I dagens Danmark er det næsten umuligt at åbne for radioen, aviserne, fjernsynet eller andre medier, uden at temaet sundhed er flettet ind. Alle har vi hver især vores forestillinger om, hvad der er sundt, og hvad der er sundhedsfremmende. Hvilket liv vil vi helst føre for at bevare sundheden? Det at være sund, rask og bevare ungdommeligheden, det er mere end noget andet i fokus i dag. Mantraet, som toner frem overalt, er derfor, at livskvalitet er lig med sundhed.
Af Tine Bay Sørensen, st.f. forstander på Marjatta Skolehjem
I mit daglige virke, som st.f. forstander på Marjatta Skolehjem, er dette ikke et nyt tema. Marjatta[1] har i mange år haft sundhedsfremme, som en bærende værdi i arbejdet på det specialpædagogiske område. Marjattas værdibaserede grundlag tager sit udgangspunkt i filosoffen R. Steiner`s menneskebillede[2]. Et menneskebillede, som anskueliggør, at ethvert menneske uanset medfødt handicap har en sund personlighedskerne. Som pædagoger handler det om at hjælpe denne kerne til at komme til udfoldelse.
Iagttager vi grundlæggende mennesket, kan man sige, at vi på tre måder tager del i livet. Igennem vore handlinger, igennem vore følelser og interaktioner med andre mennesker og endeligt igennem vore tanker, oplevelser, iagttagelser og refleksioner. Sjældent fungerer et af disse tre områder isoleret, der er altid mindst en af de andre to områder med.
Mennesker med gennemgribende udviklingsforstyrrelser har ligesom andre mennesker disse muligheder for at møde deres omverden og være i interaktion med den. Men på grund af den udviklingsforstyrredes ufuldstændige udvikling kan det være svært at finde en balance i mødet med omverdenen. I det specialpædagogiske arbejde er opgaven at støtte til en afbalancering af de polare kræfter, som tvinger det enkelte menneske ud i en for tillukket/ tilbagetrukket eller for åben, udflydende eksistens. Begge tilstande kan skabe angst og manglende evne til at relatere sig til sig selv eller sin omverden.
En af vore fornemste opgaver er at støtte op om, at det enkelte menneske har et sundt legeme. At hjælpe den enkelte til at have en sund og naturlig døgnrytme med en god balance mellem aktivitet/ bevægelse og ro. God, sund og nærende mad, baseret på årstidens grøntsager, ved man også fra videnskabelige undersøgelser i dag, er fyldt med højt et energiniveau. Især fødevarer produceret uden indhold af sprøjtemidler og tilsætningsstoffer tilfører kroppen forøget energi og hjælper naturen til at reetablere en naturlig økologisk balance.
Marjatta har prøvet at skabe en rytmisk sammenhæng i tilværelsen for det enkelte barn, unge og voksne menneske. Erfaringerne igennem 60 års praksis viser, at ved at tilrettelægge en dagsrytme får man styr på de bevægelser og de livskræfter, som virker i det enkelte individ. Udover den rytmisk strukturerede hverdag og ugedag handler det om månedens og årets rytme. Det at fejre årsløbet, at skabe traditioner og fejringer af forskellige årstidsfester året igennem, skaber en overskuelighed i løbet af året. Det vækker en sammenhængskraft hos den enkelte til at vide udefra genkendelige oplevelser og stemninger, hvor på året vi befinder os. Er det foråret med lyset, frøene og løgene der spirer? Opstandelseskraften i naturen eller er vi på vej ind i efteråret med de rødlige blade, det smukke sensommerlys? Vi har fortællinger og bestemte begivenheder og fester, som tilkendegiver de enkelte højtider. Et væsentligt element til disse fester er maden fx suppen til høstfesten, som alle har været med til at høste og skære grøntsagerne til. Den stemning og den sansemæssige oplevelse som alle kan leve sig ind i og være fælles med en andre om, det skaber på en gang en kultur, men det skaber også en identitetsfølelse med året og dets stemninger hos den enkelte.
Hverdagen begynder med en morgensamling, hvor vi mødes og synger en årstidssang sammen. Alle børn og unge ønsker at være med til morgensamlingen, det at møde alle andre, at hver enkelt oplever det løft og den kraft, de får til dagen. Samtidig med trygheden og roen i, at et genkendeligt ritual begynder vores fællesdag. Aktiviteterne i løbet af dagen skal være meningsfyldte. Ikke kun for den enkelte i forhold til læring, men også i forhold til, at jeg er med til at skabe noget, som har betydning for andre mennesker omkring mig. Dyrke jorden, arbejde på mejeriet, producere en ost, som andre gerne vil købe og spise. At der i skoledagen eller på uddannelsen vækkes en interesse for livet, kulturen, jorden, historien omkring mig og i verdenen. De mange sanseindtryk, som opstår enten i en stille stund på træstubben i skoven, den højlydte legen skjul på en sommeraften eller den gode resonans i skoven, når jeg går ud i skoven og skælder ud på det hele.
Aftenritualet, hvor hver enkelt får mulighed for at sige et lille vers med en medarbejder, lave et lille tilbageblik på dagen og puste sit eget lys ud, hjælper til at roen kan indfinde sig. Dette rytmiske og strukturerede dagsforløb, skaber for hvert enkelt individ, en rød tråd og skaber med dets tilbagevenden af aktivitet, vekslende med ro, et åndedræt som virker formende ind på hver enkelt.
En anden meget væsentlig og bærende værdi udover rytmens betydning for det daglige liv, er kunsten og de kunstneriske, kreative processer, som skolegangen, STU forløbet og værkstederne er bygget op omkring. Igennem det at udøve musik, male og tegne, spille skuespil lærer den enkelte at komme til udtryk. For at kunne udtrykke sig, skal man kunne bruge sin muskulatur og sine sanser i forhold til at bearbejde nogle materialer. I forhold til tegning, hvor øjet og armen sammen med kul, blyant, papir skal kunne blive til en tegning. For andre kan det handle om at lære, hvordan man forstår at udtrykke følelser med kropsholdninger, stemme og fagter, når man skal sige en replik i et dramatisk teaterstykke. Disse evner til at udtrykke sig kræver opøvelse af færdigheder i at arbejde med sang, dans, maling, musik og teater. Processer, som hjælper mig til en bedre forståelse af, hvem jeg er, og at synge, spille og danse skaber glæde.
Vi er alle hele mennesker, og sundhedspædagogik skal ses i sammenhæng med dette. Det kan ikke nytte noget ensidigt kun at have fokus på det fysiske. Det psykiske og menneskets egen kraft til at ville det hører med. Tanker om overskuelighed og genkendelighed har en kendt plads i sundhedsfremmeforskningen og indgår i Aaron Antonovskys[3] berømte hypotese om Sense of Coherence eller på dansk: Oplevelse af sammenhæng. Her fremsætter han den hypotese, at evnen til at klare udfordringer, sygdom og stressorer i livet hænger sammen med personers oplevelse af sammenhæng. Det involverer tre dimensioner: oplevelse af begribelighed, af håndterbarhed og af meningsfuldhed: Det første gælder, hvis man har en oplevelse af, at den verden man lever i er forudsigelig og pålidelig, så vil man være mere tryg og bedre rustet til at håndtere nye problemer eller udfordringer. Det andet gælder, hvis man har en erfaring af, at man har ressourcer og evner til at klare de udfordringer, som livet har stillet, så vil man have en bedre evne til at kunne tackle vanskelige udfordringer og stress. Det tredje og vigtigste er, hvis man oplever sin verden og sit liv som meningsfuldt, vil man være mere motiveret til at kæmpe mod vanskeligheder.
Marjatta Skolehjem har siden 2011 deltaget i et sundhedsfremmende forskningsprojekt[4], sammen med to andre institutioner i Region Sjælland. Vi er af forskere fra RUC blevet målt ud fra vore egne principper og forståelse af sundhed. Hvad er bedst practice? Vi har lært meget af forskningsprojektet, som nærmer sig sin afrunding, også om andre steders praksis og forståelse, men først og fremmest har vi set os selv i spejlet.Et væsentligt og vigtigt anerkendende element, som skaber grobund for en sund oplevelse, åbenhed og tolerance overfor andres perspektiver. Vi har alle brug for at være os selv, men vi har også brug for at være en del af en sammenhæng og et fællesskab.
[1] Marjatta blev i 1953 grundlag på et initiativ fra forældre, som ønskede et tilbud for deres børn, baseret på R. Steiners menneskebillede i Danmark. Marjatta er vokset fra 3 elever til i dag at huse 190 mennesker i forskellige livsaldre. Marjatta er selvejende med overenskomst med Region Sjælland.
[2] R. Steiner (1861-1925) Inspirerede og kom med konkrete tanker til en pædagogik for udviklingshæmmede mennesker i 1924. Helsepædagogikken og socialterapien er spredt udover hele verden i dag.
[3] Antonovsky, Antonovsky (2000) Helbredets mysterium – at tåle stress og forbliv rask. Hans Reittels forlag.
[4] Dette er en selvgeneret forskingsundersøgelse, hvor Marjatta som ophavsmand til ideen, sammen med to andre institutioner i Region Sjælland, selv har taget initiativet til at skabe et projekt i samarbejde med Center for Sundhedsfremme forskning på Roskilde Universitet. Projektet er støttet af Region Sjælland og Trygfonden.