WEBINAR: Egenomsorg i omsorgsarbejde

Egenomsorg i omsorgsarbejde – sådan holder du fast i trivsel, overskud og arbejdsglæde

Specialpædagogisk konsulent Camilla Grann og psykologisk konsulent Christina Gundgaard Pedersen deler erfaringer, teknikker og metoder med henblik på trivsel, overskud og arbejdsglæde i omsorgsarbejdet med mennesker med funktionsnedsættelse. 

Når du som fagprofessionel arbejder med borgere med nedsat funktionsevne, er du i højrisiko for at udvikle stress og udbrændthed. Du arbejder både regulerende og kompenserende, samtidig med at du konstant stiller dig selv til rådighed for relation og kontakt. Derudover forventes det også, at du løser praktiske og administrative opgaver.

Med andre ord arbejder du med dig selv som redskab.

På dette webinar får du viden om faldgruber samt konkrete teknikker og metoder til at passe på dig selv, når du arbejder med mennesker. Specialpædagogisk konsulent Camilla Grann og psykologisk konsulent Christina Gundgaard Pedersen deler erfaringer, brugbare teknikker og let anvendelige metoder med henblik på trivsel, overskud og arbejdsglæde i hverdagen, når omsorg og relation står i centrum for dit arbejde.
Der vil være mulighed for dialog og spørgsmål.

Foredragsholdere
Camilla Grann, specialpædagogisk konsulent i VISS
camilla.grann@skanderborg.dk
Christina Gundgaard Pedersen, psykologisk konsulent i VISS
christina.gundgaard.pedersen@skanderborg.dk

Camilla Grann er socialrådgiver, systemisk og narrativ psykoterapeut MPF. Hun har diplom i neuropædagogik og neuropsykologi samt supervisoruddannelse. Camilla underviser på kurser og efteruddannelser, hog hendes specialer er neuropædagogik og specialpædagogik, livshistorie, pårørendesamarbejde, supervison og faglig sparring.

Christina Gundgaard Pedersen er psykologisk konsulent i VISS. Christina er uddannet cand.psych. og autoriseret psykolog, ph.d., specialist i sundhedspsykologi/klinisk psykologi. Hun har en 3-årig efteruddannelse i psykoterapi, specialistuddannelse i sundhedspsykologi/klinisk psykologi. Christina underviser på kurser og efteruddannelser. Derudover arbejder hun med neuropsykologiske udrednings- og rådgivningsopgaver, supervision, praksisnær evaluering, dokumentation, skriftlig og mundtlig formidling og forskning.

Læs mere om Camilla og Christina her

Målgruppe
Webinaret er for dig, som arbejder med - og sammen med - mennesker med funktionsnedsættelsle. 

Supplerende læsning
Nielsen, A.M.L., Rusike, B., Pedersen, C.G. et al. (2019) Integrativ neuropædagogik – en grundbog. VISS – Videnscenter Sølund Skanderborg, Landsbyen Sølund.

Fakta

WEBINAR afholdes online via link, som modtages pr. mail

21. april 2021 kl. 13.00 -15.00

Gratis Tilmeldingsfrist: 14 april 2021

Tilmelding er bindende

Har du spørgsmål?

Kontakt VISS, viss@skanderborg.dk, tlf. 8794 8030

Hvad siger tidligere deltagere om dette kursus?

Webinaret udbydes 1. gang den 21. april 2021 - vær den første til at anmelde det!

comments powered by Disqus