Må vi godt være med?

Må vi godt være med?

- fritagelse fra kravet om Coronapas

Myndighederne har lanceret Coronapasset som en del af den gradvise genåbning af Danmark. Med et gyldigt Coronapas kan man få adgang til caféer, restauranter, frisør, massør m.m. Fra den 21. april 2021 skal alle i Danmark bruge passet. Hvis man ikke overholder reglerne om Coronapas, kan man få en bøde. Så hvordan får man et Coronapas? Det får man, hvis man er færdigvaccineret, tidligere smittet med COVID-19 eller er testet negativ inden for 72 timer.

Af Susanne Christina Drachmann, specialpædagogisk konsulent i VISS

Blandt mennesker med handicap er der naturligvis nogen, som har takket nej til vaccination og test. Oftest handler det om, at borgerne har dårlige erfaringer med nåle og/eller vaccination. De kan også have udfordringer af kognitiv eller sansemæssig karakter, som gør, at de ikke kan samarbejde omkring en test eller et stik. Derfor er der en gruppe mennesker i Danmark, som indtil midten af april 2021 ikke umiddelbart var medtænkt i udstedelsen af et Coronapas.

Vi har besluttet, at alle må være med
At nægte borgerne aktiv deltagelse i deres liv grundet deres psykiske og fysiske funktionsnedsættelse ville på flere områder være i strid med FN’s handicapkonvention, der blev vedtaget den 13. december 2006 af FN og trådte i kraft i Danmark den 23. august 2009 (www.retsinformation.dk). Konventionen har til formål at sikre, at personer med handicap har de samme rettigheder som personer uden handicap (da.wikipedia.org).

For det første skal mennesker med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser have mulighed for fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet. For det andet skal der være respekt for forskellighed og accept af personer med handicap, som en del af den menneskelige mangfoldighed.

Magtanvendelse eller?
Hvis man ikke kan testes eller modtage en vaccine grundet et handicap, vil den manglende mulighed for at få et Coronapas så kunne sidestilles med en magtanvendelse? Det er et spørgsmål, som personalet på bosteder rundt omkring i Danmark stiller sig selv, når de skal meddele borgere med handicap, at de ikke kan deltage i deres vanlige aktiviteter eller blive klippet hos dén frisør, som de plejer at bruge, fordi de ikke kan testes eller ønsker vaccination grundet deres handicap. I kølvandet heraf melder der sig endnu et par spørgsmål: Vil den manglende mulighed for at få Coronapas ikke medføre eksklusion, indtil flokimmunitet er opnået? Og vil tiden, indtil flokimmunitet er opnået i Danmark, kunne sidestilles med unødvendig magtanvendelse over for mennesker med handicap?
 

FAKTABOKS
Servicelovens regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten bygger på det enkelte menneskes ret til selv at bestemme – uanset om man har nedsat psykisk funktionsevne eller ej. Udgangspunktet er således beskyttelse af den personlige frihed. I nogle situationer kan personalet være nødt til at gribe ind i retten til selv at bestemme af hensyn til borgerens værdighed, sociale tryghed eller af hensyn til andre. Hvis der gennemføres et indgreb, som borgeren ikke giver eller kan give sit samtykke til, er der tale om magt. Alle former for brug af magt skal registreres og indberettes (https://socialstyrelsen.dk).
 

Pligt til kompenserende omsorg 
Ifølge omsorgspligten skal omsorgspersoner, som samarbejder med mennesker med handicap, balancere mellem to hensyn, nemlig at borgeren er afhængig af andre, samtidig med at borgeren er et aktivt, selvbestemmende menneske. I forhold til Coronapasset kan dette vurderes som om, vi skal sikre kompensation i forhold funktionsnedsættelse, altså at vi med pædagogiske tilgange skal forsøge at gøre konsekvenserne begribelige for borgeren for herigennem at indhente informeret samtykke til vaccine eller test. Er dette ikke muligt, kan borgeren ikke testes eller vaccineres med henvisning til det selvbestemmende menneske.

Siger borgerne tydeligt nej, må vi som omsorgspersoner holde balancen i forhold til omsorgspligten og det aktive, selvbestemmende menneske. Vi skal med andre ord skabe muligheder, hvor borgeren kan benytte sin selvbestemmelse og aktivt deltage i samfundslivet under hensyntagen til borgerens handicap. Derfor er det vores pligt at drage den nødvendige omsorg ved at kompensere for det, de ikke kan selv, så de kan være aktive og medbestemmende i eget liv. Derfor skal samfundet kompensere for, at de ikke kan testes eller vaccineres. Når borgerne ikke kan få fødderne i vandet på grund af deres kørestol, er det vores opgave at bygge en badebro, som er kørestolsvenlig. Overført til Coronapasset betyder dette, at når borgerne ikke kan testes, er det vores opgave at bygge en bro, de kan gå på uden test.
 

FAKTABOKS
Omsorgspligten betyder, at kommunen skal yde omsorg for borgerne. Det fremgår af Servicelovens § 82. Omsorgspligten gælder, uanset om borgeren giver sit samtykke eller ej. Borgeren har ret til at afslå hjælpen. Der må ikke bruge fysisk magt, med mindre magtanvendelsesreglerne giver mulighed for det. https://socialstyrelsen.dk/
 

Man kan derfor godt få den tanke, at mennesker med handicap indtil midten af april 2021 følte sig en smule overset af systemet i forhold til ”den store genåbning” og til muligheden for at benytte sin ret til et aktivt medborgerskab. Voksne mennesker med handicap kan have behov for specialpædagogisk støtte for at bruge deres stemme.

For at give borgerne en stemme og få indblik i de daglige udfordringer og refleksioner, som debatten om Coronapas vækker i praksis, har vi talt med Ruth Guldhammer Larsen, pædagogisk medarbejder med bl.a. diplom i neuropædagogik, som arbejder på et kommunalt bosted i Østjylland. Ruth arbejder til dagligt med voksne med udviklingshæmning i forskellige former og udtryk, hvor hendes primære tilgang er specialpædagogik ud fra neuropædagogik, TEACCH og KRAP. Ruths mange års praksiserfaring danner grundlag for hendes metoder i tilrettelæggelse af pædagogiske strategier tilpasset borgernes funktionsniveau. Vi har derfor spurgt ind til hendes overvejelser i forhold til kravet om Coronapas for disse borgere:

Hvilke etiske overvejelser gjorde du dig i forhold til de borgere, du arbejder med, da det blev meldt ud, at alle skulle bruge Coronapas på baggrund af test eller vaccine?

Ruth: Min første tanke var: ”Hvordan sikrer vi, at vi som samfund når hele vejen rundt om befolkningen, så ingen grupper bliver marginaliserede?”. Jeg havde svært ved at slippe tanken om marginalisering, fordi jeg indimellem oplever, at voksne med handicap ikke altid har mulighed for at bruge deres stemme. Så jeg var optaget af, hvordan vi i praksis kunne sætte fokus på, at der ikke opstår ulighed i forhold til ”at være med” i den store genåbning.

De borgere, jeg arbejder med, har et lavt kognitionsniveau, sensoriske udfordringer og nogle er bange for nåle på grund af deres handicap og/eller dårlige erfaringer. Nogle af dem kunne ikke vaccineres eller testes, hvilke betød, at de ikke kunne få et Coronapas – medmindre nogen ændrede rammen.

Jeg var klar over, at borgerne ville spørge ind til Coronapasset og glæde sig til, som alle andre, at deltage i samfundslivet. Men hvad siger man til borgere med funktionsnedsættelser, når de spørger, ”hvornår må vi være med?”. Det korte svar ville være ”lige om lidt”, men det dur ikke, når man ikke har en kognitiv forståelse for tid eller evne til at forestille sig, hvad ”lige om lidt” faktisk betyder. Havde jeg svaret, det ved jeg ikke, ville det være ligeså problematisk af fuldstændig samme årsag. Det ikke at vide, hvornår eller forstå hvorfor man ikke kan få et svar, udfordrer borgernes nedsatte evne til mentale processer, idet de endnu ikke er fuldt udviklede, grundet deres udviklingshæmning.

Disse mennesker har været udfordret på mange måder og områder uden et udviklingsniveau til helt og let at kunne forstå hvorfor, hvordan og hvornår. Hverdagen er forandret – personale med visir, mundbind, hyppig håndvask, afstand og alt det, vi alle kender! Det i sig selv er svært, når man er hæmmet i sin udvikling og på den baggrund er udfordret i forhold til at forestille sig, at det går over, og til at vide hvordan, hvornår og hvorfor eller hvorfor ikke. Min bekymring var, om de fortsat skulle være isoleret uden at forstå, hvorfor og hvornår ”de måtte være med”, da de ikke kunne få et Coronapas i henhold til kravene om test eller vaccine og dermed ikke kunne komme ud og mærke verden sammen med os andre. Jeg rettede derfor henvendelse til LEV med min bekymring, da LEV i et nyhedsbrev beskrev en attest om fritagelse, som borgerens læge kunne underskrive.

Har du mødt udfordringer i systemet i forhold til Coronapasset eller attesten?

Ruth: Jeg har været til læge med en borger for at få en attest om fritagelse, men lægen ville ikke underskrive nogen attest med den begrundelen, at han ikke havde modtaget information fra hverken sundhedsmyndighederne eller lægeforeningen og afventede, at lægeforeningen udvikler en formular eller attest. Det vil sige, at borgerne til trods for erklæringen fra Erhvervsministeriet, Sundhedsministeriet og Beskæftigelsesministeriet forsat ikke fuldt ud kan sikres i forhold til deres rettigheder. Jeg synes ikke, det er rimligt, at borgerne igen skal vente, når det nu, grundet deres handicap, er så svært for dem.

Hvilke udfordringer tænker du, borgerne kan opleve omkring test eller vaccine?

Ruth:Vi må i praksis tilrettelægge en pædagogik, der kompenserer for det, som er svært, særligt når borgerne også har nedsat mentaliseringsevne m.m. Det betyder, at vi skal skabe overblik og jævnligt hjælpe med at få verden til at give mening. Derfor arbejder jeg med forskellige strategier, som kan give eller låne borgerne det, de ikke selv kan, fx at skabe struktur.

Vi har naturligvis brugt vores viden og erfaring i praksis i forhold til både test og vaccine, men vi er altid nødt til at imødekomme borgernes ret til selvbestemmelse. Der er nogle, som siger nej tak, uanset hvor meget og hvor god pædagogik, vi laver, og det er deres ret at sige fra. Vi skal lytte og respektere borgernes rettigheder og passe på, at praktiske problemer ikke bliver til psykiske problemer.

Hvad er din tanke, når jeg siger: Mennesker møder systemer i forhold til dilemmaet omkring test og vaccine?

Ruth: Vi har aldrig være i en pandemi før, så det er med den største respekt for forsigtighed og samfundssundhed, at jeg siger: bare vi hurtigt kan finde en måde, hvor vi alle kan være med. Det skylder vi personer med handicap, for vi har lovet at overholde FN-konventionen og arbejder i praksis hele tiden på ikke at anvende magt, men at tilbyde kompenserende omsorg. Jeg er sikker på, at alle i det politiske system vil det bedste for vores handicappede borgere. Mit ønske er blot, at disse borgere ikke skal vente længere end alle andre.

Hvilke faglige overvejelser tænker du, der ligger til grund for at ”personer, der som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, ikke bør få foretaget en Covid-19 test”?

Ruth: Inden for vores fagområde arbejdes der bl.a. under Serviceloven og Sundhedsloven. Derfor kan borgerens ve og vel have mange stemmer, herunder egen læge, rådgiver, personlig værge, nærmeste pårørende, ledelse og naturligvis personale, som har indgående kendskab til borgerens funktionsniveau og livshistorie. Ud fra det skal vi i praksis navigere til borgerens bedste. Derfor tænker jeg, at der ligger mange tværfaglige overvejelser til grund for beslutningen om fritagelse for Coronapas.

Noget af det handler vel om faglig indsigt i, hvad funktionsnedsættelser betyder i praksis for borgerne. Heldigvis har vi i Danmark også en lovgivning, som sikrer borgerne rettigheder. Derudover er det grundlæggende omsorgsfuldt ikke at udsætte mennesker for noget, som kan være skadeligt enten fysisk eller psykisk. Ifølge lovgivning må vi ikke tvinge borgerne til vaccine eller test, da dette ville være en unødvendig magtanvendelse og et brud på retten til selvbestemmelse. Derudover tænker jeg også på det relationelle perspektiv. Hvad vil det betyde mentalt for borgeren fremadrettet, hvis vi udøver magt mod dem som samfund eller omsorgsperson? Og set ud fra det helt nære og i praksis: Vil det ødelægge en ellers god relation og være et brud på den tillid, som vores pædagogiske praksis er bygget på?

Fritagelsesattest sikrer overholdelse af FN’s Handicapkonvention
Har Danmark så valgt at imødekomme FN’s Handicapkonvention i denne pandemisituation? Ja naturligvis. Heldigvis har både social- og sundhedsmyndighederne valgt, at Danmark skal leve op til FN’s handicapkonvention og dermed sikre, at mennesker med handicap fuldt ud kan nyde samme menneskerettigheder og frihedsrettigheder som ikke handicappede. I den nyeste bekendtgørelse fra Erhvervsministeriet, Sundhedsministeriet og Beskæftigelsesministeriet fremgår det, at kravet om Coronapas ikke gælder ”Personer, der som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en Covid-19 test”. Det var trods alt en god historie midt i en Coronatid. Her ses overskriften på attesten:

Attest - Fritagelse for test for COVID-19

Attesten – Fritagelse for test for Covid-19 – betyder, at der nu er mulighed for at blive fritaget for Coronatest og –pas, og at mennesker med handicap på den måde sikres retten til aktiv deltagelse og til selvbestemmelse. Attesten fås ved at rette henvendelse til egen læge. På den må kan vi alle være med! Hvis lægen ellers vil det! (KILDE: https://www.laeger.dk/)

_________________

Litteratur
www.retsinformation.dk/eli/ltc/2017/20 (- set 27.04.2021)

https://da.wikipedia.org/wiki/FN%E2%80%99s_konvention_om_rettigheder_for_personer_med_handicap (- set 28.04.2021)

https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/magtanvendelse/om-magtanvendelse/fra-1-jan-2020-brug-af-magt-voksne-med-psykisk-funktionsnedsaettelse (- set 27.04.2021)

https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/magtanvendelse/om-magtanvendelse/fra-1-jan-2020-brug-af-magt-voksne-med-psykisk-funktionsnedsaettelse/regler-om-brug-af-magt/modul-1-centrale-principper-i-magtanvendelsesreglerne-og-forebyggende-praksis (- set 27.04.2021)

https://www.laeger.dk/sites/default/files/attest_fritagelse_fra_test_for_covid-19_2.pdf (- set 27.04.2021)