Efteruddannelse og implementering i praksis

Efteruddannelse og implementering i praksis
Reformen af pædagoguddannelsen 2014 genindfører en specialisering, som eksisterede på pædagoguddannelserne før 1992 i en tilsyneladende erkendelse af, at nyuddannede pædagoger ikke er tilstrækkeligt rustet til at håndtere de udfordringer, der er på de forskellige områder og måske i særlig grad på specialområdet. Den nuværende pædagoguddannelse har siden reformen i 2001 oplevet en akademisering af faget, hvilket har medført et øget teoretisk fokus, som måske kan have vanskeliggjort koblingen til praksis.
Af Anna Marie Langhoff Nielsen, specialpædagogisk konsulent og Trine Lilliendahl, specialpædagogisk konsulent, VISS.dk.

Den nye reform for pædagoguddannelsen træder i kraft til august 2014. I reformen lægges vægt på at højne fagligheden og lave en tættere kobling mellem teori og praksis blandt andet gennem fire praktikperioder mod de tidligere tre perioder. Derudover er der lagt op til, at færdiguddannede pædagoger ikke kun skal være generalister, men have en specialisering inden for enten småbørnspædagogik (0-5-årige), skole- og fritidspædagogik (6-18-årige) eller social- og specialpædagogik.

At koble teori og praksis
Mange nyuddannede pædagoger giver udtryk for, at de oplever et praksischok, når de kommer ud at arbejde (Hjort, 2001), og ikke blot i pædagogiske sammenhænge, men i almindelig daglig tale høres ofte udsagnet: ”Et er teori, men noget andet er praksis”. Udsagnet signalerer en opfattelse af, at de to begreber er uforenelige i praktikerens hverdag, hvor praksis ofte forstås som noget, der relaterer sig til handling, og teori som noget der relaterer sig til tanke.
Set i et bredere perspektiv er denne modsætning eller dualitet ikke blot et fænomen inden for den pædagogiske verden, men snarere et kulturelt vilkår, som afspejles inden for mange områder, hvor der ses en adskillelse mellem ånd og hånd og viden og kunnen. I de fleste mellemlange videreuddannelser ses denne modstilling i større eller mindre grad, men måske i særlig grad i pædagogfaget. De pædagogiske opgaver er traditionelt blevet varetaget af familien, og her har opgavernes udførelse beroet på de værdier, normer og traditioner, den enkelte familie har haft. Med andre ord har teoretisk viden ikke spillet en større rolle i opgaveløsningen.

Dualiteten mellem begreberne, som stammer fra græsk, ligger ikke nødvendigvis i deres betydning. Ifølge Fremmedordbogen defineres teori og praksis på flere måder.
Teori (gr. theoria) har tre betydninger:
1. system af antagelser, der tjener som forklaring på en række fænomener
2. et fags, en videnskabs system af læresætninger
3. kun tankemæssigt kendskab til en sag
I den første betydning bliver teori defineret ud fra et naturvidenskabeligt (kausalt) syn, hvor teori handler om gennem forklaring at få forståelse for en given objektiv virkelighed.