Manglende motivation er personalets ansvar

Det er personalets ansvar at brugerne siger ja. Det er ikke brugerens motivation men personalets metoder,” sagde aut. psykolog Bo Hejlskov Elvén, da han talte om affektive metoder ved problemadfærd og konflikter på VISS.dk's Neurokonferencen 2011.

Af Journalist Mette Egelund Olsen, Center for Oligofrenipsykiatri

”Tit er brugerne motiverede, men ikke til det personalet vil motivere dem til,” siger Bo Hejlskov Elvén og fortsætter: ”Det medfører magtesløshed i personalegruppen. Og hvordan kan vi skrue på personalet, så de ikke skælder ud på brugerens manglende motivation?” Han mener, at brugerne siger nej, når de bliver bange for at miste kontrollen over sig selv. Mennesker siger nej til det ubegribelige.

 

Vi har alle strategier for at forsøge at bevare kontakten. Nogle er ikke farlige, men dårlige løsninger:

  • At nægte fordi jeg ikke kan forholde mig til situationen.
  • At lyve
  • At gå to skridt baglæns eller løbe væk (f.eks. en beboer der stikker af. Han gør det for at løse problemet. Vi synes, det bliver problemet).
  • At spytte, slå og skrige
  • Skældsord eller trusler

 

Det handler om at finde ud af, hvad brugerne forsøger at sige, når de har brug for feedback men ikke kan finde ud af andet end f.eks. skældsord. De truer fordi, de vil undgå at slås. Det er et forsøg på løsning. Men det er ikke verdens bedste strategi. Men der er også den tungere problemskabende adfærd som slag, spark, kast, bid og voldsom selvskade.

”Tænk på, at det altid går over, og at graden af selvkontrol er lavere hos brugerne end hos os. Det er vores ansvar, at brugerne siger ja. Vi påvirkes af de følelsesudtryk, der er i omgivelserne. Alle børn er født med evnen til affektsmitte. Fra fire års alderen kan man skelne mellem egne og andres affekter. Men børn med særlige behov og psykoser, hjerneskader og f.eks. autisme har vanskeligheder i den fortsatte empatiudvikling,” siger Bo Hejlskov Elvén.

 

Han har flere affektive metoder ved problemadfærd og konflikter:

  • Dæmp de store følelser.
  • Undvig øjenkontakt ved kravsætning eller konflikt (også kvitteringsøjenkontakt).
  • -Pas på afstanden (Hvis brugeren går to skridt tilbage, så træk selv et skridt væk og lad så derefter brugeren bestemme afstanden.)
  • Gå baglæns med kravsætning.
  • Placer dig ikke lige overfor brugeren (for så er det bedre at regulere sig selv).
  • Sæt dig ned, når brugeren bliver urolig (for at få roen i brugeren/situationen).
  • Undvig at markere dig fysisk.
  • Sørg for at smitte brugerne med din ro.

Ved vold og kaos:

  • Få andre brugere ud, så der bliver plads og ro.
  • Undvig berøring med spændte muskler
  • Slap af hvis brugeren tager fat i dig.

 

Ved vold og alvorlig selvskade og i nødsituationer, hvor du er nødt til at tage fat i brugeren:

  • Hvis en bruger f.eks. slår sig selv voldsomt i hovedet, så skal man ikke gøre modstand, men medstand. Følg brugerens bevægelser og forsøg at få hånden ud og få den i cirkelbevægelser. Brug bevægelse ikke fastlåsning som øger adrenalinet. Slip aktivt efter nogle sekunder.
  • Sørg for at undvige smerte. Det øger stressen.
  • Brug reflekser.

Artiklen er del af en artikelserie fra Neurokonferencen 2011 d. 13-14. april arrangeret af VISS.dk. Du kan læse de øvrige artikler her på www.viss.dk eller på www.oligo.dk