Seksualitet og udviklingshæmning

På dette kursus får du råd og vejledning om, hvordan du kan håndtere og kommunikere med mennesker med kognitive og psykiske udfordringer, der også har en seksualitet og seksuelle behov, som de måske ikke selv kan forløse, eller som kommer til udtryk på en uhensigtsmæssig måde. Noget af det, der forventes af dig er, at du viser respekt, tolerance, empati og omsorg i samspilsrelationer.

Men hvordan gør man så lige det, når det drejer som om andre menneskers seksualitet?
Hvilke udfordringer skaber det fagligt og personligt?
Hvad har du pligt til, hvad er forbudt, hvad er dine rettigheder?
Og sidst, men ikke mindst, hvordan griber du det an i praksis?

Det er nogle af de spørgsmål vi vil søge svar på – så du er bedre klædt på til at håndtere borgernes seksualitet på en måde, der tager vare på både dem og dig.

Mål

Målet med kurset er, at deltagerne efterfølgende er klædt på til at håndtere borgerens seksualitet på en professionel måde, der tager udgangspunkt i respekt, tolerance, empati og omsorg i samspilsrelationer.

For at opfylde dette mål får deltageren mulighed for at tilegne sig følgende færdigheder i løbet af kurset:

  • Viden om seksualitet som almenmenneskeligt begreb samt målgruppespecifikke udfordringer

  • Håndtering af andre menneskers seksualitet, med fokus på udviklingshæmning

  • Hensigtsmæssig og professionel kommunikation om seksualitet i forhold til mennesker med kognitive og psykiske udfordringer

  • Kendskab til og dermed bedre udnyttelse af den lovgivningsmæssige ramme

  • Bevidstgørelse og håndtering af egen seksualitet og grænser

Indhold

Deltageren vil få en introduktion til seksualitet og seksuelle behov både generelt og specifikt i forhold til det professionelle arbejde med mennesker med kognitive og psykiske udfordringer, der også har en seksualitet og seksuelle behov, som de måske ikke selv kan forløse, eller som kommer til udtryk på en uhensigtsmæssig måde. En borger beder om hjælp til onani. En anden forventer, at den professionelle ringer efter en prostitueret. En tredje kommer med sjofle kommentarer. Deltageren vil på kurset få råd, vejledning og redskaber til professionel håndtering i sådanne situationer i forhold til mennesker med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, så forventningen om respekt, tolerance, empati og omsorg i samspilsrelationer opfyldes.

At hjælpe mennesker, som har behov for støtte til seksualitet, er en opgave, der skal løses professionelt på lige fod med andre opgaver.

Kurset sætter fokus på udvikling og fastholdelse af en faglig tilgang til arbejdet med seksualitet, så deltageren bliver klædt på til at håndtere borgernes seksualitet på en professionel måde.

Følgende emner behandles på kurset:

  • Seksualitetens væsen

  • Normal versus anormal seksualitet

  • Seksualitet i forhold til udviklingshæmning

  • Seksualitet i forhold til psykiske diagnoser

  • Rettigheder, lovgivning og anbefalinger

  • At arbejde med seksualitet i praksis

  • Egen seksualitet og grænser

  • Udredning og afdækning af seksuelle behov

  • Grænseoverskridende adfærd og overgreb

  • Praktisk sexhjælp

    • Hjælp til samleje og onani

    • Sexlegetøj

    • Prostitution

  • Cases (eventuelt egne) og oplevede problemstillinger

Form

Undervisningen vil bestå af oplæg og debat, der understøttes af en række eksempler på øvelser og redskaber, som kan anvendes i det daglige arbejde, hvorfor der dagen igennem er dialog og fælles refleksioner ud fra konkrete cases og øvelser.

Målgruppe

Kurset er for dig, som er leder, medarbejder og studerende på det sociale område, og som med udgangspunkt i serviceloven har til opgave at vejlede og støtte voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, herunder også mennesker med sindslidelse eller demens.

Underviser(e)

Asgerbo Persson, professionsbachelor i sundhedskommunikation, certificeret sexolog
E: asgerbo@protonmail.com

Asgerbo Persson er certificeret sexolog fra Joan Ørting med speciale i funktionsnedsættelser og mandens seksualitet, underviser i seksualitet og funktionsnedsættelser ved Joan Ørting Skolen og Aalborg Universitet, foredragsholder; medlem af Sexologiforeningen, Seksualvejlederforeningen, SHADA samt Faglig netværk for Seksuel Sundhed
 

Fakta

Skanderborg

23. august 2018 • kl. 9.00-15.30

Pris kr.1.550,- Tilmeldingsfrist: 9. juli 2018

Tilmelding er bindende

Ved framelding efter tilmeldingsfristens udløb forbeholder vi os ret til at opkræve den fulde pris.

Kontakt VISS

Kontakt os, hvis du har spørgsmål:

E: viss@skanderborg.dk 
T: 8794 8030

Hvad siger tidligere deltagere om dette kursus?

comments powered by Disqus