Egenomsorg og selvagens

Egenomsorg og selvagens i et fastholdelsesperspektiv 

Som ledere skal vi passe på vores medarbejdere. Som medarbejdere skal vi passe på de beboere, vi er på arbejde for. Som kolleger skal vi passe på hinanden og vores fælles arbejdsmiljø. Som mennesker, skal vi passe på os selv. 

Af Camilla Grann, specialpædagogisk konsulent i VISS, og Malene Lundgren, kommunikationskonsulent i VISS og Landsbyen Sølund

I et job, hvor vi bruger os selv som redskab, er det ekstra vigtigt, at vi passer på os selv. Det er derfor helt afgørende, at vi har opmærksomhed på egenomsorg og trivsel, for det giver arbejdsglæde og overskud til faglighed. Lige præcis arbejdsglæde, og at vi føler os kvalificeret til at løfte den opgave, vi er blevet givet, har medindflydelse på, om vi bliver i vores job.   

I et felt, hvor relationer og omsorg betyder og fylder en stor del af hverdagen, er det ekstra vigtigt, at vi er opmærksomme på, hvordan vi påvirker andre, og hvordan vi selv påvirkes. Vi giver og sørger for andre, og mange arbejder med en målgruppe, som ikke altid giver noget tilbage i form af store udviklingsspring, og som ikke er opmærksom på os. Det kan medføre risiko for at opleve omsorgstræthed.  

Når vi bliver pressede, har vi brug for at kunne tænke os om, men det er præcis det, der bliver svært, hvis vi er pressede. Jo mere presset man er, jo sværere bliver det at mentalisere og se sig selv udefra og andre indefra. Camilla Grann, specialpædagogisk konsulent i VISS, giver råd til, hvordan vi kan passe på os selv, så vi bliver ved med at brænde i vores job i stedet for at brænde ud. Det handler om, at vi bliver ved med at have overskuddet til at give omsorg, både til beboerne og til os selv.  

Egenomsorg 
Som fagprofessionel kender du sikkert til at føle dig flad og energiforladt, når du kommer hjem. Måske sætter du telefonen på lydløs, fordi du ikke orker mere snak, eller måske oplever du, at du trækker dig fra sociale relationer i din fritid, fordi du simpelthen ikke har mere at give. Man kan tale om egenomsorg som en konto. Når vi trækker på kontoen, skal der også sættes noget ind, som kan dække underskuddet. Vi skal helst sætte mere ind, end vi trækker ud. Vi kan stille os selv spørgsmålet: Hvordan får vi mere plus på egenomsorgskontoen?  

Egenomsorg som begreb handler om at drage omsorg for sig selv. Her kan vi kigge på flere forskellige aspekter: ”At være med svære følelser”, at være undersøgende på balancen mellem ”fornuft og følelse” samtidig med, at vi er opmærksomme på, hvad vores krop fortæller os. Camilla fortæller, hvordan vi kan forstå egenomsorg: ”Nogle tænker, at egenomsorg er det samme som at være egoistisk, når man har så meget fokus på sig selv og egne behov. Det handler ikke om udelukkende at have fokus på sig selv – men om at have balance mellem et delt fokus mellem sig selv og den anden”.  

I de følgende afsnit vil vi kigge nærmere på egenomsorg på forskellige niveauer: ift. vores tanker, vores følelser og vores krop. 

At være med svære følelser 
Vi mærker alle forskellige følelser i vores arbejdsliv. Også følelser, som ikke nødvendigvis er rare eller positive. Det kan være følelser, som måske er forbundet med en vis form for tabu. Afmagt, irritation, vrede, afsky, frygt. Vi kan måske tænke og føle, at sådanne følelser er uprofessionelle. Men man kan måske argumentere for, at det i virkeligheden er mere uprofessionelt ikke at forholde sig til dem. Og det er også mindre hensigtsmæssigt at forsøge at undgå dem eller undertrykke dem, fortæller Camilla:  ”Man må kigge på dem og forholde sig til dem. Anerkende, at de er der, selvom de måske ikke er sympatiske. Vi må øve os i at være med det, der er, og samtidigt være i stand til at være overbærende og nænsom over for os selv. Begrebet self-compassion dækker over ikke at være hård ved sig selv, men at skænke sig selv en kærlig tanke. Vi bliver alle ramt af svære følelser. Det kan være godt at huske på. Hvis vi forsøger at benægte, at disse følelser eksisterer, eller ikke vil kendes ved dem, kommer vi på hårdt arbejde. Vi kan bebrejde os selv og få en følelse af ikke at være professionelle eller at føle os alene. I længden bliver det en faktor, der dræner os og trækker energi på egenomsorgskontoen”.  

Fornuft og følelse
En anden vigtig pointe er at være opmærksom på balancen mellem sig selv og den anden og på balancen mellem fornuft og følelser.  

Camilla uddyber: ”Jeg ser ofte i mit arbejde som konsulent, at omsorgspersonale har alt for meget fokus på den anden, og at vi arbejder meget med følelserne. Vi skal naturligvis have følelser med på arbejde, men for stor overvægt af følelsesarbejde kan skabe en ubalance og en træthed i længden. Vi må flytte blikket indad, og også have fokus på os selv i relationen til andre. Hvordan har jeg det selv? SAMTIDIG med at jeg er opmærksom på den anden”.  

Spørgsmål, vi kan stille os selv:  

  • Hvor meget er du opmærksom på dig selv, når du er i relation med en beboer?
    (I procent) 

  • Hvad lægger du mærke til?  

  • Hvad tænker du om det?  

  • Er der noget, der skal ændres? 

  • Hvad kan du eventuelt gøre? 

Et redskab, der kan hjælpe med at stille skarpt på dig selv, er værdikompasset. Det handler om, at identificere dine arbejdsmæssige værdier, så du kan sikre dig, at du handler i overensstemmelse med det, som er vigtigt for dig. Når man føler sig træt og presset, kan det i nogle tilfælde skyldes, at man gennem længere tid har truffet beslutninger eller ageret på en måde, som ikke er i overensstemmelse med ens indre kompasnål.  

Camilla fortsætter: ”Vores værdier kan sammenlignes med det lys, der brænder i fyrtårnet, og som er med til at sætte kursen for os. Man har brug for fyrtårnet, når der er uvejr og høje bølger, som der ofte er i vores arbejdsliv. Vores personlige fyrtårn eller værdikompas giver os ikke kun selvindsigt i de valg, vi træffer, men understøtter os også i at stå fast i vores beslutninger. Når vi træffer valg, kan det derfor være hensigtsmæssigt at spørge sig selv: Er denne beslutning i overensstemmelse med mine værdier?”  

Hvis vi for mange gange, over for lang tid, overskrider vores værdier, kan vi ende i udbrændthed. Det handler om at finde balancen mellem hjerne og hjerte, og her er retningen vigtigere end hastigheden.  

Værdikompas 
Værdikompas
Krop 
Vores krop er vigtig for vores generelle trivsel. Når vi har det godt fysisk, har vi mere overskud og kan overkomme mere. Vores lunte er længere, og vi kan have følelsen af, at verden bare kan komme an. Vi mærker tydeligt, når vores krop fortæller os, at der er noget, der ikke er, som det skal være. Det er vigtigt at have fokus på, hvordan kroppen føles, når den er i balance, og når den har det godt. Er vi ikke opmærksomme, kan det være svært at mærke forskellen, når kroppen ikke føles godt. Når vi er pressede, bliver vores vejrtrækning overfladisk og vores hjerterytme uregelmæssig. Denne stresstilstand kan vi smitte vores omgivelser med, hvis vi ikke er opmærksomme på at tage hånd om den. Derfor kan det være gavnligt at kende til åndedrætsøvelser og selvreguleringsteknikker.  

Nedenstående øvelser kan hjælpe med at regulere os for at opnå balance mellem det kropslige og det mentale.  

Øvelse 1 
Prøv at rette din opmærksomhed mod din vejrtrækning. Forestil dig, at du lader din indånding glide ubesværet gennem området ved dit hjerte i ca. 4-5 sekunder. Og lad din udånding glide ubesværet gennem hjertet igen i ca. 4-5 sekunder. Fortsæt med at trække vejret i den rytme i ca. 5 minutter. Lad dig samtidig fylde med følelsen af omsorg og taknemmelighed for nogen, du har kær. Prøv kropsligt at sanse, hvordan den følelsesmæssige tilstand fornemmes i dig. 

Når du er trænet i at bruge denne øvelse, vil du på under et minut kunne regulere din hjerterytme. Du vil således let kunne bruge øvelsen i situationer, hvor du er sammen med og begynder at føle dig stresset med en borger. 

Øvelse 2 
Prøv at rette en nænsom opmærksomhed imod dig selv. Det kan evt. støtte dig at tænke på et sted eller en situation, hvor du ved, at du føler dig/har følt dig afslappet, tryg, kærlig og vågen. Prøv at indleve dig i stemningen, den følelsesmæssige tilstand og de kropslige fornemmelser forbundet hermed, så du lærer tilstanden godt at kende. Er der nogle lyde, du forbinder hermed? Er der noget særligt, du kigger på, på det særlige sted/i situationen, du tænker på? Er der nogle særlige dufte? Hvordan føles din hud og forskellige områder i kroppen? Slapper du af i dine muskler? Hvordan føles det i maven? Hvordan trækker du vejret? Det væsentlige er, at du øver dig i at mærke og let kan genkalde dig den følelsesmæssige tilstand, hvor du føler dig afslappet, tryg, kærlig og vågen i kroppen.  

Når du er i den pågældende tilstand, kan du lave dit eget ’kendetegn’ eller ’anker’ (fx lægge din hånd mod maven lige under navlen, mærke dine fødder mod gulvet, følge din vejrtrækning med din opmærksomhed el.lign.), som du fremadrettet kan bruge til at genkalde dig følelsen, når du behøver det. 

Selvagens 
Selvagens er et begreb fra den neuroaffektive udviklingspsykologi, som handler om, hvordan vi er opmærksomme på, hvad vi selv bringer ind i relationen med andre. Det handler om at kende os selv og have en fornemmelse af, hvordan vi virker på andre (mentalisering). Når dette hænger sammen med egenomsorg, er det, fordi vi bliver dårligere til at se os selv udefra, når vi er pressede og i underskud.  

Selvagens betyder ”evnen til at bruge sig selv og sine personlige kompetencer som arbejdsredskab og til at føle og tænke klart i samspillet med andre mennesker”. Uanset hvor mange metoder vi har til at støtte et andet menneskes forandringsproces, skaber det begrænset forandring, hvis vi ikke er i stand til at bruge vores relationskompetencer hensigtsmæssigt. Selvagens er altså en bevidsthed om os selv og den anden, som er afgørende i arbejdet med mennesker.  

Vi har alle bagage, som har gjort os til dem, vi er. Det er vigtigt at lærer os selv at kende, så vi forstår vores egne reaktioner og har bevidsthed om, hvorfor vi måske har svært ved forskellige opgaver. Hvordan reagerer jeg på egne og andres konflikter? Hvorfor mon? Hvordan reagerer jeg på egne og andres intense følelser? Hvorfor mon? Hvordan reagerer jeg på passivitet? Hvorfor mon? Disse reaktioner har betydning for, hvordan vi indgår i relationer med andre, og hvordan vi agerer/ikke agerer.  

Når noget går skævt i samspillet, når vi føler os utilstrækkelige og afmægtige i kontakten, bør vi kunne skrue op for vores bevidsthed om, hvordan vi selv spiller en rolle i, at situationen er, som den er. ”Hvad er min andel i, at Peter nu har smadret køkkenet”. Denne evne bliver dårligere, når vi er pressede, og når egenomsorgen glemmes. Dette er endnu et argument for at huske egenomsorgen, så man kan skabe gode spiraler i relationen med både borgere og kolleger. 

Balancen mellem hjerne og hjerte 
Når vi passer på os selv og har fokus på egenomsorg, stiger vores kropslige og mentale overskud. Vi kan håndtere mere og har større overskud til at have fokus på fagligheden. Man kan dermed sige, at man passer på andre, når man passer på sig selv. Metaforen med ”iltmasken” illustrerer dette. At man skal huske at tage vare på sig selv, før man er i stand til at hjælpe andre. Vi skal huske at gå på arbejde med både hjerne og hjerte. Der er ikke tale om et enten eller, men et både og. De er hinandens forudsætninger. 

________________

Supplerende læsning