Fremtidens pædagog i et borgerperspektiv

Fremtidens pædagog i et borgerperspektiv

Hvilke personlige og faglige kvaliteter og kvalifikationer skal fremtidens pædagog besidde? Dette spørgsmål debatteres og undersøges ofte i pædagogfaglige og forskningsmæssige sammenhænge, men hvad mener brugerne af systemet om dette? Hvilke kvaliteter kendetegner ud fra et borgerperspektiv en god pædagog, og hvilke råd vil man herfra give til fremtidens pædagog?

Af Birte Norlyk og Marianne Kirk Jepsen, konsulenter på VISS

Her på VISS har vi sat os for at undersøge dette. Ved hjælp af en lille ”kvalitativ undersøgelse”, et gruppeinterview med tre borgere, der går på Idrætscenter Aarhus, vil vi i denne artikel forsøge at give nogle bud på, hvad der i et borgerperspektiv kunne kendetegne fremtidens pædagog.

Selve interviewet

Vi havde på forhånd, via vores kontaktperson, en aftale med tre borgere, der var interesserede i at deltage i interviewet. Desuden havde vi inden mødet sendt dem en lille interviewguide med vores spørgsmål, så de havde mulighed for at forberede sig.

Da dagen for interviewet oprandt, kunne de tre informanter af forskellige grunde dog alligevel ikke være med. Derfor blev det på det daglige formiddagsmøde for borgerne lagt frem, hvem der kunne have lyst til at deltage i stedet. Og heldigvis meldte Henrik Tikiøb, Johanne Vestergaard og Steffen Dueholm Smidt sig som vores nye informanter.

Faktaboks

Idrætscenter Aarhus er et dagtilbud til voksne med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har til formål at skabe fysisk og psykisk udvikling for hver enkelt samt medindflydelse på egen hverdag, med særligt fokus på kropsforståelse og personlig udvikling.

Vi sætter os i et tilstødende lokale, hvor Birte og jeg fortæller kort om målet for vores interview, nemlig at det skal udmønte sig i en artikel i indeværende blad, og så går vi ellers i gang med interviewet:

Kender I mange pædagoger? 

Der bliver nikket og svaret ja, og Johanne fortæller, at hendes mor også er pædagog.

Har I en yndlingspædagog, og hvad var/ er godt ved den pædagog?

Johanne: Ja to, og det gode er, at man kan snakke med dem om, hvordan man har det, og føle sig tryg. De er gode til at trøste, omfavne og give kram.

Steffen: Jeg har også to, og det gode er, at de kan give mig tryghed, når der er en ændring i mit skema, eller der er nogen, der har været oppe at slås.

Henrik: Min kontaktpædagog. Vi laver en avis herude, og det er ham, der kan printe det ud, han er god teknisk og god at snakke med.

Hvad synes I, pædagoger er gode til? Har I en oplevelse, I kan fortælle om? 

Henrik: Jeg har en pædagog, der er god til at sætte hold i hockey, hun er en god træner.

Steffen: Hun siger sin ærlige mening.

Johanne: Det er vigtigt at sige det, så man kan forstå det. Hun er god til at fortælle reglerne.

Er der noget, I synes, pædagoger skal blive bedre til? Har I en historie, I kan fortælle?

Steffen: Pædagoger skal være sødere i stedet for slemmere. Sige tingene på en sød måde i stedet for en sur eller konsekvent måde, så bliver man selv negativ, og det går ud over os.

Johanne: De skal gå hen til en og spørge, hvordan man har det.

Er der noget særligt, du ønsker, at pædagoger skal kunne?

Henrik: Det kunne være rart, hvis pædagoger kan være det samme sted hele tiden. Der er mange skiftende pædagoger derhjemme. Det kunne også være rart, hvis man kunne tage på ferie med pædagoger, sådan var det før, det kunne være dejligt, hvis det blev lavet om igen.

Steffen: Kommunerne skal tage sig sammen, lette sig og holde op med at spare på pædagoger. Der er ikke nok tid til at lave aktiviteter ud af huset.

Johanne: De skal have tid til at lytte til, hvad man går og siger, hvis de ikke har tid, så gider jeg ikke snakke med dem.

Er der noget, pædagoger skal holde op med? Hvorfor - kan du fortælle noget om det?

Johanne: De skal holde op med at være sure, og de skal lade være med at tvinge mig til at spise tomater. Og så skal de holde op med ikke at høre efter. Når de ikke lytter, bliver jeg træt af det og ked af det. Nogen gange ringer jeg til mor og siger, jeg vil være et andet sted.

Henrik: Jeg kontakter min far.

Steffen: Pædagoger burde holde op med at ryge på matriklen, ryge i smug, når man er på arbejde.

Hvis du skal give et godt råd til fremtidens pædagoger - hvad skulle det så være?

Johanne: De skal have tid til at lytte til andre.

Steffen: Der er ikke pædagoger nok, de skal have tid til at lave flere aktiviteter og have mere tid til os.

Henrik: Og de skal også være gode til det tekniske.

Efter disse afsluttende ord, takkede Birte og jeg mange gange for deres deltagelse, der blev taget billeder til artiklen, og vi lovede at sende et eksemplar af bladet, når det blev udgivet.

Opsummering

De kvaliteter, der af Johanne, Steffen og Henrik efterspørges hos fremtidens pædagog, kan overordnet grupperes i følgende fire tematikker:

  • Nærvær og omsorg: Fx lytte ordentlig efter, holde op med at være sur, men sige tingene på en sød måde, snakke med en om, hvordan man har det, give trøst og kram.
  • Tydelighed og hjælp til struktur: Fx være god til at fortælle reglerne, sige tingene, så man kan forstå dem, hjælpe med at skabe tryghed, når der er ændring i skema.
  • Viden og færdigheder: Fx at være god til hockey og teknik.
  • Normering og struktur: Fx flere pædagoger, mulighed for at lave aktiviteter ud af huset, mulighed for at tage med på ferier, ønske om færre skift blandt personalet.

Skal vi med udgangspunkt i vores lille gruppeinterview derfor opsummerende give et bud på, hvilke kvaliteter, der i et borgerperspektiv efterspørges hos fremtidens pædagog, må det være:

  • Nærværende, empatiske og relationelt stærke pædagoger, der giver trøst og omsorg, samt skaber trygge relationer ved at kunne se bag om den ydre adfærd og forstå borgerens perspektiv.
  • Pædagoger, der kan kompensere for borgerens vanskeligheder, fx via tydelig kommunikation, hjælp til struktur og overblik og støtte ved ændringer.
  • Og endelig pædagoger, der besidder nogle konkrete færdigheder, som kommer borgeren til gavn.

Dette må i vores øjne siges at være et overordentligt kvalificeret bud på fremtidens pædagog, og det matcher interessant nok i høj grad det pædagogiske grundsyn, der ligger bag VISS’ efteruddannelses- og kursusaktivitet.

Ud over dette må det konstateres, at Johanne, Steffen og Henrik også italesætter den konkrete betydning, som de senere års nedskæring på det pædagogiske område har for deres dagligdag og mulighed for selvudfoldelse. Dette bidrag til den offentlige debat er hermed givet videre.