Mentalisering hjælper i behandlingen

-af de følelsesmæssigt meget påvirkelige patienter

Mentalisering er en proces, hvor man er opmærksom på sin egen og andres sindstilstand - en mental aktivitet, der handler om opmærksomhed på følelser, tanker, impulser og motiver. Men for nogle mennesker kører mentaliseringsprocessen mindre godt, og for dem kan mentalisering bruges som et led i den psykoterapeutiske behandling, fortalte psykolog, Henning Jordet på Neurokonferencen 2011 på Sølund.

Af informationsmedarbejder Dorte Eifer, Center for Oligofrenipsykiatri

Mentalisering er at have fornemmelse for sig selv og sammenhængene i verden omkring sig - noget der kører, uden vi opdager det, både som en subjektiv aktivitet og som en interaktiv aktivitet i samværet med andre mennesker. Mentalisering foregår implicit i vores hoved, når vi tænker indenad. Såvel tanker om egne tilstande som tanker om andres tilstande. Mentalisering foregår også eksplicit, når vi forsøger at sætte ord på, hvordan vi selv har det og forsøger at forstå, hvordan andre har det.Mentalisering er beslægtet med empati og mindfullness, forklarede Henning Jordet og fortsatte:

Det er allerede i den spæde barndom, at evnen til mentalisering grundlægges i tilknytningsrelationen til de nære omsorgspersoner. Det lille barn har en medfødt evne til at søge beskyttelse og sikkerhed gennem fysisk kontakt med en omsorgsperson. Hvis tilknytningsrelationen imidlertid ikke etableres på en tryg og stabil måde, kan udviklingen – og dermed mentaliseringsevnen- blive undermineret,”  forklarede Henning Jordet.

Tab af mentalisering

Forskning viser, at når følelser af såvel forældrekærlighed som romantisk kærlighed vækkes, så nedsættes evnen til mentalisering. Der er tale om et midlertidigt tab af mentalisering. Vi kender nok alle til at være i følelsernes vold eller med lidt andre ord, evnen til at regulere vores følelser er sat ud af spil. Men når der ses bort fra livets stormfulde højder… så lærer det lille barn i en normal udvikling at regulere sine følelser – affektregulering. Denne evne opstår, når barnet mødes med en markeret, kontingent spejling på sine oplevelser. Henning Jordet nævnte som eksempel: Et barn vaccineres hos lægen og græder over smerten fra vaccinen.

- I en ikke dækkende relation kan mor finde på at skælde sit grædende barn ud foran lægen eller selv begynde at græde over barnets gråd, mens mor, der spejler sit barns oplevelse af smerte, forstår at reaktionen er naturlig pga. smerten, det er barnet som det gør ondt på, og hun trøster sit grædende barn, indtil det falder til ro.

Man kan ifølge Henning Jordet skelne mellem tre former for sammenbrud i mentaliseringen:

Mentalisering kan – som modellen viser - forekomme i forskellige former:

  • En konkret forståelse, der er baseret på en teleological mode, hvor sammenbruddet i første kasse (Basale antagelser…), opstår fordi intentioner og oplevelser alene vurderes på handlinger - ”Hun går væk, så kan hun ikke lide mig.”
  • Misbrug af mentalisering, der er baseret på en Equivalens mode, hvor sammenbruddet opstår, fordi ens egne tanker opfattes som virkeligheden. Man kan sige, at den tænkende dermed giver sig selv patent på sandheden uden at tjekke et andet menneskes opfattelse. ”Jeg ved, du er vred.”
  • Pseudo-mentalisering, der er baseret på en Pretend mode, hvor sammenbruddet opstår, fordi personens tanker ikke kobles sammen med personens handlinger – ”Jeg forstår alt, men jeg gør ikke noget.”

Mennesker, der har problemer med affektreguleringen og en ringe grad af mentaliseringsevne, kan af andre mennesker opfattes som manipulerende, selviscenesættende og melodramatiske, men Henning Jordet påpegede, at det ikke er en bevidst adfærd, når mennesker, der har problemer med mentaliseringsevnen, lægger pres på andre. Som eksempel nævnte han en undersøgelse, der er baseret på et spil ved navn ”The Trust Game,” som er et tillidsspil, hvor en kontrolgruppe af normalt fungerende og et antal borderline-patienter (BPD) spiller et spil, hvor deltagerne over ti runder er ”investor” og selv bestemmer, hvor mange penge ud af et givent beløb, de vil give videre til en ”trustee”.

Resultatet af spillet, viste at BPD-patienter investerede langt mindre og over kortere tid end kontrolgruppen, og forskerne kunne konkludere, at mennesker med BPD manglede en grundlæggende tillid til andre mennesker. Rent biologisk kom det til udtryk ved, at deltagerne i kontrolgruppen havde en målbar aktivitet i den forreste del af pandelappen, mens BPD-patienterne havde aktivitet i den bageste del af hjernen. Det betød, at kontrolgruppen planlagde deres handlinger i spillet, mens BPD-patienterne ikke var i stand til at gennemskue spillets (uskrevne) regler (man skal investere for at kunne få afkast), og de følte frygt ved at deltage.

Behandling

”Patienter der er i behandling på Klinik for Personlighedsforstyrrelser, er meget følelsesmæssigt påvirkelige mennesker. Gennem en procesorienteret behandling opøves evnen til at håndtere og udholde følelser på en bedre måde. Dermed opøves evnen til mentalisering, så de efter endt behandling er blevet bedre til at have selvindsigt og klare svære følelser, men også generelt er blevet bedre til at inddrage flere perspektiver og dermed bedre forstå og agere i sociale sammenhænge med andre mennesker,” sluttede Henning Jordet.