INNOVATIONSPROJEKT: Dokumentering af effekten af snoezelmiljøer

VISS - Videnscenter Sølund Skanderborg, tog i 2016 initiativ til at igangsætte et forskningsrelateret innovationsprojekt inden for sanseintegration og snoezelmiljøer med følgende formål:

Dokumentering af effekten af snoezelmiljøer

- gennem en afklaring af følgende forskningsspørgsmål:

Hvad er den oplevede og registrerede effekt hos borgerne af low tech kontra high tech snoezelmiljøer i forhold til medicinering, magtanvendelse, sanseprofil og adfærd?

Samarbejde mellem offentlige organisationer og private virksomheder

Innovationsprojektet bygger på et gensidigt samarbejde mellem VISS og på den ene side følgende lokale botilbud og plejecentre, der bidrager med undersøgelsespersoner, nemlig:

• Plejecenter Bøgehaven, Galten
• Plejecenter Møllehjørnet, Skanderborg
• Landsbyen Sølund, Skanderborg

- og på den anden side følgende private virksomheder, der bl.a. leverer udstyr og specialviden til projektet, nemlig:

• Zibo Athene A/S, Hatting ved Horsens - www.ziboathene.dk 
• Protac, Stilling ved Skanderborg - www.protac.dk
• AB Handic Help, Hørsholm - www.handicstore.dk

Skanderborg Kommune har via velfærdsmidlerne (Socialstyrelsen) har bevilget DKK 300.000 til projektet.

PROJEKTBESKRIVELSE

I starten af 2017 startede VISS planlægningen af innovationsprojektet 

Innovationsprojekt: Dokumentering af effekten af snoezelmiljøer

Botilbuddet Landsbyen Sølund og VISS indgår i et innovationsprojekt mellem offentlige og private virksomheder, hvor effekten af snoezelen beskrives, metoder udvikles og dokumenteres.

Landsbyen Sølund har det største snoezelhus (sansehus) i Danmark og dermed det ideelle miljø for gennemførelse af projektet. Huset blev bygget og indviet i 2009.

Formål

• For samfundet er formålet, at der skal gives den behandling, der er den mest effektive, så lidt indgribende som muligt, og samtidig så lidt omkostningsfyldt som muligt.
• For borgeren er formålet, at deres livskvalitet skal øges, med så lidt og så skånsom intervention som muligt
• For Landsbyen Sølund og kommunale plejecentre (de faglige medarbejdere) er målet, at der ydes en sundhedsfaglig og pædagogfaglig indsats, som støtter sig på dokumenterede resultater, og som medvirker til at give borgerne et godt liv
• For virksomhederne er formålet, at de udvikler og producerer produkter, som støtter sig på dokumenterede resultater, hvorved de får mulighed for at øge deres omsætning, udvikle, afprøve og justere deres produkter i testmiljøer, netværke og skabe relationer samt brande og markedsføre virksomheden som helhed
• For VISS er formålet, at vi får dokumenteret, hvordan snoezelen virker, og at denne viden formidles via en rapport, artikler og kapitler til en bog

Mål

• For borgere: At tilbyde snoezelen, der specifikt er målrettet borgerens behov.
• For medarbejdere: At kunne udarbejde retningslinjer for en ”kvalificeret” anvendelse af snoezelmiljøer baseret på validerede og pålidelige data.
• For erhvervsliv: At kunne indgå i et innovativt samarbejde omkring udvikling af produkter, der er målrettet projektets målgrupper, og som kan bidrage til at øge omsætningen.
• På kommunalt niveau: At kunne benytte ressourcer på området velkvalificeret og med udgangspunkt i anvendt forskningsbaseret evidens.

Målgrupper

Med udgangspunkt i forskning i snoezelen ønsker vi at foretage en effektmåling af anvendelsen af snoezelen på ældre- og handicapområdet i Skanderborg Kommune i forhold til følgende målgrupper:

• Personer med udviklingshæmning: med borgere i botilbuddet Landsbyen Sølund, som undersøgelsesenheder.
• Personer med demens: med borgere på kommunale plejecentre, som undersøgelsesenheder.

Kriteriet for at være undersøgelsesperson i projektet er:

• At personen har udviklingshæmning og/eller demens (primær diagnose)
• At personen har fået lavet en sansebearbejdningsprofil inden for de sidste to år
• At personen er beboer på et kommunalt plejecenter eller i Landsbyen Sølund

Baggrunden for valget af de to målgrupper er følgende:
Medarbejderne oplever forskelligartede effekter hos borgerne fra Landsbyen Sølund i forbindelse med anvendelsen af det 850 m2 store snoezelhus på Sølund. På samme måde er der i praksis opnået positive effekter, bl.a. i form af mindre medicinforbrug, som følge af målrettet sansestimulering af borgere med demens. I projektet vil det derfor være væsentligt at måle effekten på to sammenlignelige målgrupper (mennesker med demens og/eller udviklingshæmning), hvor snoezelprincipper anvendes målrettet og differentieret i forhold den enkelte borgers sanseprofil.

Der forventes en progression i antallet af personer med demens i de kommende år på grund af sammenhængen mellem højere alder og demens, hvorfor det vil være interessant at undersøge snoezelens effekt i forhold til denne målgruppe.

Forskningsspørgsmål

Hvad er den oplevede og registrerede effekt hos borgerne af low tech kontra high tech snoezelmiljøer i forhold til medicinering, magtanvendelse, sanseprofil og adfærd?

Hypoteserne er:

• Der forventes en faldende medicinering
• Der forventes en faldende magtanvendelse
• Det forventes, at borgernes sanseprofil udvikles positivt, således at borgeren reducerer kompenserende adfærd
• Det forventes, at borgerne får en ændret adfærd i form af mindre selvskadende og udfordrende adfærd, som fx råb/skrig, afklædning osv.
• Low tech er i visse tilfælde ligeså effektiv eller mere effektiv end high tech snoezelmiljøer

Definitioner

Low tech snoezelmiljøer defineres som miljøer, hvor der ikke anvendes computerstyrede og computerafhængige produkter såsom projektorer og touchskærme. Produkterne kan dog bestå af fiberoptiske installationer, men der anvendes primært naturmaterialer eksempelvis strandsten, fjer, læder, bomuld samt gynger og vandsenge.

High tech snoezelmiljøer er miljøer, som primært styres via computere, og indeholder produkter til bl.a. videoprojektering samt computerstyrede møbler.

Forskning på området

Efter en litteratursøgning i databasen ERIC er der fundet 11 artikler med søgeordene ”snoezelen” og ”sensory integration” (kombineret med AND eller OR). Heraf er 6 udvalgt på baggrund af deres relevans jvf. følgende inklusionskriterier:

• Publiceret efter 2000
• Peer reviewed

To studier (Cuvo, May & Post, 2001; Singh, Lancioni, Winton, Molina, Sage, Brown & Groeneweg, 2004) beskriver en effekt af snoezel i forhold til stereotyp og selvskadende adfærd. Dette modsiges af Lotan og Gold (2009) som konkluderer, ud fra deres metaanalyse af artikler fra PubMed og ERIC, at ingen af de hidtidige studier kan påvise en signifikant effekt af snoezel til personer med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. I Fava og Strauss’ studie fra 2010 skelnes der mellem snoezelrum og specifikke sansestimulerende miljøer (hvor sansestimuli begrænses til det enkelte individ på baggrund af en nærmere beskrevet metode). Undersøgelsen konkluderer, at effekten målt på personens adfærd er bedst ved brug af specifikke sansestimulerende miljøer.

I en undersøgelse af snoezelrums effekt på forstyrrende adfærd hos personer med autisme konkluderes det, at der ikke findes belæg for at benytte snoezelen til denne målgruppe, da der i bedste fald ikke ses nogen effekt samt findes eksempler på, at snoezelen kan påvirke adfærden i negativ retning (McKee, Harris, Rice & Silk, 2007).

I artiklen ”Snoezelen for dementia” (Chung & Lai, 2002) konkluderes det, at ”there is no evidence showing the efficacy of snoezelen for dementia”. Samtidig henvises til, at der er behov for flere pålidelige og forskningsbaserede studier “to inform and justify the use of snoezelen in dementia care”. Artiklen er revideret i 2009, men uden ændring af ovenstående konklusion.

Gennemgangen af eksisterende litteratur og tidligere gennemførte studier på området viser så-ledes, at der er grund til forsigtighed i forhold til, hvem snoezelen tilbydes, og hvordan effekten kan tolkes, hvilket er et problem og en hindring for målrettet anvendelse af snoezelmiljøer i praksis.

Projektets forskningsmæssige bidrag

Snoezelen er oprindeligt et pædagogisk princip, som grundlæggende omhandler regulering af arousal (vågenhedsniveau). I denne forståelse er snoezelen også et princip, som med fordel kan tænkes ind i forbindelse med behandling og træning af neurologiske patienter, som kan have vanskeligheder med at tilpasse arousal til situationen og dermed ofte opleves som komplicerede at behandle og træne. Gennem anvendelsen af snoezelen kan fysioterapeuter opnå en stærkere effekt og nyttevirkning af deres behandling.

Som påvist ovenfor er eksisterende litteratur og studier på området ikke fyldestgørende og entydige i forhold til snoezelens reelle effekt hos de valgte målgrupper. Denne uklarhed er et problem for målrettet anvendelse af snoezelen for praktikere - herunder snoezelen i relation til fysioterapeutisk behandling af personer med bl.a. CP. Der er derfor innovationsprojektets mål at opnå en afklaring omkring den reelle effekt af snoezelmiljøer hos målgrupperne via forskningsbaserede studier.

Metoder til dataindsamling

I forbindelse med projektets dataindsamling benyttes følgende metoder:

• Sansebearbejdningsprofil[1]: Benyttes som indledende undersøgelse for at angive en sansemæssig ”base-line”. Gentages midtvejs samt ved afslutning inden databehandling.
• Observationer: Benyttes i forbindelse med hver intervention til at vurdere adfærd samt supplere fysiologiske målinger, herunder vegetative reaktioner.
• Puls- og blodtryksmåling: Benyttes en time før, under samt en time efter hver intervention. Målingerne foretages automatisk hvert 5. minut, og data lagres decentralt til bearbejdning.
• Evt. EEG: Benyttes en time før, under samt en time efter hver intervention. De tekniske muligheder ved denne type målinger er uafklarede på nuværende tidspunkt.

Udvælgelse af undersøgelsespersoner

Der skal bruges 20 personer til undersøgelse af effekten af low tech kontra high tech snoezelen, hvoraf de 10 er mennesker med demens, og de 10 er mennesker med udviklingshæmning. Undersøgelsespersonerne vælges ud fra, hvem der inden for den samlede målgruppe (hhv. udviklingshæmmede og demente) har fået lavet en sansebearbejdningsprofil inden for de sidste to år, samt ud fra nogle på forhånd fastlagte kriterier.

Struktur og tidsplan

FASE 1         November 2016-januar 2017 – Projektopbygning

1. Styregruppe, arbejdsgrupper, organisering
2. Samarbejdsaftaler med private firmaer
3. Samarbejdsaftaler med kommunale plejecentre
4. Endeligt budget: fonde, egen finansiering
5. Møder

FASE 2        Januar-februar 2017 - Det faglige indhold

1. Udarbejdelse af undersøgelsesmetoder
2. Udarbejdelse af undersøgelsesmetoder til dataindsamling
3. Møder

FASE 3        Marts-april 2017 - Udvælge undersøgelsespersoner

1. Opbygning og high tech og low tech miljøer i snoezelhuset, Landsbyen Sølund, med hjælp fra private firmaer
2. Udvælgelse af undersøgelsespersoner fra Sølund; inddeling i grupper efter faglig vurdering til low eller high tech snoezelmiljøer efter på forhånd fastlagte kriterier
3. Udvælgelse af undersøgelsespersoner fra et kommunalt plejecenter; inddeling i grupper efter faglig vurdering til low tech eller high tech snoezelmiljøer efter på forhånd fastlagte kriterier
4. Møder

FASE 4       Maj-juni 2017 - Indledende undersøgelser

1. Indledende undersøgelser, herunder udarbejdelse af
   • Sansebearbejdningsprofil
   • Grundlæggende sundhedsdata
   • Noterede pædagogiske observationer af borgerne
2. Indsamling af data
3. Beskrivelse og analyse af data
4. Artikel – afsnit i bog
5. Møder

FASE 5        Juli 2017-februar 2018 - Intervention

1. Intervention
2. Midtvejsundersøgelser, herunder udarbejdelse af
   • Sansebearbejdningsprofil
   • Pulsmålinger
   • Noterede pædagogiske observationer af borgerne
3. Indsamling af data
4. Beskrivelse og analyse af data
5. Artikel – afsnit i bog
6. Møder

FASE 6       Marts-august 2018 - Afsluttende undersøgelser

1. Afsluttende undersøgelser, herunder udarbejdelse af
   • Sansebearbejdningsprofil
   • Grundlæggende sundhedsdata
   • Noterede pædagogiske observationer af borgerne
2. Indsamling af data
3. Beskrivelse og analyse af data
4. Sammensætning af beskrivelser og samlet analyse af resultater
5. Artikel – afsnit i bog
6. Møder

FASE 7        September-november 2018 - Opsamling og konklusioner

1.  Fagligt
2.  Målgrupper
3.  High tech – Low tech
4.  Firmaer – Innovation
5.  Rapport: Formidling af resultater
6.  Sammenskrivning af afsnit til kapitel i bog
7.  Møder

FASE 8        December 2018 - Evaluering

1. Fagligt: formål, mål, metode, struktur
2. ​Firmaer, Landsbyen Sølund, et kommunalt plejecenter, deltagere

---

[1]Sansebearbejdningsprofil er et observationsredskab, som beskriver sammenhængen mellem personens evne til at forarbejde sensoriske informationer og personens adfærd ifm. med udførelse af daglige aktiviteter. 

CASE STORIES (anonymiserede)

Case 1

Ung kvinde med diagnosen paralysis cerebralis spastica (spastisk lammelse), der oplever myoklonier (ufrivillige bevægelser) og sporadiske epileptiske anfald (krampeanfald). Hun har globalt vekslende muskeltonus, og anvender permanent kørestol pga. manglende gangfunktion. Det gennemsnitlige funktionsniveau ifølge udviklingsbeskrivelsen er 1 år og 8 ½ mdr.

Fordelingsbredden for alle 8 områder er 10 mdr. til 2 år og 3 mdr. med lavest funktionsniveau i ”Grovmotorik” og størst funktionsniveau i ”Hukommelse” og ”Sociale kompetencer”.

Myoklonier og spasticitet tiltager i perioder, hvor kvinden oplever situationer, der fører til øget arousal fx i forbindelse med fysioterapeutisk træning. Ofte giver dette problemer med at gennemføre trænings- og behandlingsforløb.

Kvinden benytter snoezelhuset fast én gang ugentligt som en del af hendes aktivitetstilbud. I den forbindelse arbejdes der ikke specifikt med egentlig sansetræning, men mere med ”gode oplevelser” i et snoezelmiljø. Den fysiske og psykiske effekt af hendes ophold i snoezelmiljøet er uafklaret.

Case 2

Ung mand med Cinca syndrom (bindevævslidelse, der fører til kronisk hjernebetændelse). Sygdommen er årsag til progressiv demens. Han er mobil og selvtransporterende over kortere distancer. Udviklingsbeskrivelsen viser en udviklingsalder på mellem 2 og 4 år, hvor ”Omverdensbevidsthed” er på knap 2 år og ”Finmotorik” er på 4 år.

Manden har generelt nedsat arousal, og er ofte meget stillesiddende, men kan dog motiveres til aktivitet og deltagelse. Han fremtræder adipøs, og en del af behandlingen består af fysisk træning, der kræver et vist arousalniveau for at opnå effekt.

Manden benytter snoezelhuset meget sporadisk, og effekten er uafklaret.

Hvordan kan snoezelprincipper og snoezelmiljøer bidrage til ovenstående cases?

En afklaring af effekten af snoezelmiljøets indvirkning på arousal vil betyde, at man vil kunne anvende snoezelmiljøet aktivt i forbindelse med fx behandling og træning af personer med øget arousal, som skal dæmpes for at få effekt af interventionen.

Ydermere vil en øget forståelse af snoezelens virkningsmekanismer kunne anvendes med et neuropædagogisk sigte fx i tilrettelæggelse af specifikke aktiviteter i snoezelmiljøer.