af ond vilje, at personalet ikke havde taget snakken med de unge mennesker. Når det drejer sig om seksualitet, kan der være mange ting i spil. Manglende viden, berøringsangst eller måske falder man i den fælde, at man tror, at den unge er bedre fungerende, end tilfældet faktisk er. Således kan man simpelthen have svært ved at forestille sig, at man skal begynde et helt andet sted. Måske ved den unge ikke, hvad det betyder at være kærester. Måske har de ikke nogen ideer om, hvad man kan lave sammen, når man er kærester (ud over at dyrke sex), som eksemplet viser. Måske er der behov for en samtale om grænser og om regler for nøgenhed og onani. Alt sammen naturligvis tilpasset det niveau, som den unge befinder sig på.

Det er vigtigt, at man har en viden om den normale seksuelle udvikling, så man har en fornemmelse af, hvor mennesket med funktionsnedsættelse befinder sig. Det har stor betydning for, hvordan man kan forstå en given seksuel adfærd, og hvilken form for støtte der skal gives. Hvis to unge med en seksuel udviklingsalder på 3-7 år udforsker hinanden, er de altså mere optaget af kropslige forskeligheder og udforskning end de er optaget af sex. De mærker måske lystfølelse af ren drift, men uden forståelse eller hensigt, som først følger på et meget senere udviklingstrin.

At have øje for borgers seksualitet i hverdagen er endnu en stor udfordring, men en vigtig opgave på lige fod med et tilpasset dagsskema, relevant sansestimulation eller andre individuelle specialpædagogiske behov.

Hvor svært kan det være?