Spændende svært og meget nyt

Sådan siger Dorte Lindegaard, nyslået leder af bofællesskabet Vintervej i Aarhus. At vælge at sige farvel til et fast job og bevæge sig ud i ukendt land er en udfordring, som Dorte Lindegaard tog, da hun takkede ja til stillingen som leder af bofællesskabet. Med i bagagen havde hun et stort ønske om at skabe nyt og være med til at præge tilværelsen for 36 ældre borgere med udviklingshæmning og demens.

Af Jette Lorenzen, formidlingskonsulent, ViSS.dk

Motiveret af, at det var et nyt sted, nye borgere, nye bygninger nye beboere alt var nyt. ”Jeg synes, det er interessant at være med til at skabe noget nyt. Nogle rammer var givet fx Eden, som grundlæggende princip for stedet”. 

Filosofien er udviklet som grundlag for en kulturændring inden for ældreplejen med det formål at fjerne de systemskabte og unødvendige omsorgslidelser: ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed. Dette gøres ved at omdanne pleje- og omsorgsmiljøer til levesteder - fællesskaber og hjem, hvor alle involverede deltager og trives i hverdagslivets facetter.[1]

Kulturændringen er en af grundtankerne med bofællesskabet, det er et hjem for beboerne. ”Overgangen har naturligvis været svær for nogle beboere- at lande et nyt sted med nye normer, nyt personale, nye omgivelser, men det er faktisk gået fantastisk godt”, fortæller Dorte Lindegaard og fortsætter, ”Tidligere boede beboerne rundt omkring sammen med yngre beboere. De har ofte oplevet sig efterladt i løbet af dagen. Her i huset vil vi have fokus på et aktivt ældreliv, bl.a. derfor er der ansat aktivitetsmedarbejdere, for der skal være aktivitet i huset. Det skal være et hjem, som fungerer på tværs af hele huset, hvor man i sin alderdom kan leve det liv, man ønsker. De fleste kender nogen i huset fra tidligere i livet. De har været i aktivitetscentre med hinanden, nogen har været kærester med hinanden eller de ved, hvem der har været kæreste med hvem”.

Fra medarbejder- og ledelsesside arbejdes der med samhørigheden mellem husets fire grupper, hvilket medvirker til at huset fungerer som et hjem: ”Vi har et antal timer, som kan bruges på tværs af huset. Det betyder, at vi udover det antal rulletimer, der skal dækkes, har nogle timer, som vi kan bruge efter eget ønske fx sammen med en anden gruppe eller en kollega fra en anden gruppe. Det betyder, at motivationen vokser, og det bidrager til et godt psykisk arbejdsmiljø.” fortæller Dorte.

Fysiske rammer

På rundtur i Bofællesskabet Vintervejs cirkulære bygning, mærker man en god stemning, rummelighed og glæde. Vi møder mange nydeligt velklippede beboere, for den rejsende frisør er på besøg i dag i et rum, som på et øjeblik kan forvandles til frisørsalon, personale-, afslapnings- eller aktivitetsrum. Den særlige arkitektur betyder, at beboerne kan gå tur på gangen om morgenen uden ”at blive væk”, for man kommer altid tilbage til udgangspunktet, hvis bare man fortsætter. På turen går vi forbi de lyse lejligheder med stue, tekøkken, soveværelse og bad. Ny teknologi er en integreret del af lejlighederne fortæller Dorte, ”vi er helt oppe på beatet i fht. velfærdsteknologi. Hver borger har en knap, som hænger sammen med deres nøglekort, når de trykker på knappen, får vi besked via mobilmodtageren, og så kommer vi og hjælper. Det system kan udvides efter behov og tilladelser, da huset er der klargjort til demenssikring, som kan aktiveres efter aftale. Vi har følere på dørene og i gulvet, så vi, hvis der bliver behov for det, kan se, hvornår en borger går ud ad døren eller står op. Samtidig kan vi sætte et ”anker” på hver borger, som bipper, når han eller hun kommer uden for i et vist areal”, ikke uvæsentligt når den befærdede Viborgvej kun ligger 500 meter væk.

Til et hjem hører også en have, hvor vores rundtur slutter. I midten af den cirkulære arkitektur er der anlagt en kuperet sansehave med rindende vand og duftende planter. ”Det er vigtigt at tænke på helhed og sanserne, derfor er sansehaven og snoezelrummet medvirkende til at gøre bofællesskabet til et hjem fremfor en institution”, konstaterer Dorte Lindegaard.

Kontakt til nærmiljøet

Det ligger i Bofællesskabets DNA, at de ønsker at indgå som en aktiv medspiller i nærmiljøet. Derfor har Bofællesskabet allerede fået en god kontakt til den lokale folkekirke, Helligåndskirken, som er en meget aktiv kirke i lokalsamfundet. Kirkebussen kommer og henter til gudstjenester om søndagen, og præsten har tilbudt at komme i bofællesskabet og holde gudstjenester. Det stopper dog ikke her, for ”vi skal have et større samarbejde med andre plejecentre i Aarhus kommune, og vi skal også have knyttet nogle bånd til kollegiet, som er vores nærmeste nabo. Måske skal vi invitere til julefrokost eller.. , det skal vi finde ud af. Men vi skal også have et samarbejde med en skole i nærmiljøet, så det bliver meningsdannende, at man indgår i en relation med andre”, tænker Dorte højt.

Vi skaber noget sammen

Mens vi taler sammen bliver ordene ”vi, i en relation og dialog” brugt mange gange, og det afspejler den grundlæggende tilgang til mennesket, der er i huset, som også afspejles i ledelsesprincipperne. ”Da jeg søgte stillingen, vidste jeg, at det kørte efter Eden principperne. Den administrative leder Paw Pedersen og jeg har truffet nogle beslutninger. Der er lagt en ramme, men ud over den ramme, så har jeg haft meget frie hænder. Vi har haft meget fokus på det psykiske arbejdsmiljø, og vi prøver at gøre det, vi siger, vi gør. Jeg leder mest i en relation og en dialog. Jeg har prøvet at lægge op til, at den enkelte skal komme på banen med det, de synes fungerer, for jeg tror på, at det får folk til at blomstre op og inspirere hinanden”.

Samfagligheden begynder på magistrat niveau, idet bofællesskabet er blevet til i et samarbejde mellem de to magistrater for Sundhed & Omsorg og Sociale Forhold & Beskæftigelse. For Dorte er det et kærkomment samarbejde. ”Vi ønsker samfaglighed, så vi kan inspirere hinanden på tværs af faglighed. Mange af medarbejderne har givet udtryk for, hvor meget det har betydet i hverdagen. Det pædagogfaglige- er glade for det sundhedsfaglige- personale og omvendt, man lærer meget af hinanden. Samtidig har mange af borgerne brug for såvel sundhedsfaglig og pædagogfaglig indsigt, så det fungerer rigtig godt”.

En af måderne at flytte den tværfaglige forståelse og det faglige niveau er via samskabelse, men en anden er en øget fokus på fagligviden og etiske overvejelser, hvorfor Dorte Lindegaard præciserer, at ”selvom Eden – blev introduceret, da vi begyndte, så skal der løbende samles op på de etiske diskussioner. Derudover skal vi have nogle grundværktøjer som fx neuropædagogik og viden om demens.”

Den største succes og udfordring

Når Dorte ser tilbage, så er det gået fantastisk godt, selvom der også har været udfordringer. Der var mange praktiske udfordringer i begyndelsen, hvor det mere var en byggeplads end et hjem, fx var der byggemøde i en skurvogn på pladsen, der skulle ryddes op og alle møbler skulle købes ind. Alt er nyt, nyt økonomisystem, nye økonomiske værger og ledsagere, som også skal finde ud af, hvordan det hele fungerer nu. Den største udfordring i processen, har derfor været koordination og logistik og dermed tydelighed i fht. en forventningsafstemning, hvorfor Dorte tænker, det kunne være godt at få lavet en procedure for flytninger.

En af succeserne, som har lettet arbejdet med beboeren, har været, at beboeren udfyldte et informationsark om sig selv inden de flyttede ind: hvad kan jeg lide at lave? hvordan holder jeg jul og fødselsdag? hvad har jeg brug for i hverdagen? men også mere eksistentielle spørgsmål som, har jeg gjort mig tanker om, hvordan jeg vil begraves?  Overraskende mange beboere havde gjort sig tanker om deres sidste rejse. ”Alle mennesker dør, og det skal vi tage stilling til, hvordan vi vil forholde os til. Det har været en gave at få de informationer, om hvad borgerne selv har tænkt og ønsket”, fortæller Dorte.

Resultatet af hele processen har ifølge Dorte Lindegaard været rigtig gode for beboerne, for det er jo dem, det handler om. Beboerne er blevet mere livlige, mange pårørende og fagpersoner fra deres tidligere bosteder har været her og udtrykker, at de finder huset helt fantastik, men vigtigst af alt, så kan de se, at beboerne trives rigtig godt i deres nye hjem.

[1] Kilde: www.edendenmark.dk