Forankring i praksis

Den individuelle læring ved at komme på kursus er ofte stor, men at forankre læringen i organisationen som fælles viden er oftest meget sværere. Jeg mødes med Ulrik Henssel, socialpædagog, en af deltagerne i pilotprojektet Neuropædagogik – demens i Skanderborg Kommune. Vi mødes for at tale om pilotprojektet og den efterfølgende implementering i praksis: Blev forventningerne indfriet, er læringen blevet forankret i praksis, så det er blevet til fælles læring, hvilke barrierer har der vist sig for en forankring, og hvad kan der gøres, er nogle af de presserende spørgsmål.

Af Jette Lorenzen, formidlingskonsulent, VISS.dk

Tværfaglighed

Ulrik Henssel har arbejdet i socialpsykiatrien i 16 år, men har siden 2011 valgt at arbejde på ældreområdet i plejecenteret Baunegården i Skanderborg. Ulrik er vant til at begå sig i et tværfagligt miljø, hvor både pædagogisk- og sundhedsfagligt personale bidrager til at løfte den spændende opgave med borgere, der er særligt sårbare.

”Vi arbejder meget tværfagligt på Baunegården, som ligger i Tebstrup ved Skanderborg. Jeg arbejder i specialtilbuddet også kaldet væksthuset, hvor der er skruet ekstra op for det tværfaglige, dels fordi borgerne har særlige behov, dels fordi ca. halvdelen af de ansatte er socialpædagoger, resten er sundhedsfagligt personale. I begyndelsen af min ansættelse lærte jeg en del om det sundhedsfaglige, og omvendt lærte det sundhedsfaglige personale noget om den socialpædagogiske tilgang af mig. Det har været rigtig spændende at lære noget om de andres faglighed”, fortæller Ulrik.

Selvom Ulrik mener, at der arbejdes tværfagligt, så betoner han også, at man ofte har opfattet flerfaglighed som tværfaglighed, hvilket er en fejl, for dermed er man ikke åben overfor de andres kompetencer. ”Vi skal se hinandens kvaliteter både fagligt og personligt, og dermed kan vi bidrage ind i hinandens faglighed”, funderer Ulrik.

Forventningerne

Kommunens demenskoordinator spurgte, om vi ville være med i projektet, fordi væksthuset på Baunegården skal være et specialtilbud for demente i Skanderborg kommune. Både vi som medarbejdere og ledelsen synes, det ville være en god ide. Jeg forventede at lære en masse praktiske redskaber og metoder og selvfølgelig også noget teori, fortæller Ulrik.

Indfriede forventninger?

”Der var både pædagoger og sundhedsfagligt personale med på kurset. Det sundhedsmæssige personale, der ofte arbejder meget fysisk, var begejstrede for kurset, men synes det var lidt sejt at sidde så meget. Derfor synes jeg også, det kunne være godt med en højere grad af praktiske opgaver samtidig med, at vi fik teoretisk undervisning. Tilrettelæggelsen var god, og underviserne var super dygtige, og der var spændende tekster, som vi skulle læse”, fortæller Ulrik.

Værktøjerne, som præsenteres som en del af undervisningen, synes Ulrik, er gode, fordi de relaterer til det pædagogiske arbejde, men udspringer af neuropædagogikken, de er meget systematiske, og de ligger sig tæt op af den pædagogiske tænkning. De sætter ifølge Ulrik pædagogikken i rammer og fastholder. En viden, der let kan bredes ud til resten af kollegerne. ”Jeg fik mange aha oplevelser i fht. effekten af forskellige skader i hjernen. Især omsætningsdelen var god, fordi vi fik forskellige redskaber, vi kan bruge fx forudsætningsanalysen og LP modellen.  I forløbet blev jeg bekræftet i, at socialpædagogikken virker, for det handler jo om socialpædagogik. Motivation, mening, kommunikation er det, jeg fik med, så selvom jeg sidder og drikker kaffe, så er jeg på arbejde og skal være opmærksom på, hvordan jeg kan skabe en god relation til borgeren”, fortæller Ulrik.

Barriere for forankring

For at et kursus giver et optimalt ”afkast” er det nødvendigt at implementere den erhvervede viden i praksis. For medarbejderne ved Baunegården har det givet problemer, at implementere den nye viden i hverdagen. Som på alle andre arbejdspladser er der forskellige udfordringer, der har gjort udslaget. Umiddelbart kan man søge efter forklaringer ved udbyderen, kursisterne, eller i organisatoriske/ ledelsesmæssige forklaringer.

Ulrik var rigtig glad for selve undervisningen og de dygtige undervisere, men han konstaterer også, at han og kollegerne efterfølgende ikke har været så gode til at bruge den nyerhvervede viden. Ulrik og hans kolleger ville gerne have haft flere praktiske opgaver under selve forløbet, så de dermed lettere kunne have brugt det selv efter pilotprojektet, ligesom de efterlyser, at der på kurset planlægges, hvordan det lærte fastholdes, når man kommer hjem.

En af måderne man kan måle om et forløb har sat sig tydelige spor er ved at undersøge, om fagterminologien har bidt sig fast i det daglige sprog. ”Vi sidder fx ikke og taler om, at arousal nok er højt hos den eller den borger, så uddannelsens fagsprog har ikke sneget sig så meget ind i sproget endnu, det er en skam”, siger Ulrik.  Ulrik har fundet den tykke mappe med de mange spændende redskaber og lærende artikler frem, han bladrer i den og viser og fortæller om flere af de modeller, de lærte om i pilotforløbet, og som han er specielt begejstret for, ”det må vi altså se at få gjort noget ved, der er så meget, vi kan bruge”, tænker han højt.

Organisatorisk er det en udfordring at fastholde det Ulrik og medkursisterne lærte i forbindelse med pilotprojektet, fordi de arbejder på forskellige tider af døgnet, hvorfor det kræver en ledelsesmæssig indsats at få det lærte implementeret i hverdagen. ”I væksthuset har det været en stor udfordring at få det til at fungere, fordi vi har været uden direkte ledelse, vi har været selvledende, hvilket både har været positivt, men det har også været en udfordring. Vi har haft behov for at få ledelsen tættere på, hvilket vi har fået nu, da der er blevet ansat en teamleder, som tager sig af de ledelsesmæssige udfordringer”, fortæller Ulrik, som glæder sig til at præsentere den nye teamleder for det forløb, de har været igennem, så der kan bliver sat fart på implementeringen, som er blevet prioriteret for lidt, der skal mere struktur på, fortæller Ulrik. Han er selv et systematisk menneske, som gerne vil være med til at sætte systematikken i gang.

Hvad kan der gøres?

Mapperne skal ud af skabet og ind på arbejdsbordet. Neuropædagogikken og de mange modeller skal med på personalemøderne. Vi kunne fx komme med 4 eksempler vedrørende en konkret borger og så bruge ét værktøj ad gangen, så det løbende bliver diskuteret, det er blot et par af de forslag Ulrik kommer med. ”Her på Baunegården burde vi have lavet noget opfølgning for at sikre implementeringen og forankringen i praksis. Det kunne være en god ide, at vi inviterer en af underviserne til at komme ud med et opfølgende oplæg for at sikre det optimale udbytte af kurset”, siger Ulrik. Og han forsætter, ”udfordringen er at vedligeholde det lærte. Det er vigtigt at fastholde omsætningen, og det burde være lettere, når vi har været flere fra Baunegården på kurset”.

Fakta om Baunegården

Er et ældrecenter for 27 borgere i Skanderborg kommune. De bor i naturskønne omgivelser med udsigt til Tebstrup sø.

I væksthuset, hvor Ulrik Henssel arbejder, bor der 10 borgere med særlige udfordringer. Borgerne i specialtilbuddet befinder sig i krydsfeltet mellem psykiatri og udadreagerende adfærd, nogle er senhjerneskadede andre tidligere eller nuværende alkoholikere.  For Ulrik og hans kolleger betyder det, at de er nødt til at have indsigt i fx psykologi og konflikthåndtering.