Pædagogiske udfordringer løses ikke, hvis somatikken bøvler

Pædagogiske udfordringer løses ikke, hvis somatikken bøvler

- en refleksion over nødvendige perspektiver i den pædagogiske praksis

I den specialpædagogiske verden mødes borgere oftere af medarbejdere med pædagogiske frem for sundhedsfaglige kompetencer. Mange borgere har væsentlige sundhedsfaglige problemer, som ikke nødvendigvis bliver opdaget, hvilket kan medføre store udfordringer for borgerne. I denne artikel vil vi med afsæt i Maslows behovspyramide diskutere, hvorvidt man primært skal tackle de fysiske problemer, og om dette i så fald vil medføre utilsigtede konsekvenser.

Af Susanne Christina Drachmann, sundhedspædagogisk konsulent, og Søren Lyzau, udviklingskonsulent, VISS

Den russisk-amerikanske psykolog Abraham Maslow (1908-1970) beskrev i 1943 første gang sin psykologiske teori om behovets hierarkiske betydning for vores væren og adfærd i verden med sit fokus på ”det sunde menneske”. Velvidende, at teorien er af ældre dato og kun udgør ét perspektiv blandt flere, har vi valgt at tage afsæt i Maslows teori ud fra en grundlæggende antagelse om, at der er noget biologisk, som skal fordres, før vi kan mødes i relation og arbejde med pædagogik.

Ifølge teorien er der en række grundlæggende fysiske behov, som skal være opfyldt, inden en person kan flytte sig til de øvre niveauer (se Figur 1).

Abraham Maslow opfattede de tre nederste niveauer som mangelbehov, der opstår, når organismen mangler noget. Disse virker som drivkraft for processer, som foregår, indtil behovet er dækket, og ligevægten genoprettes. Dette har betydning for den pædagogiske indsat, idet pædagogikken ikke udelukkende beskæftiger sig med borgerens fysiske behov, men arbejder på mange niveauer, omend forudsætningen for netop arbejdet med de højere niveauer udspringer af regulering og tilfredshed omkring fysiske behov og nederste mangelbehov.

De to øverste niveauer betegnede Maslow som vækstbehov, som ikke kan mættes, og på den måde står disse behov i modsætning til mangelbehovene, der kan mættes. Mangelbehovene er normalt de stærkeste, og det betyder, at behovene for selvhævdelse og for selvrealisering træder i baggrunden, hvis et eller flere af mangelbehovene ikke er dækket. Det er med andre ord vanskeligt at tænke en kreativ tanke, hvis man har akut behov for at komme på toilettet eller er meget sulten.

De grundlæggende fysiske behov, som af Maslow betegnes mangelbehov, er knyttet til kroppens fysiologiske processer, og disse kan knyttes til sundhed i kropslig forstand. Ifølge Maslow gælder dette for alle mennesker uagtet for eksempel handicap og kultur, og således vil en opfyldelse af de fysiologiske behov altid være en forudsætning for det pædagogiske arbejde.

Figur 1: Maslows behovspyramide (Maslow, 1966) kombineret med det integrative perspektiv (VISS, 2020)

Nede fra og op – men også på hovedet
Betragter vi Maslows behovspyramide (se Figur 2.1) i et moderne og integrativt perspektiv, kan pyramiden vendes rundt (se Figur 2.2).

Figur 2.1: Maslows behovspyramide (Maslow, 1966)         Figur 2.2:Maslows behovspyramide i et integrativt perspektiv (VISS, 2020)

Når man som sund og rask voksen, med almindelige forudsætninger, har et godt liv og i det hele taget fungerer almindeligt, fylder de fysiske behov ikke i det omfang, som Maslow antog. At trække vejret, at hjertet slår, kommer vi ikke uden om, men et sundt og rask voksent menneske kan i et vist omfang behovsudsætte. Derfor vender vi pyramiden om, således de fysiske behov fylder mindre. Der er dog forsat nogle fysiske behov, der skal være opfyldt, hvis vi skal have mulighed for at opnå agtelse og selvrealisering (se Figur 2.2).

Anderledes ser det ud, når vi bevæger os ind på specialområdet i arbejdet med mennesker med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Her vil de fysiske behov ofte have større betydning, både på grund af en reduceret evne til regulering og behovsudsættelse hos den enkelte, men også som en direkte konsekvens af, at mennesker med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse er overrepræsenterede i sygdomsstatistikker (Flachs, Michelsen, Uldall & Juel, 2014). Da borgerne har nedsat evne til at mærke og italesætte, skal de fysiske behov, som borgerne har, fortolkes af en eller flere omsorgspersoner, hvilket kræver tid og ressourcer. Det fylder i omsorgspersonernes oplevelse af, hvor meget tid der anvendes på sundhedsopgaver i hverdagen. Et eksempel kan være den udadreagerende borger, som virker utilpas, hvilket igangsætter en større udredning af, om det skyldes sult, en våd ble eller en klemt finger, inden man fx konkluderer, at det handler om tryghed og nærvær, eller omvendt.

Den tilgang, man vælger, vil i høj grad afhænge af tidligere erfaringer, men også af hvilken grundfaglighed man træder ind i situationen med. Således vil en pædagog måske oftere fortolke gråd som et tegn på manglende tryghed og nærvær, mens en sundhedsfaglig medarbejder i højere grad vil tolke tilstanden som sult eller ondt i maven.

Hvad er sundhed?
Folder man Maslows pyramide ud i forhold til sundhedsbegrebet, kan man betragte sundhed som et spørgsmål om fravær af sygdom. Der er med andre ord styr på “de fysiske behov” – en forståelse, der kan karakteriseres som en sundhedsfundamentalistisk tilgang ud fra den biomedicinske sygdomsmodel (Wackerhausen, 1994), hvilket er langt fra det moderne sundhedsbegreb, som vi kender det i dag.

Denne forståelse af sundhed betegnes som en mere relativistisk tilgang, hvor sundhed også omhandler psykisk velvære og lykke (Wackerhausen, 1994). Dette kan overføres til, at sundhed indeholder flere, om ikke alle, niveauer af Maslows pyramide.

Nødvendigt og muligt
Sundhed er en vigtig del og en forudsætning for det pædagogiske relationsarbejde i praksis Det pædagogiske arbejde er det helhedsorienterede arbejde, hvor alle elementer af pyramiden er involveret.  Hvis det pædagogiske arbejde skal lykkes, må alle elementer tænkes ind, og synergieffekten fra de tværfaglige perspektiver (se eventuelt artiklen ”Pædagogik med det hele menneske”) får alle pyramidens niveauer til at mødes og arbejde sammen. Sundhed kan skabe fundamentet for det pædagogiske arbejde, idet ingen kan arbejde med pædagogiske delmål, hvis ikke de fysiske forhold er på plads.

Men kan man nøjes med at tackle problemet med fysikken?

Paradoksalt nok lader det til, at hvis der fokuseres udelukkende på sundhed, kan det medføre utilsigtede konsekvenser i form af lidelser og sundhedsproblemer. Der sker noget med mennesker, når fokus kun er på de nederste niveauer af behovspyramiden. Dette skyldes, at man i praksis bliver kastet tilbage til antagelsen om “sundhed som fravær af sygdom”, hvilket betyder, at andre behov ikke mødes tilstrækkeligt. Kan mennesker nøjes med at få tilfredsstillet deres fysiske behov og blive mødt ud fra den forældede antagelse om sundhed? Det mener vi ikke, og det er nok en af årsagerne til, at der er sket et paradigmeskiftet væk fra den mere sundhedsfundamentalistiske tilgang.

Så hvorfor kan man ikke kun have fokus på sundhed i den pædagogiske praksis?
Forskningen viser, at det ikke kun er de fysiske behov, der har indflydelse på vores velbefindende og sundhed. En nylig undersøgelse illustrerede bl.a., hvordan "negative" følelser, som fx frustration, vrede, bekymring og irritation, var forbundet med uregelmæssige mønstre i hjerterytmevariabiliteten, imens ”positive” følelser, som fx taknemmelighed, kærlighed og mod, var forbundet med et regelmæssigt hjerterytmevariabilitetsmønster (Edwards, 2016). Hjerterytmevariabilitet (HRV) henviser til måling af variationen i intervallerne mellem hjerteslagene. Det betyder, at i tilstande af stress, angst, depression eller vrede bliver variabiliteten i hjerterytmen uregelmæssig.

Modsat bliver variabiliteten i hjerterytmen i sindstilstande som velbefindende, medfølelse eller taknemmelighed regelmæssig. Når vores hjerterytmevariabilitet er regelmæssig, er der balance i systemet. Det relationelle arbejde har således betydning for borgernes sundhed. Vi kan skabe en stemning af ro, psykisk balance og afslappethed omkring borgerne, som har stor indvirkning på en række kropslige processer, herunder immunsystemet, hormonproduktionen, fordøjelse m.v. Den gode stemning og den gode relation har således stor betydning for borgernes sundhed helt nede fra det fysiske hjerterytmeniveau.

Et andet perspektiv på, hvorfor man skal inddrage alle niveauerne i behovspyramiden i det pædagogiske arbejde, er risikoen for sansemæssigt deprivationssyndrom (https://denstoredanske.lex.dk/sensorisk_deprivation), som er til stede, hvis man kun mødes i de fysiske behov. Sansemæssigt deprivationssyndrom betyder nedsættelse eller fratagelse af sanseindtryk fra omgivelserne. Psykologiske forsøg har vist, at kortvarig sensorisk deprivation kan være afslappende og behagelig, men efter bare nogle få timer oplever personerne det ekstremt ubehageligt med tankeforstyrrelser, hallucinationer, angst og oplevelser af kropsforandringer og forstyrret tidsoplevelse. Det vides desuden, at sensorisk deprivation sammen med langvarig social isolation anvendes som totur, hvilket medfører alvorlige fysiske såvel som psykiske konsekvenser for mennesker. Alle mennesker skal ses, mødes og mærkes for at være sunde, trygge og sikre, hvilket svarer til Maslows mangelbehov.

Det er altså ikke nok kun at lave pædagogisk arbejde i forhold til de fysiske behov, men dette arbejde er nødvendigt for at åbne op for de pædagogiske muligheder i de højere niveauer i pyramiden.

Hele vejen
Det lader dermed til, at man som fagperson skal hele vejen op og ned gennem pyramidens behov for at arbejde med det hele menneske. Der er noget basalt, som er en forudsætning for at lykkes med den pædagogiske praksis, nemlig behov og perspektiver, som ikke kan udelukkes, når et menneske skal være sundt: Sundhed er i høj grad fokus på det hele menneske og dets interaktion med omverdenen.

Til trods for, at Maslows pyramide synes at favne alle de niveauer, som indrammer den specialpædagogiske praksis, så sundhed for den enkelte kan opnås, er det misvisende at illustrere dette med et hierarkisk perspektiv. Mennesker kan dø af slut, men også af manglende tryghed, kærlighed og omsorg. Så er der noget, som kommer først? Ja, det er der – men er der også noget, som kan undlades? Nej, det er der ikke!

Når man vil undersøge en borgers sundhed i sin helhed, kan man benytte metoden systematisk faglig refleksion for på denne baggrund at kunne opstille en hypotese i forhold til, hvordan man kan arbejde med hele borgerens sundhed (se Figur 3).

Figur 3: Cirkulær fremstilling af behov med spørgsmål til refleksion. (VISS, 2020)

Mennesket i et helhedsperspektiv
Med Maslows teori understreges det, at en sundhedsfaglig afklaring er afgørende for, at den pædagogfaglige drøftelse og løsning kan bringes i spil. Omvendt kan man heller ikke nøjes med at fokusere på og fikse sundhedsudfordringer, idet andre aspekter af sundhed hermed går tabt. Det pædagogiske og det sundhedsfaglige er således hinandens gensidige forudsætninger, hvis man vil lykkes med de pædagogiske indsatser.

Vi bør lade de mange perspektiver berige vores tilgang til borgeren, frem for at lade perspektiverne bekrige hinanden. Det betyder, at vi må anskue mennesket fra et helhedsperspektiv, hvor sundhed er mere end blot fravær af sygdom, og pædagogikken ikke kan stå alene, men skal agere i samspil med et sundhedsperspektiv. Kombinationen har i de seneste år givet vind til en række nye tilgange, der samlet set betegnes som sundhedspædagogik og forsøger at bygge bro mellem den pædagogiske og sundhedsfaglige verden i en erkendelse af, at ingen af dem kan stå alene.

________________________

Litteratur
Flachs, E. M., Michelsen, S. I., Uldall, P. & Juel, K. (2014). Sundhedstilstanden blandt voksne med udviklingshæmning. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

McCraty, R, HeartMath Research Center, HeartMath Institute, Boulder Creek, CA, (Summary of research conducted between 2002 and 2016). Published 2016.

Moberg, Kerstin Uvnäs (2006): Afspænding, ro og berøring. København: Akademisk Forlag.

Nielsen, A. L. Rusike, B. Pedersen, C. G et al. (2019). Integrativ neuropædagogik – en grundbog. VISS – Videnscenter Sølund Skanderborg, Landsbyen Sølund.

Schultz, D. & Schultz, S. E. (1997). Theories of personality. Brooks/Cole Publishing Company. Pacific Grove, California.

Tønnesvang, J., Hedegaard N. B. & Nygaard, S. E. (2015). KVADRANTMODELLEN – en introduktion. Forlaget Klim.

Wackerhausen, S. (1994). Et åbent sundhedsbegreb - mellem fundamentalisme og relativisme. I U. J. Andersen, Sundhedsbegreber - filosofi og praksis. Forlaget PHILOSOFIA.

Internetkilder
Maslow, A. (1966). Self Actualization. Lokaliseret den 13.09.2020: https://www.youtube.com/watch?v=LUAie--dGh0