Genopfriskning af neuropædagogik

På dette kursus får du genopfrisket din neuropædagogiske viden og finpudset de færdigheder, du fik på Efteruddannelse i neuropædagogik. Du får ligeledes udvidet din neuropædagogiske forståelsesramme, herunder VISS’ udredningsmetoder og analyseredskaber. Samtidig får du lejlighed til at analysere og reflektere over nogle af hverdagens udfordringer og betragte dem i et nyt perspektiv, herunder din egen rolle i samspillet med borgeren på baggrund af borgerens individuelle forudsætninger.

Mål

Målet med kurset er, at deltageren efterfølgende kan reflektere over og analysere problemstillinger i praksis, herunder egen rolle i samspillet med borgeren, og tilrettelægge og implementere en pædagogisk intervention på baggrund af borgerens individuelle forudsætninger.

For at opfylde dette mål får deltageren mulighed for at tilegne sig følgende færdigheder i løbet af kurset:

  • Forstå betydningen af den neuropædagogiske tilgang

  • Forklare individuelle, komplekse problemstillinger ud fra en neuropædagogisk forståelsesramme

  • Anvende en bred vifte af udredningsmetoder

  • Arbejde med og implementere den neuropædagogiske tilgang i praksis

Indhold

Med udgangspunkt i en ressourceorienteret og relationel tilgang til neuropædagogik får deltageren opsummeret sin viden om neuropsykologi og mentale processer.

Følgende emner behandles på kurset:

  • Hjernens funktionelle systemer, herunder arousal, sanseintegration, perception, kommunikation, neuroaffektiv udvikling og eksekutive funktioner

  • Gennemgang og uddybning af beskrivelses- og analyseredskaberne, der præsenteres på Efteruddannelse i neuropædagogik

  • Eksempler fra deltagernes praksis

Form

Kurset er en vekselvirkning mellem teoretiske oplæg og praksisøvelser, der lægger op til refleksion over egen praksis. Det forventes, at alle kursister bidrager med egne erfaringer og udfordringer fra hverdagen.

Målgruppe

Kurset er for dig, som har Efteruddannelse i neuropædagogik, og som ønsker at få eksisterende og ny viden i spil.

Dine muligheder inden for andre arbejdsområder

Arbejder du inden for andre områder, fx vuggestue, børnehave, folkeskole, kriminalforsorg, psykiatri eller demensområdet, vil et forløb i neuropædagogik kunne målrettes hertil, se Arbejdspladskurser.

Underviser

Trine Lilliendahl Hansen, specialpædagogisk konsulent
E: trine.lilliendahl.hansen@skanderborg.dk

Fakta

Skanderborg

13-14. marts 2018 • kl. 9.00-15.30

Pris kr. 2.995,- Tilmeldingsfrist 06-02-2018

Tilmelding er bindende

Ved framelding efter tilmeldingsfristens udløb forbeholder vi os ret til at opkræve den fulde pris.

Kontakt VISS

Kontakt os, hvis du har spørgsmål:

E: viss@skanderborg.dk 
T: 8794 8030

Hvad siger tidligere deltagere om dette kursus?

comments powered by Disqus