Neuropædagogisk Konference 2019

På Neuropædagogisk Konference 2019 - ønsker vi at afdække effekten af naturoplevelser hos mennesker med funktionsnedsættelse. Men har naturen overhovedet nogen målbar indvirkning? Er der forskningsmæssigt noget om snakken? Hvad er erfaringerne omkring motion og koordinering med andre mentale processer, fx læring? 

Velkommen til Neuropædagogisk Konference 2019 - med temaet: 

Naturens betydning for krop og hjerne

- hvor vi ønsker at afdække effekten af naturoplevelser hos mennesker med funktionsnedsættelse. Men har naturen overhovedet nogen indvirkning?

Man hører jo ofte, at ophold i naturen øger positive emotioner, fremmer refleksion, har en positiv indflydelse på velvære og virker afstressende. Men er der evidens for antagelserne? Er der forskningsmæssigt noget om snakken? Hvad er erfaringer omkring motion og koordinering med andre mentale processer, fx læring?

Hjernen er en del af kroppen, der er en del af individet. Individet er en del af sociale relationer og en del af omverdenen. Ifølge hjerneforsker Kjeld Fredens ”er hjerneforskning derfor mere end biologisk forskning. Hjernen er i kroppen, og kroppen er i verden, og den tekniske betegnelse er den, at hjernen er embodied (kropsliggjort), og at kroppen er situeret. Viden er extended”.

Mennesker med funktionsnedsættelse har (ofte) nogle udfordringer, både kropsligt og mentalt, der er anderledes end flertallets. Hvilken betydning har dette for effekten af oplevelsen, og hvad sker der med hjerne og krop hos mennesker med funktionsnedsættelse, når naturen kommer i spil?

Det er et af konferencens mål at besvare dette spørgsmål!

Hvad sker der?
Ud over hovedoplæggene vil du kunne vælge 2 eksklusive oplæg, ud af i alt 6, i sektion A og B.

Nedenfor har vi fornøjelsen af at præsentere både hovedoplægsholdere og eksklusive oplægsholdere. 

Målgrupper
Du er i målgruppen for konferencen, hvis du arbejder med børn, unge eller voksne med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, fx udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser, demens eller erhvervet hjerneskade, eller er pårørende til disse mennesker.

Gennem hovedoplæg og paneldebat i plenum og via eksklusive oplæg vil konferencens tema blive forbundet til din daglige praksis.

Program
Konferencen vil bestå af hovedoplæg og paneldebat i plenum samt to sektioner med eksklusive oplæg/workshops, som konferencedeltagerne tilmelder sig i prioriteret orden.

Se programmet for dagene her 

Udover oplæggene vil der være rig lejlighed til at besøge de forskellige virksomhedsstande i udstillingsområdet, dyrke og udbygge dit eksisterende netværk.

Download konferencefolderen


Hovedoplægsholdere

Lars Henrik Schmidt

Den naturlige sanselighed er såvel affektiv som effektiv

Når det plastiske nervesystem viser sig at være ’embodied’ og ’embedded’, er det ikke på afstand af krop og natur. Det neuropædagogiske perspektiv risikerer at foretage et klassisk ’kognitivt overgreb’ på den sanselige følsomhed, dersom det fortsat legitimerer sin funktion, mere med reference til neuro-science og mindre til nervepirrende pædagogik.

Om Lars Henrik Schmidt: Dr. phil. & PhD, professor i filosofi og i pædagogik ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet


Bo Jørgensen og Erik Derdau

Den dag handicappet forsvandt ...

Ifølge Artikel 1 – Formål i FN's Handicapkonventionen af 2017 omfatter mennesker med handicap ”… personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktions-nedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.”

Set i det lys, er handicappet altså placeret uden for den enkelte – det er situations-, relations- og perspektivbestemt, og dermed mere end blot bundet til en fysisk eller psykisk tilstand. Dette betyder, at oplevelsen af at være handicappet kan reduceres eller opløses for en stund ved at kompensere for og tilpasse sig omgivelserne, fokusere på mulighederne, tænke kreativt og skabe plads til eventyret og et aktivt (frilufts)liv. Oplægget krydres med eksempler og pointer fra 15 års erfaring med friluftsliv og fokus på mennesker med særlige behov.

Om Bo Jørgensen og Erik Derdau: Autodidaktiske formidlere af friluftsliv med speciale i det særlige behov.


Kjeld Fredens

Et rum for de nysgerrige

Livet er et dynamisk samspil mellem hjerne, krop og omverden. Ingen af disse tre størrelser kommer først. Det er en helhed, hvor indtryk og udtryk er to sider af samme sag; jeg er i verden, og den er i mig. Naturen er en omverden, der får mig til at gøre mine egne erfaringer, når den vækker min nysgerrighed. Og nysgerrighed er en særlig kvalitet ved vores opmærksomhed, som er nøglen til al udvikling og læring.

Om Kjeld Fredens: Hjerneforsker og forfatter. Adj. professor ved reCreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Uddannet læge, har været hjerneforsker ved Århus Universitet, rektor ved Skive Seminarium, udviklings- og forskningschef ved Vejlefjord Neurocenter og vismand i Kompetencerådet. Seneste bog: Læring med kroppen forrest, Hans Reitzels Forlag, 2018.


Troels Wesenberg Kjær

Hjernen i naturen

Hvordan fungerer hjernen, og hvordan reagerer den på vores moderne hverdag? Hvad vil det sige, at hjernen går i stress-mode, og hvordan får vi den til at falde til ro igen? Når påvirkninger bliver langvarige, sker der plastiske ændringer i hjernen, men der er stadig mulighed for at opnå balance.

Oplægget har fokus på det ubevidste og det bevidste nervesystem, og hvordan de to systemer vekselvirker hos os. Der er bevidste ting, vi kan gøre for at ændre det ubevidste nervesystem. Vi kan lave vejrtrækningsøvelser, meditere, søge samvær eller søge ud i naturen, men hvordan virker det, og hvorfor er det godt?

Om Troels Wesenberg Kjær: Hjerneforsker, overlæge, Neurologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde, professor, Københavns Universitet. Troels er kendt fra medierne, bl.a. i kongerigets klogeste, de skjulte talenter og vores fantastiske krop. Han har også skrevet en række populære bøger om hjernen: Knivskarp – fra normal til genial, Hjernestarter og Klæbehjerne. Har i sin forskning interesseret sig for hvordan hjernen reagerer på bevidsthedsændringer, bl.a. meditation.


Kitt Boel

Og sådan, min dreng, er vi alle en del af naturens store kredsløb

Oplægget tager sit udgangspunkt i de læringssamspil, som mennesker med funktionsnedsættelser deltager i. Effekter af naturoplevelser er ikke blot afhængige af det almene i oplevelsen og af det individuelle menneskes karakteristika. Effekten er i høj grad også påvirkelig af, hvordan balancen mellem beskyttelse og frisættelse er nærværende. Pårørende står traditionelt for det første, personale for det sidste. Men holder det nu også? Det er dette oplægs påstand, at dialogen herom er nødvendig.  

Mennesket med udviklingshæmning må forholde sig med såvel krop som hjerne til de samspil og relationer, det deltager i, som fx til den “hjælper”, der aktuelt er tilstede, ud over at skulle forholde sig til den opgave, de krav og den oplevelse, som det møder. 

Dette oplæg insisterer på at tage disse samspil alvorligt som forudsætning for de gode læringssamspil, også i naturen.

Om Kitt Boel: Psykolog på børneneuropsykologisk grundlag, erfaring med børn og unge med udviklingshæmning og udviklingsforstyrrelser. Specialist i psykologi og Downs syndrom, udredning, formidling og vejledning, terapi, forældreunderstøttelse. Mor til søn med Downs syndrom og kommunikationsforstyrrelser.


Eksklusive oplæg - Sektion A og B

A1, B1: Anvendelse af natur til behandling af opmærksomhedsforstyrrelser

Forstil dig, at der en dag fandtes en behandlingsmetode, som var gratis, uden bivirkninger, effektiv og tilgængelig for alle. Erfaringen blandt mange forældre og lærere er, at børn med ADHD opnår kognitive gevinster ved at være ude i naturen. Men hvilke processer i hjernen bliver forbedret af ophold i naturen? Kan ophold i naturen øge den kognitive præstation i supplement til medicinskbehandling? Og kan børn, som ikke tage medicin for deres opmærksomhedsforstyrrelser, også få gavn af naturen? Oplægget tager udgangspunkt i tidligere studier samt et nuværende studie, som gennemføres i Danmark i 2019.

Matthew Peter Stevenson
Psykologiforsker, PhD, Steno Diabetes Center Copenhagen (sundhedsfremme afdeling)


A2, B2: Indretning af sanselige uderum som understøtter sundhed, læring og trivsel

Oplægget beskæftiger sig med, hvordan vi med hjælp af naturens elementer kan skabe sanselige uderum, som understøtter sundhed, læring og trivsel. Uderum, der stimulerer hele sanseapparatet i form af lys, lyd, lugt, varierede former og farver, samt taktile og kinæstetiske rum.

Uderum, der afstresser og giver plads til refleksion og fordybelse. Uderum, der indeholder forskellige stemninger og oplevelser, der skærper nysgerrigheden. Og uderum, der fremmer leg, bevægelse og socialt samvær. Der redegøres for de positive effekter, vises konkrete eksempler på sanselige og mangfoldige uderum, og vejledes i, hvordan de bedst organiseres for at kunne give mest mulig glæde og effekt.

Winie Ricken
Arkitekt, PhD, indehaver af rådgivningsvirksomheden Learningspaces


A3, B3: Naturen inden i og uden for os

Der er fokus på såvel betydningen af en sund natur inden i os som uden for os. En velafbalanceret indre natur, i form af blandt andet en sund tarmbiota, er i dag fundet afgørende for signaleringsprocesser fra tarm til hjerne og tilbage igen.

Vores valg af mad, natur og levevis kan have stor betydning for tarmens bakteriesammensætning og dermed for vores velbefindende. Levende, næringsrig mad fra sund natur hjælper til dannelse af en sund biota og dermed sundere signaleringer. På denne måde har kombinationen af den indre og ydre natur afgørende betydning for vores individuelle sundhed, styrke og indre balancer. Ved at anvende denne viden i praksis, spise naturlig mad og bruge naturen omring os i store, daglige doser, vil vi kunne hjælpe os selv og hinanden til bedre, gladere og mere harmoniske liv.

Anette Harbech Olesen
Forfatter og sundhedsdebattør, ernæringsuddannet i Danmark og USA hos Institute for Functional Medicine


A4, B4: Naturen for alle – også i et sundhedsfremmende perspektiv

Igennem en årrække har et stigende antal undersøgelser peget på, at naturen har en stor betydning for menneskers fysiske, sociale og mentale sundhed. På Københavns Universitet har vi igennem flere år arbejdet med at undersøge, hvordan man kan skabe særligt sundhedsfremmende miljøer og tilrettelægge naturbaseret terapi bl.a. til mennesker med stressrelaterede sygdomme.

I oplægget fortælles om terapihaven Nacadia, der hører under Københavns Universitet, og om den forskning, der foregår her. Derudover vil projektet:  ’Move Green’ blive præsenteret. Projektet vil gennem de næste 4 år arbejde med 1. at optimere tilgængeligheden til naturen for mennesker med funktionsnedsættelser og 2. at gennemføre og undersøge effekten af rehabiliteringsforløb i naturen.

Dorthe Varning Poulsen
Fysioterapeut, PhD, lektor, studieleder, Master i Landskab og Planlægning, Københavns Universitet, Det natur- og Biovidenskabelige Fakultet, IGN


A5, B5: Natur som terapeutisk sted – en psykologisk workshop …

Natur, relationer og stemninger er fænomener, som beskrives i en arkitekturpsykologisk tilgang, der spørger, om - eller hvordan - naturen kan understøtte menneskers helbred.

På grundlag af teoretiske præmisser og empiriske resultater fortælles der, om og hvordan både raske mennesker og mennesker med sundhedsmæssige og psykiske udfordringer kan få gavn af opholdet i og mødet med naturen. Omgivelser kan berige mennesker, men det er ikke ofte, at forskere og kommuner arbejder sammen. I oplægget beskrives erfaringer fra et pilotprojekt, der bruger naturen som medbehandler for stressramte, og prøver samtidig en teoretisk tilnærmelse til emnet.

Kirsten Kaya Roessler
Professor, Dr. phil., Sundhedsvidenskabelig Fakultet, Syddansk Universitet


A6, B6: Læringens natur - og naturen i læring

Nye kognitions- og neurovidenskabelige studier viser, at tænkning og viden bygger på perceptuelle, multimodale, emotionelle og sansemotoriske processer. Kropslige erfaringer og vores sanser er dermed medbestemmende for avancerede funktioner som sproglig mening og forståelse. Neuralt set er næsten al læring sammensat af sådanne delprocesser. Denne sammensathed i læring giver biologisk god mening. Vores evner for læring skal nemlig ses i lyset af, hvordan vi i den nære fortid klarede os bedst.

Det sætter naturen i en helt særlig position. For hvis vi er udviklet til at klare os i naturlige omgivelser, hvad gør ophold i naturen så for det moderne menneske? Og hvordan adskiller det sig fra de påvirkninger, vi normalt bliver socialiseret ind i?  

Theresa Schilhab
Dr. pæd.,neurobiolog og filosof, PhD, lektor, projektleder for Naturlig Teknik, Forskningsprogrammet Fremtidsteknologi, Kultur & Læreprocesser, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet

Fakta

Skanderborg

Den 25. -26. september 2019

Pris til og med 21. august: kr. 2.700,- herefter kr. 2.900,- Tilmeldingsfrist: 21. august 2019 - Tilmelding herefter til kr. 2.900,- ved ledige pladser

Tilmelding er bindende

Ved framelding efter tilmeldingsfristens udløb forbeholder vi os ret til at opkræve den fulde pris.

Har du spørgsmål?

Kontakt VISS på

Hvad siger tidligere deltagere om dette kursus?

Det bliver en konference med mange spændende oplæg med fagligt dygtige oplægsholdere, god tid til faglig refleksion med kolleger, dejlig mad og lidt godt til øregangen.

comments powered by Disqus