Sundhedsfremmende pædagogik

I dagens Danmark er det næsten umuligt at åbne for radioen, aviserne, fjernsynet eller andre medier, uden at temaet sundhed er flettet ind. Alle har vi hver især vores forestillinger om, hvad der er sundt, og hvad der er sund­­hedsfremmende. Hvilket liv vil vi helst føre for at bevare sund­heden? Det at være sund, rask og bevare ungdom­meligheden, det er mere end noget andet i fokus i dag. Mantraet, som toner frem overalt, er derfor, at livs­kvalitet er lig med sundhed.

Af Tine Bay Sørensen, st.f. forstander på Marjatta Skolehjem

I mit daglige virke, som st.f. forstander på Marjatta Skolehjem, er dette ikke et nyt tema. Marjatta[1] har i mange år haft sund­heds­fremme, som en bærende værdi i arbejdet på det specialpædagogiske om­råde. Marjattas værdi­baserede grundlag tager sit udgangspunkt i filosoffen R. Steiner`s menneskebillede[2]. Et menneskebillede, som anskueliggør, at ethvert menneske uanset medfødt handicap har en sund per­sonlighedskerne. Som pædagoger handler det om at hjælpe denne kerne til at kom­me til udfoldelse.

Ubalancerne

Iagttager vi grundlæggende mennesket, kan man sige, at vi på tre måder tager del i liv­et. Igennem vore hand­linger, igennem vore følelser og interaktioner med andre mennesker og endeligt igennem vore tan­ker, op­levelser, iagttagelser og refleksioner. Sjældent fun­gerer et af disse tre om­råder isoleret, der er al­tid mindst en af de andre to områder med.

Mennesker med gennem­gribende udviklings­for­styrrelser har ligesom andre mennesker disse mulig­heder for at møde deres om­verden og være i interaktion med den. Men på grund af den ud­viklingsforstyrredes ufuld­stændige udvikling kan det være svært at finde en ba­lance i mødet med om­ver­denen. I det specialpædagogiske arbejde er opgaven at støtte til en afbalancering af de polare kræfter, som tvin­ger det enkelte menneske ud i en for tillukket/ til­bage­truk­ket eller for åben, ud­flydende eksistens. Begge tilstande kan skabe angst og manglende evne til at re­latere sig til sig selv eller sin omverden.

En sund rytme

En af vore fornemste op­gaver er at støtte op om, at det enkelte menneske har et sundt legeme. At hjælpe den enkelte til at have en sund og naturlig døgnrytme med en god balance mellem aktivitet/ bevægelse og ro. God, sund og nærende mad, baseret på årstidens grønt­sager, ved man også fra viden­skabelige undersøgelser i dag, er fyldt med højt et energiniveau. Især fødevarer produceret uden indhold af sprøjte­mid­ler og tilsætningsstoffer til­fører kroppen forøget energi og hjælper naturen til at re­etab­lere en naturlig øko­logisk balance.

Marjatta har prøvet at skabe en rytmisk sam­men­hæng i tilværelsen for det enkelte barn, unge og voksne menneske. Erfaringerne igennem 60 års praksis viser, at ved at til­ret­telægge en dagsrytme får man styr på de bevægelser og de livskræfter, som vir­ker i det enkelte individ. Udover den rytmisk struk­turerede hverdag og ugedag hand­ler det om månedens og årets rytme. Det at fejre årsløbet, at skabe traditioner og fejringer af forskellige årstidsfester året igennem, skaber en overskuelighed i løbet af året. Det vækker en sam­menhængskraft hos den enkelte til at vide udefra genkendelige oplevelser og stemninger, hvor på året vi befinder os. Er det foråret med lyset, frøene og løgene der spirer? Opstandelseskraften i na­tur­en eller er vi på vej ind i efter­året med de rødlige bla­de, det smukke sen­som­merlys? Vi har fortællinger og bestemte begivenheder og fester, som tilkendegiver de enkelte højtider. Et væ­sentligt element til disse fester er maden fx suppen til høst­festen, som alle har været med til at høste og skære grøntsagerne til. Den stemning og den san­se­mæssige oplevelse som alle kan leve sig ind i og være fælles med en andre om, det skaber på en gang en kultur, men det skaber også en identitetsfølelse med året og dets stem­nin­ger hos den enkelte.

Hverdagen begynder med en morgensamling, hvor vi mødes og synger en årstidssang sammen. Alle børn og unge ønsker at være med til morgensamlingen, det at møde alle andre, at hver enkelt oplever det løft og den kraft, de får til dagen. Samtidig med trygheden og roen i, at et genkendeligt ritual begynder vores fæl­lesdag. Aktiviteterne i løbet af dagen skal være meningsfyldte. Ikke kun for den enkelte i forhold til læring, men også i forhold til, at jeg er med til at skabe noget, som har be­tyd­ning for andre mennesker omkring mig. Dyrke jorden, arbejde på mejeriet, produ­cere en ost, som andre gerne vil købe og spi­se. At der i skoledagen eller på uddannelsen væk­kes en interesse for livet, kulturen, jorden, historien omkring mig og i verdenen. De mange san­se­indtryk, som opstår enten i en stille stund på træstubben i skoven, den højlydte legen skjul på en sommeraften el­ler den gode resonans i sko­ven, når jeg går ud i skoven og skæl­der ud på det hele.

Aftenritualet, hvor hver en­kelt får mulighed for at sige et lille vers med en med­arbejder, lave et lille til­bage­blik på dagen og puste sit eget lys ud, hjælper til at roen kan indfinde sig. Dette rytmiske og struk­turerede dagsforløb, skaber for hvert enkelt individ, en rød tråd og skaber med dets tilbagevenden af aktivitet, vekslende med ro, et ånde­dræt som virker formende ind på hver enkelt.

Hvem er jeg?

En anden meget væsentlig og bærende værdi udover rytmens betydning for det daglige liv, er kunsten og de kunstneriske, kreative pro­cesser, som skolegangen, STU forløbet og værkstederne er bygget op omkring. Igennem det at udøve musik, male og tegne, spille skuespil lærer den enkelte at komme til udtryk. For at kun­ne udtrykke sig, skal man kunne bruge sin mu­skulatur og sine sanser i forhold til at bearbejde nog­le materialer. I forhold til tegning, hvor øjet og armen sammen med kul, blyant, papir skal kunne bli­ve til en tegning. For andre kan det handle om at lære, hvordan man forstår at udtrykke følelser med krops­holdninger, stemme og fagter, når man skal sige en replik i et dramatisk teater­stykke. Disse evner til at ud­trykke sig kræver opøvelse af færdigheder i at arbejde med sang, dans, maling, musik og teater. Processer, som hjælper mig til en bedre forståelse af, hvem jeg er, og at synge, spille og danse skaber glæde.

Sammenhæng og sundhedspædagogik

Vi er alle he­le mennesker, og sund­hedspædagogik skal ses i sam­menhæng med dette. Det kan ikke nytte noget ensidigt kun at have fokus på det fysiske. Det psykiske og menneskets egen kraft til at ville det hø­rer med. Tanker om overskuelighed og genkendelighed har en kendt plads i sundheds­frem­meforskningen og ind­går i Aaron Antonov­skys[3] berømte hypotese om Sense of Coherence eller på dansk: Oplevelse af sam­men­hæng. Her fremsætter han den hypotese, at evnen til at klare udfordringer, syg­dom og stressorer i livet hænger sammen med per­soners oplevelse af sam­menhæng. Det involverer tre dimensioner: oplevelse af be­gribelighed, af hånd­terbarhed og af menings­fuld­hed: Det første gælder, hvis man har en oplevelse af, at den verden man lever i er forudsigelig og pålidelig, så vil man være mere tryg og bedre rustet til at hånd­tere nye problemer eller ud­fordringer. Det andet gæl­der, hvis man har en er­far­ing af, at man har ressourcer og evner til at klare de udfordringer, som livet har stillet, så vil man have en bedre evne til at kunne tackle vanskelige ud­for­dringer og stress. Det tredje og vigtigste er, hvis man oplever sin verden og sit liv som meningsfuldt, vil man være mere motiveret til at kæmpe mod van­ske­ligheder.

Marjatta Skolehjem har si­den 2011 deltaget i et sund­hedsfremmende forsknings­projekt[4], sammen med to andre institutioner i Region Sjælland. Vi er af forskere fra RUC blevet målt ud fra vore egne principper og for­ståelse af sundhed. Hvad er bedst practice? Vi har lært meget af for­sk­nings­projektet, som nærmer sig sin af­runding, også om andre steders praksis og for­ståelse, men først og frem­mest har vi set os selv i spejlet.Et væsentligt og vigtigt anerkendende element, som skaber grobund for en sund oplevelse, åbenhed og tole­rance overfor andres per­spektiver. Vi har alle brug for at være os selv, men vi har også brug for at være en del af en sammenhæng og et fællesskab.

[1] Marjatta blev i 1953 grundlag på et initiativ fra forældre, som ønskede et tilbud for deres børn, baseret på R. Steiners menneskebillede i Danmark. Marjatta er vokset fra 3 elever til i dag at huse 190 mennesker i forskellige livsaldre. Marjatta er selvejende med overenskomst med Region Sjælland.

[2] R. Steiner (1861-1925) Inspirerede og kom med konkrete tanker til en pædagogik for udviklingshæmmede mennesker i 1924. Helsepædagogikken og socialterapien er spredt udover hele verden i dag.          

[3] Antonovsky, Antonovsky (2000) Helbredets mysterium – at tåle stress og forbliv rask. Hans Reittels forlag.

[4] Dette er en selvgeneret forskings­under­søgelse, hvor Mar­jatta som ophavs­mand til ideen, sam­men med to andre inst­itutioner i Region Sjælland, selv har taget initiativet til at skabe et projekt i samarbejde med Center for Sundhedsfremme forskning på Roskilde Universitet. Projektet er støttet af Region Sjælland og Trygfonden.