Et efterskoleliv med underlægningsmusik

Et efterskoleliv med underlægningsmusik

Hvilke muligheder findes der for unge mennesker med funktionsnedsættelser, når skoletiden ender? Og hvad nu hvis man har musik i maven? På Limfjordsskolen i Løgstør har man etableret et efterskolelignende STU-tilbud (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse), som omfatter både skole, fritid og botræning. Her har man valgt at lade musikken få en væsentlig plads i forskellige kontekster, ved bl.a. at ansætte to erfarne og kompetente medarbejdere – en konservatorieuddannet musiklærer/ergoterapeut og en musikterapeut. Vi har besøgt skolen for at få indsigt i musikkens betydning for læring og udvikling i efterskolemiljøets mange forskellige sammenhænge.

Af Marlene Theager, specialpædagogisk konsulent i VISS

Bygningernes hvidskurede facader lyser op i sensommersolen, da jeg ankommer til Limfjordsskolen en fredag formiddag. Ylle Krone Sørensen, som er skolens musiklærer, tager imod og introducerer mig til dagens program. Jeg har fået mulighed for både at overvære og deltage i en musikseance, komme på rundvisning samt tale med skolens forstander Klaus Munch. Herefter er skolens to musikalske drivkræfter, Ylle og Kent, til min rådighed.

En god start på dagen
Dagen begynder med morgensang, som er blevet en god tradition, der på glimrende vis illustrerer noget af det, musik kan: samle mennesker, understøtte relationer, udtrykke følelser, bidrage til læring og udvikling, anspore til bevægelse, stimulere sanserne og meget, meget mere.

Elever og medarbejdere samles i en rundkreds, og Kent Lykke Jensen – skolens musikterapeut - sidder klar ved klaveret. Stemningen er sat, og der synges ”Tøsedrengene” for fuld kraft med supplerende tegn. Alle ser ud til at nyde samværet og de positive toner, der understreger følelsen af fælleskab. Nogle af eleverne, der til at begynde med virker lidt tilbageholdende, bløder efterhånden op, og stedets egen rap om Limfjordsskolen skaber yderligere glæde og energi. En elev bidrager sammen med et par medarbejdere med rytmer på nogle sorte spande, og et par af drengene stemmer i på guitar.

Efterfølgende får jeg en smagsprøve på, hvad skolens kor arbejder med. Der varmes op, masseres kæber, strækkes ud etc., inden der igen synges løs. Det hele styres af Ylle, der med livligt tegnsprog, stor energi og tydelig kommunikation guider de unge mennesker gennem seancen, mens Kent sørger for akkompagnement på klaveret.

Skolens omgivelser og organisation
En rundtur i selskab med afdelingsleder Jesper Toft Nielsen efterlader et indtryk af lyse og venlige omgivelser, og jeg bliver af en elev inviteret ind på et pigeværelse, hvor pynt og lyserøde farver dominerer. Der er gode fællesarealer både i bodelen og i skoledelen, og der er ud over klasselokalerne yderligere større lokaler med plads til bevægelse og kreative udfoldelser. Musiklokalet anvendes også til andre kreative fag, men Jesper antyder, at der med et øget fokus på musikken og med stærke musiklærerkræfter nok vil ske en udvikling med det gode store lokale.

Mødet med forstander Klaus Munch afklarer Limfjordsskolens historie og organisering: Skolen er defineret som et efterskolelignende ungdomsuddannelsestilbud, hvor man både bor og går i skole, og hvor det forventes, at man tager hjem til sin familie hver anden weekend samt i ferier og på helligdage. Målgruppen er unge mennesker med funktionsnedsættelser og særlige behov, og eleverne kommer pt. fra ti forskellige kommuner.

Limfjordsskolen betragtes altså som et helhedstilbud med undervisning og socialpædagogisk støtte og aktiviteter, hvor der er fokus på læring, selvstændighed og sociale fællesskaber i trygge og strukturerede rammer. I bodelen er alle medarbejdere socialpædagoger, og i skoledelen er alle uddannede lærere. Hertil kommer musikterapeuten og musiklæreren, der også er tilknyttet skoledelen.

Lovgivningsmæssigt hører Limfjordsskolen ind under flere paragraffer: Undervisningen er tilrettelagt efter loven om Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), og botilbuddet hører under Servicelovens §66 (under 18 år) og §107 (over 18 år). Dette kræver et samarbejde mellem socialrådgiver og UU-vejleder, da socialforvaltning og skoleforvaltning i fællesskab må tage stilling til det samlede tilbud.

Den unikke kombination med STU og botilbud kan sidestilles med et traditionelt efterskoletilbud. Dog er et forløb her fastlagt til en varighed af 3 år, hvilket giver rig mulighed for langsigtet støtte til at udvikle sig og ruste sig til voksenlivet.

Neuropædagogik og musik i centrum
Gennem de senere år har stort set alle pædagogiske medarbejdere gennemført en neuropædagogisk efteruddannelse. Klaus fortæller, at det har haft stor betydning for det fælles teoretiske ståsted. Der er fokus på at have fælles forståelser og handlinger på tværs af fagene, og at man i alle sammenhænge – i hverdagens handlinger, i det skriftlige etc. – skal have de forskellige faglige vinkler repræsenteret i den fælles opgave, der består i at ”ruste eleverne til livet”, som Klaus udtrykker det. Og her er neuropædagogikken det fælles sprog, der kan samle de forskellige faglige vinkler.

En anden vigtig målsætning på Limfjordsskolen er: ”Det skal give mening for eleven”.

Og kan musik så bidrage til mening og mestring for den enkelte? Klaus mener, at musik skal prioriteres, fordi musik skaber stemning og liv og kan være med til at sætte en ramme for fælles oplevelser – alt sammen noget, der styrker eleven på mange niveauer.

På det sociale og personlighedsmæssige plan understøtter musikken fællesskabsfølelsen og de kommunikative kompetencer, ligesom musik kan bruges til at udtrykke følelser og give plads til kropslighed. Nogle oplever også selvtilliden vokse fx ved at opnå konkrete færdigheder i forhold til et instrument eller stemmen.

Samtidig er der fagfaglige gevinster med musikken. Den kan anvendes konkret som en naturlig del af undervisningen fx i matematik, hvor der kan arbejdes med rytme, sekvenser og talforståelse, og i dansk med fokus på sproget, herunder tegn-til-tale/tegnsprog. Herudover er musik en kunstart, hvor man, som i andre kunstrelaterede fag, kan arbejde med æstetik og fortolkning.

Musikkens betydning
Musik skal ifølge Klaus være let tilgængelig, naturlig og dynamisk, og ikke blot noget formaliseret, man udelukkende udøver i afgrænsede tidsrum. Musikken skal både tilrettelægges og være noget, der opstår spontant som understøttende for den givne situation. Klaus har et ønske om, at man tænker ”musik”, når man tænker Limfjordsskolen – at man kan ”mærke pulsen”.

Også de to musikansvarlige, musiklærer og ergoterapeut Ylle Krone Sørensen og musikterapeut Kent Lykke Jensen, gør sig tanker om denne prioritering af musik. At man har valgt at ansatte dem, er et udtryk for, at man på Limfjordsskolen gerne vil bruge musikken mere terapeutisk, hvilket giver god mening med denne målgruppe. Her er oplevelsen og processen vigtigere end opnåelsen af konkrete færdigheder – selv om det så ofte følger med processen, at man bliver dygtigere til noget.

Kent og Ylle oplever også, at man udover at give mulighed for en regulær musiklinje ligeledes viser vilje til at lade musikken få indflydelse på både de øvrige fag og på den sociale læring. Musik kan både indgå i selve undervisningen, men kan også benyttes til at lave små ”pusterum” ind i den faglige undervisning.

Der er ingen tvivl om, at de to musikalske medarbejdere er tænkt ind i alle aspekter af efterskolelivet – hvilket også naturligt medfører forventninger til, at de bidrager ind i flere sammenhænge. Og i dén forbindelse er der stor tillid til deres faglighed og masser af metodefrihed.

I ønsket om et tilbud så tæt på efterskolelivet som muligt ligger der et særligt fokus på fællesskabet, ligesom man med denne aldersgruppe arbejder med identitet og selvforståelse – spørgsmål som ”hvem er jeg, og hvad kan jeg bidrage med ind i helheden?”.

Musikken kan både være en måde at være sammen på og en vej til for den enkelte at føle sig robust i fællesskabet. Ylle fortæller, at der gøres meget ud af at give plads til dét, den enkelte byder ind med, så eleven får en følelse af, at det tillægges værdi.

Hverdagens musiktilrettelæggelse
Der ligger ingen decideret fagplan for musikken, men musikkens kvaliteter kan være med til at underbygge de faglige og personlige mål i den overordnede elevplan. Ylle og Kent oplever, at de med deres faglige baggrund kan være med til at præge de andre faggruppers arbejde.

Perioden fra sommerferien og frem til efterårsferien har været en introperiode, hvor man har lært hinanden bedre at kende i mindre grupper, og hvor musikken har indgået, hvor det var naturligt. Herefter har der været forskellige værksteder med fx sammenspil, rytmeværksted, sans og musik, stemmetræning og sang (og mundmotorik), kunst, motion, friluftsliv m.m. Der kan være konkrete færdigheder, der trænes i en workshop, som eksempelvis hvis en elev har brug for at få styrket stemmen eller trænet verbal udtale. Dette vurderes i samarbejde med fx eleven, forældrene og øvrige lærere.

Efter efterårsferien starter man så forskellige linjer op, herunder en specifik musiklinje, hvor man i mindst 1½ dag om ugen dyrker musikken målrettet. Musiklinjens elever sammensættes i hold i samarbejde med de andre kolleger, og der tages hensyn til behov og indbyrdes relationer, så holdet bliver så harmonisk og dynamisk som muligt.

Ylle og Kent står for morgensang hver dag samt musik og bevægelse minimum én gang ugentligt. Ylle vil gerne have flere kropslige aktiviteter knyttet på musikken, og hun oplever, at det har stor betydning, især for denne gruppe elever, at mærke sig selv mere fysisk. Hun har erfaret, at en god afslutning på en musikaktivitet er at holde ved og se hinanden og dermed understrege den forbundenhed, der opstår.

Kropsligheden vil helt sikkert blive en prioritering på musiklinjen, ligesom man i forløbet også vil komme til at tage udgangspunkt i præcis de elever, der deltager på musiklinjen.

Limfjordsskolens kor
Hver onsdag formiddag er der rytmisk kor på Limfjordsskolen. Det er valgfrit at deltage, men langt de fleste elever har valgt det til. Ylle og Kent lægger vægt på at få krop og bevægelse ind i sangene. Fx anvendes aktivt tegn, både for at understrege teksten og tydeliggøre sangenes budskaber, men også for at kropsliggøre musikken i højere grad. Både Ylle og Kent er vant til at udtrykke sig med tegnsprog, da de begge har en fortid som ansatte på Center for Døvblindhed og Høretab i Aalborg.

I koret vælges der således bevidst sange med tekster, der med fordel kan sættes tegn til, og som er sjove at synge. Samtidig er der en bevidsthed om, at selv om tegn kan virke understøttende på forståelsen og hukommelsen, har ikke alle gavn af det, og nogle elever kan endda opleve det forstyrrende også at skulle have hænderne i brug.

Ylle forklarer, at noget af det særlige ved kor er, at der kan arbejdes med så mange områder hos eleverne: kropsbevidsthed, dynamik og dermed også regulering, stemmeomfang, artikulation, rytmefornemmelse, grounding, at lytte til hinanden og give plads, at turde tage pladsen etc. Dette er temaer, som Ylle finder helt centrale, og som hun, gennem sin uddannelse og erfaring, har specialiseret sig i. Hun betragter samarbejdet med Kent som et godt ”makkerskab”, hvor hans kompetente akkompagnement på klaveret på bedste vis supplerer Ylles arbejde med stemme og krop.

Og så er fællesskabsfølelsen i koret og glæden ved at synge sammen ikke til at komme uden om. ”Vi griner rigtig meget sammen i koret, og det er måske noget af det absolut vigtigste”, tilføjer Ylle.

Uden filter
Netop når man planlægger og gør sig faglige overvejelser om musikken, er det muligt også at være spontan og intuitiv og dermed følge op på de initiativer og stemninger, der opstår. Eleverne har samtidig generelt brug for tydelighed og struktur, så der skal også være en ramme for det spontane. En genkendelig og sikker struktur med gentagende start- og slutrutiner kan være afgørende for, at de impulsive input kan rummes.

Der er en stor grad af umiddelbarhed og hæmningsløshed, som gør, at eleverne er med på stort set alt, hvad der bydes ind med. Det åbner for uendeligt mange muligheder, og både Kent og Ylle oplever denne åbenhed som en stor gave i forhold til at arbejde med musik. Der er ikke så meget blufærdighed til at spænde ben for deltagelsen, selvom der godt ind imellem kan være lidt sund skepsis fra nogle elever. Men alle lader sig smitte og rive med og ender som regel også med at flytte egne grænser. Hermed oplever den enkelte at få succes og at lykkes – også på et mere sanseligt plan, der i sidste ende kan styrke den kognitive udvikling.

Denne gruppe elever er ofte i vanskelige situationer, hvor de udfordres og får følelsen af ikke at slå til, hvilket måske kan få dem til at holde sig tilbage og begrænse deres deltagelse. Men i dette miljø er der plads til at give slip og kaste sig ud på dybt vand, uden at man bliver peget fingre af eller vurderet.

Musikken og de kropslige udfoldelser skaber også rum til at lade følelserne få frit løb, fortæller Ylle. Nogle gange oplever hun, hvordan glæden bobler og bliver helt fysisk efter fx en korseance. Andre gange bliver der grædt, hvilket fortæller, hvordan musikken også kan facilitere de svære og tunge følelser. Eleverne kommer i kontakt med sig selv og med nogle følelser, der måske bliver gemt væk i hverdagen.

I denne sammenhæng gør de to musikansvarlige sig tanker om, hvordan de kan støtte eleverne i at øve sig på selvregulering og selvkontrol, også gennem musik. Det handler både om regulering af arousal og tempo samt stemningsregulering, men også om i sit initiativ at kunne foretage en vurdering af eget bidrag – ”synger jeg lige lovligt højt, er det min tur nu, giver jeg plads til andre?” etc. Det er på dén måde en god øvebane med hensyn til socialkognitive og kommunikative færdigheder.

De meget umiddelbare reaktioner på musikken er dermed også med til at inspirere og motivere Ylle og Kent i den videre planlægning af undervisningen. Der opstår hele tiden idéer til nye aktiviteter og indsatser på baggrund af reaktionerne, eleverne spiller tilbage med.

Hvor skal vi hen, du…?
Kent reflekterer over, hvor han og Ylle helt overordnet gerne vil hen med musikken. Det er et klart mål gennem musik at prøve at øge elevernes selvbevidsthed og at tilbyde dem nogle oplevelser, der kan flytte dem og give dem en større forståelse for sig selv – både kropsligt og psykisk – og for deres omverden.

En kombination af tidens strømninger og forskellige faglige inspirationskilder har betydning for, hvilke linjer der lægges i det musikfaglige arbejde specifikt og på Limfjordsskolen generelt. Men helt grundlæggende er neuropædagogikken styrende for den fælles tilgang, og her har Ylle Krone Sørensen og Kent Lykke Jensen noget til gode, da de først er kommet til skolen efter en længere periode med efteruddannelse. Kjeld Fredens er én af mange teoretikere, der skæves til, men Kent giver udtryk for en eklektisk tilgang, der netop tillader at ”plukke” blandt de tilgange og teorier, der giver mening ind i den musikterapeutiske praksis.

Med musikken som centrum kan der arbejdes med fx mindfulness, sanseintegration og bevægelsesaktiviteter som veje til udvikling og læring. Ylle og Kents samlede faglige viden og erfaringer spænder bredt og er et solidt grundlag for at gå til opgaverne med stor mangfoldighed i forhold til valg af metoder. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at musik i alle former og udgaver er et vigtigt og prioriteret omdrejningspunkt i Limfjordsskolens sprudlende efterskoleliv, og der er god basis for flere spændende musikalske tiltag i skolens fremtid.

---------------------

Du kan læse mere om Limfjordsskolen på www.limfjordsskolen.dk