Vi sætter liv i et eventyrligt guldhorn

Forstil dig at få lov til at bryde din isolation. Forstil dig at været bundet i en modvillig krop og et måske modstræbende sind,.. Og forstil dig så at få behagelige og venlige sanseoplever, der kan slå bro mellem ens kaotisk indre verden og en på en gang udfordrende og beroligende verden omkring dig, i et paradisisk sansehus!

 

Af Maurits Eijgendaal, Forstander for Landsbyen Sølund, Udviklingschef i Skanderborg kommune og leder af VISS.dk

Det nye aktivitetshus i Landsbyen Sølund, døbes ”Guldhornet” på grund af sin specielle form og indhold: en buet bygning vil blive delt op i sektioner/paneler, næsten som guldhornene, og vi vil bruge vore egne og overleverede fantasier til at give disse rum deres eget liv!

Det bliver et enestående eventyrligt og unikt projekt, hvis lige ikke findes i hele verden. VISS.dk – Videnscenter Skanderborg - Sølund vil i samarbejde med medarbejderne i landsbyen stå for indretning af huset.

Guldhornet vil indeholde Snoezelrum, som vi også i dag kender dem, Altså: et hvidt rum, specielt for at opleve musik og farveskiftende, langsomt bevægende, næsten masserende lys. Et blåt rum, med dufte og massage. Et gult rum, især med lyd, også ens egen lyd, der rammer lige ind i solar plexus. Og et taktilt legerum med et boldbad, hvor vægten af mange bolde kan skabe tryghed. Disse rum er velafprøvede koncepter, til gode oplevelser beboere og medarbejdere imellem.

Men vores ambitioner standser ikke ved at genskabe det bestående. Vi samler ny viden, i samarbejde med Humboldt universitetet i Berlin, og Snoezelens oprindelige opfinder i Holland, Ad Verheul, på kurser og temadage i Canada og Tyskland. Vi vil også formidle den sidst nye viden, både den teoretiske og empiriske om Snoezelen.

Vi blæser stort med Guldhornet

Snoezel konceptet skal videreudvikles i Guldhornet – være anderledes - dels fordi huset kan rumme det, og dels fordi der skabes så mange nye muligheder. I et rum kan der f.eks. arbejdes med klangterapi, et andet rum, hvor vi kan arbejde med relationer (i stil med SonRise projektet). Eller et Marte Meo rum, som også bygger næsten på anerkendende principper.

Et eventyr

Lige som de ”rigtige” horn bliver Guldhornet spundet ind i myter og eventyr.  H.C. Andersen skal inspirere! Eventyr er mere end bare fortællinger. Eventyr indeholder dybt forankret visdom, der legende bliver givet videre. Også elementerne: vand, luft ild og jord er basale, når vi vil arbejde med det at være mennesker sammen gennem sanserne. I projektperioden har arkitekterne fået som opgave at tænke disse elementer ind i byggeriet af huset. Der er ingenting, der bliver overladt til tilfældigheder…alt skal tænkes igennem, og så laves konkret, når det føles rigtigt!! Med hjerte og forstand.

I Landsbyen Sølund arbejder vi med Gentle Teaching.  Gentle teaching er psykologien om gensidig afhængighed. Det er også en filosofi, der sætter det (afhængige) menneske i centrum, og giver en relationsorienteret tilgang i den pædagogiske verden.

Snoezelen er først og fremmest en aktivitet, en ramme, omkring samvær. En ramme, der kan være udfordrende, og en ramme, der kan give oplevelser og afslapning. En fleksibel ramme på beboernes betingelser. Gentle teaching og Snoezelen kan skabe nye veje til at hjælpe og støtte mennesker, der på grund af udviklingshæmning er ramt af en stor eksistentiel ensomhed.

Flere arbejdsgrupper er i gang med brainstorm, mindmapping og opsamling af visioner og ideer. Vi vil skabe et lille paradis, hvor filosofien Gentle Teaching, og dens psykologi om den gensidige afhængighed, kan være indholdet i en pragtfuld ramme.