Minikonference - Gentle Teaching

OPLÆGSHOLDERE

INTRODUCERENDE OPLÆGSHOLDER

Gentle Teaching – Historie, begreber og faglige muligheder
Intro-oplæg v/Niels Bonnerup, Specialpædagogisk konsulent, Professionssekretariatet, Sødisbakke
____________________

HOVEDOPLÆGSHOLDERE

Omsorgsbehandling
Hovedoplæg I
v/sygeplejerske May Bjerre Eiby, Dagmarsminde

Gentle Teaching i et udviklingsbaseret og neuroaffektivt perspektiv
Hovedoplæg II v/psykolog Christina Gundgaard Pedersen, Videnscenter Sølund Skanderborg
_____________________

EKSKLUSIVE OPLÆGSHOLDERE

Musik som livsindhold-1
Musik som livsindhold-2
Musik som livsindhold-3
Musik som livsindhold-4

v/Anne Mikkelsen, musikterapeut, Sødisbakke, og Anne Steen, musikterapeut, Landsbyen Sølund

Gentle Leadership – Implementering af Gentle Teaching i medarbejdergruppen
v/ Susanne Poulsen, Sødisbakke, og Vivi Skou Storm, Landsbyen Sølund

Gentle Teaching pas
v/Mette Egede, pædagog og ressourcedetektiv, Bøgedal, Sødisbakke

I vores Gentle Teaching pas er Gentle teaching (GT) koblet sammen med positiv psykologi (- hvad gør os i stand til at trives?). Vi forener de fire søjler fra GT med det enkelte menneskes styrker.

Et GT pas er med til at skabe et bedre fælles sprog i forhold til observationer af beboerne og deres bedste sider. Et GT pas er ligeledes med til at give beboerne en følelse af ensartethed - og dermed en følelse af, at vi ser beboerne med det samme sæt briller.

Et GT pas er et rigtig godt hjælpemiddel i forhold til Gentle Teaching og beboere med meget lidt eller intet verbalt sprog.

Gentle tilgang i forhold til omsorgssvigtede mennesker med tilknytningsforstyrrelser
v/Britt Dahl Andersen, socialpædagog, Boenhed 44, Landsbyen Sølund

Hvordan kan vi arbejde Gentle med mennesker som er tidligt omsorgssvigtede med deraf følgende voldsomme tilknytningsforstyrrelser?

Oplægget tager udgangspunkt i en case med en borger, som ikke har oplevet den vigtige tilknytning fra barndommen. Når et menneske ikke har oplevet kærlighed og tryghed fra barndommen, kan det udvikle en stor trang til at være uafhængigt af andre. Mennesket kan føle sig direkte truet i tætte menneskelige relationer og er samtidig yderst sårbart over for følelsen af at blive afvist. Der kan opstå voldsom udad reagerende adfærd, der i virkeligheden er et udtryk for et behov for andres omsorg – hvilket indebærer en relation, som det kan være vanskeligt at indgå i, da forudsætningerne herfor ikke er tilegnet i den tidlige barndom.

At skabe relation og arbejde ud fra Gentle Teaching filosofien med disse mennesker kan virke som en umulig mission -  Så ... Hvordan gør vi det?

Genovervejelse af praksis - med Gentle Teaching som fundament
v/Inger Henningsen, socialpædagog, og Stinna Bukk Thing Christensen, socialpædagog, Boenhed 42, Landsbyen Sølund

Hvorfor og hvordan har vi i vores arbejde med Johanne, en dejlig, charmerende og frustreret ung pige, brugt Gentle Teaching som fundament til at genovervejelse af praksis? 

Johanne blev adopteret fra Rumænien af et dansk par, da hun var 2,5 år. Johanne er tidligt følelsesmæssigt skadet. Da Johanne kom til Danmark, kunne hun hverken tale, gå eller lege. Johanne var besat af hegn og meget selvskadende.

Da Johanne flyttede til Landsbyen Sølund reagerede hun voldsomt, både i forhold til andre, men også selvskadende – specielt i situationer, hvor der blev stillet krav, og i situationer med skift. Johanne har vanskeligt ved tæt kontakt, hun reagerer altid med ”kamp” eller flugt. Hun har flere gange i sit liv haft en tendens til at ville skabe symbiose med udvalgte personer. Det har derfor været vanskeligt at skabe en relation til Johanne – og vanskeligt for medarbejdere at komme tæt på Johanne, uden at selv komme til skade. Det er bl.a. den udfordring, der har været årsag til, at vi blev nødt til at genoverveje vores praksis i forhold til Johanne og inddrage Gentle Teaching som fundament i vores arbejde.

Gentle Teaching - et kriminalpræventivt perspektiv
v/Dennis Petersen, pædagog, Bakkebo, Sødisbakke

Dette oplæg vil handle om, hvordan det er at arbejde med Gentle Teaching ud fra et kriminalpræventivt perspektiv.

Vi har med mennesker at gøre, som har begået alvorlig kriminalitet, og med det følger der også nogle vilkår og rammer, som vi skal leve op til. Ikke nok med, at vi skal arbejde kriminalpræventivt, men vi skal gøre det i tråd med filosofien Gentle Teaching. Og det er en opgave, vi i den grad føler stor interesse i at udføre.

Oplægget er bygget op om videointerviews af både medarbejdere og beboere fra Bakkebo, som bl.a. vil handle om vigtigheden af en god relation. Deres deltagelse har gjort det muligt for os at give et endnu bedre indblik i vores arbejde.

Demens – ét handicap
v/Lotte Joan Mostrup Pedersen, demenskoordinator, Sødisbakke, og Tanja Tonsberg Stjernholm, demenskoordinator, Sødisbakke

Hvordan kan demens vise sig hos mennesker med fysisk og- eller psykisk udviklingshæmning?

Formålet med oplægget er at give en introduktion til sygdomme, årsager og symptomer i forhold til mennesker med udviklingshæmning, som er ramt af demens.

Sundhed i et Gentle Teaching perspektiv
v/Anne Marie Skøtt Brock, sundhedsfaglig konsulent, Sødisbakke, og Lene Birk Nielsen, fysioterapeut, Landsbyen Sølund

Gentle Teaching er også grundstenen, når vi møder beboeren i sundhedsfagligt øjemed, både når det drejer sig om en sygeplejefaglig eller fysioterapeutisk behandling. Sammen med det pædagogiske personale skal vi kunne hjælpe med at bevare og genoprette de funktioner, som kan være i fare ved sygdom – eller være med til at gøre den sidste tid værdig og god, når den tid er kommet.

Dette lykkes kun, hvis beboeren kan føle sig sikker og tryg, opleve, at der bliver taget de nødvendige individuelle hensyn, og dermed selv kan bidrage til et vellykket resultat. Workshoppen tager udgangspunkt i hverdagens arbejde og gode oplevelser med vægt på, hvad nærvær, ro og spejling betyder for den effektfulde behandling. 

_____________________

Du vil løbende kunne finde nyt om konferencen på hjemmesiden www.viss.dk.​

Tilmelding

Tilmelding foregår elektronisk på på forsiden af hjemmesiden, kan du i øverste felt klikke dig ind på konferencen.

Vi beder dig prioritere eksklusive oplæg.

Download beskrivelser af de eksklusive oplæg her, efter konferencen.

 

Tilmeldingsfrist 

Mandag den 13. februar 2019

 

Pris 

Til og med den 13. februar 2019: Kr. 1.500,00


 

Konferencen afholdes

Landsbyen Sølund, Kantinebygningen

Sølundsvej 3

8660 Skanderborg


 

Overnatning

VISS arrangerer ikke overnatning. Orienter dig om overnatningsmuligheder i Skanderborg og omegn på hjemmesiden »her


 

Kontakt

VISS

Tlf. 8794 8030

viss@skanderborg.dk