Menneske & Musik

- en uadskillelig enhed som rummer uendelige muligheder for velvære og udvikling

I begyndelsen var musikken... livmodermusikken som indhyllede fosteret. Hver celle bliver bevæget af denne musik, som er lydene fra morens krop - lyden af hendes åndedræt, af hendes cirkulerende blod, lyden af hendes stemme. Èn lyd er gennemgående i fostertilstanden: Lyden af morens hjerteslag. Fosteret hører denne lyd 26 millioner gange. Denne rytme beskytter os. Igennem hele vores liv vil vi blive tiltrukket af rytmen som én af de mest betydningsfulde elementer i musikken. Fordi rytmen symboliserer den oprindelige tryghed. Fosteret lærer tidligt at et stabilt hjerteslag er dets livline, et udtryk for dets fysiske velbefindende, som påvirkes af stabiliteten og styrken af moderens pulsslag…

Af Anne Steen Møller, Musikterapeut ved Landsbyen Sølund.

Mennesket er både et fysisk og psykologisk/åndeligt væsen, hvilket afspejles i musikken ved puls/rytme og melodi/harmoni. Gennem brugen af musik som et middel til at opbygge en kontakt med mennesker, har jeg fået øjnene op for, hvordan musikken både afspejler og rummer mennesket i alle dets afskygninger og derfor giver os uendelige muligheder for at arbejde med personlig vækst. Musikkens virkning på det fysiske område viser sig i kropslig udfoldelse, at danse og bevæge sig er en uadskillelig del af musikken. I nogle tilfælde forårsager musikken, at en person er i stand til at bevæge sig friere og overskride nogle barrierer mht. at udvide sine bevægelsesmønstre. Det at lave lyde på instrumenter udvider deltagernes måde at bruge deres arme og hænder på – og af og til fødder og hoved. Lyd er et fysisk fænomen, det er lydbølger, der ”flytter” luften i rummet. Det mærkes i kroppen som vibrationer og den effekt, kan man udnytte bevidst, når man bruger forskellige instrumenter. På Sølund er vi ved at etablere Klangmassage som et tilbud til vores beboere. Metalskåle anbringes forskellige steder på kroppen og slås an med en kølle. Vibrationerne trænger dybt ind i kroppen og giver generelt velvære og afslappethed.

Det kognitive område påvirkes, når man bruger musik. f.eks ved genkendelsen af en sang, eller en lyd som signal om, at nu sker der noget bestemt, herved stimuleres hukommelsen, og der dannes nye ”erfaringsspor”.  At genkende en sang og måske synge den (reproducere melodi, rytme og evt. sprog) er vigtige kognitive funktioner, som ligger implicit i musikken. Uden at vi egentlig betragter det at udfolde sig i musik som særlig vigtigt for udviklingen af vores mentale funktioner, så aktiveres der faktisk mange områder i hjernen, når vi eksempelvis hører og lærer nye sange eller trommer i takt til musikken. Ny forskning indenfor dette felt peger på, at musik har en alt for ringe plads i vores generelle forståelse af børns udvikling og læring.

På det psykologiske plan oplever jeg både et menings-, motivations- og tryghedsaspekt:

  • Musikken giver mening, fordi den for de allerfleste er en uadskillelig del af det at være menneske, og fordi den i sin grundform indeholder enkle strukturer, som kan opfattes både på et kognitivt og et følelsesmæssigt plan.
  • Musikken motiverer, fordi den kalder på vores opmærksomhed og vækker en nysgerrighed og lyst til at være aktiv, til at lytte eller bevæge sig, synge og spille til musikken.
  • Musikken giver tryghed fordi den er ufarlig og genkendelig. Den kræver ikke noget i sig selv, men man bliver berørt og bevæget af musikken.

Følelser formidles effektivt gennem musik, herved lærer vi noget om os selv. Musikken sætter svingninger i gang i vore indre resonansrum og vækker stemninger af melankoli, glæde, opstemthed mv. Med musikken kan man skabe og/eller ændre sindsstemninger, man kan ”vække” en person eller det modsatte. Musikkens suggestive virkning kan vi sandsynligvis benytte os meget mere af end vi generelt gør, både i vores eget liv og i arbejdet med andre mennesker. Eksempelvis i smertebehandling er der gode resultater med at lytte til musik.

Det stærke sociale element som også er en del af musikkens væsen, har en uvurderlig betydning i dagligdagen på Sølund. Der skal ikke ret meget til for at skabe et rum, hvor mange, som ellers ikke opsøger hinanden, kan være sammen og opleve et fællesskab i det at lytte og måske synge med på nogle af sangene. Som en pædagog en dag fortalte: ”Ved du hvad! Jeg behøver bare at sætte mig her i stuen og synge nogle sange med min rustne stemme, efter 10 minutter, så sidder de her alle sammen”. Musik er også kommunikation. Musik er en oplagt måde at give den enkelte person et ”sprog” på. Når man ikke har et ekspressivt sprog, eller kun har få ord/tegn, er det svært at få oplevelsen af at være del af en udveksling. De fleste gange bliver det ganske korte (én vejs-) beskeder.  Helt anderledes er det i musikken, hvor det er muligt at skabe et samspil, hvor vi begge er aktører.

På forskellige instrumenter kan personen udfolde sine kommunikative færdigheder. Nogle er eksempelvis bevidste om at kunne påkalde sig opmærksomhed ved at slå på en tromme og forventer at få en reaktion fra den anden person. Andre kan indgå i et dialogisk spil, hvor de viser, at de både forstår og behersker den grundlæggende kommunikationsregel: ”Din tur, min tur” eller ”dialogspillet”. Oplevelsen af at indgå i et aktivt samspil, der foregår over et stykke tid, har de måske ikke tidligere haft mulighed for at udforske. Fordelen ved at bruge et instrument er at kommunikationen så at sige ”materialiseres”: Det er lige her på trommen/klaveret, at vi taler sammen. Opfattelsen af at indgå i et samspil bliver meget lettere, når man samtidig både hører og ser udvekslingen.

Den spirituelle dimension er også en del af samværet i musikken. Det er naturligvis individuelt, hvordan vi oplever og forstår det, men for mig er det forbundet med en stærk følelse af glæde hos os begge, når jeg spiller sammen med en anden. En glæde, der udspringer af den samhørighed, vi har i musikken. Musik er på samme tid redskabet til og rummet for erkendelsen af sig selv og omverdenen. Den rammer ind i noget trygt og kendt og skaber derved den åbenhed, der er forudsætningen for mødet. At møde et andet menneske er en grundlæggende drivkraft i os alle. Det oplever jeg dagligt i mit arbejde, når jeg sidder overfor en person, der på trods af sin angst og oplevelse af kaos finder lyst og styrke til både at række ud og at tage imod.

Når det nyfødte barn lader sin stemme høre i samme øjeblik det kommer til verden, kan det ses som en naturlig reaktion på det univers af lyd, som fosteret har udviklet sig i. Med sin stemme vækker barnet forældreegenskaben hos far og mor, som tager barnet op til sig, mens de taler dæmpet og synger og vugger det i en rolig bevægelse, som barnet øjeblikkeligt genkender. Lyden og fornemmelsen af moderpulsen ligger nedlejret i vores krop. Når menneske og musik er en uadskillelig enhed skyldes det, at vi med musikken rækker tilbage til en oprindelig tryghed, som er forudsætningen for, at vi kan mødes med hinanden og skabe fællesskaber.

Er du er interesseret i at høre mere om, hvordan musikterapi kan anvendes i relation til udviklingshæmmede kan du kontakte Videnscenter – Skanderborg Sølund -VISS.dk på tlf. 8794 8030.